Antibiotika bivirkninger?
pfh
behandling. (Jeg startede behandlig for en temmelig grim
underlivsbetændelse)
Jeg har lige været på en meget skrap kur i godt 14 dage (de første 9 dage
via drop). Jeg har gennem hele behandlinge haft en smag af metal, eller
blyholdig grå vindues kit i munden, med tilhørende kvalme - der har været
flere dage hvor jeg ikke har været i stand til at holde føde i mig. Jeg har
stadig kvalme og dårlig smag i munden og nu har jeg også (ud over smerter)
fået en kildrende fornemmelse i mellemgulvet som strækker sig op under
ribenene.
Kender du fornemmelsen man får i maven når man ser nogen som er lige ved at
blive kørt over ell. lignende. Den fornemmelse i maven er nogenlunde det
samme som jeg har oplevet de sidste tre dage. Det er ved at blive meget
ubehageligt.
Kan det have noget med behandlingen at gøre? Har nogen haft lignende
oplevelser?
Jeg plejer ikke at have problemer med penicilin eller lignende.
Dorthe Sandberg
email p...@post11.tele.dk
Kenneth Manby
var du blev behandlet med. Bivirkningerne kan jo variere de forskellige
præparater imellem. Du skriver, at du ikke har problemer med penicilliner.
Men er det det, du har fået? Du beskriver en metalsmag i munden. Så vidt jeg
erindrer, så er lamisil det eneste præparat med den bivirkning. Og den
forsvinder som regel af sig selv. Jeg går ud fra, at du ikke har fået dette
mod underlivsbetændelse.
mvh
Manby
Pernille Nylehn
<ma...@studentergaarden.dk> wrote:
>Det ville hjælpe lidt på det, hvis du fortalte hvilken type antibiotika, det
>var du blev behandlet med. Bivirkningerne kan jo variere de forskellige
>præparater imellem. Du skriver, at du ikke har problemer med penicilliner.
>Men er det det, du har fået? Du beskriver en metalsmag i munden. Så vidt jeg
>erindrer, så er lamisil det eneste præparat med den bivirkning.
Da husker du nok feil. Fx Flagyl (metronidazol) kan gi metallsmak. Og
kan brukes mot underlivsbetennelse.
Og - Lamisil er vel ikke et antibiotikum, men et antimykotikum?.
--
Pernille Nylehn
Læge
Norge
MK
Pernille Nylehn skrev i meddelelsen ...
Også et makrolidantibiotikum som clarithromycin (Klacid) kan give en grim
metalsmag. Et andet makrolid erythromycin anvendes også ofte i forbindelse
med underlivsinfektioner (chlamydia). Pebermynte pastiller hjælper på det.
Marie
Klaus Alexander Seistrup
> Lamisil er vel ikke et antibiotikum, men et antimykotikum?
Strengt taget er antimykotika vel egentlig en delmængde af antibiotika,
i og med at bios=liv og mykos=svamp. Og skulle man snakke om et middel
som alene var rettet mod fx bakterier, ville man bruge baktericid.
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ http://www.google.com/search?q=Seistrup&sa=I%27m%20feeling%20lucky ]···
Sune
Klaus Alexander Seistrup <k...@maps.magnetic-ink.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:slrn7v8jo...@titan.magnetic-ink.dk...
> Pernille N skrev:
>
> > Lamisil er vel ikke et antibiotikum, men et antimykotikum?
>
> Strengt taget er antimykotika vel egentlig en delmængde af antibiotika,
cefaloporiner, makrolider, polymyxiner, tetracycliner og øhhhh
aminoglycosider, tror jeg nok. Antimykotika er ikke en delmængde af
antibiotika, selvom det hele smager grimt ;-)
Pernille har (igen) ret.
> i og med at bios=liv og mykos=svamp. Og skulle man snakke om et middel
> som alene var rettet mod fx bakterier, ville man bruge baktericid.
Jeg er ikke nogen lingvistisk ekvilibrist, men det ser jo egentligt ud som
om du har ret i ovenstående. Det er ikke altid at der er konsensus mellem
sprogbrug og medicinsk praksis.
Ved du for iøvrigt hvorfor nogle medicinske termer er på græsk, mens andre
er på latin?
