Hvad er plasma?
André frost Isla
9.) om hvad ild egentlig består af. Han sagde at det bestod af plasma, men
han ville/kunne ikke uddybe hvad plasma egentlig er. Jeg læste så senere at
det havde noget at gøre med kul-atomerne i et brændbart materiale, og at
tyngdekraften også havde en indflydelse på flammen (hvis man tændte et
stearinlys på en rumstation, ville der ikke være nogen "flamme", men mere et
vedvarende lysglimt.), dog kan jeg ikke huske detaljerne.
Er der nogen der vil forklare i simple træk hvad plasma er?
Brandt
"André frost Isla" wrote:
> Er der nogen der vil forklare i simple tręk hvad plasma er?
Plasma er ioniseret materiale.
Plasma er en suppedas af elektroner og ioner.
André frost Isla
nyhedsmeddelelse:39EAE09E...@hotmail.com...
>
>
> "André frost Isla" wrote:
>
> > Er der nogen der vil forklare i simple træk hvad plasma er?
>
> Plasma er ioniseret materiale.
> Plasma er en suppedas af elektroner og ioner.
Hmmm. Måske liiiidt mindre simpelt. :)
Jonas Haase
> Jeg spurgte engang min fysiklærer (dette var i 8. klasse, og nu går jeg i
> 9.) om hvad ild egentlig består af. Han sagde at det bestod af plasma, men
> han ville/kunne ikke uddybe hvad plasma egentlig er. Jeg læste så senere at
> det havde noget at gøre med kul-atomerne i et brændbart materiale, og at
> tyngdekraften også havde en indflydelse på flammen (hvis man tændte et
> stearinlys på en rumstation, ville der ikke være nogen "flamme", men mere et
> vedvarende lysglimt.), dog kan jeg ikke huske detaljerne.
> Er der nogen der vil forklare i simple træk hvad plasma er?
>
>
Plasma er kort sagt ioniseret stof, altså atomer der ikke kunne holde
på alle deres elektroner pga. varmen. Jeg har lige fundet en side hvor
du kan læse om plasma og dets anvendelser, hvis du kan holde til at
læse lidt engelsk:
http://www.plasmas.org/what-are-plasmas.htm
mvh.
Jonas
--
Polyphant (n):
The mythical beast - part bird, part snake, part jam stain - which
invariably wins children's painting competitions in the 5-7 group.
-Douglas Adams: The Deeper Meaning of Liff
Brandt
"André frost Isla" wrote:
> Brandt <s_p_a_m...@hotmail.com> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:39EAE09E...@hotmail.com...
a er ioniseret materiale.
> > Plasma er en suppedas af elektroner og ioner.
> Hmmm. Måske liiiidt mindre simpelt. :)
Hvis du følger Jonas' udmærkede link vil du se at:
"Plasma consists of a collection of free-moving electrons and ions -
atoms that have lost electrons."
Det mener jeg min løse oversættelse dækker ganske godt.
:-)
Brandt
Jonas Haase wrote:
> Plasma er kort sagt ioniseret stof, altså atomer der ikke kunne holde
> på alle deres elektroner pga. varmen.
Eller blot energi.
> http://www.plasmas.org/what-are-plasmas.htm
Ganske godt sted at starte!
Bertel Lund Hansen
>Det mener jeg min løse oversættelse dækker ganske godt.
Enig.
Hvis vi skal ud i sproglige pedanterier, er "suppedas" ikke så godt som
"suppe", fordi "suppedas" bruges om en problemfyldt situation.
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/
Paul Matthias Diderichsen
> Plasma er kort sagt ioniseret stof, altså atomer der ikke kunne holde
> på alle deres elektroner
Faktisk kan de ikke holde på /nogen/ af deres elektroner. (AFAIK)
--
/¨¨¨\
/ '_/\
//Paul M. Diderichsen
\\/
Sven Nielsen
says...
> Jonas Haase wrote:
>
> > Plasma er kort sagt ioniseret stof, altså atomer der ikke kunne holde
> > på alle deres elektroner
>
> Faktisk kan de ikke holde på /nogen/ af deres elektroner. (AFAIK)
Det kommer da an på ...
