De sidste 14 dage har jeg haft problemer med for meget mavesyre dannelse.
For 6 år siden havde jeg samme problem i MEGET større omfang. Dengang fik
jeg piller mod mavesår - 4 forsk. slags uden det hjalp. Dengang gik det i
sig selv da forholdet til min daværende kæreste stoppede.
Jeg er mand og 26 år.
Siden jeg kom over min mavetur for 6 år siden har jeg haft det perfekt. Alt
hvad jeg har rørt er blevet til "guld" (måske kun sølv eller bronze) og jeg
har opnået det jeg ville.
Nu har jeg mistet min ellers gode appetit.
Jeg har svært ved at overskue arbejdet pga kvalme som blir til
tømmermændsagtige svedeture når jeg er på arbejdet. (jeg er politimand)
Jeg ryger ikke og er ikke overvægtig eller for tynd. Jeg træner meget
styrketræning (ikke for tiden pga maven).
Jeg har ikke spist fed mad de sidste 14 dage og spiser alm vitaminpiller.
(Omnimin)
Jeg har heller ikke drukket alkohol i denne periode. Drikker alkohol ca 1-2
gange om måneden.
Jeg får ingen form for medicin - ud over Alminox hvis den er helt gal med
kvalmen/svien i maven.
Jeg er begyndt at gå en tur på ca. 1 time hver dag i naturen (Lyngby), dette
hjælper mig til at få tankerne væk fra maven.
Alt i mit liv er ellers perfekt. (kæreste, familie, økonomi, arbejdskolleger
osv..)
Min kæreste er inde i en lettere depression (dødsfald i familie for 1 år
siden) - måske påvirker det mig? (hun har fået tid hos en psykolog)
Jeg får næsten altid kvalme og en brændende fornemmelse i maven når jeg
spiser.
Jeg tænker konstant på maven, hvilket jo bare forstærker det hele...
Jeg er ikke ugidelig og har nemt ved at komme op om morgenen.
Jeg er sygemeldt i weekenden men regner med at forsøge med arbejdet igen på
mandag.
Min læge siger at det er psykisk.
Noget med at jeg er for perfektionistisk og for ansvarsfuld mht arbejdet.
Jeg tænker kun med logikken og næsten ikke med følelserne.
Han siger jeg skal lære at gøre det jeg har lyst til og ikke det min logik
siger jeg skal.
Nogen der har nogle gode ideer til hvordan jeg får det bedre?
mvh
Rune
> Jeg får ingen form for medicin - ud over Alminox hvis den er helt gal med
> kvalmen/svien i maven.
> Nogen der har nogle gode ideer til hvordan jeg får det bedre?
>
> mvh
> Rune
>
>
Hej
Det lyder som en hård omgang.
Er du blevet undersøgt for Helicobactor Pylori? Det er en mavesårs bakterie,
som ved udryddelse, faktisk helbreder de fleste mavesår.
Det kan undersøges med gastroskopi eller en pusteprøve eller via en
blodprøve, kuren varer 1-2 uger.
Jeg er farmakonomelev, og vi har lige haft undervisning i det. Men jeg har
også selv prøvet den kur, og det virker. Jeg havde også masser af kvalme, og
brænden og svien. De første 3-4 dage af behandlingen, var der ikke meget
bedring. Nu er det små 2 måneder siden, at jeg fik den kur, og jeg har det
skønt.
God bedring.
Venlig hilsen Ditte
Hej Ditte
Jeg tror ikke det er mavesår. Jeg har i hvert fald ikke symptomer som blod i
afføring osv.
Det er psyken der spiller ind hvilket medfører svien/kvalme!
Problemet er at jeg ikke føler jeg har noget at være psykisk nede over. Det
eneste jeg er nede over er at jeg har ondt i maven og kvalme.
Jeg hører lige lægen næste gang om han vil teste mig for den bakterie du
henviser til.
mvh
Rune
> Jeg tror ikke det er mavesår. Jeg har i hvert fald ikke symptomer som blod
> i
> afføring osv.