Sune
Jonas Binzer
>
> Ved du for iøvrigt hvorfor nogle medicinske termer er på græsk, mens andre
> er på latin?
Jeg ved det ikke, men hvis du gør må du gerne fortælle det; Jeg har også
spekuleret på det :-)
Jonas
Klaus Alexander Seistrup
>>> Lamisil er vel ikke et antibiotikum, men et antimykotikum?
>>
>> Strengt taget er antimykotika vel [...] en delmængde af antibiotika,
>
> Antimykotika er ikke en delmængde af antibiotika, selvom det hele
> smager grimt ;-)
>
> Pernille har (igen) ret.
Tak, så blev jeg så meget klogere.
> Det er ikke altid at der er konsensus mellem sprogbrug og
> medicinsk praksis.
Det er egentlig lidt fjollet, ikk'? For mig at se, ville det være mest
hensigtsmæssigt for alle parter, hvis man konstruerede ord (for termer
som `antibiotikum' m.fl. er vel konstruktioner) der betød hvad de betød.
:-)
> Ved du for iøvrigt hvorfor nogle medicinske termer er på græsk,
> mens andre er på latin?
Hm, tnæeh, ikke helt. Men jeg vil gætte på at det er fordi at den viden-
skabelige verden fra tidlig tid har fået et stort influx fra den græske
kultur (Archimedes, og hvad ved jeg). Samtidig har latin jo også været
meget anvendt til afhandlinger og [især] taxonomi. Så nu sidder vi her
med en skøn blanding af latinske og græske konstruktioner. :-)
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ http://www.magnetic-ink.dk/streetkids/ ]·······························
Klaus Alexander Seistrup
>> Ved du for iøvrigt hvorfor nogle medicinske termer er på græsk,
>> mens andre er på latin?
>
> Jeg vil gætte på at det er fordi at den videnskabelige verden
> fra tidlig tid har fået et stort influx fra den græske kultur
> (Archimedes, og hvad ved jeg).
Ja, hvad ved jeg? Hvad er det lægernes ed hedder? Jeg kan kun huske at
det er et græsk navn -- Hippo-ét-eller-andet?
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ http://www.magnetic-ink.dk/download/ ]·································
Jonas Binzer
Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Ja, hvad ved jeg? Hvad er det lægernes ed hedder? Jeg kan kun huske at
> det er et græsk navn -- Hippo-ét-eller-andet?
Den Hippokratiske ed; Som iøvrigt vist kan tolkes ret bredt...
Jeg har den ikke lige present :-)
Jonas@læge.in.spe
Sune
Jonas Binzer <fair...@rhk.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:37F47485...@rhk.dk...
> Sune wrote:
> >
> > Ved du for iøvrigt hvorfor nogle medicinske termer er på græsk, mens
andre
> > er på latin?
>
> spekuleret på det :-)
Jo; de første læger var grækere, og derfor er de fleste patologiske termer
på græsk. Derimod var de første anatomer romere, og derfor er de fleste
anatomiske termer på latin. Ex.: Livmoderen hedder uterus (Lat.), ikke
sandt?! Men når man fjerner den hedder det hysterektomi (Hystera -græsk for
'livmoder' og ektomia - græsk for 'bortskæring af et organ')! Der findes
selvfølgelig undtagelser.
Sune
Brian Bjørn
> Ved du for iøvrigt hvorfor nogle medicinske termer er på græsk, mens andre
> er på latin?
Jeg kan ikke fortælle dig HVORFOR, men det er sådan, at anatomiske
strukturer benævnes med latinske termer, mens indgreb, redskaber o.lign.
betegnes med græske termer.
En nerve hedder fx på latin nervus. Hvis man skærer nerven over, kalder
man sammensyning af nerven for neuroraphe - for på græsk hedder nerve
neuron, og -raphe betegner dét at sy noget sammen.
En undtagelse (blandt flere) fra denne regel er den lægelige betegnelse
for fjernelse af blindtarmen, der er sammensat af latin (appendix,
vedhæng) og græsk (-ektomi, -bortskæring) og derfor meget usystematisk
hedder appendektomi.
