Re: Genindfør mavebælte-pissoirer
Bo Warming
news:4b2e42e2$0$276$1472...@news.sunsite.dk...
> Bo Warming skrev:
>
>> Samme avis har artikel "Hukommelse under kniven om den vï¿œrdilï¿œse
>> forskning i dï¿œde hjerner
>> Intet gavnligt er det kommet ud af de hï¿œrfine dissektioner og opsamling
>> af masser af geniers og andres dï¿œde hjerner
>
> Du mener ikke at det er et vigtigt resultat at man ikke kan kemisk se
> forskel (endnu) pￜ genier og andre mennesker?
>
> Kemiske forskelle kunne man fx fremelske medicinsk.
Man vil nok ALDRIG kunne se forskel i hjernen pￜ stor og lille IK
Undtagese er kun hjernesygdom mikrocefalus hvor man fￜdes med sￜ ultralille
hjerne at man bliver ï¿œndsvag.
Medicin er ikke sￜ avanceret at man kan pￜvirke varige kemiske forskelle i
hjernen.
Det er altid lï¿œgn nï¿œr nogen sigere at mad eller medicin forbedrer
eksamensprï¿œstationer - dog er der her en vï¿œsentlig korttids-undtagelse,
nemlit speed, coffein og andet der booster koncentrationen for en tid.
Og hvis du har extrem vitaminmangel i mange barndomsï¿œr kan du blive dum
af det, omend det mￜske altid er relativt og kan repareres pￜ hvis bￜde
miljￜ og nￜring oppes.
Hvis nogen mener at vide modsat sￜ VￜR PRￜCIS
AT alle tier og samtykker til mine synspunkter ;-)
er ikke den bekrï¿œftelse jeg helst ser.
Sￜ giv mig en julegave:, afprￜv nogle modargumenter pￜ mig YES YOU CAN
please
Thorbjørn Ravn Andersen
> "Thorbjï¿œrn Ravn Andersen" <nospa...@gmail.com> skrev i meddelelsen
> news:4b2e42e2$0$276$1472...@news.sunsite.dk...
>> Bo Warming skrev:
>>
>>> Samme avis har artikel "Hukommelse under kniven om den vï¿œrdilï¿œse
>>> forskning i dï¿œde hjerner
>>> Intet gavnligt er det kommet ud af de hï¿œrfine dissektioner og
>>> opsamling af masser af geniers og andres dï¿œde hjerner
>>
>> Du mener ikke at det er et vigtigt resultat at man ikke kan kemisk se
>> forskel (endnu) pￜ genier og andre mennesker?
>>
>> Kemiske forskelle kunne man fx fremelske medicinsk.
>
> Man vil nok ALDRIG kunne se forskel i hjernen pￜ stor og lille IK
Tjah, videnskaben gￜr jo fremskridt hele tiden, sￜ man ved aldrig.
Hvem ville for 150 ï¿œr siden have forudset Einstein, mï¿œnelandinger og viagra?
> AT alle tier og samtykker til mine synspunkter ;-)
> er ikke den bekrï¿œftelse jeg helst ser.
Jeg er bange for at dem der tier, hverken lï¿œser eller samtykker.
--
Thorbjï¿œrn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"
kk
"Thorbj�rn Ravn Andersen" <nospa...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4b2f9db8$0$270$1472...@news.sunsite.dk...
> Bo Warming skrev:
>> "Thorbj�rn Ravn Andersen" <nospa...@gmail.com> skrev i meddelelsen
>>> Bo Warming skrev:
>>>
>>>> forskning i d�de hjerner
>>>> Intet gavnligt er det kommet ud af de h�rfine dissektioner og opsamling
>>>> af masser af geniers og andres d�de hjerner
>>>
KLIP...
>> AT alle tier og samtykker til mine synspunkter ;-)
>> er ikke den bekr�ftelse jeg helst ser.
>
> Jeg er bange for at dem der tier, hverken l�ser eller samtykker.
