Tøris
Fenris
f.eks. undertegnede skal have fat i ovenstående, hvordan skal
man så bære sig ad?
1. Det absolut vigtigste spørgsmål: Hvor kan jeg købe det?
2. Hvor hurtigt smelter det? - Hvor meget ekstra skal jeg købe
for at have en god klump tilbage når jeg skal bruge det?
3. Hvordan bør jeg opbevare det? Jeg ved man ikke må komme det
i fryseren, men hvordan skal jeg pakke det ind? Flamingo?
4. Hvor skadeligt er det? Jeg ved det ikke er giftigt, men
vil den lave temperatur ikke ødelægge f.eks. den ske man
skovler det med?
5. Hvad er ellers godt at vide?
--
Thomas Hejl Pilgaard | Never confuse motion | Fen...@DeathsDoor.com
Kollegievej 7-35 | with action... | phone: 55374744ext735
DK-4760 Vordingborg | - Benjamin Franklin | ICQ#: 23729247
Denmark | <Countdown to the 3rd. Millenium: T-89 days>
Bertel Lund Hansen
>1. Det absolut vigtigste spørgsmål: Hvor kan jeg købe det?
Aner det ikke.
>2. Hvor hurtigt smelter det?
Forestil dig is i et rum hvor alt er ca. 100 grader varmt - og så
går det endda stærkere (CO2 har mindre varmefylde end vand).
>Hvor meget ekstra skal jeg købe
>for at have en god klump tilbage når jeg skal bruge det?
Det er umuligt at sige. Jeg lavede det på stedet i fysiklokalet
hver gang jeg skulle bruge det. Vend en CO2-flaske på hovedet,
hold en lærredspose udenom studsen, og luk op for hanen. Kort
efter har du en pose tøris. Ved små mængder er det ikke
nødvendigt at beskytte hænderne mod kulden.
>3. Hvordan bør jeg opbevare det?
>Jeg ved man ikke må komme det i fryseren
Hvorfor ikke? Hvis det ligger frit, fordamper det naturligvis
hurtigt, men det er bedre at have det indpakket i fryseren end
indpakket på køkkenbordet.
>4. Hvor skadeligt er det? Jeg ved det ikke er giftigt, men
>vil den lave temperatur ikke ødelægge f.eks. den ske man
>skovler det med?
Overhovedet ikke. Du kan få forfrysninger hvis du holder det
stille, men en lille klump kan man godt skifte frem og tilbage
mellem hænderne uden problemer.
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/
Ole Geisler
wrote:
>Hvis sådant et almindeligt (alt er jo relativt) menneske som
>f.eks. undertegnede skal have fat i ovenstående, hvordan skal
>man så bære sig ad?
>
>1. Det absolut vigtigste spørgsmål: Hvor kan jeg købe det?
Jeg kan ikke huske navnet, men når man kører ad motorvejen på Fyn mod
Jylland ligger det på venstre side kort før broen. Der er nogle store
(blå?) skilte med 02 o.l. svjh.
Flinke folk, du kan sagtens få lov til at købe "små mængder", men de
griner lidt af dig.
>
>2. Hvor hurtigt smelter det? - Hvor meget ekstra skal jeg købe
> for at have en god klump tilbage når jeg skal bruge det?
>
Se længere nede.
>3. Hvordan bør jeg opbevare det? Jeg ved man ikke må komme det
> i fryseren, men hvordan skal jeg pakke det ind? Flamingo?
>
Vi brugte engang en kasse med 200mm flamingo på alle sider, 3 klodser
i midten på 10x20x20cm svandt ca. 50% / døgn.
>4. Hvor skadeligt er det? Jeg ved det ikke er giftigt, men
> vil den lave temperatur ikke ødelægge f.eks. den ske man
> skovler det med?
>
Det er ret nemt at håndtere, brug træredskaber.
En hammer til evt. at knuse med, læg plast over.
>5. Hvad er ellers godt at vide?
Hvad skal du bruge det til?
Men : Rør det ikke! Heller ikke med handsker på!
--
Se www.repairfaq.org hvis du vil vide mere om fejlfinding/reparation.
Leif Chr. Andresen
>
> 1. Det absolut vigtigste spørgsmål: Hvor kan jeg købe det?
