Børn med mælkealegi?
Ivar
Pattedyr har eksisteret i 200 millioner år, og ingen af disse
der fået afkom, har haft mælkeallergi af alvorlig betydning.
I dag er der mange babyer, der får sat diagnosen mælkeallergi.
De bliver så fyldt med teknologiske soya-produkter eller anden
stads, som pattedyr-maverne har måttet klare sig uden i 200
millioner år.
Jeg ved godt, at der er noget der hedder sygdom, og det kan
gøre at kroppen ikke fungerer som den burde. Men jeg hører
mælkeallergi her og mælkeallergi der. Folk fodre deres børn med
"alt muligt stads" fordi de siger, at deres børn ikke kan tåle mælk.
Hvordan hænger det hele sammen?
Er diagnoserne ofte forkerte eller hvad er årsagen.
Ivar Magnusson
--
Prøv den gratis MesNews, hvis du egentlig er tilfreds med
Outlook Express, men gerne vil have flere funktioner.
Hent dansk version her: http://www.mesnews.net/chargement-gb.php
ThomasB
> Hvordan kan et pattedyr udvikle mælkeallergi i babyårene?
> Pattedyr har eksisteret i 200 millioner år, og ingen af disse
> der fået afkom, har haft mælkeallergi af alvorlig betydning.
> I dag er der mange babyer, der får sat diagnosen mælkeallergi.
> De bliver så fyldt med teknologiske soya-produkter eller anden
> stads, som pattedyr-maverne har måttet klare sig uden i 200
> millioner år.
>
> Jeg ved godt, at der er noget der hedder sygdom, og det kan
> gøre at kroppen ikke fungerer som den burde. Men jeg hører
> mælkeallergi her og mælkeallergi der. Folk fodre deres børn med
> "alt muligt stads" fordi de siger, at deres børn ikke kan tåle mælk.
>
> Hvordan hænger det hele sammen?
> Er diagnoserne ofte forkerte eller hvad er årsagen.
Mon ikke det har noget at gøre med at sammensætningen i modermælk er en del
anderledes end modermælkserstatning, som er lavet af modificeret komælk?
Jeg er overbevist om at spædbørn ikke får mælkeallergi af modermælk, men
derimod af komælk.
Maria Frederiksen
> del anderledes end modermælkserstatning, som er lavet af modificeret
> komælk?
>
> Jeg er overbevist om at spædbørn ikke får mælkeallergi af modermælk, men
> derimod af komælk.
Og måske endda kun af vore homogeniserede og pasteuriserede mælk men ikke af
råmælk - jeg ved det ikke. I dag fraråder man komælk til børn under 1 år
netop for at forebygge allergi, mens man for bare 20 år siden sagde 6
måneder, og for 40 år siden slet ikke.
På den anden side, så har jeg set nybagte mødre give deres børn aspartam for
at undgå sukker, og hvor er vi så henne? Rent allergimæssigt kan vi nemt
være på herrens mark.
Mvh Maria
Ivar
> I dag fraråder man komælk til børn under 1 år netop for at forebygge allergi,
> mens man for bare 20 år siden sagde 6 måneder, og for 40 år siden slet ikke
Hvem er "man" ?
For 20 og 40 år siden fik flaskebørn komælk med vand og lidt sukker.
I dag er modermælkserstatninger utrolig lig modermælk. Dengang
var mælkeallergi på ingen måde et tema, som det er i dag.
Kirsten
>
> > I dag fraråder man komælk til børn under 1 år netop for at forebygge
allergi,
> > mens man for bare 20 år siden sagde 6 måneder, og for 40 år siden slet
ikke
>
> Hvem er "man" ?
> For 20 og 40 år siden fik flaskebørn komælk med vand og lidt sukker.
> I dag er modermælkserstatninger utrolig lig modermælk. Dengang
> var mælkeallergi på ingen måde et tema, som det er i dag.
>
Mælkeallergi, eller lactoseintolerans, skyldes blandt andet at man ikke
drikker mælk (efter modermælken) i samme grad som før i tiden. Dermed bliver
kroppen ikke vænnet til at nedbryde mælkesukkeret, og evnen til dette
forsvinder. Faktisk er størstedelen af jordens befolkning ikke istand til at
nedbryde mælkesukker (da det ikke er normal/ligger i kulturen at drikke
mælk).
