Temperatur, bakterier og vira
CR
forskellige bakterier og vira dør? Evt. også svamp. Jeg tænker her i
forbindelse med vasketøj da vi vasker i fælles vaskeri. Hvis der ikke findes
en samlet liste, så er de nedenstående dem jeg er mest interesseret i.
Klamydia
HIV
Hepatitis
Coli
Er der andre man bør være opmærksom på?
På forhånd tak.
Poul E Hansen
det hele taget reagerer på en vask. De bliver sikkert i svækket af en
omgang med vaskepulveret, og der må blive skyllet en del bort sammen
med snavset,
Linde
"CR" <c...@notreal.dk> skrev i en meddelelse
news:461a0680$0$7603$157c...@dreader2.cybercity.dk...
> Er der nogen der ligger inde med en oversigt over ved hvilke temperaturer
> forskellige bakterier og vira dør? Evt. også svamp. Jeg tænker her i
> forbindelse med vasketøj da vi vasker i fælles vaskeri. Hvis der ikke
> findes en samlet liste, så er de nedenstående dem jeg er mest interesseret
> i.
>
> Klamydia
> HIV
> Hepatitis
> Coli
Generelt kan man sige om sygdomsfremkaldende mikroorganismer, at de trives
bedst i den temperatur, værten har. Nogle kan tåle højere eller lavere
temperaturer i kortere eller længere tid. Nogle få kan formere sig selv
omkring 80 grader, nogle bakterier kan ved sporedannelse overleve over 100
grader. Men jo mere værtsspecifik en organisme er, jo mindre er dens
tolerance overfor udsving. De ovennævnte, pånær e.coli, vil sandsynligvis
ikke overleve en almindelig vask på 60-70 grader. Virus kræver en levende
værtscelle for at formere sig, så de udgør ikke en stor smittefare i
vasketøj. Men også andre ting spiller ind:
- Surhedsgrad. Når man ændrer denne, med vaskepulver, ændrer man
vækstmiljøet.
- Næring. Bakterier fungerer kun, hvis de har noget at omsætte til energi.
Når man vasker tøjet, fjerner man meget af dette.
- Aktivt vand. I et helt tørt miljø kan ingen mikroorganismer leve. Når man
tørrer tøjet kan mikroorganismer ikke leve i det.
- Giftvirkning. I vaskepulver kan være tilsat forskellige stoffer, som man
ved har giftvirkning overfor mikroorganismerne.
Og så selvfølgelig det, at mikroorganismerne bliver opslæmmet i
skyllevandet, og fjernet fra tøjet.
Mvh
Linde
Poul E Hansen
> "CR" <c...@notreal.dk> skrev i en meddelelsenews:461a0680$0$7603$157c...@dreader2.cybercity.dk...
>
> > Er der nogen der ligger inde med en oversigt over ved hvilke temperaturer
> > forskellige bakterier og vira dør? Evt. også svamp. Jeg tænker her i
> > forbindelse med vasketøj da vi vasker i fælles vaskeri. Hvis der ikke
> > findes en samlet liste, så er de nedenstående dem jeg er mest interesseret
> > i.
>
> > Klamydia
> > HIV
> > Hepatitis
> > Coli
>
> Generelt kan man sige om sygdomsfremkaldende mikroorganismer, at de trives
> bedst i den temperatur, værten har. Nogle kan tåle højere eller lavere
> temperaturer i kortere eller længere tid. Nogle få kan formere sig selv
> omkring 80 grader, nogle bakterier kan ved sporedannelse overleve over 100
> grader. Men jo mere værtsspecifik en organisme er, jo mindre er dens
> tolerance overfor udsving. De ovennævnte, pånær e.coli, vil sandsynligvis
> ikke overleve en almindelig vask på 60-70 grader. Virus kræver en levende
> værtscelle for at formere sig, så de udgør ikke en stor smittefare i
> vasketøj. Men også andre ting spiller ind:
> - Surhedsgrad. Når man ændrer denne, med vaskepulver, ændrer man
> vækstmiljøet.
> - Næring. Bakterier fungerer kun, hvis de har noget at omsætte til energi.
> Når man vasker tøjet, fjerner man meget af dette.
> - Aktivt vand. I et helt tørt miljø kan ingen mikroorganismer leve. Når man
> tørrer tøjet kan mikroorganismer ikke leve i det.
ikke mindre end i luften omkring (kun den relative luftfugtighed)
Linde
"Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1176203088....@w1g2000hsg.googlegroups.com...