>
> --
> Thorbj�rn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"
Der i, tror jeg at du har s� evig ret!
mvh
kk
Bo Warming
news:4b31d4e5$0$36563$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Vi l�rer af skole, TV og reklame at overdrive videnskabens betydning for
dagliglivet.
Ingeni�rer og investorer har skabt alle de store fremskridt, og ville ogs�
have gjort det uden stat og universitetter.
Som jeg har vist i en r�kke indl�g, som ikke har m�dt modargumentation, er
Einstein uden praktisk betydning, praktiske eksperimentatorer med m�lrettet
forbrugergavnlig pr�ven sig frem har skabt samtlige de betydningsfulde
fremskridt.
Curie, Becquerel, Rutherford, Geiger, Hahn brugte n�sten ingen matematik
til at skabe atomreaktorer og tilsvarende var det Faraday, Hertz, Siemens,
Marconi, Tesla og Edison derved m�lrettet laboratorium-leg skabte radio og
dermed mobiltelefon.
Is�r n�r vi ser p� fly-udvikling, bekr�ftes George Brandes velbegrundede
forklaring af WW1+2 som skabt af velbegrundede teknologiske
mindrev�rdskomplekser hos USA&UK, idet berlineren Otto Lilienthal jo var
altafg�rende for flytvemaskinens opfindelse og i den opn�ede v�bentilstand
1918-1939, var Versaillestraktaten ikke kun skabt til at starte ny krig,
men ogs� til at give USA&UK adgang til lovlig industrispionage mod Tyskland,
hvis flyudviklingsgenier Dorniers og Junker fik uanmeldte inspektionsbes�g,
og da de pr�sterede vildt overlegne passagerfly til Atlant-passagertrafik
n�gtede USA at give Lufthansa lov at lande p� USA-flyvepladser!!!
USA&UK kunne KUN lave fjogede vandfly til s�dan trafik. Tysk
eksperimentalfornuft med brug af vindtunneler var intuitions-styrede a la
japanske v�benindustri i WW2 , og den dag i dag kan flyudviklere ikke
forklare at tyskerne pr�sterede, hvad de gjorde, uden at have en komputer,
for Vestfjolsernes matematikforgabelse tvang dem til stupide omveje a la
James Maxwell Clarks diffferentialligninger om elektromagnetisme eller
relativity-smalltalken , som begge ingen praktisk gavn havde.
Mht om folk l�ser mine brainstormingsopl�g, s� er der ikke hold i g�t om at
dk.politiks g�ngse vanet�nkningsudgydelser og mudderkast bliver l�st mere
end mine indl�g, At folk sj�ldent t�r svare mig, kan have mange grunde.
Helt som vedr musik, romantik og filosofi-omr�derne var angelsakserne
ulande og m�tte n�sten kopiere alt fra det geniale Tyskland.
Thorbjørn Ravn Andersen
> Som jeg har vist i en rï¿œkke indlï¿œg, som ikke har mï¿œdt modargumentation,
> er Einstein uden praktisk betydning, praktiske eksperimentatorer med
Det foresvï¿œver mig at vi havde den diskussion fra nogen ï¿œr siden, og at
det endte med at du gav mig ret i at man ikke kan beregne hvor meget
brￜndstof der skal pￜ en mￜneraket uden integralregning (fordi der skal
bruges brï¿œndstof til at lï¿œfte det brï¿œndstof der skal lï¿œfte det brï¿œndstof
der ..... der skal lï¿œfte selve mï¿œnemodulet) og trial-og-error er ret
dyrt i mￜneraketforsￜg (og strandede astronauter) sￜ det er et dￜrligt valg.
Som du mï¿œske har opdaget giver Einsteins teorier de mest prï¿œcise
forudsigelser. Det er videnskabeligt et ret godt argument for at bruge dem.
--
Thorbjï¿œrn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"
Bo Warming
news:4b3644a6$0$271$1472...@news.sunsite.dk...
