Hvilken enhed måles Vakuum i ?
Rasmus A. Nielsen.
Er der noget der hedder absolut Vakuum, lidt ligesom man kender det
absolutte nulpunkt for temperaturen ?
--
Mvh:
Rasmus®
Bertel Lund Hansen
>Måler man Vakuum i Bar/PSI ligesom overtryk ?
Vakuum eksisterer ikke.
Jo, det gør det naturligvis, og dog. Hvis der er undertryk i en
flaske, så betyder det blot at der er lavere tryk i den end
udenfor. Hvis man fløj den til Mars, ville der måske pludselig
være overtryk.
Man kan angive trykket i flasken f.eks. i bar. Hvis man vil
angive undertrykket, må man så fortælle hvor mange bar det er
mindre end omgivelsernes tryk, men det mål kunne som sagt ændre
sig hvis man anbragte flasken et andet sted. Det kan det
absolutte tryk naturligvis ikke (ud over mikroskopiske udsving
når flasken udvider sig/trækker sig sammen).
>Er der noget der hedder absolut Vakuum, lidt ligesom man kender det
>absolutte nulpunkt for temperaturen ?
Det kaldes ikke absolut vakuum. Man siger blot at trykket er 0
eller at der er lufttomt. Lufttrykket stammer fra luften og hvis
man fjerner den helt, eller finder et sted hvor der ikke er
noget, så har man et lufttryk på 0, eller et vakuum på 1,013 bar
i forhold til den atmosfæriske luft. Verdensrummet må være tæt
på, og det er vel heller ikke så vanskeligt at opnå med en pumpe
skulle jeg tro. 10N/cm2 er jo ikke et enormt tryk i en
ekstremfysiksammenhæng.
Bertel
--
Min usenetstatistik er blevet opdateret.
http://lundhansen.dk/bertel/statistik/statistik.htm
Zipfil: http://lundhansen.dk/bertel/statistik/statistik.zip
Martin Højriis Kristensen
Jeg har på et tidspunkt set betegnelsen torr ifbm vakuum, men jeg ved ikke
yderligere om det (og er for doven til google den)
--
Med Venlig Hilsen
Martin Højriis Kristensen
Svar bedes baseret på RFC1855
Jeg repræsenterer med denne udtalelse mig selv og ikke Tele Danmark Internet
Dennis Falkenstrøm
<nos...@miljoekemi.cjb.net> wrote:
>Torr er bare en forældet trykenhed. 760 torr=760mmHg=1atm=101325Pa
Af en eller anden grund er det en enhed jeg ofte er stødt på i
forbindelse med undertryk f.eks. inden for massespektrometri.
Gamle vaner kan være svære at slippe af med, hvor ofte hører man ikke
ældre mennesker tale om halve pund smør eller tvsælgere angive
skærmstørrelsen i tommer.
--
Dennis Falkenstrøm
http://www.falkenstrom.dk
Jeppe Stig Nielsen
>
> On Sun, 3 Dec 2000 12:25:24 +0100, Morten Bjergstrøm
> <nos...@miljoekemi.cjb.net> wrote:
>
> >Torr er bare en forældet trykenhed. 760 torr=760mmHg=1atm=101325Pa
>
> Af en eller anden grund er det en enhed jeg ofte er stødt på i
> forbindelse med undertryk f.eks. inden for massespektrometri.
Tja, rent faktisk aflæses trykket ved fx massespektroskopi ofte ved
at aflæse højdeforskellen mellem to kviksølvoverflader. Skalaen er
ofte givet i millimeter.
Men naturligvis er det en tåbelig trykenhed, der afhænger af både
tyngdeaccelerationen (der igen afhænger af geografisk bredde og højde
over havet) og kviksølvs densitet (der igen afhænger af fx tempera-
turen).
Den rigtige enhed at bruge er naturligvis pascal, som kun afhænger af
standardmåleenhederne kilogram, meter og sekund.
1 Pa = 0,001 kPa = 0,000001 MPa
Det almindelige lufttryk vi færdes i, er, afhængig af vejret med mere,
på cirka 101 kPa.
Der er altså undertryk i beholderen hvis trykket derinde er under
101 kPa. De kræfter som beholderen derved udsættes for, afhænger af
forskellen mellem trykkene.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
»Giv enhver som beder dig; og tager nogen hvad der er dit, så kræv det
ikke tilbage.« -- Jesus fra Nazaret (Luk 6,30)
Rasmus A. Nielsen.
af fx. en lufttæt beholder. Vacuum kommer så og sige fra det overtryk der er
uden på beholderen.
Hvis der er 140PCI tryk uden på beholderen og beholderen er absolut tom, kan
man så sige at der er -140PCI inde i beholder set i forhold til det
udenvendige tryk ?
--
Mvh:
Rasmus®
Bertel Lund Hansen
>Vakuum er altså bare et udtryk for at der er et overtryk på den anden side
>af fx. en lufttæt beholder.
Ja.
>Vacuum kommer så og sige fra det overtryk der er uden på beholderen.
Det kan man godt sige. For at forklare disse forhold, plejer jeg
at fortælle mine fysikelever at der ikke findes noget der hedder
en støvsuger. Det hedder en støvpuster. Støves pustes af det
omgivende overtryk op i støvpusterens slange fordi dens motor
skaber vakuum indeni beholderen.
Det er selvfølgelig lidt forvrøvlet, for det er jo netop det
fænomen der kaldes at den suger, men forklaringen er rigtig nok.
>Hvis der er 140PCI tryk uden på beholderen og beholderen er absolut tom, kan
>man så sige at der er -140PCI inde i beholder set i forhold til det
>udenvendige tryk ?
Jeps.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Vakuum er altså bare et udtryk for at der er et overtryk på den anden side
> uden på beholderen.
> Hvis der er 140PCI tryk uden på beholderen og beholderen er absolut tom, kan
> man så sige at der er -140PCI inde i beholder set i forhold til det
> udenvendige tryk ?
Lad os hellere sige at trykket udenfor er 14 psi.
Så kan man i hvert fald sige at trykforskellen er
p_beholder - p_atm = 0 psi - 14 psi = -14 psi
Nogle syge mennesker har fundet på at kalde måleenheden psi(a) hhv.
psi(g). Den første bruges om et absolut tryk (målt i forhold til trykket
nul), den anden bruges om trykket i forhold til atmosfæren.
I eksemplet herover er trykket altså 0 psi(a) eller -14 psi(g) .
Et andet eksempel er dæktrykket på biler. Her angives normalt tryk-
forskellen mellem dækket og atmosfæren. Hvis denne forskel for eksempel
er på 80 kPa for et bestemt dæk, betyder det at det absolutte tryk i
dækket er på 181 kPa, altså 80 kPa større end atmosfærens 101 kPa.
Manometeret på servicestationen viser trykforskellen, ikke det absolutte
tryk.
Martin Højriis Kristensen
> at fortælle mine fysikelever at der ikke findes noget der hedder
> en støvsuger. Det hedder en støvpuster. Støves pustes af det
> omgivende overtryk op i støvpusterens slange fordi dens motor
> skaber vakuum indeni beholderen.
Lidt i samme stil som at kulden ikke kommer op fra jorden (i fx en lagerhal)
men at det er varmen der trækkes ned i jorden qua dens temperatur og
varmefylde
duelund
Rasmus A. Nielsen. skrev i meddelelsen
<5DiW5.5794$S3.2...@news010.worldonline.dk>...
>Måler man Vakuum i Bar/PSI ligesom overtryk ?
>
>Er der noget der hedder absolut Vakuum, lidt ligesom man kender det
>absolutte nulpunkt for temperaturen ?
>
det er som skriver defineret i sig selv. Vacuum betyder tomrum. At der i et
sådant forgår ikke så lidt angående skabelse af virtuelle partikler er en
anden sag.
Skabelsen forgår fortsat, vi ser det bare ikke.
Man mener, at der kan hentes ubegrænset energi ud af tomrummet - så at sige
låne energi derfra. hvis du søger under "kasimir-effekt" skulle der dukke
masser op om emnet.
mvh
Steen Duelund
V.Bentsen
er et vacuum på 400,00 mBar i en beholder, hvor meget tryk er der så i
beholderen eksakt?
mvh V.Bentsen
Bertel Lund Hansen wrote:
> Rasmus A. Nielsen. skrev:
>
> >Vakuum er altså bare et udtryk for at der er et overtryk på den anden side
> >af fx. en lufttæt beholder.
>
> Ja.
>
> >Vacuum kommer så og sige fra det overtryk der er uden på beholderen.
>
> Det kan man godt sige. For at forklare disse forhold, plejer jeg
> at fortælle mine fysikelever at der ikke findes noget der hedder
> en støvsuger. Det hedder en støvpuster. Støves pustes af det
> omgivende overtryk op i støvpusterens slange fordi dens motor
> skaber vakuum indeni beholderen.
>
> Det er selvfølgelig lidt forvrøvlet, for det er jo netop det
> fænomen der kaldes at den suger, men forklaringen er rigtig nok.
>
> >Hvis der er 140PCI tryk uden på beholderen og beholderen er absolut tom, kan
> >man så sige at der er -140PCI inde i beholder set i forhold til det
> >udenvendige tryk ?
>
> Jeps.
duelund
duelund skrev i meddelelsen <90efl2$oa1$1...@news.inet.tele.dk>...
>>
>>Er der noget der hedder absolut Vakuum, lidt ligesom man kender det
>>absolutte nulpunkt for temperaturen ?
Angående ordet absolut, bruges det ikke for vacuums vedkommende.
At det bruges for temperatur skyldes alene at de forskellige temperatur
skalaer (Celsius, Rearmur, og Fahrenheit) hver hver deres definerede
nulpunk.