Jeg købte engang noget på en ganske almindelig isfabrik der lå i
nærheden. Hvis du bor i nærheden af en større fiskerihavn kan du også
spørge der.
> 2. Hvor hurtigt smelter det? - Hvor meget ekstra skal jeg købe
> for at have en god klump tilbage når jeg skal bruge det?
>
> 3. Hvordan bør jeg opbevare det? Jeg ved man ikke må komme det
> i fryseren, men hvordan skal jeg pakke det ind? Flamingo?
Jeg købte ca. 1 kg, så vidt jeg husker, fik det pakket ind i aviser,
lagde det i bagagerummet, kørte hjem til kollegiet og smed det i en
fryser til næste aften.
> 4. Hvor skadeligt er det? Jeg ved det ikke er giftigt, men
> vil den lave temperatur ikke ødelægge f.eks. den ske man
> skovler det med?
Næh, jeg smed det i en glasbowle med velkomstdrik, det så flot ud.
> 5. Hvad er ellers godt at vide?
Tøris er til pynt, ikke til tørst.
--
Leif Chr. Andresen
http://home13.inet.tele.dk/andresen
I dk.bolig kan man ikke købe eller sælge boliger.
Det rigtige sted er news:dk.marked.privat.bolig
Dennis Falkenstrøm
wrote:
>4. Hvor skadeligt er det? Jeg ved det ikke er giftigt, men
Hvis du får store mængder tøris til at fordampe kan det fortrænge
luften i små rum.
--
Dennis Falkenstrøm
http://www.falkenstrom.dk
Mikkel Gybel Jensen
news:Fx3aOZISf8hQqe...@4ax.com...
> 1. Det absolut vigtigste spørgsmål: Hvor kan jeg købe det?
Slå "Hydrogas Danmark" op i telefonbogen - mon ikke også de leverer
til private, hvis du køber min. 10 kg.
> 2. Hvor hurtigt smelter det? - Hvor meget ekstra skal jeg købe
> for at have en god klump tilbage når jeg skal bruge det?
Det kommer an på, hvornår du skal bruge det? men et par kg. kan godt
holde over en weekend, hvis det er pakket godt ind.
> 3. Hvordan bør jeg opbevare det? Jeg ved man ikke må komme det
> i fryseren, men hvordan skal jeg pakke det ind? Flamingo?
Hvad er der i vejen med fryseren - det gør jeg tit. Ned i en
flamingokasse - jo tykkere des bedre. Godt med tape, så låget er tæt,
og så ned i så kold en fryser som muligt.
> 4. Hvor skadeligt er det? Jeg ved det ikke er giftigt, men
> vil den lave temperatur ikke ødelægge f.eks. den ske man
> skovler det med?
Næh, skeen sker der ikke noget med... hænderne kan godt blive lidt
medtagede, hvis du holder det i hånden, men hvis man er lidt forsigtig
og ikke har det i kontakt med huden i længere tid, så er der ikke
nogle problemer.
> 5. Hvad er ellers godt at vide?
Hvor kan jeg få en million kroner billigt?
Mikkel
--
Mikkel Gybel Jensen, http://www.image.dk/~mgj, ICQ: 9821906
Student of biochemistry, m.g...@earthling.net
Copenhagen Muscle Research Center, http://www.cmrc.dk
Niels L Ellegaard
> Bertel skrev:
> >> 2. Hvor hurtigt smelter det?
> > Forestil dig is i et rum hvor alt er ca. 100 grader varmt - og
> > så går det endda stærkere (CO2 har mindre varmefylde end vand).
> Bortset fra at tøris ikke smelter, men sublimerer - der er ingen
> flydende fase.
Det vil sige der er sådan set en flydende fase ved stort tryk, men det
kræver et tryk på over 5 atm:
http://www.chem.uncc.edu/faculty/murphy/1252/Chapter11B/sld004.htm
--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/
SPECIAL OFFER! I proofread unsolicited commercial email sent to this
address at a rate of US $500.00 per incident! Include billing address
in your message and save US $500.00 per hour off ordinary address
resolution and tracking charge!
Niels L Ellegaard
> vil den lave temperatur ikke ødelægge f.eks. den ske man
> skovler det med?
Vand er ret svært at underafkøle (med mindre at det er meget rent), så
hvis din drink stadig er flydende kan du roligt regne med at den er
over 0 grader varm. Jeg har hørt at hvis man bruger en fryseblanding
betående af is og vand, kan man underafkøle helt rent vand ned til -29
grader, men efter sigende er det ret svært. Hvis man ryster på hånden
krystalliserer det med det samme.
