Ukrudtsbrænder
Carsten Finn Rasmussen
Som mangeårig bruger af en ukrudtsbrænder har jeg lært at virkningen af
brænderen er betydeligt større, hvis du nøjes med at koge/blanchere
planterne i stedet for at brænde dem helt væk. Det ser ud til at en
'kogning' af bladene svækker planten væsentlig mere, end en total
afbrænding er årsag til.
Er der en der kan give en biologisk forklaring på det?
Er det fordi planten bruger flere kræfter på 'at reparere skaden', i
stedet for at gå i 'overlevelsesmode' og straks skyde på ny?
--
Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
mødes med en gunstig lejlighed....
Bo Warming
news:406bec72$0$460$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Er det fordi planten bruger flere kræfter på 'at reparere skaden', i
> stedet for at gå i 'overlevelsesmode' og straks skyde på ny?
Hvis jeg - som min nabos nabo - gad opfylde kommunens krav om at fjerne græs
mellem brostenene på fortovet - og hvis det var stort, så ville jeg supplere
brænder med pådrypning af orange agent, altså plantevæksthormon der får
tokimbladede til også at bruge resourcer op på at reparere.
De vildt spredte tynde mælkebøtteblade og ydre græs-strå skal have ild,
- det der tager tid at bortbrænde og som suger hormon til sig, skal have
kemi.
Jens Harming
Frit efter hukommelsen .... mener jeg, at der ved opvarmning til ca 90
grader dannes specielle proteiner i de grønne dele der slår rødderne ihjel.
Derfor virker "blanchering" bedre end bortbrænding / hakning .
Venlig hilsen
Jens
Per A. Hansen
"Carsten Finn Rasmussen" <c...@c.invalid> skrev i en meddelelse
news:406bec72$0$460$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Afledt af en tråd i dk.fritid.hus-og-have har jeg lige et spørgsmål.
>
> Som mangeårig bruger af en ukrudtsbrænder har jeg lært at virkningen af
> brænderen er betydeligt større, hvis du nøjes med at koge/blanchere
> planterne i stedet for at brænde dem helt væk. Det ser ud til at en
> 'kogning' af bladene svækker planten væsentlig mere, end en total
> afbrænding er årsag til.
>
> Er der en der kan give en biologisk forklaring på det?
planten.
Ved en ret kort blancering fortsætter de underjordiske organer med
at fordampe vand og respirere i nogen tid, hvorved de svækkes.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
Preben Riis Sørensen
"Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> skrev> Ved en ret kort blancering
fortsætter de underjordiske organer med
> at fordampe vand og respirere i nogen tid, hvorved de svækkes.
Vil det slå f.eks. græs ihjel?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
pre...@esenet.dk
Per A. Hansen
"Preben Riis Sørensen" <pre...@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:406d85b4$0$133$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> skrev> Ved en ret kort blancering
> fortsætter de underjordiske organer med
> > at fordampe vand og respirere i nogen tid, hvorved de svækkes.
>
> Vil det slå f.eks. græs ihjel?
Ja, bortset fra de, der formerer sig vegetativt - med rodskud.
Her skal man jævnligt ud med brænderen.
Alternativet er Roundup, men det visme ser ikke godt ud.
Jeg foretrækker dog at rykke rodurkudtet op (med en krog) når jorden
er godt gennemvædet,
Margrete Johansen
Venlig hilsen Margrete Johansen
"Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> wrote in message
news:ZDhbc.619$wN....@news.get2net.dk...
Stig Johansen
> Hvad med skvalderkål - vil "blancheringsmetoden" fjerne den?
Det lyder som om, at du har et problem med skvalderkål.
Nu risikerer jeg squ nok anklaget for at være OT, men here it goes.
Jeg havde selv et rimeligt stort 'bed', da vi flyttede ind for - for ja ca.
20 år siden.
Jeg startede med 2 metoder på hver sin halvdel:
1) Luge det væk hver gang de dukkede op.