Man kunne blot skrive 0 grader Kelvin, det er det der går under navnet
absolut nulpunkt
mvh
Steen Duelund
Henning Præstegaard
> kilogram
>
Hvorfor har du præfikset med?
mvh
Henning
Bertel Lund Hansen
>Hvis man en dag hvor der f.eks er højtryk (over 1013,25 mBar) får at vide at der
>er et vacuum på 400,00 mBar i en beholder, hvor meget tryk er der så i
>beholderen eksakt?
Det er lidt drilagtigt for der kan være både 613 mBar og 400
mBar. Hvis der blev sagt "... 400 mBar i forhold til atmosfæren"
ville jeg være sikker på de 613 mBar.
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://fiduso.dk/
Martin Lommer
> Hvorfor har du præfikset med?
Fordi kg er SI-enheden for masse.
Mvh. Martin Lommer
Andreas Kleist Svendsen
<un...@get2net.dk> Følgende:
>"Jeppe Stig Nielsen" <ma...@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
>
>> kilogram
>>
>Hvorfor har du præfikset med?
Det er kg og ikke g der er SI-enhed.
--
mvh Andreas Kleist Svendsen
andreas_k_s@fjern@hotmail.com
http://www.whitehat.dk/nautilus
V.Bentsen
være større end 613 mBar. Men du konkluderer altså at et vacuum på 400 mBar ikke er
defineret. Når man referer til et vacuum på x antal mBar er det også roden til
forvirring , for mange har samme opfattelse som dig ( det er altså ikke ondt ment ).
Hvis man derimod siger absolut tryk eller under- og overtryk er der ikke noget at
være i tvivl om. Absolut tryk er tryk over det lufttomme rum og over- og under tryk
er en relativ måling, som regel med reference til atmosfære trykket. I Dansk
Standards bog om SI-enheder er tryk = kraft divideret med areal og det er abs.tryk.
Så er der noget de kalder manometer tryk som enten er negativ (undertryk) ell.
positiv (overtryk). I denne bog nævnes "vacuum" kun i forbindelse med det lufttomme
rum, og ikke nævnt som abs. eller rel. måling.
mvh
V.Bentsen
Per A. Hansen
Rasmus A. Nielsen. <surt...@worldonline.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:5DiW5.5794$S3.2...@news010.worldonline.dk...
> Måler man Vakuum i Bar/PSI ligesom overtryk ?
>
> Er der noget der hedder absolut Vakuum, lidt ligesom man kender det
> absolutte nulpunkt for temperaturen ?
Dvs. der er ingen molekyler tilstede - eller de holder sig i ro =det
absolutte nulpunkt.
Bar / PSI er enheder, der officielt ikke må anvendes i
Danmark efter vi i 1978/79 gik over til SI ( systemet)
Enheden for tryk er pascal ( Pa). 1 pa = 1 N / kvm.
Man anbefaler at kun anvender præfikser med multipla
af 1000 - dvs. man bør undgå præfikserne centi og
hekto.
Den sidste anvendes dog med stor flid af meteorologerne.
PSI anvendes stort set kun til at betegne dæktryk.
mvh
Per A. Hansen.
T.Liljeberg
<per.h...@get2net.dk> wrote:
>Bar / PSI er enheder, der officielt ikke må anvendes i
>Danmark efter vi i 1978/79 gik over til SI ( systemet)
>Enheden for tryk er pascal ( Pa). 1 pa = 1 N / kvm.
>Man anbefaler at kun anvender præfikser med multipla
>af 1000 - dvs. man bør undgå præfikserne centi og
>hekto.
>Den sidste anvendes dog med stor flid af meteorologerne.
>PSI anvendes stort set kun til at betegne dæktryk.
ALLE - uden undtagelse - de vacuumsystemer jeg er stødt ind i, har
tryk målere i Torr og milliTorr.
Tom
Henning Præstegaard
"Andreas Kleist Svendsen" <a_sve...@FJERNhotmail.com>
> >> kilogram
> >>
> >Hvorfor har du præfikset med?
>
>
Vi skal lige have på det rene at kg betyder kilogram og
kilo betyder 1000. Vi kunne også have skrevet 1000g
Det er gram der er SI-enheden. At vi så tager 1000 enheder
til at regne med gør det ikke til en SI-enhed.
mvh
Henning
Jonas Haase
> "Andreas Kleist Svendsen" <a_sve...@FJERNhotmail.com>
> > >> kilogram
> > >>
> > >Hvorfor har du præfikset med?
> >
> > Det er kg og ikke g der er SI-enhed.
> >
> Også til Martin Lommer.
> Vi skal lige have på det rene at kg betyder kilogram og
> kilo betyder 1000. Vi kunne også have skrevet 1000g
> Det er gram der er SI-enheden. At vi så tager 1000 enheder
> til at regne med gør det ikke til en SI-enhed.
Nej, MKS (Meter-Kilogram-Sekund) er den almindeligt brugte
SI-standard. Det kan godt virke forvirrende at her bruger Kg som
enhed, men det har vistnok historiske årsager.
Du tænker måske på cgs-enhedssystemet, altså hvor man bruger
centimeter, gram og sekund som enheder ?
hilsen
Jonas
--
Papworth Everard (n.):
Technical term for the fifth take of an orgasm scene
during the making of a pornographic film.
-Douglas Adams: The Deeper Meaning of Liff
Jakob Kirkegaard
nyhedsmeddelelse:lZ3X5.70$jP1....@news.get2net.dk...
>
> "Andreas Kleist Svendsen" <a_sve...@FJERNhotmail.com>
> > >> kilogram
> > >>
> > >Hvorfor har du præfikset med?
> >
> >
> Også til Martin Lommer.
> Vi skal lige have på det rene at kg betyder kilogram og
> kilo betyder 1000. Vi kunne også have skrevet 1000g
> Det er gram der er SI-enheden. At vi så tager 1000 enheder
> til at regne med gør det ikke til en SI-enhed.
kg er da stadig grundenheden for masse...
Divideres eks. newton med m/s^2 får du kg og ikke g.
kg ER SI enheden for masse - præfix eller ej...
Jakob
Torben Simonsen
> Det er gram der er SI-enheden. At vi så tager 1000 enheder
> til at regne med gør det ikke til en SI-enhed.
<URL: http://physics.nist.gov/cuu/Units/units.html >
--
-- Torben.
Per A. Hansen
T.Liljeberg <t...@umail.ucsb.edu> skrev i en
nyhedsmeddelelse:6c2p2tk9ltpthh7c9...@4ax.com...-klip-
> ALLE - uden undtagelse - de vacuumsystemer jeg er stødt ind i, har
> tryk målere i Torr og milliTorr.
skalaer hvoraf den ene er mm Hg-søjle ( = torr.)
Du nævner ikke, fra hvilket årstal disse trykmålere med torr. er?
SI (systemet) er meget fleksibelt, da man accepterer at andre
enheder anvendes, hvor det er praktisk. Men trykenheder som
mm Hg-søjle = torr er ikke en af dem. Men man bibeholder naturligvis
apparater med manometre med torr. skala.
Man støder på folk der anvender atm, ato, og atu, tommer
tønder land, HK.
Men ændrer ikke ved det forhold, at vi har sammen med de øvrige EF-lande
indført SI-( systemet), det lovmæssige grundlag kan findes på
www.retsinfo.dk. - og det skal det offentlige anvende. Derfor er
der på mælk nu angivet energiindhold i kJ ( med kcal i parentes)
Da man indførte systemet måtte man ikke her i landet lave
tommestokke - de måtte kun skaleres i mm.
( Tommestokke med tommer(!) indføres derfor fra udlandet!)
Men uanset system må det slås fast, at begrebet absolut vacuum =
0 Pa = -760 mm torr = 1 atu skam eksisterer på samme måde som
absolut nulpunkt - 0 K - når det tales om temperatur.
mvh
Per A. Hansen
John Larsson
>Da man indførte systemet måtte man ikke her i landet lave
>tommestokke - de måtte kun skaleres i mm.
>( Tommestokke med tommer(!) indføres derfor fra udlandet!)
Det synes jeg er interessant. Du har vel ikke nogen slags kilde. Per?
John
T.Liljeberg
<per.h...@get2net.dk> wrote:
>
>T.Liljeberg <t...@umail.ucsb.edu> skrev i en
>nyhedsmeddelelse:6c2p2tk9ltpthh7c9...@4ax.com...
>
>> ALLE - uden undtagelse - de vacuumsystemer jeg er stødt ind i, har
>> tryk målere i Torr og milliTorr.
>Det ses undetiden - på malkeanlæg ses er ofte 2
>skalaer hvoraf den ene er mm Hg-søjle ( = torr.)
Det er nu ikke malkeanlaeg ;-) det er hoejteknologisk udstyr til
halvleder fabrikation, designet og brugt af folk som sagtens kan
haandtere SI enheder.
>Du nævner ikke, fra hvilket årstal disse trykmålere med torr. er?
Hmm... jeg har vel set udstyr/maalere lige fra gamle dele fra 60erne
helt op til splinternyt, moderne udstyr fra i aar. Torr er simpelthen
den gaengse enhed i den verden.
>SI (systemet) er meget fleksibelt, da man accepterer at andre
>enheder anvendes, hvor det er praktisk. Men trykenheder som
>mm Hg-søjle = torr er ikke en af dem. Men man bibeholder naturligvis
>apparater med manometre med torr. skala.
Jeg kan garantere dig at de fleste jeg kender som arbejder med det
omtalte udstyr er fuldstaendigt uvidende om sammenhaengen mellem mmHg
og Torr.
[snip]
>Men uanset system må det slås fast, at begrebet absolut vacuum =
>0 Pa = -760 mm torr = 1 atu skam eksisterer på samme måde som
>absolut nulpunkt - 0 K - når det tales om temperatur.
Jeg vil hellere kalde absolut vacuum "0 Torr".
Det giver mere mening, f.eks. i sammenhaengen med mmHg. Du vil vel
ikke sige at absolut vacuum er -760 mmHg?
Tom
Henning Præstegaard
> > Det er gram der er SI-enheden. At vi så tager 1000 enheder
> > til at regne med gør det ikke til en SI-enhed.
