Udnyttelse af tyngdekraft.
Lars Kristensen
andre artikler om astronomi og fysik der omhandler tyngdekraft.
Men jeg er endnu stødt på artikler der fortæller om tyngdekraften er
vedvarende eller om den er udtømmelig.
Skulle det være muligt at udnytte Jordens tyngdekraft, vil
tyngdekraften da komme tilbage i samme styrke som før den blev
udnyttet eller vil Jorden for stedse have mistet den mængde
tyngdekraft der er udnyttet?
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Sven Nielsen
la...@hjertensfryd.dk says...
Tyngdekraft (også kaldet gravitation eller massetiltrækning) er en
egenskab ved stof. To partikler, der har en masse, tiltrækker hinanden
med en kraft, der er proportional med produktet af masserne af de to
partikler, og omvendt proportional med kvadratet på afstanden mellem
partiklerne. Kraft er således ikke noget, der kan opbruges. Jeg tror, at
du forveksler det med energi, men det er slet ikke det samme.
Hvad angår evighedsmaskiner, så er det første man skal vide, at de ikke
kan lade sig gøre. Det andet man skal vide, er naturligvis hvorfor. Den
vigtigste grund er, at energi er bevaret. Når man får noget energi ud et
sted, så forsvinder det et andet sted. "There is no such thing as a free
lunch."
Man kan udnytte Jordens tyngdekraft på mange måder. F.eks. når man
triller ned ad en bakke på cykel uden at pedalere - så udnytter man
tyngdekraften. Man betaler blot fortjensten tilbage, når man skal op ad
bakken igen.
Med venlig hilsen Sven.
Rasmus Ladekjær Pedersen
> Hvad angår evighedsmaskiner, så er det første man skal vide, at de ikke
> kan lade sig gøre. Det andet man skal vide, er naturligvis hvorfor. Den
> vigtigste grund er, at energi er bevaret. Når man får noget energi ud et
> sted, så forsvinder det et andet sted. "There is no such thing as a free
> lunch."
Du argumentere ikke godt for dit postulat.
Ifølge Faraday har du ret i at mængden af energi altid er konstant.
Senere fik Einstein ændret denne opfattelse til at mængden af energi
kan variere, da energi kan omdannes til masse og omvendt.
Det som du sikkert referere til formoder jeg er det sidste hvor,
ifølge Einstien, summen af alt energi og masse er konstant.
(Det enesteværk jeg lige kan komme i tanke om, hvor dette indgår
er "E=mc^2" af David Bodanis, ISBN 87-559-1152-8)
Om dette så er korrekt er så ikke til at sige. Videnskaben idag,
mener jeg, kan modargumentere mod dette.
Jeg har desværre ikke referencer til det sidste, hvilket jeg beklager.
--
Mvh Rasmus
Sven Nielsen
> > Hvad angår evighedsmaskiner, så er det første man skal vide, at de ikke
> > kan lade sig gøre. Det andet man skal vide, er naturligvis hvorfor. Den
> > vigtigste grund er, at energi er bevaret. Når man får noget energi ud et
> > sted, så forsvinder det et andet sted. "There is no such thing as a free
> > lunch."
>
> Du argumentere ikke godt for dit postulat.
Det er ikke blot et postulat - det er en fundamental grundlov i fysikken.
Der er derfor ingen grund til at argumentere. Det er en del af
paradigmet, at det altid vil passe.
> Om dette så er korrekt er så ikke til at sige. Videnskaben idag,
> mener jeg, kan modargumentere mod dette.
Som i det eksempel du giver, så vil man i tilfælde af en krise, hvor
energi tilsyneladende ikke er bevaret, finde en ny størrelse, f.eks.
massens energiækvivalent, hvor summen så stadig er bevaret. Man
konkluderer så blot, at man har fundet en ny energiform, og
energibevarelsen har hele tiden været eksakt.
Det er jo ikke den første krise for energibevarelse. Det var det samme
med caloric teorien, hvor Benjamin T. Rumfords (1753-1814) forsøg ledte
til, at man opdagede, at varme også var en energiform. Dette resultat
blev endeligt formuleret af Rudolf Clausius (1822-1888) i 1.
hovedsætning, og senere uddybet af samme i 2. hovedsætning efter han
opdagede entropien.
Varmens mekaniske ækvivalent spiller formelt samme rolle som massens
energiækvivalent c^2. Den førstnævnte blev bestemt af Joule (1818-1889) i
1847. Den blev dog allerede målt af tyskeren Julius Robert von Mayer
(1814-1878) i 1942, men hans resultater blev latterliggjort bl.a. af
Joule. Dette sendte von Mayer ud i en dyb depression med selvmordsforsøg
og indlæggelse. Der var skam også drama i fysikken i det 19. århundrede.
