Lighter gas - Hvilken temperatur?
Stampe
minus 29 grader. Hvilken temperatur har flydene lightergas egentlig?
Mvh
Allan
F.Syndergaard
"Stampe" <ask@ SLET ask-service.dk> skrev i en meddelelse
news:4a2c90c1$0$90275$1472...@news.sunsite.dk...
Det er n�r det slippes ud i atmosf�ren at kulden opst�r,
p� grund af fordampningen.
--
MVH.
Finni
Morten
> Det er n�r det slippes ud i atmosf�ren at kulden opst�r,
> p� grund af fordampningen.
Jep, temperaturen synker til kogepunktet, da fordampning kr�ver energi og
den tages jo fra omgivelserne (samt den temperatur gassen havde over
kogepunktet).
Man kan vende sp�rgsm�let om og sp�rge hvad kogepunktet for lightergas er
ved normalt atmosf�retryk (som vistnok er deffineret til at v�re lige i
omegnen af 1013,25 hPa).
Jo lavere tryk jo lavere temperatur koger den ved og afh�ngig af lufttrykket
samt fors�gets h�jde over havoverfladen kan sagtens f� temperaturen til at
afvige med mere end man lige umiddelbart skulle tro.
F.eks. er vand kogepunkt snildt +/- 1 grad i DK afh�ngig af
barometerstanden. S� man skal s� absolut ikke afskrive sit dyre
laboratorietermometer eller tro vandet er meget forurenet hvis det fort�ller
at det kogende vand er 99 eller 101 grader.
Mvh
Morten
Stampe
news:4a2e0d3c$0$15880$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
termometer ned med lightergas
Takker for svarene :-)
Mvh
Allan
Morten
> mit termometer ned med lightergas
Beklager jeg ikke kan give dig det svar, men kun hj�lpe med det teoretiske.
Men hvis du vil s� langt ned som muligt, s� kan du da f� "kuldespray" i
elektronikforretninger.
De kan vist komme ned p� minus 58-60 grader for de bedste, men findes ogs�
som f.eks. -45. Og s� er det v�sentlig mere sikkert end at bruge lightergas
;)
Jeg h�ber du g�r fors�gene udenfor og tager forholdsregler for statisk
elektricitet mv.
Mvh
Morten
Stig Johansen
> Man kan vende sp�rgsm�let om og sp�rge hvad kogepunktet for lightergas er
> ved normalt atmosf�retryk (som vistnok er deffineret til at v�re lige i
> omegnen af 1013,25 hPa).
Ja, men hvorfor angiver du ikke kogepunktet for gassen?
Jeg g�r ud fra, at sp�rgeren er ude efter temperaturen, hvor lighter-gas
overg�r fra flydende form til luftformig form.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
Stampe
at se om min temp. opstilling kunne komme under 0 grader - og i den
forbindelse t�nkte jeg over sp�rgsm�let. Kender godt kuldespray bruger det
selv til fejlfinding i elektronik - men den dag var jeg l�bet t�r :-)
Mvh
Allan
Morten
> mit termometer ned med lightergas
Ahh, apropo :)
Kan v�re jeg selv lige skal pr�ve en kuldespray. Har et �ldre
kviks�lv(laboratorie)termometer hvor der er en genstridig mikroskopisk
"luft"boble (eller kviks�lvdampe-boble ?) nede i "kuglen" (kan ses med
kraftig lup). N�r man vender termometret p� hovedet ryger s�jlen praktisk
talt i top, s� vacuumet er temmelig godt. Men boblen fylder alligevel ca.
1/3 grad eller s�dan n�r det vender rigtigt og varierer en anelse med
temperatur s� det er ude af kalibrering.
Og det hj�lper ikke at l�gge det i fryseren, da min fryser ikke g�r langt
nok ned til at s�jlen forsvinder helt ned i kuglen. Og da kviks�lv fryser
ved -39 m� man ved kuldespray kunne f� den s� langt ned som muligt. Og t�r
man den op fra bunden, vil luftboblen tvinges op.
Det er noget nemmere med de nyere laboratorietermometre - der er nitrogen
over s�jlen i stedet og den deler sig derfor ikke s� nemt og laver den slags
narrestreger. Der m� nemlig ikke v�re atmosf�risk luft over den, da
kviks�lvet s� irrer ganske lidt og giver "snavs" i kapil�rr�ret.
Og dejlig nemt er det ogs� med "sprit" termometre. Har s�jlen delt sig eller
der er kommet luftbobler i kuglen, s� skal de bare st� lodret i et godt
stykke tid, s� kravler v�sken lige s� stille p� plads af sig selv igen. Dog
er det et rimeligt nyt og moderne, s� kan det tage temmelig lang tid, men de
gamle hvor de brugte en anden v�ske end i dag g�r det hurtigere - v�sken
kryber simpelhen hurtigere p� indersiden af kapil�rr�ret.