Ved festlige lejeligheder laver vores institut en gang i mellem is med
flydende kvælstof. Bare bland fløde æg mm. sammen og tilsæt flydensde
kvælstof under omrøring så sker det af sig selv. Jeg kan huske at jeg
blev forundret over hvor lille smeltevarme kvælstoffen har. Der skulle
rigtig meget kvælstof til at fryse isen ned. Man skulle tro at det
samme galdt for tørisens sublimeringsvarme.
Jeg kiggede på nettet der står at co2 har en sublimeringsvarme på 43.2 cal/g.
http://www.newton.dep.anl.gov/askasci/chem99/chem99383.htm
Til sammmenligning har vand en smeltevarme på 80 cal/g
http://www.uakron.edu/geography/lrb/physf97/lectures/energyheat/tsld023.htm
Der skal altså ret meget tøris til, hvis du skal fryse din drink. Med
andre ord din drink er stadig over 0 grader varm. så der er intet at
være bekymret over :)
Held og lykke (og take care out there) :)
Paul Matthias Diderichsen
> > Forestil dig is i et rum hvor alt er ca. 100 grader varmt - og
> > så går det endda stærkere (CO2 har mindre varmefylde end vand).
> flydende fase.
... ved normalt atmosfærisk tryk.
Ad BLH: Det interessante i denne sammenhæng er (jf. KAS) ikke
varmefylden men smelte-/fordampningsvarmen.
--
/¨¨¨\
/ '_/\
//Paul M. Diderichsen
\\/
Paul Matthias Diderichsen
> Men : Rør det ikke! Heller ikke med handsker på!
Nu har jeg aldrig oplevet tøris i blokke - hvilke egenskaber har det?
Jeg kender kun tør-"sne" som BLH har givet opskriften på.
Paul Matthias Diderichsen
>> 4. Hvor skadeligt er det? Jeg ved det ikke er giftigt, men
> Hvis du får store mængder tøris til at fordampe kan det fortrænge
> luften i små rum.
Hm, det er nok alligevel døden at bo i en fryser (som vist var det
oprindelige problem), så WTF... :-)
Bertel Lund Hansen
>Hm, det er nok alligevel døden at bo i en fryser (som vist var det
>oprindelige problem), så WTF... :-)
CO2 giver nogle meget ubehagelige kvælningsforemmelser selv om
der er rigeligt med ilt i luften. Hvor meget is der skal til før
det kan mærkes, ved jeg ikke. Det fysiklokale jeg brugte, er på
210 m3.
Bertel
--
Min usenetstatistik er blevet opdateret. Se min
Hjemmeside: http://lundhansen.dk/bertel/
Zipfil: http://lundhansen.dk/bertel/statistik/statistik.zip
Ole Geisler
<c95...@student.dtu.dk> wrote:
>Ole Geisler wrote:
>
>> Men : Rør det ikke! Heller ikke med handsker på!
>
>Nu har jeg aldrig oplevet tøris i blokke - hvilke egenskaber har det?
Tjah,jeg ved ikke med det teoretiske men: det er et gråligt fast stof,
svært at slå i stykker,det "ryger" i fri luft, er lugtfrit, minder om
is men er ikke glat. Og et par arbejdshandsker "hænger i" - har ikke
prøvet med den bare hud - det er sandsynligvis en dårlig ide.
Bertel Lund Hansen
>Ikke hvis det kun er en kortvarig berøring.
Enig. Jeg har ikke prøvet store stykker eller faste blokke, men
som sagt kan man sagtens jonglere tøris mellem hænderne uden
problemer. Det skyldes formodentlig at luften leder varmen
dårligt, og det må jo svømme på en luftpude.
John Larsson
>men
>som sagt kan man sagtens jonglere tøris mellem hænderne uden
>problemer. Det skyldes formodentlig at luften leder varmen
>dårligt, og det må jo svømme på en luftpude.
Det skyldes den manglende væskefase, som tidligere har været omtalt!