Der kommer bestemt ikke nødvendigvis blod i afføringen ved mavesår - det
almindeligste årsag er klart dyspepsi, som egentlig bare er "ubestemmelige"
symptomer fra den øvre del af abdomen. Hertil kommer varierende grad af
kvalme, opkastninger og smerter
>
> Det er psyken der spiller ind hvilket medfører svien/kvalme!
Hvis du er sikker på hvad årsagen er, hvorfor spørger du så i gruppen?
- Mikkel
--
Mikkel Gybel Jensen, stud. med.
http://home.tiscali.dk/~mgj
Mvh. Brian
"Rune Vestergaard" <run...@FJERNpost6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4399743d$0$176$edfa...@dread11.news.tele.dk...
Det lyder meget ubehageligt det du går igennem!
Jeg er ikke i tvivl om at du er ansvarsfuld, men om du er for ansvarsfuld,
kan jeg jo ikke vide. Din læge lyder som om han kender dig godt og hvis han
har ret - jeg går ud fra at du spørger her, fordi du er i tvivl, så vil det
være en god idé at opsøge en psykoterapeut og få en snak med vedkommende.
Her http://www.psykoterapeutforeningen.dk/main.html kan du finde en i dit
lokalområde.
Held og lykke
Mette
ok - det er mig der har svaret for hurtigt.
Min læge sagde bare at han troede det var psykisk.
Men det skal så siges at bare jeg har en smule smerter i maven, så tror jeg
straks jeg skal ha det sådan resten af livet.
Hvis jeg ikke får det bedre i løbet af næste uge, så kontakter jeg lægen og
beder ham lave sådan en test for den omtalte bakterie.
Hvad sagde du dyspepsi var?
Hvad syntes du jeg skal gøre?
Jeg kan forstå og vidst nok også huske, at du er læge eller lægestuderende.
Mvh
Rune
Hej Mette
Nej, jeg kender faktisk ikke min læge ret godt. Men min kæreste har haft ham
hele sit liv og taler kun positivt for hans måde at være på.
Jeg føler jeg kan snakke 100% ærligt med ham og han tager mig seriøst og
prøver at hjælpe så godt han kan.
Ja, jeg tvivler på det er fordi jeg tænker for logisk og ikke bruger hjertet
at jeg har det dårligt i maven.
Det nemmeste ville være at jeg bare havde en eller anden bakterie i maven
eller noget andet målbart fysisk.
mvh
Rune
Ja, netop! For dig er der ingen sammenhæng mellem maven og psyken. Det er
ikke logisk. Derfor er det måske en god idé at besøge en psykoterapeut og få
en snak :-)
Jeg kan blandt fortælle dig at der i USA lige nu forskes i sammenhængen
mellem kræft og manglende åbenhed om følelser. Jeg kan desværre ikke finde
noget om det på nettet, men det er en god ven i Texas som har fortalt mig
det.
Der er en helt gennemgående sammenhæng mellem krop og psyke. Og lytter vi
ikke til de indre følelsesmæssige advarselssignaler, så VIL kroppen på et
tidspunkt tage over og reagere.
Måske er det det du oplever. Min svoger har haft ondt i maven i to år, så
gik han i gang med at arbejde med sin præstationsangst og vupti, så gik hans
mave i orden :-)
Mette
> Jeg kan blandt fortælle dig at der i USA lige nu forskes i sammenhængen
> mellem kræft og manglende åbenhed om følelser. Jeg kan desværre ikke finde
> noget om det på nettet, men det er en god ven i Texas som har fortalt mig
> det.
Der har vist været forsket en del i sammenhængen mellem kræft og psyke.
New York Times havde for nylig en interessant artikel om forskningen på
området.