Der findes en udmærket bog, udgivet af Munsksgaard en gang i 60'erne,
der beskriver lægelatinens historie og angiver etymologien til de fleste
hyppigt brugte fagord. Den hedder Doktorlatin - jeg kan ikke huske
forfatterens navn, men hvis du er interesseret kan jeg da kigge efter
derhjemme.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
Brian Bjørn
> Ja, hvad ved jeg? Hvad er det lægernes ed hedder? Jeg kan kun huske at
> det er et græsk navn -- Hippo-ét-eller-andet?
Danske lægers ed hedder blot lægeløftet. Det er mange år siden, vi
droppede den hippokratiske ed, der sandt at sige heller ikke er meget
bevendt efter moderne forhold.
Hvis du har lyst til at læse den på dansk, har jeg en kopi liggende på
min hjemmeside. Den er i word-format og findes på adressen:
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/hippokratisk-ed.doc
Kenneth Manby
af en diskussion igang. Jeg er selv blevet lidt klogere. Og takker meget for
lærdommen. Noget af det, kan jeg da nok bruge til daglig.
Diskussionen har imidlertid bevæget sig lidt bort fra det oprindelige
indlæg. Meget interessant!
Det eneste råd, der er givet, er så vidt jeg kan se at tage
pebermyntepastiller for at fjerne.
mvh. Manby
Klaus Alexander Seistrup
> http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/hippokratisk-ed.doc
~~~
Hm, tak, men jeg bruger ikke Microsoftprodukter. Du har den vel ikke i
.txt eller .html i stedet?
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ http://www.magnetic-ink.dk/ ]··········································
Alex Bach Andersen
dateret 1 Oct, forfattede Klaus Alexander Seistrup:
> Brian Bjørn skrev:
>
> > http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/hippokratisk-ed.doc
> ~~~
> Hm, tak, men jeg bruger ikke Microsoftprodukter. Du har den vel ikke i
> .txt eller .html i stedet?
Det gør jeg helst heller ikke, men vi har en lille fin ting til RISC OS
der hedder !AntiWord, og den giver flg. anvendt på doc. Brians .doc:
Den hippokratiske ed eller Asklepiade™eden
ca. 400 f. Kr.
(i oversættelse ved filologen J.L. Heiberg)
Idet jeg kalder lægeguden Apollo, Asklepios, Hygæa og Panakeia til vidne samt alle
guder og gudinder, sværger jeg at ville holde efter evne og bedste skøn
denne ed og contract. Jeg vil agte den, der har lært mig kunsten,
lige med mine forældre og dele mit brød med ham og, når han behøver det,
yde ham hans fornødenheder; hans afkom vil jeg agte lige med mine brødre
og lære dem denne kunst, hvis de ønsker at lære den, uden honorar og
forskrivning. Forskrifter og videnskabelig undervisning 1. og al anden
lærdom vil jeg meddele mine og min lærers sønner samt elever, der har sluttet
contract og er taget i ed efter lægelavets lov, men ingen anden.
Diætetiske forskrifter vil jeg benytte til de syges gavn efter evne og bedste
skøn og hindre dem, der kan volde skade og fortræd. Selv om jeg opfordres
dertil, vil jeg ikke udlevere nogen dødelige gifte eller give
noget sådant råd, ej heller give nogen kvinde fosterfordrivende midler.
Jeg vil bevare mit liv og min kunst rent og fromt. Jeg vil ikke skære
for sten, men overlade det til specialisterne. I de huse, hvor jeg kommer,
vil jeg komme til gavn for de syge, idet jeg holder mig fjern fra al bevidst
uret og forførelse både i andre henseender og i kønslig, både overfor
kvinder og mænd, fri og slaver. Hvad jeg ser og hører i min praksis eller
udenfor praksis i menneskenes liv, hvad som ikke bør komme ud, det vil jeg
fortie, idet jeg anser sligt for embedshemmelighed. Når
jeg handler efter denne ed og ikke bryder den, så lad det forunde mig at
nyde godt både af mit liv og af min kunst, idet jeg nyder anseelse hos
alle mennesker til evig tid; men overtræder jeg den og bliver mensvoren,
da times der mig det modsatte heraf.
