Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Glas er en væske - eller ..?

7 views
Skip to first unread message

Kert Rats

unread,
May 21, 2012, 7:16:47 AM5/21/12
to
Jeg har fået tudet ørerne fulde af, at glas ER en væske.
Men så er det, at jeg spekulerer på: Hvad karakteriserer egentlig en væske?

Glas kan jo splintre irreversibelt, hvorimod en væske - hvis det
splintres/plaskes til dråber - vil kunne forene fragmenterne til en og
samlet væske igen. Alene det må vel være en kvalificeret forskel mellem glas
og en væske.

Hvad siger I kloge hoveder her i vores Einstein-gruppe? :-)


Venligst

Kert Rats


Herluf Holdt, 3140

unread,
May 21, 2012, 8:45:01 AM5/21/12
to
Kert Rats skrev:

> Jeg har fået tudet ørerne fulde af, at glas ER en væske.
> Men så er det, at jeg spekulerer på: Hvad karakteriserer
> egentlig en væske?
> Glas kan jo splintre irreversibelt, hvorimod en væske - hvis
> det splintres/plaskes til dråber - vil kunne forene
> fragmenterne til en og samlet væske igen. Alene det må vel
> være en kvalificeret forskel mellem glas og en væske.

Jeg troede også i mange år at glas var en væske. Jeg
husker fx at de meget store ruder i den forretning, hvor
jeg stod i lære, var tykkere forneden end foroven. Men
det er en vandrehistorie:

http://illvid.dk/spoerg-os/er-glas-i-virkeligheden-en-vaeske

http://da.wikipedia.org/wiki/Glas

--
Herluf :·)

Dieter Britz

unread,
May 21, 2012, 11:10:24 AM5/21/12
to
En væske adskiller sig fra et fast stof ved at kunne deformeres
plastisk, uden at gå i stykker. Der er uorden i strukturen af
molekyler, hvor imod faststoffer er mest krystalline, dvs, med
orden, og er elastisk. Det gælder i følge nogle glas, blot man
trykker blidt og længe. Men som Herluff har skrevet, er det en
myte at glasruder flyder nedad. Faktisk krystalliserer glas med
tiden, og så er det et faststof. Jeg tror det hedder vitrification
på engelsk.

Men som altid er tingene ikke helt så simpelt. Vand, som jo
absolut er flydende, har en kortrækkende og kortlevende struktur
mellem molekylerne, pga hydrogenbindingerne, så det er sådan set
lidt mikrokrystallinsk på korte afstand.

--
Dieter Britz

Stig Johansen

unread,
May 29, 2012, 5:51:49 AM5/29/12
to
Herluf Holdt, 3140 wrote:

> Kert Rats skrev:
>
>> Jeg har fået tudet ørerne fulde af, at glas ER en væske.
>> Men så er det, at jeg spekulerer på: Hvad karakteriserer
>> egentlig en væske?
>> Glas kan jo splintre irreversibelt, hvorimod en væske - hvis
>> det splintres/plaskes til dråber - vil kunne forene
>> fragmenterne til en og samlet væske igen. Alene det må vel
>> være en kvalificeret forskel mellem glas og en væske.
>
> Jeg troede også i mange år at glas var en væske. Jeg
> husker fx at de meget store ruder i den forretning, hvor
> jeg stod i lære, var tykkere forneden end foroven. Men
> det er en vandrehistorie:
>
> http://da.wikipedia.org/wiki/Glas

Der mangler lige et mellemstadie i denne forklaring (om tykkelse).

I slut '80-erne (tror jeg det var), lavede jeg nogle opgaver for Scanglas
(Korsør), og i den forbindelse fik jeg rundvisning på fabrikken.

Scanglas lavede 'trukket glas' SVJH, hvor glasmassen blev trukket op fra
stueplan til 3-4 etagers højde med valser, der gradvist gjorde glasset
tyndere og tyndere og samtidig kølede glasset så det blev 'stift'.

Glaspladerne kom derfor lodret op inden de blev knækket/skåret, og derfor er
disse glas tykkere forneden end foroven, da glasset (qua temperaturen) er
delvist flydende under processen.

På det tidspunkt havde Saint Gobain opdundet (og taget patent) på floating
glas, hvor glasst blev lavet vandret i stedet for lodret.

Endvidere var det billigere, så Scanglas så undergang i møde, hvilket også
skete.

Blot en øjenvidneberetning ;-)

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

Wiljan

unread,
Jun 4, 2012, 1:56:50 PM6/4/12
to
Husker jeg lærte at gals er et "Amorf stof" det vil sige det går ikke
direkte fra fast til flydende form, som ellers de fleste stoffer gør

http://milne.ruc.dk/Forskning/amorffysik.htm

Wiljan

Bertel Lund Hansen

unread,
Jun 4, 2012, 2:37:25 PM6/4/12
to
"Wiljan" <wil...@post8.fjern.tele.dk> skrev:

> Husker jeg lærte at gals er et "Amorf stof" det vil sige det går ikke
> direkte fra fast til flydende form, som ellers de fleste stoffer gør

Fedtstof, stearin og voks er også amorfe stoffer.

/Bertel, Denmark

Dieter Britz

unread,
Jun 5, 2012, 3:45:59 AM6/5/12
to
Ordet amorf betyder ordret "uden form", og siger at stoffet,
selv om det virker fast, har ikke en krystallinsk struktur
på det molekulære niveau. I den forstand ligner amorfe stoffer
altså vædsker.


--
Dieter Britz
0 new messages