Indtil videre tyder det mest på, at der ikke er en sammenhæng. Man har
fx undersøgt om forældre til kræftsyge børn er mere udsat for at få
kræft. Det er de ikke. Det samme gælder for forældre, der har mistet et
barn og forældre med skizofrene børn. Det er for øvrigt alle tre danske
undersøgelser, baseret på et meget stort grundlag - mellem 11.380 og
21.062 forældre. Vi er meget bedre rustet til at lave den slags
undersøgelser end amerikanerne på grund af vores sygejournalsystem.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Læs om RSS-feeds og forskellige RSS-læsere.
http://kimludvigsen.dk
Hej Mette
Det eneste jeg har gjort imod min vilje er at spise/overspise for at stige i
vægt pga træning. Nogle nattevagter har jeg spist fordi der var gået 3 timer
siden jeg spiste sidst - dette selv om jeg overhovedet ikke havde lyst og i
forvejen følte lidt kvalme.
Tror du dette alene har været nok til at min mave bare har sagt stop og
næsten komplet nægtet mig mad i 2 uger?
mvh
Rune
> Det eneste jeg har gjort imod min vilje er at spise/overspise for at stige
> i
> vægt pga træning. Nogle nattevagter har jeg spist fordi der var gået 3
> timer
> siden jeg spiste sidst - dette selv om jeg overhovedet ikke havde lyst og
> i
> forvejen følte lidt kvalme.
>
> Tror du dette alene har været nok til at min mave bare har sagt stop og
> næsten komplet nægtet mig mad i 2 uger?
Ordet "nattevagt" får mig til at tænke på at maveproblemer er ret
almindeligt hos folk der arbejder i skift. Jeg kender flere sygeplejersker
og politibetjente som har disse problemer. En sygeplejerskekollega som jeg
engang havde, måtte tage et fast dagjob fordi hun havde sukkersyge og hendes
krop kunne ikke tåle de skiftende arbejdstider.
Har du prøvet produktet Gaviscon, som ud over at virke syreneutraliserende
også lægger et skumlag øverst i maven og hjælper på mavesyrerefluks.
mk
Gaviscon - nej.
Er det noget man køber på apoteket?
Recept pligtigt?
mvh
Rune
> Hvad sagde du dyspepsi var?
Dyspepsi er en betegnelse for ubehag fra maveregionen, det er altså et meget
uspecifikt symptom, som i langt de fleste tilfælde ikke betyder noget som
helst.
> Hvad syntes du jeg skal gøre?
Jeg kan ikke foreslå dig noget din egen læge ikke kan. Der er mange
mennesker, der går rundt med ubehag fra maven, hvor man ikke kan finde nogen
årsag til det (hvilket ikke er det samme som at det er "psykisk").
Hvis jeg skulle tænke i årsager, ville jeg tænke: Mavesår, refluks,
motilitetsforstyrrelse, galdeblæreproblemer. Mavesår lyder ikke sandsynligt,
da du skriver, at det bliver værre, når du spiser - med mavesår erdet tit
lige omvendt. Mærker du noget om natten? er det værre når du ligger ned?
Hvis jeg skulle give dig et råd, som lægmand, så ville jeg sige, at du skal
prøve at finde ud af om noget du spiser fremprovokerer symptomerne, jeg
ville sige, at du skal undgå kaffe og te.
Medicinsk kunne din læge måske tænkes at prøve noget, der reducerer mængden
af mavesyre f.eks. syrepumpehæmmer (nexium eller pantoloc) eller
H2-antagonister (f.eks. cimetidin). Et alternativ kunne være nogle
motilitetsfremmende midler, som får maden hurtugere gennem mave og tarm
(f.eks. primperan).
Under alle omstændigheder er det noget du skal følge op på sammen med din
læge... desværre er det tit vanskeligt at finde en årsag til det, så ofte må
man prøve sig frem med mange forskellige tiltag for at få has på det.
- Mikkel
--
Mikkel Gybel Jensen, stud. med.
http://home.tiscali.dk/~mgj
Tænk, hvis man kunne nøjes med at citere det man svarer på...
... og svare under det man svarer på.
Det er i håndkøb og du kan købe det på apoteket
http://www.apoteket.dk/servlet/osp/substancedetails?substancetype=medicine&drugid=28100656774
vh mk
Det tror jeg ikke er lægens ord, men dine egne han måske har bekræftet -
"kan det være fordi jeg...?"