AntiWord fås osse til Linux og BeOS, hvis det er noget du kan bruge:
http://www.winfield.demon.nl/
--
Alex Bach Andersen, free-lance conductor UIN: 8285066
NodeSats/MusicTypesetting - Acorn RISC PC 600 - 710ARMed
Copenhagen, Denmark http://isa.dknet.dk/~alexbach/
... Hardware: The part you kick.
Klaus Alexander Seistrup
>> Hm, tak, men jeg bruger ikke Microsoftprodukter. Du har den vel
>> ikke i .txt eller .html i stedet?
>
> Det gør jeg helst heller ikke, men vi har en lille fin ting til RISC OS
> der hedder !AntiWord,
Hm, er man mon så heldig at den er OpenSource og porterbar? :-)
> og den giver flg. anvendt på doc. Brians .doc:
>
> Den hippokratiske ed eller Asklepiade™eden
> ca. 400 f. Kr.
> (i oversættelse ved filologen J.L. Heiberg)
Mange tak! :-)
Hvem var det som sagde at den var uddateret? Bortset fra alle de der
småguder i starten er det da en flot ed, som vil klæde enhver læge!
> AntiWord fås osse til Linux og BeOS, hvis det er noget du kan bruge:
> http://www.winfield.demon.nl/
Det vil jeg straks kigge på -- tak for tippet!
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ http://www.magnetic-ink.dk/about/ ]····································
Klaus Alexander Seistrup
>> http://www.winfield.demon.nl/
>
> Det vil jeg straks kigge på -- tak for tippet!
Er GNU GPL ikke bare en herlig ting! :-)
//Klaus
FUT news:dk.edb.system.unix
Pernille Nylehn
Alexander Seistrup) wrote:
>Pernille N skrev:
>> Lamisil er vel ikke et antibiotikum, men et antimykotikum?
>
>Strengt taget er antimykotika vel egentlig en delmængde af antibiotika,
>i og med at bios=liv og mykos=svamp.
Logisk sett er det helt riktig, men det er ikke alt som der logisk her
i verden. :) I vanlig språkbruk brukes begrepet "antibiotika" kun om
midler mot bakterier, selv om ordet bokstavelig talt betyr "mot liv",
og derfor *burde* være en samlebetegnelse.
Men slik er det ikke. Man bruker heller ikke betegnelsen "antibiotika"
om midler mot virus, eller parasitter.
>Og skulle man snakke om et middel
>som alene var rettet mod fx bakterier, ville man bruge baktericid.
Det er jeg ikke helt enig i. Mange antibiotika er slett ikke
baktericide, men bakterostatiske. "Baktericid" ville altså ikke bli et
dekkende begrep.
--
Pernille Nylehn
Doctor: The only man who hasn't a guaranteed cure for a cold
Pernille Nylehn
Alexander Seistrup) wrote:
>Alex B A skrev:
>> Den hippokratiske ed eller Asklepiade™eden
>> ca. 400 f. Kr.
>> (i oversættelse ved filologen J.L. Heiberg)
>
>Mange tak! :-)
>
>Hvem var det som sagde at den var uddateret? Bortset fra alle de der
>småguder i starten er det da en flot ed, som vil klæde enhver læge!
Hmf. Jeg ville gjerne hatt med smågudene også jeg!! :)
Brian Bjørn
> Hvem var det som sagde at den var uddateret? Bortset fra alle de der
> småguder i starten er det da en flot ed, som vil klæde enhver læge!
Det sagde jeg. Desværre er det danske lægeløfte ikke meget bedre.
Når jeg fremfører, at både den hippokratiske ed og det danske lægeløfte
ikke er gode nok, er det fordi, det efter min mening ikke giver mening
at have lægeløfter, hvis de ikke er ajour med tidens opfattelse af god
lægeetik (fx den hippokratiske eds forbud mod fosterfordrivelse) eller
blot en et løfte om at adlyde statsmagten (det danske lægeløfte).
Et lægeløfte skal være sådan skruet sammen, at lægen faktisk kan finde
moralsk støtte i det i vanskelige situationer - og ikke blot være et
flot løfte til festlige lejligheder.