>
> <URL: http://physics.nist.gov/cuu/Units/units.html >
>
At du hæfter et prefix på tusinde foran laver ikke en
ny enhed. Enheden er_stadig_ gram.
mvh
Henning
Torben Simonsen
Alligevel hedder SI-enheden altså kilogram.
--
-- Torben.
Hajaj®
<per.h...@get2net.dk> wrote:
><snip>
>Men uanset system må det slås fast, at begrebet absolut vacuum =
>0 Pa = -760 mm torr = 1 atu skam eksisterer på samme måde som
>absolut nulpunkt - 0 K - når det tales om temperatur.
>
-760mm Hg?
Du mener vist 0mm Hg, ikk?
Hajaj®
ha...@worldonline.dk
Cause of death:
Having been alive for 98 years
Bertel Lund Hansen
>At du hæfter et prefix på tusinde foran laver ikke en
>ny enhed. Enheden er_stadig_ gram.
Forklar lige hvorfor det hedder "KMS" og ikke "GMS".
Per A. Hansen
> Det er nu ikke malkeanlaeg ;-) det er hoejteknologisk udstyr til
> halvleder fabrikation, designet og brugt af folk som sagtens kan
> haandtere SI enheder.
Hmm. Et malkeanlæg er skam også et stykke højteknologi!?
( Men det var blot et supplement til dit eget eksempel.)
-klip-
> Jeg kan garantere dig at de fleste jeg kender som arbejder med det
> omtalte udstyr er fuldstaendigt uvidende om sammenhaengen mellem mmHg
> og Torr.
Det tror jeg gerne - jeg kender til både fysikere og teknikere.
Fra www.retsinfo.dk har jeg sakset nogle få linier, hvor begreberne
er nævnt - og som viser de eksempler, hvor andre enheder end SI-enheder må
anvendes.
Så Torricelli er stadig på banen i visse sammenhænge - sikkert godt støttet
af italienerne:
[klip fra bekendtgørelsen- nogle gælder til år 2000 ]
1.4. Andre enheder, som må bruges sammen med SI-enhederne og disses decimale
multipla :
Tabel 4. Enheder til generelt brug
--------------------------------------------------------------------
Luft- og væsketryk bar(* 1) bar 1 bar = 10(5) Pa
---------------------------------------------------------------------
Tabel 5. Enheder til anvendelse inden for afgrænsede fagområder
Længde sømil(* 1) 1 sømil = 1852 m
Areal ar(* 2) a 1 a = 100 m2
Blodtryk og tryk
i andre legems-
væsker millimeter mmHg 1 mmHg = 133.322 Pa
-klip-
Under følgende betingelser (eller ved omregning til):
- temperaturen = 0 grader C
- kviksølvs densitet = 13 595,1 kg/m3
- tyngdeacceleration = 9,806 65 m/s2 er 1 atm = 760 mmHg = 760 Torr
og 1 mmHg = 1 Torr = 133,322 Pa
-klip-
(* 2) Fra rettelseslisten til Lovtidende A 1996:
I indledningen rettes "lovbekendtgørelse nr. 84 af 22. februar 1993"
til "lovbekendtgørelse nr. 724 af 4. september 1995".
I § 7 rettes "bekendtgørelse nr. 267 af 19. april 1995" til
"bekendtgørelse nr. 262 af 19. april 1995".
---------
§ 2. Det er tilladt at anvende supplerende angivelser indtil 31. december
1999.
[klip slut]
> Jeg vil hellere kalde absolut vacuum "0 Torr".
> Det giver mere mening, f.eks. i sammenhaengen med mmHg. Du vil vel
> ikke sige at absolut vacuum er -760 mmHg?
Som det fremgår af ovenstående er definitionen på 1 torr = 1 mm Hg
Men du har da ret i dine bemærkninger.
Det er vigtigt at gøre klart opmærksom på, om man regner med
absolut tryk - altså i forhold til trykket nul - eller om man anvender
relativ tryk, hvor
man angiver trykket i forhold til normal lufttryk.
Et dæktryk på 1 atm. ( 1 bar, 101 kPa ) vil betyde et fladt dæk, hvis det
er angivet i absolut tryk.
Det var interessant at høre, at man anvender enheden torricelli ganske
udbredt indenfor grene af teknikken.
Mvh
Per A. Hansen
Per A. Hansen
John Larsson <john_l...@net.dialog.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:fc.0073fb6b02b3ae753b...@net.dialog.dk..
.
Et lille uddrag vises her - på hovedsiden siden trykkes på
egasus-symbolet - og der kan søges på en del måder.
[klip fra ca. 600 linier)
Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem
(SI) og andre lovlige enheder(* 1) (* 2)
I medfør af § 10, stk. 1 og 3, og §§ 11, 12, 13 og 14 i lov om
erhvervsfremme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 84 af 22. februar 1993,
fastsættes:
§ 1. Ved salg af varer og levering af tjeneste- og transportydelser
samt inden for offentlig administration anvendes det af
Generalkonferencen for mål og vægt vedtagne internationale enhedssystem (SI)
og andre enheder, der er gengivet i bilag I.
Stk. 2. Ved omregning fra tidligere benyttede måleenheder til det
internationale systems enheder anvendes de i bilag II
angivne omregningsfaktorer.
§ 2. Det er tilladt at anvende supplerende angivelser indtil 31.
december 1999.
Stk. 2. Ved supplerende angivelser forstås i denne bekendtgørelse, at
en angivelse udtrykt ved en enhed, der er opført
under punkt 1, ledsages af en eller flere angivelser, udtrykt ved enheder,
der ikke er opført under punkt 1.
-klip-
§ 6. Overtrædelse af §§ 1 eller 2 straffes med bøde.
-klip-
Tabel 1.
Længde meter m
Masse kilogram kg
Tid sekund s
Elektrisk strøm ampere A
Termodynamisk temperatur kelvin K
Stofmængde mol mol
Lysstyrke candela cd
---------------------
Tabel 3. Navne og symboler for SI-præfikserne
-----------------------------------------------------------
Den faktor, hvormed enheden multipliceres Navn Symbol
-----------------------------------------------------------
10(24) yotta(* 1) Y
-klip-
10(6) mega M
10(3) kilo k
-klip-
10(-24) yocto(* 1) y
-klip-
Som det fremgår af bekendtgørelsen indgår tommer, fod ofl.a. ikke i
de enheder, der må benyttes ved siden af SI.
Men prøv selv at søge i retsinfo, der er utrolig mange interessante
ting man kan få oplyst af om alt mellem himmel og jord.
Mvh
per A. Hansen
V.Bentsen
målt i absolut tryk eller relativt tryk og det er du åbenbart enig i siden
du skriver "hvis vi antager". Selv pumpefabrikanter er tilsyneladende
uenige, hvis man ser efter på forskellige www´er.
Mvh. V.Bentsen
"Morten Bjergstrøm" wrote:
>
>
> > Jeg vil hellere kalde absolut vacuum "0 Torr".
> Hvis vi antager, at absolut vacuum er når trykket er 0 Pa så svarer det
> til 0 Torr(=mmHg).
> --
> Mvh. Morten
>
> http://miljokemi.dk
> Kemi i relation til miljøet
Henning Makholm
> § 1. Ved salg af varer og levering af tjeneste- og transportydelser
> samt inden for offentlig administration anvendes det af
> Generalkonferencen for mål og vægt vedtagne internationale enhedssystem (SI)
> og andre enheder, der er gengivet i bilag I.
> Som det fremgår af bekendtgørelsen indgår tommer, fod ofl.a. ikke i
> de enheder, der må benyttes ved siden af SI.
Reglen vedrører mål der anvendes til specifikation af handler samt mål
der anvendes af den offentlige administration. Den handler ikke om
hvad private måler i. Hvis man synes det er sjovt må man godt måle i
tommer, og man må også godt fremstille, købe og sælge måleinstrumenter
der måler i tommer. Men det er muligt at man kan blive nødt til at
varedeklarere et 100-tommers målebånd som værende toenhalv meter langt.
--
Henning Makholm "Han råber og skriger, vakler ud på kørebanen og
ind på fortorvet igen, hæver knytnæven mod en bil,
hilser overmådigt venligt på en mor med barn, bryder ud
i sang og stiller sig til sidst op og pisser i en port."
T.Liljeberg
>Som det fremgår af ovenstående er definitionen på 1 torr = 1 mm Hg
>Men du har da ret i dine bemærkninger.
>Det er vigtigt at gøre klart opmærksom på, om man regner med
>absolut tryk - altså i forhold til trykket nul - eller om man anvender
>relativ tryk, hvor
>man angiver trykket i forhold til normal lufttryk.
Og nu vi snakker om vacuum systemer, er det ikke hensigtsmæssigt at
snakke om relativt tryk. 10^-6 Torr (absolut) f.eks. bliver i relativt
tryk til -759.999999 Torr.
Tom
John Larsson
>Og nu vi snakker om vacuum systemer, er det ikke hensigtsmæssigt at
>snakke om relativt tryk. 10^-6 Torr (absolut) f.eks. bliver i relativt
>tryk til -759.999999 Torr.
Nej, men det er nu min erfaring at de relative tryk (undertryk i forhold
til atmosfæretryk) kun bruges ved lavere undertryk, fx. ved støvsugere og
lignende luftbehandlingsudstyr, hvor man i øvrigt også tit bruger mm
vandsøjle!
Torr angives altid absolut, men jeg mener ikke at det er almindeligt at
bruge torr over 20-30 mm Hg (vandstrålepumpegrænsen)!
John
Henning Præstegaard
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk>
> >At du hæfter et prefix på tusinde foran laver ikke en
> >ny enhed. Enheden er_stadig_ gram.
>
> Forklar lige hvorfor det hedder "KMS" og ikke "GMS".
>
Fordi det er lettere at regne med 1000babaner/æbler/agurker
Kilo er og bliver 1000.