Se bl.a. http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/laktoseintolerans.htm under
afsnit 2
Mvh. en lactoseintolerant der har lært at leve med sin allergi
Maria Frederiksen
Læge og sundhedsplejerske.
> For 20 og 40 år siden fik flaskebørn komælk med vand og lidt sukker.
Ikke hvis man fulgte sundhedsplejerskens anvisninger. Så gav man først sit
barn komælk efter 6 måneder (for 20 år siden). For 40 år siden fik man
komælk tidligere, og nogle af os, der fik det, er også blevet allergiske
eller overfølsomme ikke blot over for mælk men over for alt muligt andet
også.
> I dag er modermælkserstatninger utrolig lig modermælk. Dengang
> var mælkeallergi på ingen måde et tema, som det er i dag.
Allergi er et tema - og lidt vel rigeligt efter min mening. Og jo, det var
også et tema dengang, bare ikke blandt voksne, som jo i dag kan udbrede sig
i timevis om alt det, de ikke kan tåle.
Mvh Maria
Leo
Det er en interessant iagttagelse.
På hvilken måde mener du, at pasteurisering fremmer allergiudvikling?
BEKA
"Leo" <fupk...@hotmail.dk> wrote in message
news:435ca7ee$0$1785$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>> Og måske endda kun af vore homogeniserede og pasteuriserede mælk
>
> Det er en interessant iagttagelse.
> På hvilken måde mener du, at pasteurisering fremmer allergiudvikling?
>
stor del af næringsverdien men også den måde/den grad mælken fordøjes
ændres. enzymer ødelægges ved p, disse enzymer er nødvendig for
nedbrydelse/fordøjelsen af proteiner. Disse ufordøjede proteiner kan skabe
allergiske reaktioner i mange mennesker. Der findes meget info om dette på
nettet.
Peter Knutsen (usenet)
> Mælkeallergi, eller lactoseintolerans, skyldes blandt andet at man ikke
> drikker mælk (efter modermælken) i samme grad som før i tiden. Dermed bliver
> kroppen ikke vænnet til at nedbryde mælkesukkeret, og evnen til dette
> forsvinder. Faktisk er størstedelen af jordens befolkning ikke istand til at
> nedbryde mælkesukker (da det ikke er normal/ligger i kulturen at drikke
> mælk).
Jeg har ellers hørt at det var genetisk betinget, snarere end noget
erhvervet. At evnen til at fordøje lactose bortfalder nogle år efter
fødslen, hos de fleste befolkningsgrupper.
> Se bl.a. http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/laktoseintolerans.htm under
> afsnit 2
>
> Mvh. en lactoseintolerant der har lært at leve med sin allergi
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
BEKA
"Peter Knutsen (usenet)" <pe...@sagatafl.invalid> wrote in message
news:435ed7d6$0$67258$157c...@dreader2.cybercity.dk...
> Kirsten wrote:
>> Mælkeallergi, eller lactoseintolerans, skyldes blandt andet at man ikke
>> drikker mælk (efter modermælken) i samme grad som før i tiden. Dermed
>> bliver
>> kroppen ikke vænnet til at nedbryde mælkesukkeret, og evnen til dette
>> forsvinder. Faktisk er størstedelen af jordens befolkning ikke istand til
>> at
>> nedbryde mælkesukker (da det ikke er normal/ligger i kulturen at drikke
>> mælk).
>
> Jeg har ellers hørt at det var genetisk betinget, snarere end noget
> erhvervet. At evnen til at fordøje lactose bortfalder nogle år efter
> fødslen, hos de fleste befolkningsgrupper.
>
specielt den behandlede (mejeri)mælk er ikke på nær så ideel en kost som
reklamerne og mejeri-industrien vil ha det til.
Hvis man har muligheden, så kan man hente frisk mælk hos en landmand,
hvilket skulle være meget bedre. Men meget af dette hænger jo sammen med
hvad råvarerne er - dvs hvad for en kost køerne får.
Ivar
> My five cents. det har at gøre med at ved pasterurisering så ødelægges en
> stor del af næringsverdien
Det er noget af en påstand. Kan du underbygge den med pålidelige
kilder?
> men også den måde/den grad mælken fordøjes ændres.
> enzymer ødelægges ved p, disse enzymer er nødvendig for
> nedbrydelse/fordøjelsen af proteiner.