On 10 Apr., 09:23, "Linde" <deli...@gmailfjern.com> wrote:
Dør de 'helt' af det? Selv i en tørretubler bli´r luftfugtigheden jo
ikke mindre end i luften omkring (kun den relative luftfugtighed)
Jeg er ikke helt sikker på, man kan sige at tørt tøj er lig med bakteriefrit
tøj. Som du siger er intet jo helt tørt, men når man taler mikroorganismer,
er det tilstedeværelsen af aktivt, frit vand der afgør om de kan leve eller
ej. Altså, vand der ikke er bundet i feks cellerne i tøjets cellulosefibre.
Det er igen forskelligt, hvor meget der skal til for at den enkelte type MO
kan leve i det. Men det er nok også en hypotetisk situation, at forestille
sig at ens tøj er 100% sterilt, der lander jo i tusindvis luftbårne
bakterier på det, lige så snart det befinder sig i fri luft.
Men efter endt vask og tørretumbling kan man vel med rimelig sikkerhed kalde
tøjet frit for sygdomsbakterier eller virus...man kan jo sammenligne det
lidt med at have feber...kroppen slår selv sygdommen ihjel ved at hæve
temperaturen, og det er jo blot nogle få grader.
Mvh
Linde
Bertel Lund Hansen
> lidt med at have feber...kroppen slår selv sygdommen ihjel ved at hæve
> temperaturen, og det er jo blot nogle få grader.
Jo, men den slår ikke de snesevis af bakteriekulturer ihjel som
vi går rundt med til daglig.
Linde
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:k92nn93rx814$.15rzd39jn5b75$.dlg@40tude.net...
>
> Jo, men den slår ikke de snesevis af bakteriekulturer ihjel som
> vi går rundt med til daglig.
Heldigvis, for mange af dem er essentielle for kroppens funktion, i tarmene
lever f.eks. masser af coli-bakterier i symbiose med andre bakterier.
Mvh
Linde
Bo Warming
news:<461a0680$0$7603$157c...@dreader2.cybercity.dk>...
> Er der nogen der ligger inde med en oversigt over ved hvilke temperaturer
> forskellige bakterier og vira dør? Evt. også svamp. Jeg tænker her i
> forbindelse med vasketøj da vi vasker i fælles vaskeri. Hvis der ikke
> findes
> en samlet liste, så er de nedenstående dem jeg er mest interesseret i.
>
> Klamydia
> HIV
> Hepatitis
> Coli
Mon ikke haloveringstiden for farlige smittekim er et par minutter ved 45
grader?
VIGTIGERE: Der har vist aldrig været grund til at tro at sygdom pr nævnte
patogene mikrober er overført via vasketøj.
HIV og klamydia er vist særligt sårbare og der formodes kun at ake smitte
ved direkte slimhindekontakt og typisk ved temperaturer lidt under 37 grader
Gulsot-virussen, Hepatitis, er vist lige så sart, men ecoli kan vist
forekomme blandt jordbakterier og er måske hårdfør - men er mest kendt for
smitte i mad?
E coli i badevand er indikatorbakterie om faeces forekomst, men er der
påvist legionærsyge eller andet, der hvor man målte colibakterier?
Jeg lod under en lang hedebølge mine og naboers børn svømme i
havesvømmebassin der efterhånden blev mørkegrønt af alger, uden at der dog
sås grønfarvning af badetøj. Der opstod ikke røde øjne eller sygdomstegn af
anden art
At komme klor i bassinvand giver derimod røde øjne og svie.
Da jeg selv i Hjørring svømmede i langsom å og kom op med et strejf grønt
andemadagtigt noget i håret, blev moderen derimod sur, for det gør man ikke.
Engang vaskede jeg et jordet telt og tøj i badekar og tog bagefter selv bad
i det brune vand, men det var kun brunt i decimetertykke lag - ingen synlig
mørkning af hvidt tøj der havde været i det mørke vand
USA-kvindesags-kvinder sælger via annoncer i deres dameblade nogle
mobiltoiletter så de rengøringsvanvittige hystader ikke skal sætte sig på
det offentlige toilets toiletsæde men går ind på toilettet, lukker døren,
sætter sig på hug og urinerer i den medbragte plastikbøtte, og bagefter
tømmes denne ned i toilettet og der trykkes træk og slip (flush)
En artikel om dette i Newsweek inspirerede mig til marmeladeglas på
natbordet som toilet.
Da jeg var 10 år havde min mor nævnt ,
at én mikrobe er nok til at gøre sig syg, og min far havde nævnt, at når man
trækker vejret gennem næsen vil fimrehår i højere grad opfange bakterierne,
men de påduttede mig alligevel ikke hysteri via anden moralpræk, som jeg kan
huske , udover min mor valgte et anstrengt træk om munden og misbilligende
rynkede bryn, når noget var upassende beskidt, og min far blev vred hvis jeg
ikke gik ud i entreen, når jeg pruttede efter et gule ærter måltid. Han
skældte mig ud højst ti gange i min barndom og dette var én gang jeg kan
huske. Pli, please.