Man kalder en gas for plasma, når der er frie elektroner i gassen. Det er
ingen betingelse, at atomerne er totalt ioniserede. Populationen af
ioniseringsniveauerne afhænger af atomernes atomnummer (dvs.
kerneladningen og dermed ioniseringspotentialerne) samt af temperaturen
og tætheden/trykket.
Med venlig hilsen Sven.
Henning Makholm
> Jeg spurgte engang min fysiklærer (dette var i 8. klasse, og nu går jeg i
> 9.) om hvad ild egentlig består af. Han sagde at det bestod af plasma,
Ok med forklaringen af plasma, men er forklaringen om at ild=plasma
virkelig rigtig? Jeg har altid regnet med at en flamme blot er luft
/ forbraendingsgasser der er varm nok til at gloede.
Saa vidt jeg ved skulle plasma kunne interagere paa saere maader med
magnetfelter (fordi den baade er mobil og ledende). Men jeg har aldrig
oplevet at stearinlysflammer lod sig paavirke videre af magneter?
--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"
Carsten Svaneborg
> Ok med forklaringen af plasma, men er forklaringen om at ild=plasma
> virkelig rigtig?
Du kan sagtens få lys fra en varm gas uden at det er et plasma.
Varmen skal bare være høj nok så når atomerne rammer sammen, så
hopper elektronerne lidt rundt.
Hvis varmen og tætheden bliver høj nok så kan atomerne miste indre
elektroner og når andre elektroner falder på plads vil der udsendes
Røntgen stråling. Dette er en relativ ny måde at lave en røntgen
kilde på. Tag et metal og fokusere en pulset TW laser i et punkt,
når metallet rammes af laseren opstår der et lille område af meget
tæt plasma der udsender røntgen stråling. (der kommer også
lidt anden stråling).
> Jeg har altid regnet med at en flamme blot er luft
> / forbraendingsgasser der er varm nok til at gloede.
Yeps.
> Saa vidt jeg ved skulle plasma kunne interagere paa saere maader
> med magnetfelter (fordi den baade er mobil og ledende).
Yeps. Man kan tænke på et plasma som en væske af positive og
negative partikler der flyder rundt imellem hinanden. Elektronerne
er lette mens kerner er tunge, så hvis du udsætter et plasma for
et højfrekvent elektromagnetisk felt så vil du ryste elektronerne
og derved varme det op. Hvis der er strømme i plasmaet, så vil
disse også skabe magnetfelter. Og magnetfeltet vil igen påvirke
strømmene i plasmaet. Ditto hvis du udsætter plasmaet for et
ydre magnetisk felt så vil elektronerne spiralere (pga. lorentz
kraften), og strømme vil ændre retning.
Det er ret svært at regne på.
Det er essentielt fluid dynamik, men hvor du har to væsker med
forskellige inerti (pga. massen), og de er koblet gennem
elektromagnetiske vekselvirkninger.
--
Respighi's Roms Pinjer + Rapsody in Blue + Pomp and Circumstance
+Sjostakovitj 2. klaver koncert + Dyrenes karneval + Stravinskij
+Ildfuglen = Flyvene hvaler + Anders And + en flamingo med jojo?
Fantasia 2000! - Carsten Svaneborg zqex(at)linuxstart.com
T.Liljeberg
<zq...@linuxstart.com> wrote:
>Hvis varmen og tætheden bliver høj nok så kan atomerne miste indre
>elektroner og når andre elektroner falder på plads vil der udsendes
>Røntgen stråling. Dette er en relativ ny måde at lave en røntgen
>kilde på. Tag et metal og fokusere en pulset TW laser i et punkt,
>når metallet rammes af laseren opstår der et lille område af meget
>tæt plasma der udsender røntgen stråling. (der kommer også
>lidt anden stråling).
Det fangede min nysgerrighed - jeg kender lidt til lasere, men kan
ikke huske at have hørt om en TW laser. Hvad er det for en karl?
>Yeps. Man kan tænke på et plasma som en væske af positive og
>negative partikler der flyder rundt imellem hinanden.
Rigtig godt billede.
>Elektronerne
>er lette mens kerner er tunge, så hvis du udsætter et plasma for
>et højfrekvent elektromagnetisk felt så vil du ryste elektronerne
>og derved varme det op.