Mvh
Morten
Morten
> Med venlig hilsen
> Stig Johansen
Hvorfor g�r du ikke?
Mvh
Morten
Max
> De kan vist komme ned p� minus 58-60 grader for de bedste, men findes
> ogs� som f.eks. -45. Og s� er det v�sentlig mere sikkert end at bruge
> lightergas ;)
Den der st�r her siger -51 grader C, og med hensyn til sikkerheden,
ja s� er kuldespray alts� br�ndbar.
--
Mvh Max
Morten
> Den der st�r her siger -51 grader C, og med hensyn til sikkerheden,
> ja s� er kuldespray alts� br�ndbar.
Det afh�nger da helt af hvilken man v�lger ;)
Nogle er brandbare, andre ikke. S�g du f.eks. p� ikke brandbar kuldespray p�
google.
Hvad der s� er mest brandbart... Ja, ved det ikke, men mon ikke
ligthergassen har st�rst sandsynlighed for at bryde i brand og/eller
for�rsage en eksplosiv blanding i det rum det benyttes i?
Mvh
Morten
Morten
> minus 29 grader. Hvilken temperatur har flydene lightergas egentlig?
Pr�vede at s�ge lidt p� google. Med mindre du skriver hvilke ting din gas
best�r af, s� finder vi nok aldrig ud af det.
Det n�rmest jeg kan komme er, at "lightergas" typisk er en blanding af butan
og en anden gas. Nogle gange lettere, andre gange tungere. Har du en
genopfyldningsd�se er chancen for at det er beskrevet nok tilstede, men er
�benbart ikke lige at finde p� google.
Butan koger ved -0,5 C, s� det er i hvert fald ikke den, der giver de -29.
S� din gas m� v�re en blanding af butan og noget lettere.
Hvis du lader den koge l�nge nok bude den s� v�re omkring de 0 grader n�r
den lettere gas er fordampet. Men den kan jo nemt forveksles med is og
indeholder jo nok ogs� en del vand fra kondens og kan s�ledes let forveksles
med s�dan.
Mvh
Morten
Regnar Simonsen
"Morten"
>> Lightergas har den omgivende temperatur.
>> Det er n�r det slippes ud i atmosf�ren at kulden opst�r,
>> p� grund af fordampningen.
>
> Jep, temperaturen synker til kogepunktet, da fordampning kr�ver energi og
> den tages jo fra omgivelserne (samt den temperatur gassen havde over
> kogepunktet).
Temperaturfaldes skyldes ikke bare fordampning, men ogs� at gassen udvider
sig.
Hvis man fx lukker gas ud af et traktord�k, kan temperaturen ogs� falde til
under frysepunktet.
Regnar Simonsen
Morten
> sig.
> Hvis man fx lukker gas ud af et traktord�k, kan temperaturen ogs� falde
> til under frysepunktet.
>
> Regnar Simonsen
Klart nok. Nu t�nkte jeg selvf�lgelig ikke over hvordan han k�lede
termometret ned. Holder man det i udmundingen vil det jo klart nok have
indflydelse.
H�lder han derimod gassen rimeligt fredeligt over i en sk�l og lader det
"koge", s� er det kogepunktet, der s�tter temperaturen. Du kan sagtens h�lde
gassen af en lighter. Men som tidligere skrevet, s� g�r det lige udend�rs
med mindre du synes eksplosive gas/luft-blandinger er sjove ;)
Jeg tog bare noget for givet, set udfra hvilke fors�g man kan sige noget
fornuftigt om, men kan godt se at det skal vi lige have p� plads ogs�.
Ved udvidelsen har man jo en p�n stor m�ngde variable og vi kender ikke ret
mange bare tiln�rmelsesvist. Kogepunktet derimod kan man sige en hel del
fornuftigt og pr�cist om - hvis man ved hvilke gasser, der bruges ;)
Mvh
Morten
Jakob M
> ved normalt atmosf�retryk (som vistnok er deffineret til at v�re lige i
> omegnen af 1013,25 hPa).
De fleste lightere er fyldt med en blanding af propan og butan, ca. 80/20,
s� kogepunktet vil ligge et eller andet sted mellem -42� og -0,5� C.
http://en.wikipedia.org/wiki/Propane
http://en.wikipedia.org/wiki/Butane
Mvh
Jakob
Stampe
news:4a300a19$0$90275$1472...@news.sunsite.dk...