EOD
mvh
Henning
Bertel Lund Hansen
>> Forklar lige hvorfor det hedder "KMS" og ikke "GMS".
>Fordi det er lettere at regne med 1000babaner/æbler/agurker
Er vi enige om at når man regner med tusind gram ad gangen og
skriver kg, så bruger man kg som enhed?
Hvad er enheden i spørgsmålet "Hvor mange MB ram har du i din
computer?"
John Larsson
>Hvad er enheden i spørgsmålet "Hvor mange MB ram har du i din
>computer?"
Uha, uha! Lad os endelig ikke begynde at diskutere hvad "kilo" og "mega"
betyder i computerbranchen! ;-)
John
Per A. Hansen
Henning Makholm <hen...@makholm.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:yahofyp...@tyr.diku.dk...
> Scripsit "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk>
>
> > § 1. Ved salg af varer og levering af tjeneste- og transportydelser
> > samt inden for offentlig administration anvendes det af
> > Generalkonferencen for mål og vægt vedtagne internationale enhedssystem
(SI)
> > og andre enheder, der er gengivet i bilag I.
> > Som det fremgår af bekendtgørelsen indgår tommer, fod ofl.a. ikke i
> > de enheder, der må benyttes ved siden af SI.
>
> Reglen vedrører mål der anvendes til specifikation af handler samt mål
> der anvendes af den offentlige administration. Den handler ikke om
> hvad private måler i. Hvis man synes det er sjovt må man godt måle i
> tommer, og man må også godt fremstille, købe og sælge måleinstrumenter
> der måler i tommer. Men det er muligt at man kan blive nødt til at
> varedeklarere et 100-tommers målebånd som værende toenhalv meter langt.
Reglen vedrører præcis det som jeg har klippet ud af
bekendtgørelsens bilag og lagt andet sted i tråden - jeg har på intet
tidspunkt nævnt privates brug/misbrug af de fysiske enheder.
Det er en privat sag både at være dårligt oplyst og at anvende egne
benævnelser.
Officielt *skal* SI-enhederne anvendes med de undtagelser, der er
medtaget i bekendtgørelsen - jeg har nævnt et par steder andet sted.
Jeg har hørt fra pålidelig kilde, at gravering af tommestokke blev
forbudt i DK efter 1979 - hvorfor de bliver fremstillede andet steds
hvis man absolut vil anvende en forældet metode.
I bekendtgørelsen foreskrives også den korrekte brug af
præfikser - f.ek.s betyder kilo 1000 gange den enhed, der
følger efter præfikset. Den regel er der ingen undtagelser fra.
Heller ikke for computerbranchen. Noget andet er, at man
nogle steder er dårligt oplyste om anvendt fysik og anvender egne,
ikke autoriserede udgaver af et eller andet enhedssystem.
Det samme gælder i USA. Pga. rod i anvendelsen af forskellige
enhedssystemer blev marssonden ødelagt.
Mvh
Per A. Hansen.
Per A. Hansen
Med undtagelsen af din angivelse af antal signifikante cifre.
mvh
Per A. Hansen
Per A. Hansen
Hajaj® <ha...@worldonline.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:e7ds2tomli1i92ckj...@4ax.com...
> On Tue, 5 Dec 2000 21:16:41 +0100, "Per A. Hansen"
> <per.h...@get2net.dk> wrote:
>
> ><snip>
> >Men uanset system må det slås fast, at begrebet absolut vacuum =
> >0 Pa = -760 mm torr = 1 atu skam eksisterer på samme måde som
> >absolut nulpunkt - 0 K - når det tales om temperatur.
> >
>
> -760mm Hg?
> Du mener vist 0mm Hg, ikk?
Men jeg burde naturligvis havde præciseret at der var tale om
relativ tryk - altså nulpunktet = normal tryk.
Men det er ved vacuum mest praktisk af regne med
absolut tryk - altså anvende 0 mm Hg som du nævnte.
mvh
Per A. Hansen
Hajaj®
<per.h...@get2net.dk> wrote:
>
>Hajaj® <ha...@worldonline.dk> skrev i en
>nyhedsmeddelelse:e7ds2tomli1i92ckj...@4ax.com...
>> On Tue, 5 Dec 2000 21:16:41 +0100, "Per A. Hansen"
>> <per.h...@get2net.dk> wrote:
>>
>> ><snip>
>> >Men uanset system må det slås fast, at begrebet absolut vacuum =
>> >0 Pa = -760 mm torr = 1 atu skam eksisterer på samme måde som
>> >absolut nulpunkt - 0 K - når det tales om temperatur.
>> >
>>
>> -760mm Hg?
>> Du mener vist 0mm Hg, ikk?
>Nej - egentlig ikke.
>Men jeg burde naturligvis havde præciseret at der var tale om
>relativ tryk - altså nulpunktet = normal tryk.
>Men det er ved vacuum mest praktisk af regne med
>absolut tryk - altså anvende 0 mm Hg som du nævnte.
>
Yes yes, nu er den feset ind ;-)
Henning Makholm
> præfikser - f.ek.s betyder kilo 1000 gange den enhed, der
> følger efter præfikset. Den regel er der ingen undtagelser fra.
> Heller ikke for computerbranchen.
Hvor er det dog trist at se en mand der har fundet sig en autoritet
og derefter er ophøjet ligeglad med at verden ikke passer til den.
Især i en videnskabelig sammenhæng...
--
Henning Makholm "# good fish ...
# goodfish, goodfish ...
# good-good FISH! #"
V.Bentsen
Det er kun rigtigt hvis dit reference tryk er 760,000000 Torr og hvornår
har du et tryk der er så nøjagtigt. Relativ trykmåling er altid relateret
til et andet tryk og det behøver ikke være det der hedder "Standard tryk".
Relativ trykmåling er en "differenstryk måling". Et "normalt manometer"
måler relativt tryk ( differenstreyk ). Hvis du har et manometer der er
beregnet til at måle fra 0 til 1 Bar og er placeret ude i fri luft vil det
absolutte tryk være barometertrykket plus det som dit manometer viser (
f.eks. 0,5 Bar ) og barometertryk kan faktisk variere ca. 0,2 Bar!!!!.
Det kan sammenlignes med et U-rør. Hvis du har et U-rør med vand vil der
ikke være noget differenstryk, ligemeget hvad barometertrykket er hvis
begge grene i U-røret er åbne.
mvh V.Bentsen
Daniel Kalør
Det er da meget nemt.
M(ega) betyder 1024 * 1024 = 1 048 576
m(ega) betyder 1000 * 1000 = 1 000 000
K(ilo) betyder 1024
k(ilo) betyder 1000
-
Daniel Kalør
"Just because you're paranoid, it doesn't mean they're not
after you"
Jesper Harder
> >Uha, uha! Lad os endelig ikke begynde at diskutere hvad "kilo" og
> >"mega" betyder i computerbranchen! ;-)
>
> Det er da meget nemt.
> M(ega) betyder 1024 * 1024 = 1 048 576
> m(ega) betyder 1000 * 1000 = 1 000 000
Det går ikke, fordi m er symbolet for milli, 10^-3.
> K(ilo) betyder 1024
> k(ilo) betyder 1000
Hvis IEC, IEEE og diverse andre internationale standardiseringsorganer
får deres vilje (hvad de forhåbentligt gør), er de autoriserede binære
præfikser:
2^10 kibi Ki (kilobinary)
2^20 mebi Mi (megabinary)
2^30 gibi Gi (gigabinary)
2^40 tebi Ti (terabinary)
2^50 pebi Pi (petabinary)
2^60 exbi Ei (exabinary)
Se <http://physics.nist.gov/cuu/Units/binary.html>
--
Jesper Harder Student: Master, does Emacs have the Buddha Nature?
Master: Why not? It has damn near everything else!
Torben Simonsen
> "Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk>
>
> > >At du hæfter et prefix på tusinde foran laver ikke en
> > >ny enhed. Enheden er_stadig_ gram.
> >
> > Forklar lige hvorfor det hedder "KMS" og ikke "GMS".
> >
> Fordi det er lettere at regne med 1000babaner/æbler/agurker
>
> Kilo er og bliver 1000.
Der er ingen, der har påstået andet. Skal vi lige rekapitulere: Du skrev
i et tidligere indlæg, at SI-(grund)enheden for masse er gram. Det er
_forkert_. Grundenheden for masse i SI-systemet er kilogram.
Et system af enheder skal være konsistent. F.eks. skal det gælde, at
når man multiplicerer grundenheden for masse med grundenheden for
acceleration, så skal man få grundenheden for kraft (Newtons 2. lov).
I SI-systemet betyder det, at kilogram gange meter pr. sekund i anden
skal være det samme som kraftenheden newton. Det er heldigvis også
tilfældet.
Man kan sagtens lave et konsistent system med andre grundenheder end
meter, kilogram og sekund. Et eksempel på et sådant er CGS-systemet,
hvor man bruger centimeter, gram og sekund (Bemærk: centimeter - ikke
meter. I dette system slæber man således rundt på et præfiks i
grundenheden for længde). I CGS-systemet hedder kraftenheden dyn, og
det gælder således at gram gange centimeter pr. sekund i anden er
lig med dyn. CGS-systemet har nogle enheder for elektromagnetiske felter,
som er lidt mere "handy" end SI-systemet, når man f.eks. tumler rundt
med Maxwell's ligninger (der er en hel masse faktorer med 4 pi, der
forsvinder, når man bruger CGS-enheder). Derfor overlever dette system
stadig sideløbende med SI-systemet - men bruges typisk kun af fysikere.
Men, uagtet dit "EOD", tillader jeg mig at gentage: Grundenheden for
masse i SI-systemet er kilogram - med præfiks og det hele.
--
-- Torben.
Bertel Lund Hansen
>Det er heller ikke særlig hensigtmæssigt med en terminologi, som kun
>fungerer på skrift!
Sikkert ikke, men du brokker dig over en terminologi som *ikke*
fungerer på skrift, men nok i det talte sprog.