Et RF felt kan også bruges til at generere plasma. Plasmaet genereret
på denne måde vil også danne et DC-felt mellem elektroderne.
Tom
Carsten Svaneborg
> Det fangede min nysgerrighed - jeg kender lidt til lasere, men kan
> ikke huske at have hørt om en TW laser. Hvad er det for en karl?
TerraWatt. Det er essentielt spørgsmål om at have en stor nok
pulset laser, og så komprimere den optiske puls til ~fs bredde.
Så stiger intensiteten tilsvarende og man opnår enorme felter.
>> Yeps. Man kan tænke på et plasma som en væske af positive og
>> negative partikler der flyder rundt imellem hinanden.
> Rigtig godt billede.
Jeg var for en kort stund inspireret af superflydende væsker,
der er også en normal væske og en superflydende væske blanding.
> Et RF felt kan også bruges til at generere plasma. Plasmaet
> genereret på denne måde vil også danne et DC-felt mellem
> elektroderne.
Mon ikke det er hvad der sker i de der plasma kugler man kan
se rundt omkring?
T.Liljeberg
<zq...@linuxstart.com> wrote:
>"T.Liljeberg" wrote:
>> Det fangede min nysgerrighed - jeg kender lidt til lasere, men kan
>> ikke huske at have hørt om en TW laser. Hvad er det for en karl?
>
>TerraWatt.
Tak. Der var også en der skrev direkte til mig pr. email. De lasere
jeg er vant til kommer ikke i nærheden af TW, så min hjerne kørte i en
anden retning - jeg troede det var en specifik type af laser jeg ikke
havde hørt om. Skal det ikke staves TeraWatt, forresten?
>Det er essentielt spørgsmål om at have en stor nok
>pulset laser, og så komprimere den optiske puls til ~fs bredde.
>Så stiger intensiteten tilsvarende og man opnår enorme felter.
Så middeleffekten er relativt lille (lav duty-cycle). Betyder det ikke
også at den Roentgen stråling der genereres kommer i korte "bursts"?
Komprimeringen er et interessant problem i sig selv. Ved lavere
effekter er det principielt ikke svært at komprimere laser pulser. Et
hvilken som helst dispersivt element kan gøre det, afhængig af
bølgelængde. Ved lavere effekter i nær-IR kan optiske fibre bruges,
ellers er der f.eks. gitre. Det er også en anden begrænsning af
middeleffekten - hvis den er for høj beskadiger man hvad der måtte
være af spejle og andre optiske elementer i komprimeringsopstillingen.
Såvidt jeg ved, er de korteste pulser man har genereret kortere end 10
fs, dvs. omkring 2 svinginger ved den pågældende bølgelængde.
Komprimering er også nyttig af andre grunde - man kan tage en kort
puls, strække den ud før man forstærker den, for derefter at
komprimere den igen. På den måde kan man opnå højere effekt end man
ellers ville være begrænset til af forstærkerens mætning.
[snip]
>> Et RF felt kan også bruges til at generere plasma. Plasmaet
>> genereret på denne måde vil også danne et DC-felt mellem
>> elektroderne.
>
>Mon ikke det er hvad der sker i de der plasma kugler man kan
>se rundt omkring?
Jeg er ikke sikker på hvilke kugler du hentyder til? Jeg ved bare at
RF genereret plasma bruges i plasmaprocesser i
halvlederkomponentfremstilling. Det er f.eks. plasma af CF4, SF6, O2,
CH4, Cl, Ar og CHF3.
Tom
Carsten Svaneborg
> Skal det ikke staves TeraWatt, forresten?
> Så middeleffekten er relativt lille (lav duty-cycle). Betyder
> det ikke også at den Roentgen stråling der genereres kommer i
> korte "bursts"?
Typiske værdier er en TW stærk impuls på ca. fs tid, og med en
repeat frekvens på 50 Hz.
Jo. Røntgen strålingen udsendes så længde plasmat i target er
varmt nok, så selve røntgen pulsen er længre. Jeg ved ikke om
det er noget man kan bruge til noget. Intensiteten af røntgen
strålingen er vist ikke så stærk som konventionelle kilder som
roterende anoder og synkrotroner.