Det er ikke nødvendigt med enzymer i maden for at den kan fordøjes.
> Disse ufordøjede proteiner kan skabe
> allergiske reaktioner i mange mennesker.
Hvorfor skulle man ikke kunne fordøje smadrede enzymer?
> Der findes meget info om dette på nettet.
Hmm, det lyder som noget tankespind.
Ivar Magnusson
--
Prøv den gratis MesNews, hvis du er træt af Outlook Express'
langsomelige snurren med hardisken.
Klaus Alexander Seistrup
>> Der findes meget info om dette på nettet.
>
> Hmm, det lyder som noget tankespind.
Start med at læse fx <http://en.wikipedia.org/wiki/Pasteurization>,
og fortsæt evt. med sider om mælk, pateurisering og enzymer.
<http://www.google.com/search?q=enzyme+milk+pasteurization>
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
PNX · http://pnx.dk/
GB
news:mn.d4927d5ab...@nozpamwebspeed.dk:
> Hvorfor skulle man ikke kunne fordøje smadrede enzymer?
Man fordøjer ikke enzymer, tvært imod. Det er enzymerne, som nedbryder
føden til bestanddele, som kan optages af kroppen.
Sukker og stivelse (polysaccharider) nedbrydes af enzymer til
monosaccharider som glucose (druesukker); protein nedbrydes af enzymer til
aminosyrer, og fedtstoffer (triglycerider) nedbrydes af enzymer til
glycerol og frie fedtsyrer.
--
http://www.phyton.dk/urter/
Med venlig hilsen
GB
Peter Knutsen (usenet)
> Ivar skrev:
>>Hmm, det lyder som noget tankespind.
>
> Start med at læse fx <http://en.wikipedia.org/wiki/Pasteurization>,
> og fortsæt evt. med sider om mælk, pateurisering og enzymer.
WikiPedia er *vidt* åbent for glade & ideologiske amatørers skriblerier,
og derfor må man *aldrig* stole på artikler om kontroversielle emner.
Herunder, åbenbart, pasteurisering.
Jeg bruger glad og gerne WikiPedia, men kun til ting som er garanteret
u-kontroversielle, f.eks. film og TV-serier, og banale IT-ting.
> <http://www.google.com/search?q=enzyme+milk+pasteurization>
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Klaus Alexander Seistrup
>> Start med at læse fx <http://en.wikipedia.org/wiki/Pasteurization>,
>> og fortsæt evt. med sider om mælk, pateurisering og enzymer.
>
> WikiPedia er *vidt* åbent for glade & ideologiske amatørers skriblerier,
> og derfor må man *aldrig* stole på artikler om kontroversielle emner.
> Herunder, åbenbart, pasteurisering.
Hvis man ikke mener at oplysningerne på wikipedia er troværdige, kan man
jo, som foreslået, læse videre på
>> <http://www.google.com/search?q=enzyme+milk+pasteurization>
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/
Ivar
> Man fordøjer ikke enzymer, tvært imod. Det er enzymerne, som nedbryder
> føden til bestanddele, som kan optages af kroppen.
> Sukker og stivelse (polysaccharider) nedbrydes af enzymer til
> monosaccharider som glucose (druesukker); protein nedbrydes af enzymer til
> aminosyrer, og fedtstoffer (triglycerider) nedbrydes af enzymer til
> glycerol og frie fedtsyrer.
Det er enzymerne i din mave, der har hoved ansvaret for fordøjelsen,
ikke de eventuelle enzymer der er i din mad. Du blander tingene
sammen.
Ivar Magnusson
--
Prøv den gratis MesNews, hvis du med Outlook Express mangler:
yEnc, XFace/Face, automatisk synkronisering mm.
BEKA
"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> wrote in message
news:mn.dce37d5a3...@nozpamwebspeed.dk...
> GB skrev:
>
>> Man fordøjer ikke enzymer, tvært imod. Det er enzymerne, som nedbryder
>> føden til bestanddele, som kan optages af kroppen.
>
>> Sukker og stivelse (polysaccharider) nedbrydes af enzymer til
>> monosaccharider som glucose (druesukker); protein nedbrydes af enzymer
>> til
>> aminosyrer, og fedtstoffer (triglycerider) nedbrydes af enzymer til
>> glycerol og frie fedtsyrer.