Daniel Kalør
wrote:
>Daniel Kalør <d...@kalor.dk> writes:
>
>> >Uha, uha! Lad os endelig ikke begynde at diskutere hvad "kilo" og
>> >"mega" betyder i computerbranchen! ;-)
>>
>> Det er da meget nemt.
>> M(ega) betyder 1024 * 1024 = 1 048 576
>> m(ega) betyder 1000 * 1000 = 1 000 000
>
>Det går ikke, fordi m er symbolet for milli, 10^-3.
Hvilket er ret ligegyldigt, da man aldrig regner med millibyte.
>
>> K(ilo) betyder 1024
>> k(ilo) betyder 1000
>
>Hvis IEC, IEEE og diverse andre internationale standardiseringsorganer
>får deres vilje (hvad de forhåbentligt gør), er de autoriserede binære
>præfikser:
>
> 2^10 kibi Ki (kilobinary)
> 2^20 mebi Mi (megabinary)
> 2^30 gibi Gi (gigabinary)
> 2^40 tebi Ti (terabinary)
> 2^50 pebi Pi (petabinary)
> 2^60 exbi Ei (exabinary)
>
>Se <http://physics.nist.gov/cuu/Units/binary.html>
Hvornår har du nogensinde været ude for, at være nødt til at sige navnet
på 1000 byte? Det har jeg i hvert tilfælde aldrig, og når man siger
megabyte betyder det 1024
En eller anden standardorganisation kan da ikke bestemme, at megabyte
pludselig betyder 1000 når det altid har betydet 1024.
Forøvrigt bruges store vs. små bogstaver i andre sammenhænge:
KB/s er kilobyte (1024 bytes) i sekundet
Kb/s er kilobit (1024 bits) i sekundet.
Dette er et typisk eksempel på, at folk, der ikke har en fis med
computerverdenen at gøre, absolut skal bestemme hvordan alle os, der
bruger computere meget, skal snakke om dem.
Peter Makholm
> Hvornår har du nogensinde været ude for, at være nødt til at sige navnet
> på 1000 byte? Det har jeg i hvert tilfælde aldrig, og når man siger
> megabyte betyder det 1024
I komunikationssammenhæng kommer man ofte ud for at ville sætte
informationsmængder ind i samme ligning som antal svingninger per
sekund (Og iøvrigt er det oftest ingenøre, der laver den slags
beregninger). Derfor kan du være ganske sikker på at når folk taler om
den maksimalt mulige hastighed på telefonlinjer (~56 kilobit/sekund),
så er der med sikkerhed tale om ~56.000 bit/sekund og ikke 57.344
bit/sekund.
Ved harddiske er det min oplevelse at det er ganske sjældent at
megabyte står for 1048.576 byte. Jeg oplever oftere 1024.000 men også
ganske ofte 1000.000. Her tror jeg dog primært at det er fordi det
ser bedre ud i salgsmaterialet. (Nej, jeg kan ikke se fornuften i at
lade 1 megabyte være det samme som 1024.000 byte)
--
"If I had been brought up in a different time [...] perhaps I'd
be totally comfortable in ML and would find C unsafe, a little
dangerous, not very expressive." - Brian Kernighan
Daniel Kalør
>megabyte betyder det 1024
Henning Makholm
> On 08 Dec 2000 04:17:37 +0100, Torben Simonsen
> >Der er ingen, der har påstået andet. Skal vi lige rekapitulere: Du skrev
> >i et tidligere indlæg, at SI-(grund)enheden for masse er gram. Det er
> >_forkert_. Grundenheden for masse i SI-systemet er kilogram.
> En af grundene til dette er at en vægt enhed kun giver
> mening på jorden.
Det er derfor SI ikke har nogen enhed for vægt, men i stedet en enhed
for masse.
> Alle de andre SI-enheder gælder entydigt i hele universet
Det gør kilogrammet også. Det er bare lidt besværligt at kalibrere
måleinstrumenter efter det, hvis man er langt væk fra kilogramprototypen.
> mens kilogrammet er afhænigt at 1 G.
Nej.
--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."
V.Bentsen
tryk som reference, da det varierer fra den ene dag til den anden.
mvh.
V.Bentsen
"T.Liljeberg" wrote:
> On Thu, 07 Dec 2000 19:24:22 +0100, "V.Bentsen"
> <vben...@mail.tele.dk> wrote:
>
> >Hvem siger at 10^-6 Torr abs. er lig med -759,99999 Torr relativt?
> >Det er kun rigtigt hvis dit reference tryk er 760,000000 Torr og hvornår
> >har du et tryk der er så nøjagtigt. Relativ trykmåling er altid relateret
> >til et andet tryk og det behøver ikke være det der hedder "Standard tryk".
>
> Hør lige her... hvis jeg skal bruge et reaktor tryk på 10^-6 Torr, så
> er jeg nødt til at have en eller anden form for standard. Når trykket
> er i den størrelsesorden, er det utroligt upraktisk at bruge et
> standard tryk i samme størrelsesorden som det atmosfæriske tryk. 0 Pa,
> 0 mmHg, 0 Torr, 0 Psi er at langt bedre reference punkt..
> Rent bortset fra det naturlige i at angive tryk i forhold til et
> absolut, naturligt nulpunkt.
>
> Tom
Per A. Hansen
> Scripsit "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk>
>
> > præfikser - f.ek.s betyder kilo 1000 gange den enhed, der
> > følger efter præfikset. Den regel er der ingen undtagelser fra.
> > Heller ikke for computerbranchen.
>
> Hvor er det dog trist at se en mand der har fundet sig en autoritet
> og derefter er ophøjet ligeglad med at verden ikke passer til den.
> Især i en videnskabelig sammenhæng...
påbud om at omskrive lærebøger efter det nye indførte
SI - enheder skal opleve, at man på en de læreanstalter end ikke
har hørt eller læst om systemets indførelse - endsige have kendskab
til loven om samme.
Det er også trist at opleve ( som jeg gjorde for nogen tid siden) at
blive beskyldt for at lyve, fordi en deltager i diskussionen ikke kunne
finde noget om SI-systemet i Karnov - en rimelig let opgave iøvrigt
siden www.retsinfo.dk er oprettet.
Videnskabelig sammenhæng??
Hvad videnskabeligt er der i at ignorere det lovgivningsmæssige
grundlag for det officielle fysiske enhedssystem?
Den luksus kan de eksporterende erhverv ikke tillade sig.
mvh
Per A. Hansen.
Per A. Hansen
Daniel Kalør <d...@kalor.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:pmt13t4fot4c2q736...@4ax.com...
> Hvornår har du nogensinde været ude for, at være nødt til at sige navnet
> på 1000 byte? Det har jeg i hvert tilfælde aldrig, og når man siger
> megabyte betyder det 1024
> En eller anden standardorganisation kan da ikke bestemme, at megabyte
> pludselig betyder 1000 når det altid har betydet 1024.
Jo det kan de faktisk godt -1 mega (M) har altid betydet 1 mio.
og kun det. Det er lovfæstet - jeg har klippet lidt af præfikserne ud andet
sted i tråden.
Og det er i den sammenhæng ligegyldigt, hvilken enhed der
hænger bagefter.
Vi er nødt til at have et organ, der kan vedtage normer på andres vegne.
På fysiske enheders vegne er det metrologisk institut ( jeg er ikke helt
sikker på navnet) -
på den kemiske nomenklatur er det Kemisk Forening etc.
> Forøvrigt bruges store vs. små bogstaver i andre sammenhænge:
> KB/s er kilobyte (1024 bytes) i sekundet
> Kb/s er kilobit (1024 bits) i sekundet.
Et fornuftigt - men ikke officielt vedtaget - alternativ er at
benytte "stort" K for 1024 Byte.
Altså 1 K = 1024 bytes. KB er således dobbeltkonfekt.
( M står for mega = 1000.000. Her har man ikke en overordnet
majuskel til rådighed - det giver lidt problemer.
Og så kan jeg g.d. ikke forstå, hvilken fornøjelse computerverdenen har
af at angive en harddisks kapacitet med en nøjagtighed på en enkelt bytes.
En lille batfil på 20 bytes fylder 1 klynge 4 - 32 K. Men det er et helt
andet problem der evt. kan tages op, hvis vi løber tør for emner i gruppen.)
Men det har jo ikke ret meget at gøre med, hvilken enhed vacuum
måles i.
mvh
Per A. Hansen
Andreas Kleist Svendsen
<jesper...@hotmail.com> Følgende:
>
> 2^20 mebi Mi (megabinary)
Megabyte Bliver så til MiB, har jeg ikke set den forkortelse et eller
andet sted før ;-)
--
mvh Andreas Kleist Svendsen
andreas_k_s@fjern@hotmail.com
http://www.whitehat.dk/nautilus
Torben Simonsen
Jeg vil lige forsøge mig med at mere uddybende svar:
Hajaj® <ha...@worldonline.dk> writes:
> En af grundene til dette er at en vægt enhed kun giver
> mening på jorden.
Du blander vægt og masse sammen. Masse er noget universelt, som giver
mening overalt. Vægt er derimod en dagligdags betegnelse for, hvilken
kraft en given masse påvirkes med af et tyngdefelt.
Jeg har samme masse, uanset om jeg står på jorden eller på månen - men
jeg vejer mindre på månen.
> Alle de andre SI-enheder gælder entydigt i hele universet mens
> kilogrammet er afhænigt at 1 G.
Absolut ikke. Hvis jeg kunne få lov til at låne kilogram-prototypen
fra Sevres og tage den med til månen, så kunne jeg på en simpel
skålvægt afveje præcis 1 kg månesten. Når jeg kommer tilbage til
jorden med mine månesten, så vil skålvægten stadig balancere
perfekt med 1 kg-loddet.
> De andre er defineret på grundlag af universelle konstanter, som fx.