John
T.Liljeberg
<nos...@miljoekemi.cjb.net> wrote:
>I mange tilfælde er handsker faktisk til større fare end gavn i et
>kemisk laboratorium, da de kan give en falsk form for tryghed. Utroligt
>mange stoffer trænger igennem handskerne på meget kort tid
Derfor vælger man naturligvis den rette type handsker. Jeg har
arbejdet med syrer og baser i høj koncentration (herunder HF-syre),
diverse organiske opløsningsmidler (benzen, toluene, acetone,
alkoholer), Br-opløsninger, cyanider, osv, og jeg ville _aldrig_
arbejde uden handsker. Rent bortset fra, at det ville være ulovligt.
Valg af rette type handsker, kombineret med hyppig udskiftning.
Tom
Morten Lindow
> f.eks. undertegnede skal have fat i ovenstående, hvordan skal
> man så bære sig ad?
>
materiale af forskellig art) og har ofte masser af tøris, der bare står og
sublimrerer. Hvis det bare er små mængder du vil ha' er du velkommen til at
kontakte mig for at høre om vi har noget du kan få kvit og frit og indpakket
i flamingo.
Morten
Østerbro; KBH
Kai Birger Nielsen
>Ole Geisler <gei...@post6.tele.dk> skrev...
>> Og et par arbejdshandsker "hænger i" - har ikke
>> prøvet med den bare hud - det er sandsynligvis en dårlig ide.
>>
>Ikke hvis det kun er en kortvarig berøring.
>I mange tilfælde er handsker faktisk til større fare end gavn i et
>kemisk laboratorium, da de kan give en falsk form for tryghed. Utroligt
>mange stoffer trænger igennem handskerne på meget kort tid af den grund
>er det klogeste ofte at undlade at bruge handsker og istedet foretage
>hyppig håndvask. Med nogle stoffer, der har en meget høj
>gennemtrængelighed overfor hud bør der dog bruges handsker et eksempel
>her på er uranylnitrat.
>Mvh. Morten
>--
>http://miljokemi.dk
>Kemi i relation til miljøet
Scientific American havde for et stykke tid siden (et år ?) en
kombineret artikel og nekrolog, der fortalte hvorfor man havde
vedtaget at forbyde en bestemt organisk blyforbindelse i
laboratorier (den havde ellers nogle fremragende egenskaber til
at være referenceopløsning til kalibrering af måleudstyr).
Hvis jeg husker ret, havde den omtalte person spildt en dråbe af
skidtet på sin gummihandske og havde omgående flået handsken af.
Men det var for sent. Stoffet gik lige igennem handsker og hud
og ud i blodet.
mvh Birger Nielsen (bnie...@daimi.au.dk)
Mona F. Holm
Niels L Ellegaard wrote in message <7w7l7oz...@carid.ruc.dk>...
>Der skal altså ret meget tøris til, hvis du skal fryse din drink. Med
>andre ord din drink er stadig over 0 grader varm. så der er intet at
>være bekymret over :)
Nemlig, og når "drinkens" temperatur når ned under <slag på tasken>
10 grader </slag på tasken> (Celsius, forstås) så aftager den flotte
effekt voldsomt.
Så gider man alligevel ikke komme mere tøris i...
Jeg har da drukket rødvin af glas med tøris-piller i. Spøjst, men
tydeligvis ikke livsfarligt.
Frisko i Århus var storleverandører til de fester vi holdt i min
bekendtskabskreds. Desværre er de lukket nu...Der kunne man ellers
købe det i halvkilos-blokke svjh.
Iøvrigt: er der nogen der ved om CO2-koncentrationen over glasset er
højere end over et glas cola/sodavand?
Mvh Mona, eks-kemiker.
fjern x og z fra e-mail-adressen, hvis...
T.Liljeberg
Ang. hele denne diskussion om tøris som effektfuld is til drinks,
hvordan ser det så ud hvis man bruger flydende kvælstof istedet?
Jeg antager, at det bedre kan køle drikken ned, men også er mere
risikofuldt?
Tom
Jeppe Stig Nielsen
Kendt fra Fysisk Fredagsbar her på AU. Hvis man putter for meget
flydende kvælstof i, fryser drikken ret let til vand-is.
Ellers fungerer det godt nok, men man skal passe på med at hælde større
mængder flydende kvælstof ud over huden (eller tætsiddende tøj).
--
Jeppe Stig Nielsen «
Please note: I am putting my domain name jeppesn.dk into use.