2) Gennemgrave jorden, og fjerne rødderne.
Som det nok kan forstås, så krævede 2) betydelig mere arbejdskraft end 1)
Udfaldet blev, at metode 1) var langt bedre end 2). Det var iøvrigt baseret
på en haveudsendelse, jeg tror endda, at det var Poul Thomsen i tidernes
morgen.
Men lad os lige få det videnskabelige aspekt ind, så vi ikke er helt OT.
Det med at luge hele tiden går ud på, at 'udsulte' planterne. For hver gang
man luger, skal rødderne bruge energi på at lave nye skud. Det er
selvfølgelig vigtigt at luge hele tiden, så den grønne del ikke 'når' at
sende energi tilbage til rodnettet.
[der her skulle nok over i hus og have, men den abonnerer jeg ikke på]
Nu bliver der nævnt Roundup, det er effektivt, men også farligt. Her bruger
jeg selv Toxan(Plænerens), der er uhyre effektivt mod skvalderkål og
mælkebøtter.
Det har den fordel frem for Roundup, at man ikke skal være så forsigtig med
hæk og græs.
Her kan vi igen få et videnskabeligt aspekt ind, da jeg mener at Toxan er en
særlig afart af Roundup, der kun virker på 2 kimede spirer.
Det skal forstås sådan, at jeg ikke aner en skid om det, men det kunne måske
være interessant at finde ud af, hvordan man kemisk differerentierer mellem
1 og 2 kimede plander - Hmmm.. Eller var det nu sådan at Toxan er målrettet
mod bredbladede vækster?
Jeg bruger ikke selv Ukrudtsbrænder[1], men hvis det skal være effektivt,
tror jeg man skal blanchere de grønne skud hele tiden jfr. metode 1)
ovenfor.
[1] Fordi, der er rimeligt meget træværk i nærheden af min hæk, og fordi der
er lidt for mange i min omgangskreds/nabolag, der har haft besøg af
Brandvæsenet.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
Carsten Finn Rasmussen
I news:c4lsiv$grt$1...@sunsite.dk <Stig Johansen> <a...@bbb.com> skrev:
> Margrete Johansen wrote:
>
>> Hvad med skvalderkål - vil "blancheringsmetoden" fjerne den?
>
> Det lyder som om, at du har et problem med skvalderkål.
> Nu risikerer jeg squ nok anklaget for at være OT, men here it goes.
> Jeg havde selv et rimeligt stort 'bed', da vi flyttede ind for - for
> ja ca. 20 år siden.
> Jeg startede med 2 metoder på hver sin halvdel:
> 1) Luge det væk hver gang de dukkede op.
> 2) Gennemgrave jorden, og fjerne rødderne.
> Som det nok kan forstås, så krævede 2) betydelig mere arbejdskraft
> end 1) Udfaldet blev, at metode 1) var langt bedre end 2). Det var
> iøvrigt baseret på en haveudsendelse, jeg tror endda, at det var Poul
> Thomsen i tidernes morgen.
>
Jeg har gjort samme erfaring. Bekæmpelse af skvalderkål ved opgravning
af rødder kræver enorm omhyggelighed og normalt flere forsøg. Fjerning
af alt grønt on sight kræver også omhyggelighed, men er ikke så
anstrengende :)
> Men lad os lige få det videnskabelige aspekt ind, så vi ikke er helt
> OT.
>
> Det med at luge hele tiden går ud på, at 'udsulte' planterne. For
> hver gang man luger, skal rødderne bruge energi på at lave nye skud.
> Det er selvfølgelig vigtigt at luge hele tiden, så den grønne del
> ikke 'når' at sende energi tilbage til rodnettet.
>
Er der plads omkring planterne er mekanisk bekæmpelse nok det nemmeste.
F.eks. kan skvalderkål ikke overleve en ugentlig klipning, så en
græsbræmme på 1 m der slås samtidigt med plænen, holder skvalderkålen i
skak.