Alligevel har jeg i årtier snerpet munden sammen og åndet gennem næsen, hvis
der var svinsk lugt (og det er stadig refleks). Intet tyder på, at sådant
har forebygget sygdom for noget menneske i verdenshistorien.
Når jeg i Pakistan skulle sidde på offentlig toilet, hvor der lugtede grimt
så kørte jeg med ærmet over toiletsædet så jeg var sikker på at det var
rørt. Der kom dog aldrig væde på ærmet. Rør man direkte slim fra
kønssygdomsramt tidligere toiletbruger kan man I TEORIEN tænke sig
smitteoverførsel, især hvis han sad der kort før, så mikroberne ikke har
haft temperaturfald til stuetemperatur.
Men jeg ville aldrig frygte smitte ad sådan utraditionel vej, via
toiletsæde. Skrivebordsteori er om fjendebilleder og beskæftigelseserapi.
I Zambia arbejdede jeg sammen med erfaren og meget belæst britisk
koloni-læge, der mente at vide, at troen på at sygdom er skabt af at fluer
sætter sig på først lort og så mad er 1. ren skrivebordsteori, aldrig påvist
forekommet. 2. meget usandsynlig, idet foodborne patogener typisk skal
opformeres ved at den forurenede mad står lunt længe med omrøring før den
spises, fx er en salmonella-bakteriebombe.
Nævnte læge mente at tygger man maden grundigt så vil mavesyre dræbe alle
kim med større sandsynlighed end hvis man sluger maden - men også det er
uundersøgt altså skrivebordsteori. Det lyder dog overbevisende.
Min mor blev syg af spy i hakket kød hun havde spist af - men ikke før min
far havde læst op af Salomonsens Leksikon om, at man kunne få kvalme og
opkast af det. SÅ kastede hun op - selvom det spy, der synligt var i kødet
kun var æg, der ikke var blevet til maddiker. Og det farskød hun havde spist
fra pakken, der var i isskab med for lidt is, havde været gennemstegt. Tsk
tsk.
Det var dengang man havde høkasse for at økonomisere med bygassen, når man
kogte kartofler, og om sommeren købte man i "ismejeriet" en kæmpeblok is så
høkassens isolering bidrog til køleskab uden elektricitet.Ingen
fremmedgørelse - man lærte af sådant og fik noget at tænke over og overveje
med det vakte naturvidenskabelige barnesind - det var tider!
krejb...@gmail.com
Bertel Lund Hansen
> Hvordan i forhold til bakterier efter rotter. Kan man vaske
> feks en dyne ved 60 grader og føle sig sikker på at den er
> ren?
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-draeber-man-bakterier-pa-legetoj
skal man op på 70 grader for at slå bakterier ihjel, og jeg ved
at folk der højst vasker ved 60 grader, i løbet af nogen tid har
en vaskemaskine der stinker. De er nødt til at køre en kogevask
engang imellem for at komme af med lugten.
Selv vasker jeg alt linned og undertøj ved 95 grader.
--
Bertel
bertel.lundhansen.dk fiduso.dk obese.dk
krejb...@gmail.com
Bertel Lund Hansen
> Tak for svar. Sørme lidt svært. Men der er jo også den faktor
> der hedder tid. Hvis man giver noget tøj, feks, 60 grader i
> lang tid, vil det også slå bakterier ihjel.
grader, og der er da vaske der varer et par timer.
Her kan du læse om pasteurisering:
https://da.wikipedia.org/wiki/Pasteurisering
Martin Larsen
> krejb...@gmail.com skrev:
>
>> Tak for svar. Sørme lidt svært. Men der er jo også den faktor
>> der hedder tid. Hvis man giver noget tøj, feks, 60 grader i
>> lang tid, vil det også slå bakterier ihjel.
>
> Som sagt får folk problemer med lugt hvis de kun vasker ved 60
> grader, og der er da vaske der varer et par timer.
>
> Her kan du læse om pasteurisering:
> https://da.wikipedia.org/wiki/Pasteurisering
>
bakterier. Og det er desværre de færreste tekstiler der tåler dette.
Hurtig tørring er også vigtig.
Bertel Lund Hansen
> Du har helt ret Bertel. Vi skal over 90 grader for at undgå for mange
> bakterier. Og det er desværre de færreste tekstiler der tåler dette.
og T-shirts er rent bomuld, så det kan koges alt sammen. De andre
vaske behøver ikke være så varme (60 og 40).