Denne form for inertimoment er i modsætning til masseinertimoment en ren
geometrisk størrelse, da det udregnes for et areal. Det er nyttigt ved
tværsnitsarealer, da det fortæller noget om kræfters distribution
henover tværsnittet af f.eks. en bjælke. Når man belaster en bjælke, så
er inertimomentet bjælkens modstand mod at blive bøjet omkring en given
akse i tværsnittet. Har den et stort inertimoment er den vanskeligere at
bøje. Det kan nemt illustreres med en lineal. Hvis man forsøger at bøje
den omkring en akse gennem dens tværsnit som vist til venstre på denne
figur
http://darkwing.uoregon.edu/~struct/courseware/461/461_lectures/461_lect
ure28/461_lecture28_pic5.gif
er den let at bøje. Hvis man stiller linealen på højkant og forsøger at
bøje den omkring en akse i tværsnittet som vist til højre er den
vanskelig at bøje. Det skyldes at inertimomenterne omkring de to akser
er forskellige.
Et polært inertimoment er i brund og grund det samme men beregnes
omkring en akse, der står vinkelret på tværsnittet. Det fortæller om
tværsnittets modstand mod torsion (vridning) omkring denne akse.
ML-78
Kraft er måske isoleret set et abstrakt begreb men som kan sættes til anvendelse på en partikel og
derved flytte det ved at udføre arbejde og tilføre det energi. Heri adskiller det sig ikke fra
Kraftmoment (torque) som er en vinkelaccelleration (når det virker) af et legeme som således får
tilført arbejde. Kraftmomentet er i billedet det der virker og 'modstand mod torsion'
(deformationen) er reaktionen, hvor et andet legeme ville begynde at dreje rundt i stedet for at
deformere. Det polære og aksiale refererer så til primære og sekundærer omdrejnings-akser.
Carsten