Pulsede neutron kilder er derimod ret interessante fordi
neutronerne bevæger sig så langsomt (og hastigheden er jo
relateret til energien). Dvs. energi fordelingen man måles
bare ved at måle tidsforløbet af den spredte stråling, det
giver en høj energi opløsning. Og uelastisk neutron spredning
kan bruges til at probe magnetiske eksitationer i materialer.
> Det er også en anden begrænsning af middeleffekten - hvis den er
> for høj beskadiger man hvad der måtte være af spejle og andre
> optiske elementer i komprimeringsopstillingen.
Det er vist den primære begrænsning i hvor stor intensitet
man kan få ud.
>> Mon ikke det er hvad der sker i de der plasma kugler man kan
>> se rundt omkring?
> Jeg er ikke sikker på hvilke kugler du hentyder til?
Det er de glas kugler, med et plasma hvor man kan påvirke det
ved at røre glasset.
> Jeg ved bare at RF genereret plasma bruges i plasmaprocesser i
> halvlederkomponentfremstilling. Det er f.eks. plasma af CF4,
> SF6, O2, CH4, Cl, Ar og CHF3.
Du bruger også plasmaer til at modificere polymer overflader,
sikkert binde O2 til dem. Det er vist nødventigt for at farve
kan binde til overfladen, fx. i plastikposer.
T.Liljeberg
<zq...@linuxstart.com> wrote:
>"T.Liljeberg" wrote:
>> Så middeleffekten er relativt lille (lav duty-cycle). Betyder
>> det ikke også at den Roentgen stråling der genereres kommer i
>> korte "bursts"?
>
>Typiske værdier er en TW stærk impuls på ca. fs tid, og med en
>repeat frekvens på 50 Hz.
[snip]
>> Det er også en anden begrænsning af middeleffekten - hvis den er
>> for høj beskadiger man hvad der måtte være af spejle og andre
>> optiske elementer i komprimeringsopstillingen.
>
>Det er vist den primære begrænsning i hvor stor intensitet
>man kan få ud.
50 Hz er en meget lav rep. rate. Hvis man antager 100 fs puls, nok
ikke helt urealistisk, så giver det kun en middeleffekt på 5W.
Afhængig af beam diameter, er det ikke uden for rimelig rækkevidde med
passende behandlet optik. F.eks. en Ti:Saphire laser ved 100 MHz og
1ps pulsbredde har formentlig noget højere middeleffekt, simpelthen i
kraft af den meget højere repetitions frekvens.
[snip]
>Du bruger også plasmaer til at modificere polymer overflader,
>sikkert binde O2 til dem. Det er vist nødventigt for at farve
>kan binde til overfladen, fx. i plastikposer.
O2 plasma nedbryder polymerer, det er en af anvendelser i
halvlederkomponentfabrikation. Hvis tiden i plasma er for kort til at
fjerne hele polymer laget, efterlades ganske rigtigt en meget
(relativt) ujævn overflade, afhængig af plasma betingelserne. Det
lyder sandsynligt, at farvestoffer binder bedre til en ujævn
overflade.
Tom
Chick
<URL: news:39F065CA...@linuxstart.com>
> > Et RF felt kan også bruges til at generere plasma. Plasmaet
> > genereret på denne måde vil også danne et DC-felt mellem
> > elektroderne.
>
> Mon ikke det er hvad der sker i de der plasma kugler man kan
> se rundt omkring?
Hvis du har mod og lyst til at uddybe lidt hvad der sker i en
plasmalampe (er det strålerne eller dimsen i midten der er
et DC felt) vil jeg meget gerne lytte :-) men gerne på simpelt
dansk uden links til engelske sider hvis muligt.
Lampen skalp placeres med en vis afstand til radio og tv, er
det fordi den kan påvirke apperaterne eller omvendt at den kan
påvirkes af dem? Nogen idé om hvordan lampen skal kunne
påvirkes af lyd?
--
Chick
dette er et indlæg på Usenet
Carsten Svaneborg
> Hvis du har mod og lyst til at uddybe lidt hvad der sker i en
> plasmalampe (er det strålerne eller dimsen i midten der er
> et DC felt) vil jeg meget gerne lytte :-) men gerne på simpelt
> dansk uden links til engelske sider hvis muligt.
