Bremselængde - hastighed
Sven
Hvis man vil reducere sin hastighed med 50 km/t, vil denne bremselængde så
være længere hvis man går fra 225 km/t til 175 km/t end hvis man går fra 75
km/t til 25/kmt? (I givet fald, hvormeget ca.)
Hvis man vil acc. er jeg godt klar over, at der skal væsentlig mere
motorkraft til første eksempel end til det sidste, men kan ikke rigtig
gennemskue "bremsekraft-behovet" i denne situation.
--
Mvh
Sven
Regnar Simonsen
> Hvis man vil reducere sin hastighed med 50 km/t, vil denne bremselængde så
> være længere hvis man går fra 225 km/t til 175 km/t end hvis man går fra
75
> km/t til 25/kmt? (I givet fald, hvormeget ca.)
Bremselængde kan findes ved flg. formel :
s = (v^2 - v0^2) / (2·a)
v0 = starthastighed
v = ny hastighed
a = acceleration
Eksempel hvis a= -10 m/s^2 :
v0 = 225 km/t = 62,5 m/s
v = 175 km/t = 48,6 m/s
Bremselængde : s = 77m
v0 = 75 km/t = 20,8 m/s
v = 25 km/t = 6,9 m/s
Bremselængde : s = 19m
Der er altså en væsentlig forskel i bremselængde.
Til gengæld er bremsetiden ens (i eksemplet 1,4 sekunder)
--
Hilsen
Regnar Simonsen
Poul-Erik Andreasen
Er det ikke lidt forsimplet, med hvilken ret antager du at a er
konstant og den samme i begge tilfælde.
Luftmodstanden og rullemodstanden ved en bil
der kører 225 km/t er absolut ikke nogen negligibel størrelse.
--
Poul-Erik Andreasen
Regnar Simonsen
>Er det ikke lidt forsimplet, med hvilken ret antager du at a er
>konstant og den samme i begge tilfælde.
>Luftmodstanden og rullemodstanden ved en bil
>der kører 225 km/t er absolut ikke nogen negligibel størrelse.
Jo - man starter altid med de simple modeller, som derefter udbygges ved at
tilføje relevante faktorer.
Men den simple model med konstant acceleration påviser klart, at
bremselængden normalt er forskellig, selv om hastighedsændringen er ens.
Det er klart, at hvis man kender accelerationen som funktion af tiden (eller
hastigheden), kan denne indsættes i udtrykket for bremselængde (mere præcist
indsættes den for hvert stræknings-segment, hvorefter udtrykket kan
integreres). Når dette forhold ikke er oplyst, kan man ikke foretage en
eksplicit udregning.
--
Hilsen
Regnar Simonsen
Poul-Erik Andreasen
"Regnar Simonsen" <regna...@image.dk> wrote:
> Poul-Erik Andreasen
> >Er det ikke lidt forsimplet, med hvilken ret antager du at a er
> >konstant og den samme i begge tilfælde.
> >Luftmodstanden og rullemodstanden ved en bil
> >der kører 225 km/t er absolut ikke nogen negligibel størrelse.
>
> Jo - man starter altid med de simple modeller, som derefter udbygges ved at
> tilføje relevante faktorer.
Det er rigtig
> Men den simple model med konstant acceleration påviser klart, at
> bremselængden normalt er forskellig, selv om hastighedsændringen er ens.
> Det er klart, at hvis man kender accelerationen som funktion af tiden (eller
> hastigheden), kan denne indsættes i udtrykket for bremselængde (mere præcist
> indsættes den for hvert stræknings-segment, hvorefter udtrykket kan
> integreres). Når dette forhold ikke er oplyst, kan man ikke foretage en
> eksplicit udregning.
Det er også rigtig, men er netop derfor at jeg er kritisk. Du foretager
jo faktisk en explicit udregning.
--
Poul-Erik Andreasen
Jeppe Stig Nielsen
>
> Hvis man vil reducere sin hastighed med 50 km/t, vil denne bremselængde så
> være længere hvis man går fra 225 km/t til 175 km/t end hvis man går fra 75
> km/t til 25/kmt? (I givet fald, hvormeget ca.)
Hvis man går ud fra den model at accelerationen a altid har samme
størrelse (dette er en forsimpling, jf. resten af tråden), vil det
altid tage lige lang *tid* at reducere sin hastighed med 50 km/h.
Altså lige lang *tid* at gå fra 50 km/h til 0, som fra 225 km/h til
175 km/h.
Men fordi bilen jo kører meget stærkere i det sidste tilfælde, vil
den *strækning* man tilbagelægger under decelerationen være meget
større ved den høje fart.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Jeppe Stig Nielsen
>
> Hvis man går ud fra den model at accelerationen a altid har samme
> størrelse (dette er en forsimpling, jf. resten af tråden), vil det
> altid tage lige lang *tid* at reducere sin hastighed med 50 km/h.
