Vandtryk på sider?
Kim Kolmorgen
besluttede jeg at renovere en lille gammel muret pøl, der stod på min grund da
jeg købte huset, i stedet for at investere i en sådan en plastikting. Rent
økonomisk (og arbejdsmæssigt) var det måske ikke den mest fornuftige beslutning,
men det er en anden historie :-)
Nu kort før den første opfyldning, kom jeg til at spekulere over hvorledes man
kan beregne vandets tryk på pølens sider? Den er rektangulær med målene 220*320
cm i indvendigt mål og vil have en vandstand på ca 80 cm.
Hvad vil vandtrykket være på siderne? Er det jævnt fordelt, eller er det evt.
højere nær bunden?
Jeg kan ikke lige erindre at vi var forbi det i min gymnasietid, og hvis vi var,
så har min begyndende demens slettet ethvert spor.
Jeg har selvfølgelig fået en spirende frygt for at "Le Opening Grande" ender
ender i vand og murbrokker over hele plænen :-)
På forhånd tak,
Kim
--
Venlig Hilsen
Kim Kolmorgen
Hjemmeside: http://www.kolmorgen.net/
Spamprotection: "From" adresse kan ændres uden varsel.
Anders E. Andersen
> Hvad vil vandtrykket være på siderne? Er det jævnt fordelt, eller er det
> evt. højere nær bunden?
Trykket i vand afhænger af hvor meget vand der er ligger "ovenpå". For hver
10 meter du bevæger dig ned, stiger trykket med en atmosfære. Dvs. 10 meter
nede er der 2 atmosfæres tryk, 20 meter nede 3 atmosfære, 30 meter nede 4
atmosfære, osv.
Det simple svar på hvad vandtrykket er på siderne af svømmepølen er at det
er det samme som i vandet på den dybde du måler.
Er det godt nok?
Anders E. Andersen
Carsten Svaneborg
> Hvad vil vandtrykket være på siderne?
Tætheden af vand er rho=1kg/(10cm)^3
Har du en søjle med tværsnitsareal A og højde h,
så vil søjlen veje m(h)=A*h*rho
Kraften per enhed areal er tryk, og kraften kommer
fra tyngdekraftens træk i vandsøjlen dvs.
P(h)=F/A = m(h)g/A = rho*g *h
Det er trykket hen over søjlens tværsnit, men for
væsker er trykket det samme i alle retninger.
(til forskel fra stive materialer som f.eks. en
beton pille)
Trykket imod muren stiger derfor linært med højden
af vandsøjlen/dyben.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk
Kim Kolmorgen
wrote:
>Det simple svar på hvad vandtrykket er på siderne af svømmepølen er at det
>er det samme som i vandet på den dybde du måler.
>
>Er det godt nok?
Det tror jeg, og det er du og Carsten jo så også enige om, selvom I formulerer
det på forskellige måder..
Det betyder jo så også, at trykket på væggene er uafhængigt af overfladeareal,
og at en pøl med 25 m^3 ikke behøver kraftigere vægge end en på 5, hvis de begge
er lige dybe. Tankevækkende, men det forklarer da så hvordan forholdvis smalle
dæmninger kan holde til havets pres.
Med ca. 0, 8 m vandsøjle, er det maksimale tryk altså 0,08 atm, og det er endda
kun ved bunden. Så jeg er ikke så nevøs længere.
Tak for svarene.
Kim
Anders E. Andersen
> Med ca. 0, 8 m vandsøjle, er det maksimale tryk altså 0,08 atm, og det er
> endda kun ved bunden. Så jeg er ikke så nevøs længere.
Ja altså 0,08 plus trykket ved jordoverfladen naturligvis, men det er nok
også det du mener.
Det bliver så 1,08 atmosfære i 80 cm dybde, for en god ordens skyld.
Anders
//zlgge
"Kim Kolmorgen" <k...@kolmorgen.net> skrev i en meddelelse
news:m0j2a05q8g81aip42...@4ax.com...
endda
> kun ved bunden. Så jeg er ikke så nevøs længere.
Næ det er der vist ikke nogen grund til. Da jeg for år tilbage havde akvarie
byggede jeg selv et med ca samme vanddybde. Der blev jeg anbefalet at bruge
6 mm glas og det holdt fint til det hele. Men jeg vil for at afspore sagen
helt, bemærke at man ikke skal lave akvarier større end man kan nå bunden
med hænderne uden at få hovedet under vand ;-)
Mvh
//zigge
Jeppe Stig Nielsen
>
> Trykket imod muren stiger derfor linært med højden
> af vandsøjlen/dyben.
Ja. Derimod afhænger *kraften* på muren også af hvor lang muren er. Men
det er nok *trykket* på muren der er mest interessant.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Jeppe Stig Nielsen
>
> Det betyder jo så også, at trykket på væggene er uafhængigt af overfladeareal,
> og at en pøl med 25 m^3 ikke behøver kraftigere vægge end en på 5, hvis de begge
> er lige dybe. Tankevækkende, men det forklarer da så hvordan forholdvis smalle
> dæmninger kan holde til havets pres.
Men husk lige at trykket på væggene er noget andet end kraften på en
af væggene. Med en bestemt vanddybde vil en stor væg naturligvis blive
påvirket af en større kraft end en lille.
Mvh.
Anders E. Andersen
>> Det betyder jo så også, at trykket på væggene er uafhængigt af
>> overfladeareal, og at en pøl med 25 m^3 ikke behøver kraftigere vægge end
>> en på 5, hvis de begge er lige dybe. Tankevækkende, men det forklarer da
>> så hvordan forholdvis smalle dæmninger kan holde til havets pres.