>
> Det er enzymerne i din mave, der har hoved ansvaret for fordøjelsen,
> ikke de eventuelle enzymer der er i din mad. Du blander tingene
> sammen.
>
Enzymproduktionen i fordøjelseskanalen har kun eet sted at hente råvarerne
til enzymerne, navnligt fra hvad der bliver tilført kroppen i form af
fødevarer. Hvis disse fødevarer stort set er 'døde' (industrivarer,
forarbejdede og enzymfri) så vil det efterhånden forårsage at
enzymproduktionen bliver mangelfuld, med fordøjelsbesvær til følge.
Så der skal tilføres enzymer både fra fødevarer og fra egen produktion.
Ivar
> Så der skal tilføres enzymer både fra fødevarer og fra egen produktion.
Spis noget Bio-Tex!
Nej, spøjs til side. Enzymer er mange ting og din krop er ikke
afhængig af de enzymer, der er i dine fødevarer.
Ivar Magnusson
--
Prøv den gratis MesNews, hvis du egentlig er tilfreds med
Outlook Express, men gerne vil have flere funktioner.
gb
>> Man fordøjer ikke enzymer, tvært imod. Det er enzymerne, som
>> nedbryder føden til bestanddele, som kan optages af kroppen.
>> Sukker og stivelse (polysaccharider) nedbrydes af enzymer til
>> monosaccharider som glucose (druesukker); protein nedbrydes af
>> enzymer til aminosyrer, og fedtstoffer (triglycerider) nedbrydes af
>> enzymer til glycerol og frie fedtsyrer.
> Det er enzymerne i din mave, der har hoved ansvaret for fordøjelsen,
> ikke de eventuelle enzymer der er i din mad. Du blander tingene
> sammen.
Maven udskiller nu kun pepsinogen->pepsin. De fleste andre enzymer i
fordøjelsesprocessen secerneres fra pancreas og tyndtarm.
Har du læst, hvad jeg skriver? For det virker nærmere som om DU blander
tingene sammen. Men tak for tilliden :-)
Jeg er militær sygehjælper og desuden zoneterapeut (200 timers kursus i
ana-fys-pat), så...
Her kan du lige få et uddrag af en opgave jeg har afleveret i forbindelse
med min militære uddannelse:
<citat>
Relevant anatomi
Fordøjelsessystemet: (Soldat 1)
- begynder i mundhulen (cavus ori). Føden sønderdeles af tænderne, og den
første enzymatiske påvirkning af carbohydrater indledes af spyttet, som
indeholder enzymet ptyalin - dette enzym spalter polysaccharider (typisk
stivelse) op til disachharidet maltose. Herefter starter
synkningsprocessen, hvori maden, i form af en "bolle", passerer
epiglottis, og ved hjælp af peristaltiske bevægelser i spiserøret
transporteres til ventriklen. Ptyalins nedbrydning af polysaccharider
stopper i mavesækken, da enzymet kun fungerer ved tilnærmelsesvist
neutral pH (ca. 7.0).
I ventriklen udsættes føden for mavesyren (saltsyre, HCl), samt
enzymforstadiet pepsinogen. Pepsinogen omdannes af saltsyren til pepsin,
som nedbryder protein. Grunden til, at mavesækken ikke "fordøjer sig
selv" er, at de samme celler (G-cellerne) som producerer mavesyre,
samtidig producerer et beskyttende slimlag (mucin), som afskærmer selve
vævet fra kontakt med syren og enzymerne. Mavesyren produceres i G-
cellerne ved stimulation af nervus vagus. G-cellerne producerer samtidig
et stof, "intrinsic factor", som er en betingelse for, at kroppen kan
optage vitamin B12.
Når fødebehandlingen i ventriklen er færdig, åbner det autonome
nervesystem for pylorus-sphincteren, som leder føden videre til duodenum
(tolvfingertarmen). Her neutraliseres mavesyren af natriumbicarbonat, som
secerneres fra pancreas, og tilsættes desuden enzymerne amylase
(nedbryder langkædede polysaccharider), lipase (nedbryder fedtstoffer i
samarbejde med galdesaltene, se nedenfor), samt enzymforstadierne
trypsinogen, kymotrypsinogen og procarbopeptidase, som i duodenum bliver
aktiveret af enterokinase og det fra trypsinogenet dannede trypsin.