På bar jord/grus kan man selvfølgelig også her benytte gasbrænderen, men
man skal ud lidt oftere. Min erfaring siger ca. hver 14. dag. (I mit
tilfælde er det ikke noget problem, da brænderen står fremme i hele
grillsæsonen).
> [der her skulle nok over i hus og have, men den abonnerer jeg ikke på]
Det er den så komme nu :)
> Nu bliver der nævnt Roundup, det er effektivt, men også farligt. Her
> bruger jeg selv Toxan(Plænerens), der er uhyre effektivt mod
> skvalderkål og mælkebøtter.
I de tilfælde hvor skvalderkålen vokser sammen med andre planter, i
hækken og (gud forbyde det), i staudebedet, pensler jeg bladene med
roundup 2-3 gange i løbet af sommeren. Det virker, men kilden (der
vokser på den anden side af hækken) bliver ved at sætte nye skud ind, så
det er ikke en varig løsning.
> Det har den fordel frem for Roundup, at man ikke skal være så
> forsigtig med hæk og græs.
Det lyder interessant. Græs ja, men hækken???
> Her kan vi igen få et videnskabeligt aspekt ind, da jeg mener at
> Toxan er en særlig afart af Roundup, der kun virker på 2 kimede
> spirer.
> Det skal forstås sådan, at jeg ikke aner en skid om det, men det
> kunne måske være interessant at finde ud af, hvordan man kemisk
> differerentierer mellem 1 og 2 kimede plander - Hmmm.. Eller var det
> nu sådan at Toxan er målrettet mod bredbladede vækster?
>
> Jeg bruger ikke selv Ukrudtsbrænder[1], men hvis det skal være
> effektivt, tror jeg man skal blanchere de grønne skud hele tiden jfr.
> metode 1) ovenfor.
>
> [1] Fordi, der er rimeligt meget træværk i nærheden af min hæk, og
> fordi der er lidt for mange i min omgangskreds/nabolag, der har haft
> besøg af Brandvæsenet.
Man skal være *meget* forsigtig med gasbrænderen i nærheden af hækken.
Hækken indeholder ofte en del tørre blade og grene i bunden. Man ender
hurtigt med meterhøje flammer og en sveden plet i hækken, hvis man ikke
passer på. de sidste 20 cm må man tage med hakkejernet. Trævægge på
haveskure er selvfølgelig også forbudt område for brænderen.
X-FUT: dk.fritid.hus-og-have.
Preben Riis Sørensen
"Stig Johansen" <a...@bbb.com> skrev
> Her kan vi igen få et videnskabeligt aspekt ind, da jeg mener at Toxan er
en
> særlig afart af Roundup, der kun virker på 2 kimede spirer.
> Det skal forstås sådan, at jeg ikke aner en skid om det, men det kunne
måske
> være interessant at finde ud af, hvordan man kemisk differerentierer
mellem
> 1 og 2 kimede plander
Toxan er et hormonmiddel, det er Roundup ikke. Hormonmidlet virker kun på de
hormoner der hører til de 2-kimbladede, det er det er beregnet på, så f.eks.
græs og korn står ubeskadiget tilbage.
Per A. Hansen
"Margrete Johansen" <mamajo...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:406e5028$0$466$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Hvad med skvalderkål - vil "blancheringsmetoden" fjerne den?
Nej, brændere er ret virkningsløse på dette rodukrudt.
Skalderkål fjernes bedst med en lugeklo - gerne efter en
regnbyge, så man kan trække rødderne med op.
Pensling med Roundup kan være effektivt, men det bør
pensles på bladene så det ikke går ud over naboen.
Da aktivstoffet transporteres rundt med sikarstrømmen, vil
det kunne skade naboplanterne.
Det samme gælder for alle planter med vegetativ formering -
padderokke, tidsel, vedvarende græsser m.v.