>
> Men husk lige at trykket på væggene er noget andet end kraften på en
> af væggene. Med en bestemt vanddybde vil en stor væg naturligvis blive
> påvirket af en større kraft end en lille.
Da ikke fra vandet da. Kraften fra vandet er kun afhængig af trykket. En
mere massiv væg vil selfølgelig blive trykket af tyngden af det materiale
der er ovenpå.
Anders
Hans Henrik Hansen
> Jeppe Stig Nielsen wrote:
...
> > Men husk lige at trykket på væggene er noget andet end kraften på en
> > af væggene. Med en bestemt vanddybde vil en stor væg naturligvis blive
> > påvirket af en større kraft end en lille.
>
> Da ikke fra vandet da.
Jo, da!
> Kraften fra vandet er kun afhængig af trykket.
Ja, multipliceret med arealet, trykket 'trykker på'! :)
--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans
Henning Makholm
> Jeppe Stig Nielsen wrote:
> > Men husk lige at trykket på væggene er noget andet end kraften på en
> > af væggene. Med en bestemt vanddybde vil en stor væg naturligvis blive
> > påvirket af en større kraft end en lille.
> Da ikke fra vandet da. Kraften fra vandet er kun afhængig af trykket.
Nej. Kraft skal ganges med areal for at give tryk. En lang væg vil
have større areal og vil derfor også blive påvirket af en tilsvarende
større kraft.
--
Henning Makholm "Jeg forstår mig på at anvende sådanne midler på
folks legemer, at jeg kan varme eller afkøle dem,
som jeg vil, og få dem til at kaste op, hvis det er det,
jeg vil, eller give afføring og meget andet af den slags."
Henning Makholm
> Nej. Kraft skal ganges med areal for at give tryk.
Plidderpladder. Omvendt, naturligvis.
--
Henning Makholm "We can hope that this serious deficiency will be
remedied in the final version of BibTeX, 1.0, which is
expected to appear when the LaTeX 3.0 development is completed."
Preben Mikael Bohn
> Scripsit Henning Makholm <hen...@makholm.net>
>>Nej. Kraft skal ganges med areal for at give tryk.
> Plidderpladder. Omvendt, naturligvis.
Så vi ganger kraft med tryk for at få areal? :-)
Med venlig hilsen Preben
Rune Zedeler
> Så vi ganger kraft med tryk for at få areal? :-)
Nej, dividerer. :-)
-Rune
Andreas
akvarie. Det kan ikke være ligegyldigt hvilket materiale og tykkelse der
anvendes. Er disse værdier tilgængelige online for glas´ vedkommende?
"//zlgge" <ziggeF...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40a15e62$0$164$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Anders E. Andersen
> Scripsit "Anders E. Andersen" <and...@fys.ku.dk>
>> Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
>> > Men husk lige at trykket på væggene er noget andet end kraften på en
>> > af væggene. Med en bestemt vanddybde vil en stor væg naturligvis blive
>> > påvirket af en større kraft end en lille.
>
>> Da ikke fra vandet da. Kraften fra vandet er kun afhængig af trykket.
>
> Nej. Kraft skal ganges med areal for at give tryk. En lang væg vil
Please. Jeg ved godt hvordan man laver førsteårsfysik.
> have større areal og vil derfor også blive påvirket af en tilsvarende
> større kraft.
Han skrev stor væg.. Det kan jo være hvad som helst..
Anders
Henning Makholm
> Henning Makholm wrote:
> > Scripsit "Anders E. Andersen" <and...@fys.ku.dk>
> >> Kraften fra vandet er kun afhængig af trykket.
> > Nej. Kraft skal ganges med areal for at give tryk. En lang væg vil
> Please. Jeg ved godt hvordan man laver førsteårsfysik.
Hvorfor skriver du så ovenstående sludder?
--
Henning Makholm "It was intended to compile from some approximation to
the M-notation, but the M-notation was never fully defined,
because representing LISP functions by LISP lists became the
dominant programming language when the interpreter later became available."
Hans Henrik Hansen
> Han skrev stor væg.. Det kan jo være hvad som helst..
Åh, jo - men det ligger vel i hvert tilfælde nær at gå ud fra, at en
'stor væg' er *større* end en 'lille væg'? :)
[og areal er vel osse et naturligt størrelsesmål for vægge?]
//zlgge
"Andreas" <cumyfriend...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:Rtwoc.2291$5L6...@news.get2net.dk...
> Man skal have nogle værdier for materialet til beholderen, eksempelvis et
> akvarie. Det kan ikke være ligegyldigt hvilket materiale og tykkelse der
> anvendes. Er disse værdier tilgængelige online for glas´ vedkommende?
Hvis du tænker på e-modul osv. så skulle det undre mig hvis det ikke er.
Ellers kan man finde masser af akvariesider på nettet med erfaringsværdier
og tabeller for dimmensioneringen.
Mvh
//zigge
//zlgge
"Kim Kolmorgen" <k...@kolmorgen.net> skrev i en meddelelse
news:m0j2a05q8g81aip42...@4ax.com...
Det behøver du heller ikke være. Men det er kun fordi din "dæmning" er
forankret i bunden af væggen. Hvis pølen havde været større og dybere skal
man også tage hensyn til den samlede kraft vandet udgør imod siden, da den
vil forsøge at trække hjørnerne fra hinanden.
Mvh
//zigge