> ~2mia svingninger af Cesium atomer giver 1 sekund; en meter
> er 1/299792 af den afstand lys bevæger sig på et sek. Kiloet
> derimod defineret på grundlag af et kilolod der står i Paris
> (med mindre de har ændret definitionen i de sidste 10år).
Definitionen på kilogram er stadig baseret på prototypen i Sevres,
men det skyldes udelukkende rent måletekniske grunde.
Cæsium-ure er ekstremt nøjagtige tids-referencer, og det er derfor
naturligt at basere definitionen af vores tidsenhed på dem.
Længder kan måles uhyre præcist med laser-interferometre, og det
er derfor praktisk at basere vores længdeenhed på noget med lys.
Desværre har vi endnu ikke opfundet en tilsvarende præcis måde
at måle masse på. Vi kan sagtens opfinde en ny definition på et
kilogram, men det nytter ikke noget, hvis definitionen ikke er
baseret på et eller andet, som vi kan måle med ektremt god præcision.
Lad os sige, at vi f.eks. vælger at definere 1 kg som massen af
5,01844720973*10^25 kulstof-12 atomer. Det er en fin definition,
men den stiller os over for det problem, at vi skal kunne fremstille
en klump stof af helt rent kulstof-12 med præcist dette antal atomer i.
Det kan man ganske enkelt ikke med den nuværende teknologi.
Jeg har ladet mig fortælle (af en bekendt som arbejder på Institut
for Metrologi på DTU), at man faktisk forsker rimeligt intensivt
i at finde en afløser for det gamle kg-lod i Sevres. En af fremgangs-
måderne skulle være noget med at fremstille meget rene krystaller
af silicium. Når krystalstrukturen er kendt (og helt ren), så kan
man regne sig frem til antallet af silicium-atomer pr. volumenenhed,
og så kan man muligvis kontruere en ny masse-reference baseret på
at måle volumen af et sådant krystal (ved en eller anden fastlagt
temperatur naturligvis). Og at måle volumen består jo blot i at måle
længder, så det er noget af det, vi allerede kan gøre præcist.
> Vægt er en bastard i denne sammenhæng.
Vægt er muligvis en bastard. Masse er lige så "god" som længde og
tid - den er bare sværere at måle præcist i praksis.
--
-- Torben.
Hajaj®
<t...@biograferne.dk> wrote:
>Henning Makholm har allerede - meget kortfattet - svaret på dette.
>Jeg vil lige forsøge mig med at mere uddybende svar:
>
>Hajaj® <ha...@worldonline.dk> writes:
>
>> En af grundene til dette er at en vægt enhed kun giver
>> mening på jorden.
>
>Du blander vægt og masse sammen. Masse er noget universelt, som giver
>mening overalt. Vægt er derimod en dagligdags betegnelse for, hvilken
>kraft en given masse påvirkes med af et tyngdefelt.
>
Nej, tværtimod. Jeg prøver at gøre opmærksom på at der er
forskel på masse og vægt.
>Jeg har samme masse, uanset om jeg står på jorden eller på månen - men
>jeg vejer mindre på månen.
>
Netop!
Torben Simonsen
> On 09 Dec 2000 06:50:14 +0100, Torben Simonsen
> <t...@biograferne.dk> wrote:
>
> >Du blander vægt og masse sammen. Masse er noget universelt, som giver
> >mening overalt. Vægt er derimod en dagligdags betegnelse for, hvilken
> >kraft en given masse påvirkes med af et tyngdefelt.
> >
> Nej, tværtimod. Jeg prøver at gøre opmærksom på at der er
> forskel på masse og vægt.
Øøh, nå. Så må jeg indrømme, at jeg ikke forstår, hvor du ville hen
med dine indvendinger overfor måden, et kilogram er defineret på.
Kilogram er en enhed for masse.
--
-- Torben.
Henning Præstegaard
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk>
>
> Er vi enige om at når man regner med tusind gram ad gangen og
> skriver kg, så bruger man kg som enhed?
>
> Hvad er enheden i spørgsmålet "Hvor mange MB ram har du i din
> computer?"
>
Byte.
Jeg var på et hydraulikkursus i forrige uge og der undrede jeg mig over
hvorfor
prefix indtil kilo skrives med lille og fra og efter Mega skrives med stor.
Er der nogen der har en forklaring?
mvh
Henning
ps jeg har lige set efter i kursusmatrialet og der er masse også opgivet i
kg.
Jeg giver mig.
Henning Præstegaard
>
<Klip>
Ok Læst og forstået.
> Men, uagtet dit "EOD", tillader jeg mig at gentage:
>
Bare ok. De tre bogstaver burde ikke have været der.
mvh
Henning
Bertel Lund Hansen
>> Hvad er enheden i spørgsmålet "Hvor mange MB ram har du i din
>> computer?"
>Byte.
Okay. Når man så får svaret "64", betyder det altså 64 byte?
>Jeg var på et hydraulikkursus i forrige uge og der undrede jeg mig over
>hvorfor prefix indtil kilo skrives med lille og fra og efter Mega skrives med stor.
>Er der nogen der har en forklaring?
Hvis jeg har forstået dig ret, er svaret "sproglig forvirring".
Jeppe Stig Nielsen
>
> Hvornår har du nogensinde været ude for, at være nødt til at sige navnet
> på 1000 byte? Det har jeg i hvert tilfælde aldrig, og når man siger
> megabyte betyder det 1024
> En eller anden standardorganisation kan da ikke bestemme, at megabyte
> pludselig betyder 1000 når det altid har betydet 1024.
Kapaciteten på en bestemt type diskette angives ofte til 1,44 MB.
I virkeligheden dækker det vist over 1,44*1000*1024 byte.
Sikke noget rod.
Enten burde man angive det som 1,41 megabyte eller som 1,47 mebibyte.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
»Giv enhver som beder dig; og tager nogen hvad der er dit, så kræv det
ikke tilbage.« -- Jesus fra Nazaret (Luk 6,30)
Jeppe Stig Nielsen
>
> "Daniel Kalør" wrote:
> >
> > Hvornår har du nogensinde været ude for, at være nødt til at sige navnet
> > på 1000 byte? Det har jeg i hvert tilfælde aldrig, og når man siger
> > megabyte betyder det 1024
> > En eller anden standardorganisation kan da ikke bestemme, at megabyte
> > pludselig betyder 1000 når det altid har betydet 1024.
>
> Kapaciteten på en bestemt type diskette angives ofte til 1,44 MB.
> I virkeligheden dækker det vist over 1,44*1000*1024 byte.
>
> Sikke noget rod.
>
> Enten burde man angive det som 1,41 megabyte eller som 1,47 mebibyte.
Suk! Nu byttede jeg om på de to navne...
Per A. Hansen
Morten Bjergstrøm <nos...@miljoekemi.cjb.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:90tkrf$el6$1...@news.net.uni-c.dk...
> Per A. Hansen <per.h...@get2net.dk> skrev...
> > Det helt triste er, at man mere end 20 år efter at have fået
> > påbud om at omskrive lærebøger
Påbuddet fik vi fra vor organisation ( landbrugsskolerne) man ville ikke
risikere
det rod fra dengang metersystemet blev indført ( 1912 - i 1916
konfirmeret i Landstinget) - og man stadig regnede med tommer,
tdr. ld, fod m.v. En overgang kunne man på samme Fordtraktor
finde metrisk - og Whiteworth gevind o.s.v.
Som eksporterhverv var det nødvendigt at være på forkant
med udviklingen. Derfor var man indstillet på en meget kort
overgangsordning.
( Et morsomt fejlskud blev lavet af teknikken, hvor
alle vinkler blev omregnet til radianer - selv til slibning af bor.
Det er der ikke påbud om - det blev også rettet i næste udgave.)
Med det arbejde der blev lagt i sagen dengang undrer det mig utroligt,
at mange endnu ikke er klar over, at SI er indført ved lov - og at loven
gælder!
Man må f.eks. ikke sælge mælk med kun kcal-enheden eller en
traktor med kun HK. De må gerne være der, men kJ og kW
skal med - ellers kan der uddeles bøder.
SI er lovfæstet - bemærk at der står "Bekendtgørelse om lov....."
Om du må skrive en bog med andet enhedssystem skal jeg ikke
afgøre - jeg anvender derfor udtrykket "officiel brug"
Metrologer fra mange lande har diskuteret systemet meget nøje.
Man var enige om, at det skulle være et praktisk system.
Det er alene grunden til, at man valgte masseenheden
kilogram som grundenhed - den eneste grundenhed med
et præfiks - fordi det var den almindeligste anvendte form.
Jeg har bemærket, at netop denne detalje er blevet
nævnt - forklaringen er den simple jeg har givet her.
Man undlod også decimalsystemet for tider over 1 sekund
i erkendelse af, at man ikke fik folk til at bruge enheden kilosekund
ks. SI er en klar forbedring af de mange tidligere anvendte systemer
- MKS, MKSA, cgs, tekniske system og hvad de hedder allesammen.
-klip-
> retskrivning, der foreskriver, at offentligt ansatte *skal* stave
> korrekt og bruge korrekt tegnsætning. Jeg vil næsten gå så vidt, at jeg
> vil kalde loven en hensigtserklæring.
Det bliver Margrethe ikke særlig glad for at høre - hun har skrevet under
med
sin egen vitterlige hånd.
Og loven gælder også for Grønland og Færøerne.
Nej Morten, der er stor forskel. Der er ingen krav om at kunne stave
korrekt.
Læg mærke til $6, hvor der står, at der kan uddeles bøder ved overtrædelse.
Det risikerer du nok ikke, medmindre din fysikbog bliver en bestseller i
EU-området.
Der kan ikke uddeles bøder for stavefejl eller slåfejl. Dem må du placere i
det omfang du orker det.
Mvh
Per A. Hansen
Henning Præstegaard
>
> Okay. Når man så får svaret "64", betyder det altså 64 byte?
>
> >Jeg var på et hydraulikkursus i forrige uge og der undrede jeg mig over
> >hvorfor prefix indtil kilo skrives med lille og fra og efter Mega skrives
med stor.