Perfektionistisk siger du.
Hvilke perfekte ting har i lavet/gjort/bedrevet i dit liv?
Intet er perfekt.
> Jeg tænker kun med logikken og næsten ikke med følelserne.
Hvordan kommer det sig til udtryk?
Er det når du gerne vil have en daim-is, men køber en kungfu-is, fordi den
er billigere?
> Han siger jeg skal lære at gøre det jeg har lyst til og ikke det min
> logik siger jeg skal.
Hvad tror du han præcist mener med det?
> Nogen der har nogle gode ideer til hvordan jeg får det bedre?
Hvis siger din logik du skal gøre?
Hvad siger dine følelser du skal gøre?
Sjovt som vi er forskellige. Jeg ved helt præcis hvad han mener. Tror det
kan defineres om "Nyt køleskab, hvad brguer det af strøm" i stedet for "er
det pænt".
Mvh Maria
Nej, det var lægens eksakte ord. Jeg har aldrig selv sagt jeg var for
perfektionistisk og mener det heller ikke i samme grad som lægen.
> Perfektionistisk siger du.
> Hvilke perfekte ting har i lavet/gjort/bedrevet i dit liv?
Jeg har fået det job jeg vil ha (kun 15% af ansøgerne blir optaget)
Jeg er 26 år og er allerede millionær (har arbejdet mig til det hele)
Jeg har en perfekt idyllisk familie (mor og far er stadig sammen efter 40
år)
Ikke at det er perfekte ting - alting har bare snoet sig som jeg ville have.
> Intet er perfekt.
Intet er perfekt nej og heller ikke mig, det er jeg 100% klar over.
> > Jeg tænker kun med logikken og næsten ikke med følelserne.
>
> Hvordan kommer det sig til udtryk?
>
> Er det når du gerne vil have en daim-is, men køber en kungfu-is, fordi den
> er billigere?
Feks. mht at spise. 3 timer efter jeg har spist et måltid, så siger min
logik mig at jeg skal spise igen hvis jeg vil have det optimale ud af min
styrketræning. Ergo spiser jeg hver 3. time uanset om jeg har lyst eller ej.
> > Han siger jeg skal lære at gøre det jeg har lyst til og ikke det min
> > logik siger jeg skal.
>
> Hvad tror du han præcist mener med det?
Han mener jeg skal gøre hvad jeg har lyst til og ikke tænke nærmere over
det.
Har jeg feks lyst til at købe blomster til kæresten 3 dage i træk, så skal
jeg gøre det, istedet for, på anden dagen, at tænke om hun mon mener jeg er
latterlig at gøre det så tit.
> > Nogen der har nogle gode ideer til hvordan jeg får det bedre?
>
> Hvis siger din logik du skal gøre?
>
> Hvad siger dine følelser du skal gøre?
Det er jo det jeg har svært ved.
Men jeg skal starte med at kunne tage på arbejde uden at være bange for at
få det skidt i maven.
mvh
Rune
Jeg tror ikke vi her i gruppen via det skrevne ord kommer ret meget nærmere
en god løsning for dig. Der er mange ting en psykolog kan se ved at snakke
med dig face to face og som du måske ikke udtrykker klart nok i ord.
Det kan også være, at du gennem tiden har presset dig selv for hårdt og nu
vil psyken have en pause. Du stresser muligvis dig selv ved at have for
mange meget store og ambitiøse mål i livet. Det er bestemt ingen sjældenhed,
at folk kan gå psykisk ned på en tilværelse, der tilsyneladende ser godt ud
på overfladen, men hvor personen mangler at give sig selv ro og fred til
lidt selvhealing. Selvhealing som jeg kalder det foregår absolut bedst, når
du laver noget du har det rigtig godt med. Når du så at sige hygger dig i
dit eget selskab med noget du gør for helt din egen skyld. Men mavepinen er
jo din krops signalering om, at der er noget galt i den måde du lever dit
liv på.
Håber ikke dette var alt for sort snak for dig.