Der tilsættes desuden galdesalte, som produceres i levercellerne og via
galdevejene udskilles i duodenum. Overskydende galde oplagres til
"katastrofesituationer" i galdeblæren (vesica fellae), som trækker sig
sammen og udtømmes, hvis man indtager særlig fedtholdig kost.
Galdesaltene danner miceller med fedtstofferne, en virkning som kan
sammenlignes med virkningen af opvaskemiddel, som danne miceller med fedt
på de beskidte tallekner og bestik, og derved gør dem meget lette at
skylle af med vand.
Nu er føden klar til at bevæge sig over i tyndtarmen, hvor optagelse af
næringsstoffer finder sted. Polysacchariderne er eller bliver nedbrudt
til monosaccharider, og på samme måde nedbrydes triglycerider og
proteiner af respektive enzymer til henholdsvis frie fedtsyrer og
aminosyrer. Micellerne med fedtstoffer, samt aminosyrer og
monosaccharider, optages let via slimhinderne i jejunum og ileum
(tyndtarmen).
Når næringsoptagelsen fra tyndtarmen er færdig, transporteres føden
videre via ileocoecalklappen til colon, hvorfra der hovedsagelig optages
væske, og til slut forlader den resterende substans kroppen via rectum.
Rectum er egentlig kontrolleret af det autonome nervesystem, men kommer i
løbet af de første leveår under viljens kontrol. Processen er reguleret
som en refleks på selve trykket inde i tarmen.
Fordøjelsen reguleres og beskyttes blandt andet af tarmfloraen, som for
en stor del består af mælkesyredannende bakterier (Lactobacillus). Hvis
man ikke er renlig med sin kost, kan andre, patogene bakterier (typisk
varianter af Salmonella typhimurium og Escherizia coli) ødelægge
tarmsystemets mikroflora, som vi kan se på den stakkels soldat nr. 1.
Hvis man desuden giver soldaten antibiotika, slår man sandsynligvis
resten af tarmens lactobacilli ihjel, hvorefter de patogene
mikroorganismer har frit slag i tynd- og tyktarm. Dette giver mavekneb /
smerter, og / eller myldrebæ.
Man kan redde tarmfloraen ved at indtage en kvart liter yoghurt en time
(60 min) efter man har taget antibiotika, da stofferne da er helt optaget
i blodbanen fra tarmen. Yoghurt, ymer og lignende indeholder
mælkesyrebakterier, som er gavnlige for fordøjelsen. Derfor er det også
gavnligt at spise yoghurt ved diarrhoe.
</citat>
--
Med venlig hilsen
GB
Ivar
>> Det er enzymerne i din mave, der har hoved ansvaret for fordøjelsen,
>> ikke de eventuelle enzymer der er i din mad. Du blander tingene
>> sammen.
> Maven udskiller nu kun pepsinogen->pepsin. De fleste andre enzymer i
> fordøjelsesprocessen secerneres fra pancreas og tyndtarm.
> Har du læst, hvad jeg skriver?
Ja, men det var ikke relevant i forhold til min besvarelse af BEKA.
Han skriver om de enzymer, der er i den mad man spiser. Han tror
åbenbart, at det er enzymerne der er i den mad man spiser der
står for fordøjelsen. Samt at hvis disse fremmede enzymer bliver
ødelagt kan de ikke fordøjes.
Jeg beklager mig egentlig ikke over dit indlæg, men over relevansen
i denne diskussion. Du får det til at fremgå at BEKA er på rette
spor.
(Du gør det samme andetsteds, der bliver skrevet at cola et
blandingsforhold mellem vand, sukker og salt på 1 liter, 1 spiseske
og 1 teskefuld. Jeg betvivler dette blandingsforhold. Hvorefter
du laver et indlæg om at der er salt i cola, hvilket ikke var
emnet - det var mængden. Desuden skriver du at man ikke skal
drikke 1 liter cola - hvilket igen her i denne tråd har skrevet
at man skal.)
Læs indlæggene igennem to gange inden du svarer, det er håbløst
med de tråde der springer i øst og vest.
Ivar Magnusson
--
Prøv den gratis MesNews, hvis du egentlig er tilfreds med
Outlook Express, men gerne vil have flere funktioner.
GB
@nozpamwebspeed.dk:
>> Har du læst, hvad jeg skriver?
> Ja, men det var ikke relevant i forhold til min besvarelse af BEKA.