Til oplysning lyder det danske lægeløfte således:
Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de
medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved
det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning
har forpligtet mig,
at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse
skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende
at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og
mine medmenneskers gavn,
at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den
fattige som for den rige uden persons anseelse,
at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab
af læge har erfaret,
at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt
gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag
vedkommende anmodninger og bestemmelser.
Det er især løftet om at ville gøre sig bekendt med og nøje efterleve
anmodninger og bestemmelser, jeg finder problematisk, og som tydeligt
afspejler, at løftet er blevet til under enevælden.
Et nyt lægeløfte kunne evt. tage udgangspunkt i nogle af de
internationale deklarationer, danske læger har forpligtet sig til at
følge; disse er ofte ganske detaljerede og præcise.
Min holdning til lægeløfter er nok i høj grad inspireret af en bog om
emnet, som jeg for adskillige år siden læste. Forfatteren er Ole
Jonshøj og titlen er (meget dramatisk) "Det farlige lægeløfte".
Klaus Alexander Seistrup
> Når jeg fremfører, at både den hippokratiske ed og det danske lægeløfte
> ikke er gode nok, er det fordi, det efter min mening ikke giver mening
> at have lægeløfter, hvis de ikke er ajour med tidens opfattelse af god
> lægeetik (fx den hippokratiske eds forbud mod fosterfordrivelse) eller
> blot en et løfte om at adlyde statsmagten (det danske lægeløfte).
Ja, sådan kan man også se på det. Jeg er modstander af abort og ville
selv nægte at foretage aborter, hvis jeg var læge, så jeg har ingen pro-
blemer med den hippokratiske ed.
Jeg nærmer mig de 40 år og har adskillige gange indenfor de seneste år
grebet mig selv i at fortryde, at jeg ikke valgte at læse medicin fremfor
biologi. Sjovt nok er de punkter, der bliver ridset op i den hippo-
kratiske ed (bortset fra småguderne, som jeg godt kan undvære), sammen-
faldende med mine motiver for hellere at ville ha' læst medicin. Jeg
synes den har en stærk og flot etik!
> Til oplysning lyder det danske lægeløfte således:
>
> [KLIP]
Det lyder til gengæld lidt udvandet for mig, men tak for sammenligningen.
:-)
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ http://www.magnetic-ink.dk/linux/ ]····································
Pauli Mortensen
Pernille Nylehn <pernill...@pki.uib.no> skrev :
> Og - Lamisil er vel ikke et antibiotikum, men et antimykotikum?.
Nej, ifølge Dorlands Illustrated Medical Dictionary (26th Edition):
"..a chemical substance produced by a microorganism which has
the capacity, in dilute solutions, to inhibit the growth of or to kill
other microorganisms.."
Imidlertid må man være mere pragmatisk anlagt, med vore dages
udvalg af midler til behandling af infektioner og infestationer, og
her er hvad Lægemiddelkataloget 1999 skriver (p. 275):
"Antimikrobielle midler kan være produceret af mikroorganismer,
f.eks. penicillin, de kan være fremstillet kemisk, f.eks. sulfon-
amider, eller semisyntetisk, d.v.s. at de primært er produceret
af en mikroorganisme og siden kemisk modificeret, f.eks.
cephalosporiner. Alle disse midler kaldes i daglig tale antibiotika".
--
Pauli Mortensen
I Mesopotamien er der et gammelt ord, som siger
"der er fire fingre mellem sandhed og løgn";
dette er netop afstanden mellem øjet og øret.
=#=
Kaare Brandt Petersen
Jeg kiggede hurtigt nogle af svarene igennem, og ser spændene samtaler om
andet end det du lige spørger om. Uden at kunne komme ind på en
masse faglig snak vil jeg give stort samtykke til at antibiotika giver
bivirkninger.
Det er typisk med fordøjelsen, der bliver påvirket, og dette er jo
relateret til at ens eget system bliver påvirket meget af behandlingen.
Det er sørgeligt at AntiB. i sig selv bærer kimen til at give bivirkninger
og andre sørgelige side effekter, men det skyldes at strategien i at
"bekæmpe ondt med ondt" (udrydde mikroben) ikke kun rammer det den skal,
men andre ting der tilfældigvis er følsomme også.