Mvh. Brian
Du skriver i en anden post, at du ikke kender lægen særligt godt.
Derfor synes jeg at du skal vælge en anden læge. Han kan bestemt ikke være
særlig god, hvis han fortæller dig hvad du er og ikke er, uden at kende dig
ordentligt.
Se om du kan finde en anden læge.
>> Perfektionistisk siger du.
>> Hvilke perfekte ting har i lavet/gjort/bedrevet i dit liv?
>
> Jeg har fået det job jeg vil ha (kun 15% af ansøgerne blir optaget)
> Jeg er 26 år og er allerede millionær (har arbejdet mig til det hele)
> Jeg har en perfekt idyllisk familie (mor og far er stadig sammen
> efter 40 år)
>
> Ikke at det er perfekte ting - alting har bare snoet sig som jeg
> ville have.
Nej, det er ikke "perfekte" ting.
Men jeg synes det er utroligt flot at du har klaret alt det og det lyder
også som om du har en solid barndom med dig.
>> Intet er perfekt.
>
> Intet er perfekt nej og heller ikke mig, det er jeg 100% klar over.
Det jeg mente var, at det ikke er så vigtigt om man er perfekt. Det
vigtigste er at man har det godt med det man gør/er - det er selvværd.
Selvtillid er troen på at man nok skal klare sig fremover.
Hvis man hele tiden søger "det perfekte" og det perfekte ikke findes, så
kommer man til at arbejde forgæves.
Måske skal du definere, hvornår du mener at noget er "godt nok" - altså
sætte et rimeligt mål.
F.eks sige "jeg er tilfreds med kun at have så og så store overarme".
Eller sige "jeg vil have så store overarme jeg kan få samtidig med at jeg
lever et normalt liv".
Eller: "jeg vil som minimun opnå ditten og datten"
Du skal bare huske at være realistisk.
Hvis du går og presser dig selv hele tiden, så får du ondt i maven.
Du ved lissom når man er forelsket, så kan man mærke det i maven - det er
også en slags stress.
Du skriver "Intet er perfekt nej og heller ikke mig, det er jeg 100% klar
over."
Kan du høre hvordan du nærmest undskylder at du ikke er perfekt?
Vil du gerne være perfekt?
>>> Jeg tænker kun med logikken og næsten ikke med følelserne.
>>
>> Hvordan kommer det sig til udtryk?
>>
>> Er det når du gerne vil have en daim-is, men køber en kungfu-is,
>> fordi den er billigere?
>
>
> Feks. mht at spise. 3 timer efter jeg har spist et måltid, så siger
> min logik mig at jeg skal spise igen hvis jeg vil have det optimale
> ud af min styrketræning. Ergo spiser jeg hver 3. time uanset om jeg
> har lyst eller ej.
Tænk over hvorfor du mener at det er rimeligt, at stresse din mave med
unødvendig mad?
Er det ikke mere rationelt at leve et normalt liv, og så "nøjes" med de
"overarmsbøffer" der kommer af almindelig mad?
Hvorfor er det så vigtigt for dig at være toptrimmet? Hvem gavner det?
>>> Han siger jeg skal lære at gøre det jeg har lyst til og ikke det min
>>> logik siger jeg skal.
>>
>> Hvad tror du han præcist mener med det?
>
>
> Han mener jeg skal gøre hvad jeg har lyst til og ikke tænke nærmere
> over det.
> Har jeg feks lyst til at købe blomster til kæresten 3 dage i træk, så
> skal jeg gøre det, istedet for, på anden dagen, at tænke om hun mon
> mener jeg er latterlig at gøre det så tit.
Hvis jeg har forstået det korrekt, så er det blot en anden måde at sige:
"du skal ikke bekymre dig så meget over hvad andre tænker"?
>>> Nogen der har nogle gode ideer til hvordan jeg får det bedre?
>>
>> Hvis siger din logik du skal gøre?
>>
>> Hvad siger dine følelser du skal gøre?
>
> Det er jo det jeg har svært ved.