Med venlig hilsen Sven.
Carsten Svaneborg
> Skulle det være muligt at udnytte Jordens tyngdekraft, vil
> tyngdekraften da komme tilbage i samme styrke som før den blev
> udnyttet eller vil Jorden for stedse have mistet den mængde
> tyngdekraft der er udnyttet?
Vandkraft udnytter allerede jordens tyngekraft, fordi vi kan
tappe mekanisk energi når vand falder, det er specielt praktisk
fordi solen er så venlig at lyfte vandet tilbage for os.
Det skulle også være muligt at tappe energi rotationsenergi fra
et roterende sort hul.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk
Regnar Simonsen
> Det skulle også være muligt at tappe energi rotationsenergi fra et
roterende sort hul.
Og det er der selvfølgelig ikke noget mærkeligt i, idet man f.eks. også kan
tappe rotationsenergi fra en roterende fodbold (f.eks. ved at lægge en hånd
på den).
--
Hilsen
Regnar Simonsen
Regnar Simonsen
> energiækvivalent c^2. Den førstnævnte blev bestemt af Joule (1818-1889) i
> 1847. Den blev dog allerede målt af tyskeren Julius Robert von Mayer
> (1814-1878) i 1942
Mon ikke det var 1842 ?
> Som i det eksempel du giver, så vil man i tilfælde af en krise, hvor
> energi tilsyneladende ikke er bevaret, finde en ny størrelse, f.eks.
> massens energiækvivalent, hvor summen så stadig er bevaret. Man
> konkluderer så blot, at man har fundet en ny energiform, og
> energibevarelsen har hele tiden været eksakt.
Normalt bør man ikke skelne mellem masse og energi. F.eks. er partiklernes
hvilemasse sikkert en form for intern bundet energi.
Hvis en isoleret kasse tilføres energi eller masse, er det ligegyldigt hvad
der ellers sker i kassen. Massen/energien af kassen er blevet øget med en
værdi svarende til det tilførte.
--
Hilsen
Regnar Simonsen
Sven Nielsen
regna...@image.dk says...
> > Varmens mekaniske ækvivalent spiller formelt samme rolle som massens
> > energiækvivalent c^2. Den førstnævnte blev bestemt af Joule (1818-1889) i
> > 1847. Den blev dog allerede målt af tyskeren Julius Robert von Mayer
> > (1814-1878) i 1942
>
> Mon ikke det var 1842 ?
Jo, naturligvis. Og Joule publicerede vist allerede i 1843, men han
publicerede flere gange.
> Normalt bør man ikke skelne mellem masse og energi.
Bør man ikke skelne mellem forskellige ting? Alt er det samme?
Med venlig hilsen Sven.
Rasmus Ladekjær Pedersen
> > Normalt bør man ikke skelne mellem masse og energi.
>
> Bør man ikke skelne mellem forskellige ting? Alt er det samme?
Ifølge Einstien er masse og energi egentligt det samme.
Du kender sikkert "E=mc^2", "E" står for energi og "m" for
masse ("c" står for lysetshastighed).
Egentligt kan man for et forklare det sammenligne med vand
og is.
--
Mvh Rasmus
Henning Makholm
> Det skulle også være muligt at tappe energi rotationsenergi fra
> et roterende sort hul.
Hvis vi endelig har et sort hul til rådighed under tilstrækkelig
kontrollerede forhold, behøver man ikke spekulere i at tappe
rotationsenergi. Man skal bare hænge et lod op i et passende stærkt
tov (en værdig opgave for materialeforskningen) og sænke det langsomt
ned mod begivenhedshorisonten. Undervejs vil tovet yde mc² mekanisk
energi.
--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."
Carsten Svaneborg
> Og det er der selvfølgelig ikke noget mærkeligt i, idet man f.eks.
> også kan tappe rotationsenergi fra en roterende fodbold
Tja. Det morsomme er jo naivt kunne spørge hvor er energien i et
sort hul? Du kan ikke lægge en hånd på et sort hul og stoppe dets
rotation, fordi så er man fanget og kan ikke transportere energien
bort.
Den gravitationelle energi er gemt i krumning i rumtidskontinuumet
/omkring/ det sorte hul, og det er derfor man kan tappe den, uden
at behøve at komme i nærheden af hullet selv.
Lars Kristensen
Har vi en lodret faldende masse mod et tyngdepunkt, vil den energi som
massen får gennem sit frie fald (bevægelsesenergien) og som udlades
når den rammer en planets overflade, være en energi der er
transformeret gennem tyngdekraften(gravitationen)?
Er svaret ja. Hvilken energi er det der er transformeret og hvor
kommer den fra?
Er svaret nej. Hvor kommer energien fra? Det kan da ikke være rummets
krumning der skaber energien, vel?