New homepage location: <URL:http://jeppesn.dk/>.
New e-mail address: ma...@jeppesn.dk and others @jeppesn.dk.
Jeppe Madsen
Kai Birger Nielsen wrote:
Det drejede sig om dimethylkviksølv. Historien er refereret flere steder på nettet efter
offerets eget ønske. At dømme efter sygdomsforløbet er det en ualmindelig ubehagelig måde at
dø på.
mvh
Jeppe
T.Liljeberg
<nos...@miljoekemi.cjb.net> wrote:
>T.Liljeberg <t...@umail.ucsb.edu> skrev...
>> Derfor vælger man naturligvis den rette type handsker. Jeg har
>> arbejdet med syrer og baser i høj koncentration (herunder HF-syre),
>> diverse organiske opløsningsmidler (benzen, toluene, acetone,
>> alkoholer), Br-opløsninger, cyanider, osv, og jeg ville _aldrig_
>> arbejde uden handsker.
>
>Ved arbejde med acetone og alkoholer plejede vi ikke at benytte
>handsker under de organiske øvelser. Bla. pga. besværet, da de to
>stoffer ofte blev brugt til opvask og acetone blev desuden brugt til at
>opnå en hurtig tørring af glasvarerne.
Jeg er måske mere paranoid, som ikke-kemiker, der har arbejdet en del
med grimme stoffer, men jeg tror ikke vi er så uenige. Specielt
omkring acetone og alkoholer, som ikke er sunde, men heller ikke
specielt skadelige (ved hudkontakt). Her tjerner handskerne i høj grad
også til at undgå forurening af det man arbejder med, fra fedt og
partikler fra hånden.
Acetone efterlader forresten en film når den lufttører. Isopropanol
eller methanol tørrer renere.
M.h.t. til de andre stoffer jeg nævner, ville jeg _aldrig_ arbejde
uden handsker, specielt når det drejer sig om HF-syre. Friske handsker
hver gang, så man er sikker på, at der ingen huller er, og gerne to
lag handsker.
[snip]
>
>> Rent bortset fra, at det ville være ulovligt.
>Ikke for studerende idet arbejdsmiljøloven ikke gælder for os.
Nej, det husker jeg godt fra min studietid. Et projekt udenfor de
normale fag, det første professoren spørger, er om vi får point eller
penge. Nu fik vi point, så der var ting vi kunne arbejde med, som
ellers ville have være problematiske.
Senere har jeg arbejdet under arbejdsmiljøloven her i Californien -
selvom visse aspekter ikke altid blev taget helt alvorligt. F.eks.
forbuddet mod at arbejde alene i laboratoriet - når man nu har en
deadline og gerne vil arbejde om natten....
>> Valg af rette type handsker, kombineret med hyppig udskiftning.
>>
>Det er også en mulighed men desværre vil det ofte stadigvæk kunne give
>en falsk tryghed, hvis man ikke er opmærksom på, om man spilder.
Hvis det man arbejder med er rigtigt farligt, så arbejder man (jeg)
_med_ handsker, men som om man arbejder uden.
Tom
T.Liljeberg
<nos...@miljoekemi.cjb.net> wrote:
>T.Liljeberg <t...@umail.ucsb.edu> skrev...
>> Jeg er måske mere paranoid, som ikke-kemiker,
>Det vil ihvertfald ikke være unormalt, hvis du som ikke-kemiker havde
>lidt større respekt for forskellige "grimme" stoffer.
Efter et stykke tid havde jeg nok mere praktisk erfaring med de
relativt få kemikalier vi brugte, men det teoretiske er jeg mere svag
i.
>Den måde man som studerende arbejder på i laboratoriet lærer en, hvad
>man skal passe på og hvad der er mindre farligt.
Netop. Og de kemikalier vi arbejder med, er relativt farlige i de
koncentrationer og anvendelser vi har.
M.h.t. acetone og alkoholer, som jeg nævnte i mit første indlæg, er
handskerne som sagt mere for at beskytte det man arbejder med, end for
at beskytte en selv. Men vi bruger _meget_ acetone og alkohol her, og
om ikke andet, så har hænderne det ikke godt efter for lang tid i
acetone.
Desuden er det imho sikrere at vænne sig til at bære handsker hele
tiden, så glemmer man det ikke når man går fra acetonen til benzen
eller HMDS eller resiner, som alle er skadelige ved hudkontakt.