> >Er der nogen der har en forklaring?
>
> Hvis jeg har forstået dig ret, er svaret "sproglig forvirring".
>
Jeg prøver lige at skrive listen af. (har ikke en scanner)
Præfiks Symbol Multiplikationsfaktor
Exa E 10'18
Peta P 10'15
Tera T 10'12
Giga G 10'9
Mega M 10'6
Kilo k 10'3
Hekto h 10'2
Deka da 10'1
Enhed e 10'0
Deci d 10'-1
Centi c 10'-2
Milli m 10'-3
mvh
Henning
Stefan Holm
> <flamebait>
> Jeg tænkte bare at jeg lige ville rydte lidt op i jeres fordømte "Sv:"'er...
> </flamebait>
Øv. Jeg håbede lige, vi var på vej mod en rekord.
--
Det ovenstående indlæg er kodet med dobbelt rot-13.
http://www.aub.dk/~sh/
Anja
Henning Præstegaard <un...@get2net.dk> skrev
> Præfiks Symbol Multiplikationsfaktor
> Exa E 10'18
> Peta P 10'15
> Tera T 10'12
> Giga G 10'9
> Mega M 10'6
> Kilo k 10'3
> Hekto h 10'2
> Deka da 10'1
> Enhed e 10'0
> Deci d 10'-1
> Centi c 10'-2
> Milli m 10'-3
og så selvfølgelig:
Micro µ 10^-6
Nano n 10^-9
Pico p 10^-12
Femto f 10^-15
osv
--
mvh Anja
T.Liljeberg
T.Liljeberg
wrote:
>Jeg har ladet mig fortælle (af en bekendt som arbejder på Institut
>for Metrologi på DTU), at man faktisk forsker rimeligt intensivt
>i at finde en afløser for det gamle kg-lod i Sevres. En af fremgangs-
>måderne skulle være noget med at fremstille meget rene krystaller
>af silicium. Når krystalstrukturen er kendt (og helt ren), så kan
>man regne sig frem til antallet af silicium-atomer pr. volumenenhed,
>og så kan man muligvis kontruere en ny masse-reference baseret på
>at måle volumen af et sådant krystal (ved en eller anden fastlagt
>temperatur naturligvis). Og at måle volumen består jo blot i at måle
>længder, så det er noget af det, vi allerede kan gøre præcist.
Og jeg kan uddybe med hvorfor man vælger at bruge Si. For det første
er det hensigtsmæssigt at bruge et materiale i krystalform, som
fforklaret ovenfor. For det andet er renhed naturligvis af stor
betydning, og Si er p.t. det materiale vi har i renest form - takket
være halvlederkomponent industrien. Et urenheds atom pr. 10^10 Si
atomer er relativt rutinemæssigt at opnå, og 1:10^14 er demonstreret,
hvis jeg husker korrekt.
Tom
Bertel Lund Hansen
>Præfiks Symbol Multiplikationsfaktor
>Exa E 10'18
>Peta P 10'15
>Tera T 10'12
>Giga G 10'9
>Mega M 10'6
>Kilo k 10'3
>Hekto h 10'2
>Deka da 10'1
>Enhed e 10'0
>Deci d 10'-1
>Centi c 10'-2
>Milli m 10'-3
Det er ikke så forvirret som jeg troede (men jeg havde også
opfattet det anderledes). Det kan faktisk ikke være ret meget
anderledes.
m = milli, M = mega
g = gram, G = giga
t = ton, T = tera
p = pascal, P = pera
e = erg, E = Exa
Per A. Hansen
under
> > med
> > sin egen vitterlige hånd.
> Dronning i særlig lang tid derefter.
Jeg må indrømme, at formodningen om, at en lovbekendtgørelse,
vedtaget i Folketinget og underskrever af drotten i virkeligheden kun
er en slags hensigtserklæring er en helt ny måde at tænke på som jeg
ikke haft fantasi til at forestille mig.
Hvad mon dine lærere siger om den ting?
Hvorfor henter du ikke denne gøldende lovtekst med tilhørende
bilag hjem - så kan du i ro og mag se, at loven faktisk har været
i brug de seneste 20 år! - hvorfor ikke acceptere tingenes tilstand
og gør tilværelsen lidt lettere?
De øvrige bemærkninger, hvor du iøvrigt selv bruger en lovtekst
( der måske er hensigtserklæringer? ) , skal jeg ikke kommentere,
da de ikke vedrører emnet.
mvh
Per A. Hansen
Henning Præstegaard
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk
>
> m = milli, M = mega
> g = gram, G = giga
> t = ton, T = tera
> p = pascal, P = pera
> e = erg, E = Exa
>
mvh
Henning
Jonas Haase
meterologer? Her forveksler du vist med en historie om millibar som
blev til hectopascal i stedet for pascal
> Jeg har bemærket, at netop denne detalje er blevet
> nævnt - forklaringen er den simple jeg har givet her.
> Man undlod også decimalsystemet for tider over 1 sekund
> i erkendelse af, at man ikke fik folk til at bruge enheden kilosekund
> ks. SI er en klar forbedring af de mange tidligere anvendte systemer
> - MKS, MKSA, cgs, tekniske system og hvad de hedder allesammen.
MKS _er_ SI-enhederne. Det er da meget interessant med historier fra
det danske erhvervsliv, men SI-enhederne er altså langtfra en dansk
opfindelse. Historien om SI kan laeses paa:
http://physics.nist.gov/cuu/Units/history.html
NIST staar i oevrigt for National Institute for Standards and
Measurement og er det amerikanske institut for mål og vægte - og de
bruger også kilogram som enhedsmasse. Når så mange folk efterhånden
gar dokumenteret dette for dig, tror du ikke det er på tider at
revurdere dit standpunkt?
mvh.
Jonas
--
Glentaggart (n):
A particular type of tartan hold-all, made exclusively under licence
for British Airways.
When waiting to collect your luggage from an airport conveyor belt,
you will notice that on the next conveyor belt along there is always a
single, solitary bag going round and round uncollected. This is a
glentaggart, which has been placed there by the baggage-handling staff
to take your mind off the fact that your own luggage will shortly be
landing in Murmansk.
-Douglas Adams: The Deeper Meaning of Liff
Henning Makholm
> Det er ikke så forvirret som jeg troede (men jeg havde også
> opfattet det anderledes). Det kan faktisk ikke være ret meget
> anderledes.
> g = gram, G = giga
> t = ton, T = tera
> p = pascal, P = pera
Men det forhinder ikke m i både at være milli og meter.
--
Henning Makholm "Det ville være så let at skabe et
paradis. En fredfyldt, harmonisk verden."
Peter Makholm
> p = pascal, P = pera
Hmmm, burde Pascal ikke være med stort på linje med Hertz, Watt og
Ampere?
--
"If I had been brought up in a different time [...] perhaps I'd
be totally comfortable in ML and would find C unsafe, a little
dangerous, not very expressive." - Brian Kernighan
Henning Makholm
> Jeg må indrømme, at formodningen om, at en lovbekendtgørelse,
> vedtaget i Folketinget og underskrever af drotten
Lovbekendtgørelser er ikke vedtaget i Folketinget og bliver ikke
underskrevet af kongen.
--
Henning Makholm "Hell, every other article you read
is about the Mars underground, and how
they're communists or nudists or Rosicrucians --"
Henning Makholm
> "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk> writes:
> > Metrologer fra mange lande har diskuteret systemet meget nøje.
> meterologer?
Nej, metrologer. Metrologi (af meter) er videnskaben om
måleinstrumenter og -enheder. Ikke at forveksle med
meteorologi (af meteor; tidligere mente man at meteorer
havde indflydelse på vejret) som er videnskaben om vejr
og klima.
--
Henning Makholm "Uh ... a picture of me with my hair pinned up
in a towel and standing in front of a grid without a
trace of makeup? *Are you out of your rock-happy mind?*"
Jonas Haase
> Scripsit Jonas Haase <jossSPAMSPA...@ifa.au.dk>
> > "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk> writes:
>
> > > Metrologer fra mange lande har diskuteret systemet meget nøje.
>
> > meterologer?
>
> Nej, metrologer. Metrologi (af meter) er videnskaben om
> måleinstrumenter og -enheder. Ikke at forveksle med
> meteorologi (af meteor; tidligere mente man at meteorer
> havde indflydelse på vejret) som er videnskaben om vejr
> og klima.
Ah, det forklarer en del :-)
Har vi et metrologisk institut i DK? Og hvis ja, hvad er deres
holdning til strikketrøjer?
Jonas
--
Stavning eller kaos!
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> writes:
> > Nej, metrologer. Metrologi (af meter) er videnskaben om
> > måleinstrumenter og -enheder.
> Har vi et metrologisk institut i DK?
Ja, på DTU.
> Og hvis ja, hvad er deres holdning til strikketrøjer?
Sandsynligvis agnostisk.
--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."
Torben Simonsen
> > Metrologer fra mange lande har diskuteret systemet meget nøje.
> > Man var enige om, at det skulle være et praktisk system.
> > Det er alene grunden til, at man valgte masseenheden
> > kilogram som grundenhed - den eneste grundenhed med
> > et præfiks - fordi det var den almindeligste anvendte form.
>
> meterologer? Her forveksler du vist med en historie om millibar som
> blev til hectopascal i stedet for pascal
Per skrev "metrologer". Det er ikke det samme som "meteorologer".
Se evt. <URL: http://www.dfm.dtu.dk/ >.
--
-- Torben.
John Larsson
>meteorologi (af meteor; tidligere mente man at meteorer
>havde indflydelse på vejret)
Det var vist en privat etymologi! En meteorolog er 'en der forstår sig på
det der befinder sig oppe i luften' , men i dag VED man jo at meteororer
KAN have overordentlig stor indflydelse på om ikke vejret så klimaet! ;-)
John
John Larsson
>Har vi et metrologisk institut i DK? Og hvis ja, hvad er deres
>holdning til strikketrøjer?