Jeg ved det ikke. Men mit gæt er at der er en tynd gas inde
i kuglen (måske ilt), og at indersiden af kuglen er coatet
med en tynd gennemsigtig metal film.
Jeg vil tro at der sættes et oscillerende elektrisk felt
over elektroden i centrum og metal filmen inde i kugle
fladen, og at dette ionisere gassen. Jeg vil forvente
at det vil kræve en langt større spændingsforskel hvis
man ville bruge jævnstrøm, og man ville nok nærmere få
gnister.
Hvis man rører ved glasset så vil du ændre ladningen på
indersiden, og derved den måde den ioniseret gas opfører
sig på.
Det kunne være interessant at prøve at have en magnet
i nærheden, idet elektronerne i et plasma påvirkes stærkt
af et magnetfeltet. Man kan bare prøve at have en magnet
i nærheden af en monitor (Husk at checke den har en indbygget
DeGauss funktion!!)
> Lampen skalp placeres med en vis afstand til radio og tv, er
> det fordi den kan påvirke apperaterne eller omvendt at den kan
> påvirkes af dem?
Der er en transformator i begge. På den anden side kunne
jeg forvente at en kugle udsender elektromagnetisk støj.
> Nogen idé om hvordan lampen skal kunne påvirkes af lyd?
Gassen må være ret tynd, så der sker sikkert ikke ret meget.
T.Liljeberg
<zq...@linuxstart.com> wrote:
>Chick wrote:
>> Hvis du har mod og lyst til at uddybe lidt hvad der sker i en
>> plasmalampe (er det strålerne eller dimsen i midten der er
>> et DC felt) vil jeg meget gerne lytte :-) men gerne på simpelt
>> dansk uden links til engelske sider hvis muligt.
>
>Jeg ved det ikke. Men mit gæt er at der er en tynd gas inde
>i kuglen (måske ilt), og at indersiden af kuglen er coatet
>med en tynd gennemsigtig metal film.
>Jeg vil tro at der sættes et oscillerende elektrisk felt
>over elektroden i centrum og metal filmen inde i kugle
>fladen, og at dette ionisere gassen.
Jeg er - uden at vide det præcis - helt enig i den forklaring.
Plasma fra oxygen er såvidt jeg husker blå-violet eller lilla.
>Jeg vil forvente
>at det vil kræve en langt større spændingsforskel hvis
>man ville bruge jævnstrøm, og man ville nok nærmere få
>gnister.
Min oprindelige kommentar om et DC felt gik på den "self-bias"
(dansk?), som plasmaen danner mellem de to elektroder.
>Hvis man rører ved glasset så vil du ændre ladningen på
>indersiden, og derved den måde den ioniseret gas opfører
>sig på.
Og det er vel den ladning du omtaler, der er kilde til DC-feltet.
[snip]
>> Lampen skalp placeres med en vis afstand til radio og tv, er
>> det fordi den kan påvirke apperaterne eller omvendt at den kan
>> påvirkes af dem?
>
>Der er en transformator i begge. På den anden side kunne
>jeg forvente at en kugle udsender elektromagnetisk støj.
Ionerne er i bevægelse, ganske som ladninger på en antenne. Dvs.
lampen vil udsende EM støj, som kan forringe modtagelsen i radio og tv
tunere. Jeg er dog overrasket over at der skulle være effekt nok ved
de rette frekvenser, til at skulle have betydning.
Feltet fra tranformere i radioen og tv'et, samt fra elektronstrålen i
tv'et kan muligvis påvirke feltet i gas kuglen?
Tom
Chick
snip super god forklaring :-)
> > Nogen idé om hvordan lampen skal kunne påvirkes af lyd?
>
> Gassen må være ret tynd, så der sker sikkert ikke ret meget.
Ævs :-( så er det bare reklamefis
Chick
<URL: news:3t0tvsoogv1tgkrt6...@4ax.com>
> Feltet fra tranformere i radioen og tv'et, samt fra elektronstrålen i
> tv'et kan muligvis påvirke feltet i gas kuglen?
Jeg skal fortælle når jeg får købt/foræret et eksemplar om jeg kan
se det ændrer udseende ved at jeg sætter en walkman på den :-)
Jeppe Madsen
Chick wrote:
Faldt lige over et stykke papir, scoret i en forretning, der solgte
disse plasmakugler. Den danske forhandler kaldte dem Tesla-kugler,
"Plasmaball" eller "Plasmaglobes" er mere almindeligt på engelsk.