NEJ DET HAR INGEN KUNNE BEVISE
Ingen kunne modsige min stï¿œrke argumentation for at enkle komputere kan
sjusse sig frem til gode estimater for hvor meget brï¿œndstof behï¿œves
Prï¿œcis beregning udfra formel er livet for kort til
Og der er for mange variable til at formler er prï¿œcise nok. Ingeniï¿œrer
bruger trial and error og kombination af succesive approximationer-
At dutte folk en mening pￜ hvis vanvid alle kan forstￜ, leverer
du eksempel pￜ - selvfￜlgelig afprￜvere man ikke mￜneraket.
Dorniers og Junkers fly opstod nï¿œsten uden komputerbrug og var bedre end USA
og UKs
Thorbjørn Ravn Andersen
> "Thorbjï¿œrn Ravn Andersen" <nospa...@gmail.com> skrev i meddelelsen
> news:4b3644a6$0$271$1472...@news.sunsite.dk...
>> Bo Warming skrev:
>>
>>> Som jeg har vist i en rï¿œkke indlï¿œg, som ikke har mï¿œdt
>>> modargumentation, er Einstein uden praktisk betydning, praktiske
>>> eksperimentatorer med
>>
>> Det foresvï¿œver mig at vi havde den diskussion fra nogen ï¿œr siden, og
>> at det endte med at du gav mig ret i at man ikke kan beregne hvor
>> meget brￜndstof der skal pￜ en mￜneraket uden integralregning (fordi
>> der skal bruges brï¿œndstof til at lï¿œfte det brï¿œndstof der skal lï¿œfte
>> det brï¿œndstof der ..... der skal lï¿œfte selve mï¿œnemodulet) og
>> trial-og-error er ret dyrt i mï¿œneraketforsï¿œg (og strandede
>> astronauter) sￜ det er et dￜrligt valg.
>>
>> Som du mï¿œske har opdaget giver Einsteins teorier de mest prï¿œcise
>> forudsigelser. Det er videnskabeligt et ret godt argument for at
>> bruge dem.
>
> NEJ DET HAR INGEN KUNNE BEVISE
Bemï¿œrk jeg skrev forudsigelser.
Dvs man opstiller et forsï¿œg, forudsiger resultatet og udfï¿œrer forsï¿œget,
og ser hvad man fï¿œr.
Bruger man Einsteins formler fï¿œr man de bedste forudsigelser.
>
>
> Ingen kunne modsige min stï¿œrke argumentation for at enkle komputere kan
> sjusse sig frem til gode estimater for hvor meget brï¿œndstof behï¿œves
Ikke? Jamen, sￜ tager vi den bare nu.
Hvordan skal disse enkle computerprogrammer vï¿œre strikket sammen for at
lave den beregning du gerne vil udfï¿œre?
> Prï¿œcis beregning udfra formel er livet for kort til
Gￜlder det ogsￜ hvis det er dig der skal betale for fejlslagne forsￜg?
> Og der er for mange variable til at formler er prï¿œcise nok. Ingeniï¿œrer
> bruger trial and error og kombination af succesive approximationer-
>
> At dutte folk en mening pￜ hvis vanvid alle kan forstￜ, leverer
> du eksempel pￜ - selvfￜlgelig afprￜvere man ikke mￜneraket.
Gï¿œr man ikke?
Vil du sende mennesker afsted i noget der ikke er afprï¿œvet inden? Der
an man se.
Bo Warming
Forklar hvordan en forbruger/skatteyder har haft praktisk gavn af Einstein
Han har vￜret sￜ nyttig som en bistandsnasser
Forudsigelser om Venus solformï¿œrkelse er vï¿œrdilï¿œse
Kun kommunikatioinssatelitter og GPS har vï¿œret gavnlig rumforskning og
Wernher von Braun er helten, ikke Einstein.
At sende person til Mï¿œnen hhar ikke gavnet nogen og er ikke blandt det som
Einstein havde med at gï¿œre
For at overgￜ USSR sendte man raket til at fotografere mￜnens bagside og
siden en med astronauter
Det var praleri a la Kejserens Ny Klￜr og dem der spildte skattepenge pￜ
prestigepjattet har aldrig kunne argujmentere for at de har bidraget til
stï¿œrst mulig lykke for flest mulig mennesker - vel ?