(Benzen og HMDS er vist nok stærkt kræftfremkaldende).
>Hvorfor med HF, som er en ret svag syre?
>Rækkefølgende mht. syrestyrke for hydrogenhaliderne er som følger med
>faldende syrestyrke mod højre:
>
>HI > HBr > HCl >> HF
>
>Jeg har ikke lige kunnet finde noget specifikt omkring HF og mindes
>ikke at have hørt noget specielt om HF andet end, at det kan bruges til
>at ætse glas måske du kan komme med lidt oplysninger?
Du må bære over med mig - min forklaring bliver en halv-forklaring,
uden kemiker sprog.
Problemet med HF er, at i modsætning til de fleste andre (?) syrer,
ikke daner forbrændinger på huden, som kan stoppe eller bremse
yderligere skader. Det trænger stille og roligt gennem hud og blødt
væv - ikke specielt hurtigt, og det kan ske uden man opdager noget med
det samme (hvilket blot gør det værre). Når det når kalken i knoglerne
går det til gengæld hurtigt. Populært sagt, så arbejder det inde fra.
Jeg har set nogle ret uappetitelige billeder af HF skader. Når vi
arbejder med det, er det med handsker, gummi forklæde og maske.
M.h.t. til anvendelse, så ætser det ganske rigtigt glas o lign. (SiO,
Si02, SiNx). Det ætser også oxiderne af InP. HF er meget anvendt i
halvlederkomponent fremstilling, både til at fjerne "native" oxider,
og også som decideret process trin, til at ætse huller i oxid-lag.
Tom
Jeppe Madsen
>
> Jeg siger mange tak for en god forklaring. Det er egentligt underligt,
> at jeg ikke har hørt noget om det tidligere som jeg umiddelbart kan
> huske. Jeg kiggede endda i et par bøger før jeg spurgte dig for at se
> om jeg kunne finde svar.
>
Jo, HF er væsentlig mere skadelig end de øvrige hydrohalogenider. Søg evt på
det på nettet. Nedenstående giver vist et udmærket billede:
http://www.anu.edu.au/hr/ohs/alerts/hydrofac.html
Claus Albaek
says...
Er det den syre der også bliver kaldet for Kongevand ?
Torben Simonsen
[snip - om HF]
>
> Er det den syre der også bliver kaldet for Kongevand ?
Nej. Kongevand er en blanding af koncentreret salpetersyre og koncentreret
saltsyre.
--
-- Torben.
darkwing
> In article <39DE79E1...@egmont-kol.dk>, mad...@egmont-kol.dk
> says...
>
> Er det den syre der også bliver kaldet for Kongevand ?
nope kongevand er en blanding af salt- og saltpeter- syre
Torben Simonsen
> Torben S skrev:
>
> > Kongevand er en blanding af koncentreret salpetersyre og
> > koncentreret saltsyre.
>
> Hvorfor kalder man det kongevand?
Ordet "kongevand" eller "aqua regis" kommer af, at denne blanding er
i stand til at oplųse metallernes konge - guld.
> Og hvad bruger man det til?
Se ovenfor.
--
-- Torben.
Torben Simonsen
> Torben S skrev:
>
> > Ordet "kongevand" eller "aqua regis" kommer af, at denne
> > blanding er i stand til at opløse metallernes konge - guld.
[Jeg starter lige med at korrigere mig selv. Mit latin er ikke, hvad
det aldrig har været - det hedder faktisk "aqua regia".]
> Aha, tak, men så har jeg lige et tillægsspørgsmål: hvorfor har man
> lyst til at opløse guld? Kan man fx "male" en sådan guldopløsning
> på "ting" og få kongevandet til at fordampe, så man får en tynd og
> fin forgyldning? Eller reagerer guldet simpelthen med kongevandet
> og danner et salt, eller hvad?
Sidstnævnte. Reaktionen er noget i denne retning:
Au + 4 [H]+ + [NO3]- + 4 [Cl]- --> [AuCl4]- + NO + 2 H2O
Chlorid-ionerne fungerer som kompleks-ligander til guldet, og
nitrat-ionerne fungerer som oxidationsmiddel. Man kan opløse guld
på en tilsvarende måde ved at bruge cyanid-ioner som kompleksdannere,
hvorved der dannes [Au(CN)2]-.