> Altså lige lang *tid* at gå fra 50 km/h til 0, som fra 225 km/h til
> 175 km/h.
Et eksempel: Hvis a = 5 m/s² , betyder det at bilens fart mindskes
med 5 m/s eller 18 km/h for hvert sekund man bremser. Man kan derfor
også skrive a som a = 18 (km/h)/s .
KNL DtP
news:3EDF4F77...@jeppesn.dk...
> Hvis man går ud fra den model at accelerationen a altid har samme
> størrelse (dette er en forsimpling, jf. resten af tråden)
Endnu en faktor til accelerationen er nok den mængde kenitisk energi,
bremserne skal omsætte til varme, for at få bilen ned i fart:
Ved bremsning fra 225 - 175 km/h = 771.600 joule
Ved bremsning fra 50 - 0 km/h = 96.450 joule
... bremserne skal altså "absobere" nøjagtig 8 gange så meget energi ved
den høje hastighed, som ved den lave.
Spørgsmålet er nok, hvor meget energi hver bremseskive (eller tromle)
kan omsætte til varme pr. sekund.
--
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk
Søren Kongstad
"Regnar Simonsen" <regna...@image.dk> wrote in message
news:08tDa.5513$Jp3.1...@news010.worldonline.dk...
> Eksempel hvis a= -10 m/s^2 :
>
> v0 = 225 km/t = 62,5 m/s
> v = 175 km/t = 48,6 m/s
> Bremselængde : s = 77m
>
> v0 = 75 km/t = 20,8 m/s
> v = 25 km/t = 6,9 m/s
> Bremselængde : s = 19m
>
> Der er altså en væsentlig forskel i bremselængde.
> Til gengæld er bremsetiden ens (i eksemplet 1,4 sekunder)
>
Hvis du så formel 1 i søndags ville du vide at på casino langsiden der
bremser de ned fra ca 300 km/1 til ca 50 km/t på 80 meter. Her er
bremsekraften selvfølgelig ikke konstant - men det er imponerende ;-)
Søren
Sven
> Hvis du så formel 1 i søndags ville du vide at på casino langsiden der
> bremser de ned fra ca 300 km/1 til ca 50 km/t på 80 meter. Her er
> bremsekraften selvfølgelig ikke konstant - men det er imponerende ;-)
>
> Søren
>
Ja, og kan køre fra 0 - 200 - 0 på ca 7,5 sekund (Schumacher i en test vist
på RTL sidste år). Hvis acc og bremsning var konstant, ville den kun have
tilbagelagt lidt over 200 meter, fra den starter til den holder stille igen.
Hvor langt mon den i virkeligheden skal køre i dette tilfælde?
--
Mvh
Sven
Erland R. Nielsen
"Sven" <chan...@get2net.dk> wrote in message
news:bbofsa$1m12$1...@news.cybercity.dk...
klarer dette på 7 sekunder rent. En 500 cc totaks road racer anno 1999 har
med Norick Abe i sædet klaret det på 5,5 sek. De kan dog ikke bremse så
kraftigt som en F1.
mvh Erland
Erland R. Nielsen
"Poul-Erik Andreasen" <poul...@pea.dk> wrote in message
news:20030605015938.4...@pea.dk...
Taler man om bremselængder er det vel for at undersøge hvor hurtigt man kan
nedsætte farten, altså med ca. 8 m/s^2. Da er diverse modstande da nærmest
ligegyldige.
mvh Erland
Sven
1000)
> klarer dette på 7 sekunder rent. En 500 cc totaks road racer anno 1999 har
> med Norick Abe i sædet klaret det på 5,5 sek. De kan dog ikke bremse så
> kraftigt som en F1.
> mvh Erland
>
Nånå Erland, læs lige mit indlæg igen. 0 - 200 -0 dvs fra stilstand til 200
og til stilstand igen. Det er der ingen motorcykler der gør efter. Du
snakker om 0-200 på 7 sek., og jeg om 0-200-0 på ca 7,5 sekund. Der er sgu'
da stor forskel.
--
Mvh
Sven
Poul-Erik Andreasen
Ikke helt da de bidrager temmlig meget til underholdingen. Vindmodstanden stiger
med kvadradet på hastigheden og ved 225 vil den bidrage ganske meget til nedbremsningen.
Du skal tænke på at ved konstant kørsel så går motores effekt alene til at
overvinde vind og rullemodstanden. Det vil sige effekten af vind/rulle-modstanden
ved f.eks 225 km/t er den samme som den effekt der skal bruges for at holde køretøjet
på den hastighed.
--
Poul-Erik Andreasen