Thorbjørn Ravn Andersen
> Forklar hvordan en forbruger/skatteyder har haft praktisk gavn af Einstein
Skal vi nu til det igen?
Det springende punkt er om du mener matematik hï¿œjere end almindelig
kï¿œbmandsregning er noget vï¿œrd. Gï¿œr du det?
Bo Warming
> Bo Warming skrev:
>
>> Forklar hvordan en forbruger/skatteyder har haft praktisk gavn af
>> Einstein
>
> Skal vi nu til det igen?
>
> Det springende punkt er om du mener matematik hï¿œjere end almindelig
> kï¿œbmandsregning er noget vï¿œrd. Gï¿œr du det?
Ingen har pￜ dk.videnskab fremlagt et logisk rￜsonement for at
integralregning ikke kan erstattes af at arealerne under kurven klippes ud
og vejes
Men skal du dimensionere en dￜming eller brￜnstofpￜfyldning af en raket, sￜ
er det nok idag smart med integraler nï¿œr nu man alligevel har det parat.
Men at dï¿œmiongsbrud ellers ville vï¿œre sket er uSANDSYNLIGT
Thorbjørn Ravn Andersen
> "Thorbjï¿œrn Ravn Andersen" <nospa...@gmail.com> skrev i meddelelsen
> news:4b48a313$0$269$1472...@news.sunsite.dk...
>> Bo Warming skrev:
>>
>>> Forklar hvordan en forbruger/skatteyder har haft praktisk gavn af
>>> Einstein
>>
>> Skal vi nu til det igen?
>>
>> Det springende punkt er om du mener matematik hï¿œjere end almindelig
>> kï¿œbmandsregning er noget vï¿œrd. Gï¿œr du det?
>
> Ingen har pￜ dk.videnskab fremlagt et logisk rￜsonement for at
> integralregning ikke kan erstattes af at arealerne under kurven klippes
> ud og vejes
Jeg skal gerne prï¿œve: Hvordan vil du klippe arealerne under kurven ud
og veje dem, hvis der integreres over to eller flere variable?
> Men skal du dimensionere en dï¿œming eller brï¿œnstofpï¿œfyldning af en raket,
> sￜ er det nok idag smart med integraler nￜr nu man alligevel har det
> parat.
> Men at dï¿œmiongsbrud ellers ville vï¿œre sket er uSANDSYNLIGT
Hvorfor er det smart prï¿œcis med dï¿œmninger eller raketter?
Thorbjørn Ravn Andersen
>> Ingen har pￜ dk.videnskab fremlagt et logisk rￜsonement for at
>> integralregning ikke kan erstattes af at arealerne under kurven
>> klippes ud og vejes
>
> Jeg skal gerne prï¿œve: Hvordan vil du klippe arealerne under kurven ud
> og veje dem, hvis der integreres over to eller flere variable?
Nￜ, Bo, haft tid til at tￜnke over det her?
Bo Warming
news:4b5acbc1$0$270$1472...@news.sunsite.dk...
> Thorbj�rn Ravn Andersen skrev:
>
>>> Ingen har p� dk.videnskab fremlagt et logisk r�sonement for at
>>> ud og vejes
>>
S� pr�v og snak ikke uden om
Hvordan vil du klippe arealerne under kurven ud
>> og veje dem, hvis der integreres over to eller flere variable?
>
> N�, Bo, haft tid til at t�nke over det her?
Tag variable en ad gangen
Du n�vnte m�ngde af br�ndstof i raket.
har du en kurve, s� kan du ogs� p� milimeterpapir opt�lle arealet
Konbiner det med trial and error hvor muligt.
At calculus giver en smuk guddommelig l�sning er ikke ensbetydende med at
oget fremskridt ikke kunne v�re skabt p� en jordbunden l�gfolk-forst�elig
bondefornuft m�de
Succesive approximationer kan b�de v�re om beregning og om afpr�vning'
Hvor der er vilje er der vej
L�s om svenskeren Polham der i 1700tallet skabte svensk industri , sluser og
kanaler, hydraulik og kraftoverf�ring UDEN MATEMATIK