Ja, vi har og en masse af deres post kommer til DMI! Forholdet til
strikketrøjerne er ikke så tæt som det har været - 68'erne er jo ved at
være i pensionsalderen! :-)
John
Andreas Kleist Svendsen
Følgende:
>> p = pascal, P = pera
>
>Hmmm, burde Pascal ikke være med stort på linje med Hertz, Watt og
>Ampere?
Burde det ikke være Pa?
--
mvh Andreas Kleist Svendsen
andreas_k_s@fjern@hotmail.com
http://www.whitehat.dk/nautilus
Jeppe Stig Nielsen
>
> Scripsit Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk>
>
> > Det er ikke så forvirret som jeg troede (men jeg havde også
> > opfattet det anderledes). Det kan faktisk ikke være ret meget
> > anderledes.
>
> > g = gram, G = giga
> > t = ton, T = tera
Ja.
> > p = pascal, P = pera
Fantasien løber af med Bertel.
>
> Men det forhinder ikke m i både at være milli og meter.
Nej.
Og nogle mere søgte eksempler:
M er både mega- og »molær«.
h er både hekto- og »time«.
d er både deci- og »døgn«.
a er både atto- og »ar«.
Se alle præfikserne på http://www.unc.edu/~rowlett/units/prefixes.html .
Jeppe Stig Nielsen
>
> Nej.
> Og nogle mere søgte eksempler:
> M er både mega- og »molær«.
> h er både hekto- og »time«.
> d er både deci- og »døgn«.
> a er både atto- og »ar«.
Jeg glemte
T er både tera- og »tesla« (og det er endda rigtige SI-betegnelser).
T.Liljeberg
<ma...@jeppesn.dk> wrote:
>Og nogle mere søgte eksempler:
>M er både mega- og »molær«.
>h er både hekto- og »time«.
>d er både deci- og »døgn«.
>a er både atto- og »ar«.
Og karat er både enhed for masse (diamanter) og renhed (guld).
Og kaffe...
Tom
T.Liljeberg
wrote:
>Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk> writes:
>
>> p = pascal, P = pera
>
>Hmmm, burde Pascal ikke være med stort på linje med Hertz, Watt og
>Ampere?
Jo, og burde det ikke være Pa?
Tom
T.Liljeberg
<jossSPAMSPA...@ifa.au.dk> wrote:
>NIST staar i oevrigt for National Institute for Standards and
>Measurement
National Institute of Standards and Technology.
Tom
Jonas Haase
korrekt - det forklarer også T-et i enden på NIST :-)
gad vide hvad jeg tænkte på....
Jonas
--
A treated cold will last seven days,
but untreated it may last for a week.
Peter Makholm
> Jo, og burde det ikke være Pa?
Hvorfor det? Er der nogle specielle ting ved tobogstavs
enhedsforkotelser?
Per A. Hansen
Henning Makholm <hen...@makholm.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:yahn1e3...@tyr.diku.dk...
> Scripsit "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk>
>
> > Jeg må indrømme, at formodningen om, at en lovbekendtgørelse,
> > vedtaget i Folketinget og underskrever af drotten
>
> Lovbekendtgørelser er ikke vedtaget i Folketinget og bliver ikke
> underskrevet af kongen.
Når Folketinget vedtager en lov bliver der udarbejdet en
bekendtgørelse, der underskrives af Margrethe II, vor
nuværende dronning.
Loven om SI-systemets indførelse i Danmark er vedtaget
og har været gældende i mere end 20 år - den blev vedtaget
samtidig i alle EF-lande.
Der står ikke at den ikke gælder øst for Valby bakke.
Mvh
Per A. Hansen
Per A. Hansen
Jonas Haase <jossSPAMSPA...@ifa.au.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b8zpnn...@mars.ifa.au.dk...
> "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk> writes:
>
> > Morten Bjergstrøm <nos...@miljoekemi.cjb.net> skrev i en
> > nyhedsmeddelelse:90tkrf$el6$1...@news.net.uni-c.dk...
> meterologer? Her forveksler du vist med en historie om millibar som
> blev til hectopascal i stedet for pascal
Nej - jeg skrev udtrykkelig *metrologer*, de arbejder med
definitioner af fysiske måleenheder.
Det er deres arbejde, der danner grundlaget for det af
EF-landene indførte SI-(system) i 78/79 - og som mange til
min store overraskelse ikke har kendskab til - eller benægter
eksistensen af.
> ks. SI er en klar forbedring af de mange tidligere anvendte systemer
> > - MKS, MKSA, cgs, tekniske system og hvad de hedder allesammen.
>
> MKS _er_ SI-enhederne. Det er da meget interessant med historier fra
> det danske erhvervsliv, men SI-enhederne er altså langtfra en dansk
> opfindelse. Historien om SI kan laeses paa:
-klip-
Den historie har jeg kendt i mere end 20 år.
Det må vist tale om en misforståelse, for jeg har på intet tidspunkt
nævnt, at Si er en dansk opfindelse - tværtimod har jeg nævnt, at det er
blevet til pga. samarbejde med metrologer ifra mange lande.
Men jeg har nævnt, at systemet er indført i DK i lighed med de øvrige
EF-lande-
hvilket mange er uenige i. Er du af samme opfattelse?
I så fald vil jeg da gerne have oplyst, hvor det står på tryk.
( for en ordens skyld hed det EF-landende dengang loven blev indført)
MKS er navnet på et fysisk måleenhedssystem, der anvendes i ældre
fysikbøger.
( MKSA kaldes det undertiden.)
Der er ikke den store forskel fra SI - men det er ikke det samme system.
SI består at 7 grundlæggende enheder + en række afledede.
En af forskellene er f.eks. enhederne for kraft, vinkelgrader m.fl.
Hent selv bekendtgørelsen m. bilag hjem.
> gar dokumenteret dette for dig, tror du ikke det er på tider at
> revurdere dit standpunkt?
Den eneste, der har dokumenteret noget er vist mig selv -
med flere gange henvisninger til bekendtgørelsen -
så jeg ved ikke, hvad jeg skal revurdere?
Gælder SI ikke i Danmark - du og andre mener åbenbart ikke det er tilfældet
på trods af det kan findes på www.retsinfo.dk
Hvor er f.eks. din dokumentation henne - at jeg tager fejl - og på
hvilke områder?
En dokumentation imødeser jeg da med forventning - foreløbig
har jeg kun mødt påstande.
Henning har ikke dokumenteret noget som helst - kun benægtet
eksistensen af en bekendtgørelse om lov om indførelsen af SI.
Er du enig i den påstand? Og hvor er dokumentationen henne?
Morten har nævnt, at en bekendtgørelse er en slag hensigtserklæring,
Er du enig i den udlægning?
Jeg kan yderligmere henvise til databladene DS 2000 - 2002
mvh
Per A. Hansen
222222222222222222
Per A. Hansen
> > i brug de seneste 20 år!
> >
> har været gældende, hvilket er to meget forskellige ting.
> Hvis vi skal finde ud af om den pågældende lov har været i brug skal vi
> have fat i nogle domme mv.
Nej.
En lov gælder fra den dag den er vedtaget.
En lovbekendgørelse er ikke en hensigtserklæring.
SI-systemet er indført samtidig i alle EF-lande -
og skal naturligvis benyttes.
Hvad vil du sige til, at vognmænd transporterer giftstoffer
på et åbent lad med samme begrundelser som dine
og Hennings? Er bekendgørelsen om transporter ikke
gældende før der foreligger en dom?
Nej naturligvis skal landets love overholdes.
mvh
Per A. Hansen
T.Liljeberg
wrote:
>T.Liljeberg <t...@umail.ucsb.edu> writes:
>
>> Jo, og burde det ikke være Pa?
>
>Hvorfor det? Er der nogle specielle ting ved tobogstavs
>enhedsforkotelser?
Hvis der ikke allerede er blevet svaret, så lad mig gentage...
Hvis enheden kommer fra et personnav, skrives det med stort. Volt,
Torr, Ampere, Watt, Ångstrom, Farad, Henry, Joule, Hz, Ohm, osv osv
Tom
John Larsson
>Hvis enheden kommer fra et personnav, skrives det med stort. Volt,
>Torr, Ampere, Watt, Ångstrom, Farad, Henry, Joule, Hz, Ohm, osv osv
Her er vist noget jeg har misset! Er det en international konvention du
refererer til?
John
Henning Makholm
> Og karat er både enhed for masse (diamanter) og renhed (guld).
Ikke i SI. Der måles masse i kilogram (eller tierpotenser deraf)
og renhed i ubenævnte brøktal.
--
Henning Makholm "# good fish ...
# goodfish, goodfish ...
# good-good FISH! #"
Jeppe Stig Nielsen
Ja, og pund er både en enhed for masse, vægt og valuta. Men hvad har
disse ting nu med det hele at gøre? Forkortelserne er jo ikke ens i
de enkelte tilfælde, og intet af dette har med SI at gøre.
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:yahn1e3...@tyr.diku.dk...
> > Scripsit "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk>
> > > Jeg må indrømme, at formodningen om, at en lovbekendtgørelse,
> > > vedtaget i Folketinget og underskrever af drotten
> > Lovbekendtgørelser er ikke vedtaget i Folketinget og bliver ikke
> > underskrevet af kongen.
> Det var dog utroligt.
Men sandt.
> Når Folketinget vedtager en lov bliver der udarbejdet en
> bekendtgørelse, der underskrives af Margrethe II, vor
> nuværende dronning.
Nej. Når Folketinget vedtager en lov blive loven selv underskrevet
af kongen og offentliggjort i lovtidende. Der kommer ikke automatisk
nogen lovbekendtgørelser. Det er ministererne der på egen hånd
udsender lovbekendtgørelser når de synes at en hovedlov er blevet
ændret tilstrækkeligt.
--
Henning Makholm "You have just inherited command of a regiment.
What are you going to do with your command, Mister?"