> Han skriver om de enzymer, der er i den mad man spiser. Han tror
> åbenbart, at det er enzymerne der er i den mad man spiser der
> står for fordøjelsen. Samt at hvis disse fremmede enzymer bliver
> ødelagt kan de ikke fordøjes.
OK, så forstår jeg bedre. Sorry... :-)
Ivar
> Sorry... :-)
Alt forladt :-)
BEKA
"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> wrote in message
news:mn.ea8b7d5ac...@nozpamwebspeed.dk...
hmmm. Dette må delvis være en lille misforståelse, eller ikke har læst
ordentlig.
> Han skriver om de enzymer, der er i den mad man spiser. Han tror
> åbenbart, at det er enzymerne der er i den mad man spiser der
> står for fordøjelsen.
Ikke alene, men de hjælper til, og derved letter de arbejdet for de andre
fordøjelses organer.
> Samt at hvis disse fremmede enzymer bliver
> ødelagt kan de ikke fordøjes.
??
Enzymer fordøjes ikke. De gør fordøjelsen mulig.
Jonas Kofod
news:43646cbd$0$162$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>
> "Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> wrote in message
> news:mn.ea8b7d5ac...@nozpamwebspeed.dk...
>
> hmmm. Dette må delvis være en lille misforståelse, eller ikke har læst
> ordentlig.
>
> > Han skriver om de enzymer, der er i den mad man spiser. Han tror
> > åbenbart, at det er enzymerne der er i den mad man spiser der
> > står for fordøjelsen.
>
> Ikke alene, men de hjælper til, og derved letter de arbejdet for de andre
> fordøjelses organer.
Det er organismens egne enzymer der i alt væsentlighed står for
nedbrydningsprocessen i fordøjelsessystemet. Enzymer har jo tusindvis af
forskellige funktioner. Det er derfor ikke nok at et enzym bare er et enzym,
det skal være enzymer med samme funktion som kroppens egne.
Nu vi er ved det, hvor mange "fordøjelsesorganer" kan du nævne?
> > Samt at hvis disse fremmede enzymer bliver
> > ødelagt kan de ikke fordøjes.
> ??
> Enzymer fordøjes ikke. De gør fordøjelsen mulig.
Jo enzymer kan fordøjes.
Fremmede enzymer vil denaturere i mavesyren og indgå i fødens andre
næringsbestandele hvor de så vil blive nedbrydt af kroppens egne enzymer
(som af samme grund for størstedelens vedkommende ikke er i mavesyren).
GB
news:dk2ps6$1q5v$1...@gnd.k-net.dk:
> Det er organismens egne enzymer der i alt væsentlighed står for
> nedbrydningsprocessen i fordøjelsessystemet. Enzymer har jo tusindvis
> af forskellige funktioner. Det er derfor ikke nok at et enzym bare er
> et enzym, det skal være enzymer med samme funktion som kroppens egne.
Man giver jo tilskud af enzymer, f. eks. bromelaïn fra ananas, til folk
med fordøjelsesbesvær, men det er så selvfølgelig i langt højere
koncentrationer end i kosten.
Jonas Kofod
news:Xns96FFCA1D6...@62.243.74.162...
Det er rigtigt nok - der er en række enzymer der kan komme på tale som
aktive indtagelses enzymer.
Men tesen med at de findes i mælk er helt ude i hampen.
GB
@gnd.k-net.dk:
> Men tesen med at de findes i mælk er helt ude i hampen.
Nu kender jeg ikke meget til mælks eventuelle enzymindhold, men det lyder
rigtigt hvad du skriver. Der er i hvert fald ikke enzymer nok (hvis
overhovedet) i mælk til at det ville kunne påvirke fordøjelsen.
De ville desuden også sandsynligvis denaturaliseres under pasteurisation,
da disse eventuelle enzymer skulle formodes at fungere optimalt ved
småkalves kropstemperatur.
Så hvis man ikke drikker frisk kopattelikør, får man nok ingen enzymer
indenbords.
BEKA
"GB" <nos...@nospam.invalid> wrote in message
news:Xns96FFE2956...@62.243.74.162...
Hvorfor ikke bare checke op og få det be- eller afkræftet, istedet for
gætterierne?
GB
news:4365472e$0$8835$edfa...@dread14.news.tele.dk:
> Hvorfor ikke bare checke op og få det be- eller afkræftet, istedet for
> gætterierne?
