"Matthias H. Matthiessen" <
matth...@dioder.dk> writes:
> I forbindelse med faldskærmsudspringet fra 36 kms højde kom jeg til at
> tænke på følgende:
> En heliumballon kan kan ved jordhøjde løfte f.eks. 100 kg.
> Vil den kunne blive ved med at løfte de 100 kg op gennem atmosfæren
> eller skal der lukkes mere helium ind i ballonen?
> Eller kan man måske lukkes noget ud på grund af det lave tryk uden for
> ballonen?
> Tillægsspørgsmål:
> Der er vel en øvre grænse for hvor højt man kan sende en ballon. Hvor
> højt vil man kunne sende den op?
Som Leif sagde, udvider ballonen sig efter trykket. Ved samme tryk
vejer atmosfærisk luft ca. 7,25 gange så meget som helium. Så opdriften
af et kg helium i atmosfærisk luft er 7,25-1 = 6,25 kg. Så med 20 kg
helium kan du løfte 125 kg. Dette løft er konstant, så længe ballonen
kan udvide sig og opretholde ens tyrk udvendigt og invendigt. De
balloner, man bruger, er ikke elastiske, de er blot næsten tomme ved
start (derfor den slanke dråbeformede facon) og udvider sig til
kugleform i stor højde. Derefter kan ballonen kun stige indtil enten
den revner eller trykket inde i ballonen er så stort, at løftet
reduceres til den samlede vægt af ballon og gondol.
Hvis man forestillede sig en boble af helium, der kan udvide sig
vilkårligt meget og ikke vejer noget (udover vægten af det indeholdte
helium) kan den i teorien stige indtil den har udvidet sig så meget, at
tætheden af gassen er som i det interplanetare rum. Men i praksis vejer
ballonen en del, så det sætter en praktisk grænse. Større balloner kan
stige højere, da vægten af hylstret er mindre i forhold til volumen, og
med lettere materialer til hylstret kan man også stige højere.
Torben