Ifølge dette er gassen indeni neon under meget lavt tryk. En hurtig
søgning på nettet supplerede oplysningerne, der findes en del sider med
selvbyggerinstruktioner, dog på engelsk. Disse har selvsagt en del
oplysninger om mekanismerne:
Hjertet er en såkaldt Tesla-spole(Tesla-coil), der nærmest er en form
for transformator, der giver høj vekselspænding(og høj frekvens på
denne). Denne placeres isoleret i en ikke-lufttom glaskugle i
centrum(hvorved man laver et RF felt). Den større glaskugle indeholdende
ædelgassen(Argon og Neon giver farve, Helium tilsættes til tider da
plasma kan skabes ved højere tryk, hvorfor en mindre effektiv(og dyr)
pumpe kan bruges) placeres udenom og forsegles efter udpumpning.
Når spolen tilsluttes vil plasmaet opstå i nærheden af den inderste
kugle med højspændingen, elektronerne rives fra atomerne, og parret
adskilles, grundet de elektriske kræfter. Disse nu accelererede atomer
og elektroner kan på deres vej væk støde sammen med andre atomer og
herved løsrive flere elektroner. Sammenstødene kan også forårsage
excitation af andre atomers elektroner, der vil henfalde hurtigt og
dermed udsende lys.
Når man sætter en finger på opnår man to ting:
1) Man sætter fedtede aftryk på sin plasmakugle og
2) Man jorder et sted på glasset, hvorved de løsrevne ioner pludselig
har et mål at gå efter, en lettere måde at blive til uladede partikler
igen. Derfor kommer der flere, og man får en klar udladning mod ens
finger. Faktisk virker man som lynafleder.
Spolen med høj frekvens i midten vil formodentlig danne en del
elektromagnetisk støj i radiobølgeområdet, så selv om energien ikke er
kraftig, er det næppe muligt helt at afskærme kuglen internt. Derfor er
afstand til apparater der er afhængige af radiobølger tilrådelig, hvis
man vil have et ordentligt signal. Selve elektronikken påvirkes næppe.
De kugler der er lydfølsomme er det fordi producenten har indbygget en
mikrofon i soklen, der regulerer spændingen til teslaspolen. Høje lyde
giver således højere spænding på grund af mikrofonen. Lyd påvirker ikke
det dannede plasma i synlig grad.
Er man den heldige ejer af en plasmakugle, må man sætte en ende af et
lysstofrør på en mørk aften og holde på den anden ende...
Beklager den hurtige forklaring, en elektroniknørd vil nok kunne pudse
nogle detaljer af hist og her..
Mvh
Jeppe
Chick
<URL: news:39FF6C2F...@egmont-kol.dk>
Super god forklaring :-) Jeg ved snart hvad der er for en dims.
Kan godt lide at vide hvad det er jeg glor på så ser det en del
pænere ud.
> De kugler der er lydfølsomme er det fordi producenten har indbygget en
> mikrofon i soklen, der regulerer spændingen til teslaspolen. Høje lyde
> giver således højere spænding på grund af mikrofonen. Lyd påvirker ikke
> det dannede plasma i synlig grad.
Det lyder logisk. Kunne heller ikke forstå hvordan lydene skulle
påvirke plasmaet.
> Er man den heldige ejer af en plasmakugle, må man sætte en ende af et
> lysstofrør på en mørk aften og holde på den anden ende...
Fordi den vil lyse?
Martin Christensen
> Plasma fra oxygen er såvidt jeg husker blå-violet eller lilla.
Det passer vist meget godt. Sidste semester byggede vi en
CO2-laser. Gasblandingen bestod af CO2, N2 og H, og farven fra
udladningerne var, når gassen var 'god', lys blå-grå. Når gassen blev
forurenet blev den mere violet. Siden den gas, der ikke i forvejen
eksisterede i lasergassen, som blev introduceret i betydelige mængder
i den forurenede gas, er ilt, er det vist ikke helt ved siden af at
tro, at ilt giver en violet eller lille farve.
Martin
--
GPG public key: http://home1.stofanet.dk/factotum/gpgkey.txt