Det er kun bøsser og piloter, der "checker". Vi andre kontrollerer.
Og hvad vil du ellers sige med dit småfornærmede indlæg? Vil du lære mig
noget, så kom med nogle links. Det er vel for h**** ikke min opgave at
dokumentere dine påstande, vel?
Jonas Kofod
news:4365472e$0$8835$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Hvorfor ikke selv gøre det?
Det er dig der taler for postulaterne - vi andre kan ikke finde
modargumenter til teorier ingen (andre end dig) har talt for - ligesom du
heller ikke kan finde modargumenter for at månen er lavet af ost - det er
heller ikke op til kritikere af alternativ behandling at modbevise
alternative behandleres udokumenterede overtro.
Men vi kan jo fremstille din tese.
Den vestlige verden oplever hyppigere laktose intolerance - grund ->
fjernelse af vigtige fordøjelse aktive enzymer i mælken ved almen brugt
pasturisering.
Dette scenarie kan vi holde op imod situationen i mellemøsten og tyrkiet
(samt folk af samme kulturbaggrund andre steder i verden, bl.a. her i
Danmark). I disse kredse drikker man osse en del mælk, men oplever ingen
rapporteringer om stigning i laktose intolerance. Drikker disse mennesker en
form for mælk mere i harmoni med øko romantikeres fjollede teorier om den
"rigtige" mælk. Den løsning der efter deres livvsyn ikke medfører
konsekvenser som de mener er medført af en i deres øjne unaturlig levevis?
Nej i alle disse kredse drikker man med unægtelig sikkerhed UHT behandlet
mælk der er fjernet for al biologi og man har gjort det i årevis uden man
har set de samme konsekvenser som du tilskriver manglende enzymer.
Den stigende laktose intolerance er efter mit bedste gæt en trend som følge
af øget problemskabelse omkring alt ting i vores samfund, især omkring vores
helbred. Besværlige børn findes ikke længere men har istedet DAMP, kræsne
børn har allergier.
Derfor kan man finde forældre der taler om at deres børn har netop
mælkeallergi men sjovt nok kan drikke alt det Matilde kakao de orker. Kakao
som i øvrigt er UHT behandlet og ligeså enzym forladt som beriget uran og
propfyldt af ekstra mælkesukker (samt alm. sukker).
I øvrigt er der som skrevet andetsteds ikke noget alarmerende i at en del
mennesker har laktose intolerance - det er hos menneskedyret mere reglen end
undtagelsen. Men når folk ikke ved det opfatter de jo mælkeallergien som
unormalt og som en defekt - istedet for at indse det er ganske normalt.
Hvis folk heller ikke vidste at det er normalt at man ikke kan flyve så
ville man osse sygeliggøre og problematisere det hver gang man stødte på
endnu en der ikke kan tage turen over storebælt på vingerne.
Jonas Kofod
> "BEKA" <ema...@mail.dk> wrote in
> news:4365472e$0$8835$edfa...@dread14.news.tele.dk:
>
> > Hvorfor ikke bare checke op og få det be- eller afkræftet, istedet for
> > gætterierne?
>
> Det er kun bøsser og piloter, der "checker". Vi andre kontrollerer.
Jeg troede det var gardere - men det kommer nok an på hvor man har været
henne :-)
GB
>> Det er kun bøsser og piloter, der "checker". Vi andre kontrollerer.
> Jeg troede det var gardere - men det kommer nok an på hvor man har
> været henne :-)
Jeg VAR ved at skrive det, men man vil jo ikke fornærme Hds. Kgl.
Majestæts bodyguards, hvis der nu skulle være nogen, som læser med
her... :-)
GB
> Dette scenarie kan vi holde op imod situationen i mellemøsten og
> tyrkiet (samt folk af samme kulturbaggrund andre steder i verden,
> bl.a. her i Danmark). I disse kredse drikker man osse en del mælk, men
> oplever ingen rapporteringer om stigning i laktose intolerance.
I Japan drikker man slet ikke mælk, og der er næsten alle laktose-
intolerante. Go figure.
BEKA
news:dk35c5$1ua1$1@gnd.k->
> >Men tesen med at de findes i mælk er helt ude i hampen.
"GB" <nos...@nospam.invalid> wrote in message
news:Xns96FFF2832...@62.243.74.162...