--
-- Torben.
T.Liljeberg
Seistrup) wrote:
>Torben S skrev:
>
>> Ordet "kongevand" eller "aqua regis" kommer af, at denne
>> blanding er i stand til at opløse metallernes konge - guld.
>
>Aha, tak, men så har jeg lige et tillægsspørgsmål: hvorfor har man
>lyst til at opløse guld? Kan man fx "male" en sådan guldopløsning
>på "ting" og få kongevandet til at fordampe, så man får en tynd og
>fin forgyldning? Eller reagerer guldet simpelthen med kongevandet
>og danner et salt, eller hvad?
F.eks. i halvleder komponent fabrikation kan man have brug for at ætse
guld, når man skal lave elektriske kontakter til halvlederen.
Her bruger man dog oftest cyanid-baserede bade, da saltsyre og
salpetersyre begge kan angribe visse halvleder krystaller. Desuden er
cyanid-ætsning mere kontrollerbart.
Tom
Ib Therkelsen
>
>
> HI > HBr > HCl >> HF
>
> Jeg har ikke lige kunnet finde noget specifikt omkring HF og mindes
> ikke at have hørt noget specielt om HF andet end, at det kan bruges til
> at ætse glas måske du kan komme med lidt oplysninger?
>
Det er (burde være) almindelig kendt at HF trænger gennem huden og æder
dine fingerknogler.
Ib Therkelsen
T.Liljeberg
<nos...@miljoekemi.cjb.net> wrote:
>Ib Therkelsen <i...@imbg.ku.dk> skrev...
>> Det er (burde være) almindelig kendt at HF trænger gennem huden og æder
>> dine fingerknogler.
>>
>Ikke almindelig kendt men kendt for en kemistuderene, hvilket er det
>jeg har givet udtryk for men det hjælper ikke på det faktum, at det
>ikke er en information, der er tilgængelig i den litteratur jeg bruger
>i forbindelse med mit studie på KU som 3. års studerende og oplysningen
>er ikke blevet givet i forbindelse med sikkerhedsundervisningen så prøv
>at ret skytset mod ledelsen på KUs Naturvidenskabelige Fakultet.
Jeg ved ikke hvormange praktiske anvendelser HF forekommer i.
Formodentlig ikke mange. Det er, som du selv sagde, en svag syre. Det
ætser glas og lignende materialer, men gør ikke noget ved de fleste
andre materialer eller metaller, med Ti som den eneste undtagelse jeg
lige kan huske (Cr?).
Jeg kender det kun fordi det er meget anvendt i min branche, og jeg
selv har haft fingerne i det mange gange (ikke bogstaveligt ;-)
Forhåbentlig er det en del af sikkerhedsundervisningen, at man ikke
bruger et nyt kemikalie uden at checke de relevante
sikkerhedsinformationer (MSDS på engelsk). Det værktøj er langt
vigtigere end viden om specifikke stoffer.
Tom
Bertel Lund Hansen
>Det er (burde være) almindelig kendt at HF trænger gennem huden og æder
>dine fingerknogler.
Jeg ved ikke hvor bredt du mener "almindeligt". Jeg har levet i
52 år uden at vide andet end at flussyre kan ætse glas. Jeg har
(gud bedre det) undervist i kemi i 21 år, men jeg har aldrig
omtalt flussyre.
At "svag syre" ikke nødvendigvis betyder at syren er 'svag', blev
jeg klar over i gymnasiet hvor en klassekammerat fortalte om
hvordan hans kemilærers demonstration af myresyrens svidende
egenskaber havde resulteret i et permanent brandmærke på en elevs
hånd. Læreren trykkede bare proppen til syreflasken et kort
øjeblik mod hans håndryg.
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/
darkwing
Ib Therkelsen wrote:
> Det er (burde være) almindelig kendt at HF trænger gennem huden og æder
> dine fingerknogler.
>
> Ib Therkelsen
gør det nu også det?
vi havde en gut på kollegie køkkenet med et flot hul i vævet omkring
tommelfingeren.
han sagde at det var sket da han havde spildt flussyre på hånden, og at det
havde ætset indtil man kunne se knogle, hvor det stoppede. self under
konstant skylning.
Dennis Falkenstrøm
<nos...@miljoekemi.cjb.net> wrote:
>Dog skal kemikere i modsætning til laboranter/bioanalytikere havde et
>ganske bredt kendskab til de forskellige stofgrupper.