Mvh
Allan
Morten
> s� kogepunktet vil ligge et eller andet sted mellem -42� og -0,5� C.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Propane
> http://en.wikipedia.org/wiki/Butane
Du mener vel, at f�rst vil det koge ved -42. N�r Propanen s� er fordampet,
s� vil temperaturen lige s� stille og roligt stige (pga. opvarmning fra
omgivelserne) og n�r den n�r -0,5, s� vil butanen koge?
En blanding af to v�sker med forskellig kogepunkt giver mig bekendt ikke et
kogepunkt mellem de to.
Eller har jeg misforst�et noget? Det er jo s�dan man f.eks. destillerer
sprit fra vand. Men koger simpelthen blandingen og n�r den n�r omkring 80
koger spritten, mens vandet bliver tilbage (langt det meste i hvert fald da
det ikke koger). Men fort�tter s� denne spritdamp p� en kold overflade og
f�r derved meget koncentreret sprit ud af det.
Mvh
Morten
Regnar Simonsen
"Morten"
> En blanding af to v�sker med forskellig kogepunkt giver mig bekendt ikke
> et kogepunkt mellem de to.
- med mindre man har en azeotrop blanding.
Hilsen
Regnar Simonsen.
Sten Bo
"Morten" <tilt_...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4a2e246b$0$15875$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> ;)
> Jeg h�ber du g�r fors�gene udenfor og tager forholdsregler for statisk
> elektricitet mv.
>
> Mvh
> Morten
Eller mobilos.
http://www.tooshocking.com/view-4416-Gas_Station_Fire_Accident
Jeg er dog i tvivl om det i stedet kan v�re statisk eletrisitet opst�et ved
at ta telefonen frem.
K�rt i slow kan man se at han n�r at tr�kke snuden til sig. Men jeg tror
nok at jeg h�ber at han omkom alligevel.
Meget taler for at bruge det "rigtige" skyllemiddel. Rigtig grimt hvis
st�jet er kunsstof der smelter �nd i huden. Men uanset ...
mvh
Jakob M
> s� vil temperaturen lige s� stille og roligt stige (pga. opvarmning fra
> omgivelserne) og n�r den n�r -0,5, s� vil butanen koge?
>
> En blanding af to v�sker med forskellig kogepunkt giver mig bekendt ikke
> et kogepunkt mellem de to.
Propan og butan er kemisk set n�sten ens, derfor kan man sagtens f� et
blandingskogepunkt. Jeg har ikke unders�gt om det passer, jeg antog det
bare.
> Eller har jeg misforst�et noget? Det er jo s�dan man f.eks. destillerer
> sprit fra vand. Men koger simpelthen blandingen og n�r den n�r omkring 80
> koger spritten, mens vandet bliver tilbage (langt det meste i hvert fald
> da det ikke koger). Men fort�tter s� denne spritdamp p� en kold overflade
> og f�r derved meget koncentreret sprit ud af det.
Ja, men sprit og vand er mere forskellige end propan og butan. Derudover kan
man ikke n� over 96% n�r man destillere sprit fra vand, da de danner en
azeotrop blanding som Regnar n�vner.
Mvh
Jakob
Sten Bo
"Jakob M" <smo...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4a33aab4$0$90264$1472...@news.sunsite.dk...
,
>
> Propan og butan er kemisk set n�sten ens, derfor kan man sagtens f� et
> blandingskogepunkt. Jeg har ikke unders�gt om det passer, jeg antog det
> bare.
>
Jo men det passer vist meget godt. Jeg er campist og faldt engang over en us
campingside hvor man grafisk gennemgik brugbarheden i forhold til
frostvejr, - af de forskellige blandinger af propan og butan man �benbart
kan st�de p� i den del af verden. Jo renere propan jo koldere. minus 44
mener jeg.
Det er ellers en h�rt erfaring at der med blandingsprodukter i h�rd frost
kan st� en slat (g�ttet selvf�lgelig) butan tilbage i flasken, der f�rst kan
udnyttes, enten ved at koble flasken fra og lune den lidt indend�rs. eller
senere, under mildere himmelsrtr�g.
Men man st�der selv med ren propan og stort forbrug ind i et problem om at
f� tilf�rt tilstkkeliig og tilstr�kkelig hurtigt med "varme" til fordampning
af gassen. og med faldende gash�jde i flasken, f�s ogs� en mindre varmeflade
til omgivelserne, s�dan at fordampningen ikke kan f�lge med forbruget. ( n�
s� er det kun butan der er tilbage, men det ved man vel egentlig ikke. Man
skifter bare flaske.
Det sidste her er selvf�lgelig bare g�tteri, men jeg har set grafer over
frysepunkter med blandinger.
mvh