>
> Nu kender jeg ikke meget til mælks eventuelle enzymindhold, men det lyder
> rigtigt hvad du skriver. Der er i hvert fald ikke enzymer nok (hvis
> overhovedet) i mælk til at det ville kunne påvirke fordøjelsen.
...
> Så hvis man ikke drikker frisk kopattelikør, får man nok ingen enzymer
> indenbords.
>
"GB" <nos...@nospam.invalid> wrote in message
news:Xns96FFF2832...@62.243.74.162...
>
> Og hvad vil du ellers sige med dit småfornærmede indlæg? Vil du lære mig
> noget, så kom med nogle links. Det er vel for h**** ikke min opgave at
> dokumentere dine påstande, vel?
>
Disse ovenstående teorier/påstande kan du/I vel sikkert genkende som jeres
egne. Og la være med at la det blive så personligt.
Allan
ikke mælk - Go figure!
Iøvrigt har mælkeallergi ikke en skid med allergi at gøre,
tværtimod. Men det er der vidst nogen der har gjort rede for før....
ellers skal jeg gerne gøre det igen, for denne debat illusterer så
tydeligt at folk begynder at debattere et eller andet emne uden at have
nogen som helst faglig grundlag for at gøre det.
- Allan
GB
@g14g2000cwa.googlegroups.com:
> Praktisk talt alle asiatere har mælkeallergi - og derfor drikker de
> ikke mælk - Go figure!
Er det et forsøg på quotefucking, at du vender mine ord om?
De har laktose-intolerance FORDI der ikke drikkes mælk - dette gælder dog
IKKE inderne, som er flittige mælkedrikkere.
> tværtimod. Men det er der vidst nogen der har gjort rede for før....
> ellers skal jeg gerne gøre det igen, for denne debat illusterer så
> tydeligt at folk begynder at debattere et eller andet emne uden at have
> nogen som helst faglig grundlag for at gøre det.
Jamen, gør du bare rede, men skru lige ned for arrogancen, fister
løgsovs!
Martin Larsen
Laktose intolerens har _intet_ med (mælke)allergi at gøre - det er to
forskellige sygdomme/tilstande.
Laktose intolerens opstår når kroppen ikke er i stand til at nedbryde og
optage dissacharidet: laktose der bl.a. findes i mælk.
Mælke-allergi er en immunologisk (over)reaktion på nogen af
protein-bestanddelene i mælk - ligesom en hver anden form for allergi
(astma, høfeber etc)
Mvh.
Martin
"Allan" <ab...@studmed.au.dk> skrev i en meddelelse
news:1131468702.5...@g14g2000cwa.googlegroups.com...
gb
news:43613b77$0$1759$edfa...@dread11.news.tele.dk:
> Enzymproduktionen i fordøjelseskanalen har kun eet sted at hente
> råvarerne til enzymerne, navnligt fra hvad der bliver tilført
> kroppen i form af fødevarer.
Dertil er det rigtigt nok.
> Hvis disse fødevarer stort set er 'døde' (industrivarer,
> forarbejdede og enzymfri) så vil det efterhånden forårsage at
> enzymproduktionen bliver mangelfuld, med fordøjelsbesvær til
> følge. Så der skal tilføres enzymer både fra fødevarer og fra egen
> produktion.
Det er derimod - pardon my french - noget vrøvl. Det er
specialiserede celler, som syntetiserer enzymerne i kroppen. Dette
kræver IKKE enzymer tilført udefra, kun kulhydrater, fedtstoffer og
proteiner (groft sagt - der kræves også små mængder vitaminer og
mineraler).
Problemer med kroppens enzymproduktion finder kun sted, hvis disse
celler af en eller anden grund beskadiges.
Må jeg anbefale enhver elementær lærebog i fysiologi.
--
GB
Ivar
> "BEKA" <ema...@mail.dk> wrote in
>....
Øh, det er over et år gammelt det indlæg du svarer på.
Ivar Magnusson
--
Træt af Outlook Express?
MesNews: http://LexInfo.dk/MesNews/
gb
@nozpamwebspeed.dk:
> Øh, det er over et år gammelt det indlæg du svarer på.
Og?
--
GB
Ivar
>> Øh, det er over et år gammelt det indlæg du svarer på.
> Og?
Og så kan du ikke forvente, at andre kan se det indlæg du svarer på,
eller at BEKA læser din bemærkning. Du råber ud i det tomme rum.