Kan ståluld brænde?
tdn
Hvis man sætter en tændt tændstik til noget ståluld vil det gløde og
gløderne vil brede sig i uldet i noget som ligner en brand.
Hvis man tager et par ledninger med bananstik med et spændingsfald på ~5-10V
over dem og så sætter det ned til noget ståluld så vil der når lederne får
kontakt med uldet ske samme fænomen. Det ser ud til at der går ild i uldet.
Men min fornuft siger mig at det er forkert at sige at stål kan brænde.
Hvis man tager to ledere med krokodillenæb og sætter næbene fast i uldet FØR
man sætter spændingen til, så sker det ikke.
Kan nogen af jer forklare mig noget om dette fænomen?
Mvh
Thomas
15kw
news:3e906d44$0$10389$edfa...@dread11.news.tele.dk
> Hej,
>
> Hvis man sætter en tændt tændstik til noget ståluld vil det gløde og
> gløderne vil brede sig i uldet i noget som ligner en brand.
>
> Hvis man tager et par ledninger med bananstik med et spændingsfald på
~5-10V
> over dem og så sætter det ned til noget ståluld så vil der når lederne får
> kontakt med uldet ske samme fænomen. Det ser ud til at der går ild i
uldet.
> Men min fornuft siger mig at det er forkert at sige at stål kan brænde.
Nej det er ikke forkert.
> Hvis man tager to ledere med krokodillenæb og sætter næbene fast i uldet
FØR
> man sætter spændingen til, så sker det ikke.
>
> Kan nogen af jer forklare mig noget om dette fænomen?
Hvis strømmen er stor nok vil du kunde få det til at brænde, hvis du rører
ved stålulden med dine ledninger har du sikkert kun fat i en enkelt tråd og
så skal der ikke ret stor strøm til at få det til at gløde.
--
Hilsen
Peter N Petersen
http://peteropfinder.dk
Jeppe Stig Nielsen
>
> > Men min fornuft siger mig at det er forkert at sige at stål kan brænde.
>
> Nej det er ikke forkert.
Netop. Stål kan godt brænde. Jo større overfladeareal (i forhold til
en bestemt mængde stål) og jo mere oxygenholdig atmosfære, des
hurtigere brænder stålet (når temperaturen altså er høj nok til at
det antænder).
At sende kortslutningsstrøm gennem stålet er bare én måde at få det
tændt på. Man kan også bare holde stålulden ind i en (varm nok)
flamme.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Martin Larsen
> 15kw wrote:
> >
> > > Men min fornuft siger mig at det er forkert at sige at stål kan brænde.
> >
> > Nej det er ikke forkert.
>
> Netop. Stål kan godt brænde.
Netop. Det er jernstøv der gnistrer i en "stjernekaster".
Mvh
Martin
Preben Riis Sørensen
tdn <merlin...@sprex.dk> skrev i en
news:3e906d44$0$10389$edfa...@dread11.news.tele.dk...
Få det til at gløde godt og så sving det hurtigt rundt i luften, så skal du
bare se jern kan brænde! Det udnyttes også med skærebrænderen. Man kan også
bore i beton ved at få et jernrør til at brænde i spidsen ved at puste ilt
ind i røret.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
pre...@esenet.dk
Bjarke Walling Petersen
- Fuldstændig forbrændig?
- Giftige forbrændingsprodukter?
Mvh. Bjarke
Bo Warming
normal ilt% ca 20 ,
og der varmes op til antændelsestemperatur, så kan ståluldet brænde og blive
ved at brænde til alt er jernoxider typisk Fe2O3
Tændstik er næppe nok, elektrisk strøm er en god ide.
Enhver spejder ved at temperatur, brændsel og ilt er hvad kræves for ild.
Temperaturen må ikke holdes nede af for kraftig ventilation. Trækker man
brændestykkerne væk fra hinanden, så de ikke holder hinanden varme, slukkes
lejrbålet.
Selv har kun set ståluld brænde når jeg som kemigymnasielærer ledte ilt fra
KClO3 eller KMnO4 til lukket glas med "rens let ståluld" som desværre var
sæbeimprægneret, så det stank.
Trækkes stålulden ud i en spids, der på flere cenimeter kun har een tynd
jerntråd i sig, vil denne ikke brænde, fordi afkøling sker, når ikke mange
trådes oxidation kan holde nabotrådene varme nok.
Stålgavle undgås og trægavle foretrækkes fordi stål kan smelte og brænde på
kort tid - ved nogen om et torpederet stålskib på havet ødelægges delvis af
oxidation af jernet, som holder sig selv igang ?- det påstås i
krigsberetninger, men jeg tvivler
Jeg tror kun iltning af jern sker mens eksplosiverne forbrænder og selvom
skibets olietank antændes, tror jeg ikke at det giver høj nok temperatur.?