Jeg vil spå at i fremtiden vil en situation som du beskriver, hvis du har
haft probelemet før, blive behandlet ved at styrke kroppens immunforsvar
fremfor at angribe mikroberne direkte med antib. da kroniske betændelser
typisk er mere hårdføre, hvilket betyder at amtib. nettop har problemer
med at ramme dem.
Især underlivs betændelse, noget der kan komme igen og igen (bla pga
misbrug af antib.), bør ikke behandles med antib gang på gang, antib.
bør i det hele taget ikke bruges igen og igen, eller ofte, da
undersøgelser viser at der er et forhold imellem immunforsvars sygdomme
(og andet) og brugen af antibiotika. Det er altså mange ting udover
fordøjelsen der bliver ramt.
Antibiotika er et vidundermiddel, men kun når det bruges rigtigt.
Desuden er det ikke kun de side-effekter der bliver beskrevet i lægemiddel
kataloget der kan optræde, det er langt mere komplekst end at man kan
sige, de side effekter står ikke i bogen derfor kan du ikke have dem,
hvis nogle skulle tale om metal smag og hvilke præparater du bruger.
Men det er klart en hjælp at vide hvilket præparat der bruges i at
finde de kendte bivirkninger...
nå jeg må løbe...
many
<seba...@sleipner.netcetera.dk> wrote:
>Jeg vil sp=E5 at i fremtiden vil en situation som du beskriver, hvis du har
>haft probelemet f=F8r, blive behandlet ved at styrke kroppens immunforsvar
>fremfor at angribe mikroberne direkte med antib. da kroniske bet=E6ndelser
>typisk er mere h=E5rdf=F8re, hvilket betyder at amtib. nettop har problemer
>med at ramme dem.
Uha, jeg sidder her med en lungebetændelse og får primcillin 800 mg. 4
x dagligt (er det iøvrigt et antibiotika - eller pennicillin, eller
begge dele??) Man bli'r da helt nervøs af at læse dit indlæg: hvis jeg
nu får en bakterieinfektion igen om kort el. lang tid, vil
behandlingen så være mindre effektiv fordi jeg engang har fået en
heftig dosis antibiotika eller hva?
Lettere forvirret
many
Pernille Nylehn
wrote:
|On Tue, 2 Nov 1999 12:12:53 +0100, Kaare Brandt Petersen
|<seba...@sleipner.netcetera.dk> wrote:
|>Jeg vil sp=E5 at i fremtiden vil en situation som du beskriver, hvis du har
|>haft probelemet f=F8r, blive behandlet ved at styrke kroppens immunforsvar
|>fremfor at angribe mikroberne direkte med antib. da kroniske bet=E6ndelser
|>typisk er mere h=E5rdf=F8re, hvilket betyder at amtib. nettop har problemer
|>med at ramme dem.
|
|Uha, jeg sidder her med en lungebetændelse og får primcillin 800 mg. 4
|x dagligt (er det iøvrigt et antibiotika - eller pennicillin, eller
|begge dele??)
Penicilin er et antibiotikum.
|Man bli'r da helt nervøs af at læse dit indlæg: hvis jeg
|nu får en bakterieinfektion igen om kort el. lang tid, vil
|behandlingen så være mindre effektiv fordi jeg engang har fået en
|heftig dosis antibiotika eller hva?
Nei.
Kaare Brandt Petersen
> Man bli'r da helt nervøs af at læse dit indlæg: hvis jeg
> nu får en bakterieinfektion igen om kort el. lang tid, vil
> behandlingen så være mindre effektiv fordi jeg engang har fået en
> heftig dosis antibiotika eller hva?
Man skal selvfølgelig være forsigtig med at generalisere som jeg nok
gjorde i mit hastigt skrevne brev, og jeg understreger dog trods alt at
AntiB skal bruges rigtigt etc da det så bliver et vidunder middel.
Man kan nok sige, at hvis du har haft en situation (bakteriel inf.) mange
gange, og hver gang bruger Antibiotika, fx penicillin, så er der altid en
risiko for udvikling af resistente bakterier. Her er det din læges pligt
at bruge Antibiotika på den rigtige måde, og det er ved at undersøge
hvilken organisme der forårsager problemet og bruge antibiotika der kan
udrydde organismen helt.