Under min laborant uddannelse hørte vi om HF egenskaber, men ikke da
jeg læste videre...
--
Dennis Falkenstrøm
http://www.falkenstrom.dk
Bertel Lund Hansen
>> Det er (burde være) almindelig kendt at HF trænger gennem huden og æder
>> dine fingerknogler.
>gør det nu også det?
>...
>han sagde at det var sket da han havde spildt flussyre på hånden, og at det
>havde ætset indtil man kunne se knogle, hvor det stoppede. self under
>konstant skylning.
Syren var måske skyllet af til sidst, så det beviser ikke noget.
Niels L Ellegaard
> Jeg har ikke lige kunnet finde noget specifikt omkring HF og mindes
> ikke at have hørt noget specielt om HF andet end, at det kan bruges til
> at ætse glas måske du kan komme med lidt oplysninger?
Der er masser af sider på nettet (her er en generel søgning)
http://www.google.com/search?q=hydroflouric+acid+precautions
Her er en side fra Australian National University.
http://www.anu.edu.au/hr/ohs/alerts/hydrofac.html
Her er et lille citat:
Whilst sitting at a fume cupboard processing mineral samples, a
laboratory technician knocked approximately 100 mL of hydrofluoric
acid onto his thighs. Immediate 10 % body burns ensued, despite rapid
flushing with water and emergency hospitalisation. The following week
his leg was amputated, however, the individual eventually succumbed to
the toxic effects of the HF. He died 15 days after the accident.
--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/
SPECIAL OFFER! I proofread unsolicited commercial email sent to this
address at a rate of US $500.00 per incident! Include billing address
in your message and save US $500.00 per hour off ordinary address
resolution and tracking charge!
Ib Therkelsen
>
> Ib Therkelsen skrev:
>
> >Det er (burde være) almindelig kendt at HF trænger gennem huden og æder
> >dine fingerknogler.
>
> 52 år uden at vide andet end at flussyre kan ætse glas. Jeg har
> (gud bedre det) undervist i kemi i 21 år, men jeg har aldrig
> omtalt flussyre.
Jeg husker ikke længere hvor jeg første gang med let gysen hørte om
knogleædende HF, men jeg har senere haft fornøjelsen af at møde en
kemiker hvis yderste lillefingerled på den ene hånd var røget på den
konto.
Fra Nettet:
"Hydrofluoric acid is extremely corrosive to all bodily tissues. The
fluoride ion in this chemical readily penetrates the skin, causing
the destruction of tissue layers and even bone. Skin contact results in
deep, painful burns that are slow to heal."
sakset fra:
http://www.hpl.umces.edu/safety/ChemHygiene/ChemHygPol.htm#How to work
safely with hydrofluoric acid
>
> At "svag syre" ikke nødvendigvis betyder at syren er 'svag', blev
> jeg klar over i gymnasiet hvor en klassekammerat fortalte om
> hvordan hans kemilærers demonstration af myresyrens svidende
> egenskaber havde resulteret i et permanent brandmærke på en elevs
> hånd. Læreren trykkede bare proppen til syreflasken et kort
> øjeblik mod hans håndryg.
>
Sikke en nar, den lærer. Han burde have været vidende om at
koncentrerede "svage" syrer ikke er svage.
Ib Therkelsen
Jens Henry Lynderup Tornow
skal IKKE puttes i øl eller sjusser der har en tendens til at skumme. Jeg
vil anbefale skumfiduser i flydende kvælstof, det smager FOR lækkert og man
kommer ikke til skade (medmindre man ikke har sin sunde fornuft)
Lyn
"Jeppe Stig Nielsen" <ma...@jeppesn.dk> wrote in message
news:39DDCE25...@jeppesn.dk...
Niels L Ellegaard
> Jeg vil anbefale skumfiduser i flydende kvælstof, det smager FOR
> lækkert og man kommer ikke til skade (medmindre man ikke har sin
> sunde fornuft)
Det lyder lidt halvfarligt, men måske har jeg misforstået noget.
Putter du skumfiduserne i drinken eller i munden?
Hvor kolde er de når du putter dem ind i munden?
Hvad mener du med at have sin sunde fornuft?
Ellers lyder det som en festlig ting :)