Rømer
> gløderne vil brede sig i uldet i noget som ligner en brand.
Jeg tror, at det er her du skal søge essensen i dit spørgsmål:
Du skriver "i noget som ligner en brand"....hvad er ild og hvad er brand.
Det er det, du skal have defineret.
Når hele kobbelet herinde svarer dig, at jo, stål brænder skam - så har de
naturligvis ret, men det var måske også interessant så at få en forklaring
på, hvorfor man ikke kan tænde ståluldet mere end en gang, selvom det ikke
er brændt helt væk? - Det er vel i besvarelsen af det spørgsmål, dit
spørgsmål bliver mest interessant.
//zigge
"Bo Warming" <XUMPEY...@spammotel.com> wrote in message
news:5B6ka.28019$Pp5....@fe05.atl2.webusenet.com...
> Trækkes stålulden ud i en spids, der på flere cenimeter kun har een tynd
> jerntråd i sig, vil denne ikke brænde, fordi afkøling sker, når ikke mange
> trådes oxidation kan holde nabotrådene varme nok.
>
> Stålgavle undgås og trægavle foretrækkes fordi stål kan smelte og brænde
på
> kort tid - ved nogen om et torpederet stålskib på havet ødelægges delvis
af
> oxidation af jernet, som holder sig selv igang ?- det påstås i
> krigsberetninger, men jeg tvivler
>
> Jeg tror kun iltning af jern sker mens eksplosiverne forbrænder og selvom
> skibets olietank antændes, tror jeg ikke at det giver høj nok temperatur.?
Jeg så en test som de britiske brandmyndigheder havde lavet for at finde ud
af mere om sikkerheden i stålbygninger, der havde de lavet et kasseformet
rum med stålbjælker mm. og fyldt det op med træ. Selvom stålet deformerede
kraftigt, hverken smeltede eller brændte det. Men deformationen i sig selv
er nok til at man ikke bruger stålspær i kritiske konstruktioner, som f.eks.
sportshaller mm.
Fra min erfaring på jernstøberier ved jeg at jernet først begynder at "lave
stjernekaster" ved temperaturer over 2000 grader, når det er støbejern, der
som bekendt indeholder meget kulstof til at "hjælpe" forbrændingen igang
med. Stål skal være meget varmere for det begynder at brænde på tilsvarende
vis.
Krigsskibe kan være meget høje og hvis der det "fuld blus" på, vil jeg da
godt tro at skorstenseffekten og maling mm. kan give endog meget høje
temperaturer, langt over de ca 1130 grader der skal til før jern løber.
Fænomenet bliver brugt lidt mere positivt idag i alm. brændeovne tilsluttet
en skorsten ;-) Men blev altså også udnyttet før i tiden på jernstøberier i
de såkaldte højovne, som basalt set er en tyk skorsten hvor man lagvis
hælder kul og jernmalm ind i. Ved trækket i skorstenen og ved at blæse ind i
blandingen reducere man jernoxidet til rent jern og ved at have et overskud
af kul, legere man jernet til støbejern med et indhold af kulstof på ca
4,3%. Idag bruger man mest elektriske ovne der giver mulighed for at smelte
meget mindre mængder af gangen og en bedre mulighed for at styre hvilke
legeringsstoffer der skal være i jernet.
Mvh
//zigge
modelsnedker
Thomas Demant
ikke
> er brændt helt væk?
ud fra at du mener at alt ullen har glødet, men der er stadigt nogle tråde
tilbage.
Hvis det er rigtigt antaget af mig, vil jeg mene at svaret ligger i at der
ved en forbrændingsreaktion sker en reaktion mellem brændselen og luftens
ilt.
Jeg ved ikke hvor meget 'andet' end jern der er i ståluld, så det udelader
jeg og holder mig til jernet.
2Fe + 3O --> Fe2O3
Jernet brænder, ved at reagere med ilten og bliver derved til jernoxid
(rust). Derfor kan det ståluld der er tilbage ikke brænde, ligesom vand
heller ikke kan brænde (da H2O er brint (H) der har reageret med ilt (O) -
f.eks. ved en forbrænding). Hvis du på en eller anden måde kan få alt jernet
til at korrodere uden at brænde det af, vil du også opleve at det ikke kan
brænde.
--
Thomas
Erik Daugaard
tidspunkt gå ild i en ophobede sod på rørene i kedlen. Hvis dette får lov
til at eskalere, bliver det så varmt at rørene begynder at brænde. Fænomenet
kaldes en "Jernbrand". Jeg har aldrig selv oplevet det, men det skulle være
ret voldsomt, når skorstenen begynder at spy ild.
Mvh. Erik D.
"tdn" <merlin...@sprex.dk> skrev i en meddelelse
news:3e906d44$0$10389$edfa...@dread11.news.tele.dk...