Hvis arbejdet er skidt udført, dvs at lægen uden omtanke bliver ved med
at bruge antibiotika's uden omtanke, så ender du med at have resistente
mikrober og disse er jo mere hårdføre end dem du startede med.
i denne situation vil jeg sige at så er det ligemeget hvor heftig en
omgang penicillin du får, hvis organismen er resistent, så har det ingen
virkning og man ødelægger mere end man gavner, og Lægen er dårlig.
AntiB påvirker fx i tarm flora'en, sådan at godartede bakterier der er
følsomme over for penicillinen bliver udryddet og andre derved for
mulighed for at udvikle sig. Herved har man fordøjelses
symptomerne.
Generelt kan der ske at man så ser at den resistente bakterie får mere
spillerum end den havde og derfor kan udbrede sig endnu mere, eller, at en
anden organisme får mulighed for at dominere, og derved kan Antibiotika
bære årsag til en helt ny infektion, hvad der i underlivs betændelser ofte
ender med svampeinfektioner når antibiotika bliver brugt forkert, fx
for meget per rutinen.
Dog, ud over dette, i en kultur hvor man bruger for meget antibiotika i
behandling, fx små problemer, - at man ender med at have for vane at give
dette tit og ofte, ikke bare får resistente organismer. Da der er
også et mærkbart forhold imellem antibiotika behandling og visse
immunforsvars sygdomme, kan man altså spekulere i om der udover negativ
feed-back effekt på mikrober også er en indadrettet negativ effekt på
kroppen ved at bruge for meget antibiotika.
Det ville jo være sørgeligt hvis man ved at bruge Antibiotika som hurtig
løsning på sine sygdomme, gjorde sig selv mere og mere modtagelig for
sygdomme igen. Derfor skal man ikke kun kontrollere antibiotika brugen for
at forhindre mirkoberne i at komme på forkant, men også for at ikke
udsætte sin egen krop for unødvendig belastning.
Skandinavien er dog bedre end mange andre lande i kontrollen af brugen,
siger min øresnegl mig...
Jeg er ikke selv læge, men har studeret kinesisk medicin i Kina de sidste
5 år, og der kan være læger og andet godtfolk der ikke er enig med mig på
visse punkter.
Jeg bygger min spådom på fremtidige behandlinger ved hjælp af styrkelse af
immunforsvaret istedet for brugen af direkte anti-mikrobe behandling fra
hvad jeg har set og lært i Yunnan, kina.
Kroniske underlivs betændelser behandles effektivt ved længere tids
styrkelses af immunforsvaret og streng kontrolleret brug af antib.
Det samme gælder iøvrigt mange andre kroniske infektioner,
"kronisk" er et symptom på at man ikke kan få bugt med et problem, og
antibiotika er ikke en langvarig løsning, men en "ambulance" løsning, der
redder liv når brugt rigtigt. Derfor er det næsten helt ironisk at se hvor
godt det passer ind i det kinesiske system hvor princippet med direkte
modvirken kun kan bruges akut og ikke langvarigt, - det er alt det der med
balance filosofi etc som vestens filosofi professorer siger ikke kan
forklare noget som helst, men som tilfældigvis kan bruges til en hel
masse, da den er lige så meget bygget på virkelighedens verden som vestens
tankegang er det.
Så, om hvorvidt Lunge betændelsen ikke behandles rigtigt med penicillin,
er noget man skal diskutere med den ansvarlige læge, udfra din annamnese
(sygdomshistorie) og laboratorie prøver.
Det er jo klart at vi har brug for antibiotika og gode læger!
Men side effekterne/bivirkningerne er der og vil altid være der, og det er
det der kræver en god læge for at styre.
Her kan jeg sige, at det interessandte ved det kinesiske system er at det
igennem flere tusen år har forsøgt at bruge medikamenterne til en persons
egen fordel ud fra hvad der allerede er typisk for vedkommende (fx svag
mave eller let ved infektioner osv) og hvad man ved om bivirkninger og
side effekter af medikamentet.
Det er denne forståelse der ligger til grund for det kinesiske "type
system" eller "syndrom system" og dets behandlings strategier.
Meget interessandt kan jeg sige.
KH sebastian