Prøv for sjov at tænke over følgende:
Hvis du kunne gøre alt du havde lyst til, og ikke skulle tænke på andre end
dig selv - ikke engang penge var et problem - hvad ville du så gøre?
> Men jeg skal starte med at kunne tage på arbejde uden at være bange
> for at få det skidt i maven.
Forventer de meget af dig på arbejdet?
Netop den tanke fik jeg også ved at gennemlæse Jeres korespondance igen.
Måske stiller Rune bare selv nogle tårn høje forventninger op for sig selv,
men selvfølgelig kan kravene også komme fra kollegerne.
Mvh. Brian
Jeg er glad for min læge og han lytter og gir sig tid til mig.
De fleste andre læger jeg har haft, har haft for travlt og virket fjerne.
Han har noget psykolog uddannelse og fortalte mig kun hvad han TROEDE der
kunne være galt med mig.
> >> Perfektionistisk siger du.
> >> Hvilke perfekte ting har i lavet/gjort/bedrevet i dit liv?
> >
> > Jeg har fået det job jeg vil ha (kun 15% af ansøgerne blir optaget)
> > Jeg er 26 år og er allerede millionær (har arbejdet mig til det hele)
> > Jeg har en perfekt idyllisk familie (mor og far er stadig sammen
> > efter 40 år)
> >
> > Ikke at det er perfekte ting - alting har bare snoet sig som jeg
> > ville have.
>
> Nej, det er ikke "perfekte" ting.
>
> Men jeg synes det er utroligt flot at du har klaret alt det og det lyder
> også som om du har en solid barndom med dig.
Jeg har haft en perfekt barndom. Har kun gode minder derfra.
> >> Intet er perfekt.
> >
> > Intet er perfekt nej og heller ikke mig, det er jeg 100% klar over.
>
> Det jeg mente var, at det ikke er så vigtigt om man er perfekt. Det
> vigtigste er at man har det godt med det man gør/er - det er selvværd.
> Selvtillid er troen på at man nok skal klare sig fremover.
>
> Hvis man hele tiden søger "det perfekte" og det perfekte ikke findes, så
> kommer man til at arbejde forgæves.
>
> Måske skal du definere, hvornår du mener at noget er "godt nok" - altså
> sætte et rimeligt mål.
> F.eks sige "jeg er tilfreds med kun at have så og så store overarme".
> Eller sige "jeg vil have så store overarme jeg kan få samtidig med at jeg
> lever et normalt liv".
> Eller: "jeg vil som minimun opnå ditten og datten"
>
> Du skal bare huske at være realistisk.
>
> Hvis du går og presser dig selv hele tiden, så får du ondt i maven.
> Du ved lissom når man er forelsket, så kan man mærke det i maven - det er
> også en slags stress.
>
> Du skriver "Intet er perfekt nej og heller ikke mig, det er jeg 100% klar
> over."
> Kan du høre hvordan du nærmest undskylder at du ikke er perfekt?
Jeg forsøger ikke at undskylde. Jeg vil bare ikke framstå som en "karl
smart" der tror han er perfekt.
Jeg er udemærket klar over at jeg ligger i den gode ende hvad angår det
meste.
Min selvtillid fejler absolut ikke noget og jeg ved hvad jeg er god til og
hvad jeg er knapt så god til.
Det er en fejl hvis jeg er kommet til at fremstå usikker og tøvende. Jeg er
det modsatte :-)
> Vil du gerne være perfekt?
Nej - det kan man ikke blive.
> >>> Jeg tænker kun med logikken og næsten ikke med følelserne.
> >>
> >> Hvordan kommer det sig til udtryk?
> >>
> >> Er det når du gerne vil have en daim-is, men køber en kungfu-is,
> >> fordi den er billigere?
> >
> >
> > Feks. mht at spise. 3 timer efter jeg har spist et måltid, så siger
> > min logik mig at jeg skal spise igen hvis jeg vil have det optimale
> > ud af min styrketræning. Ergo spiser jeg hver 3. time uanset om jeg
> > har lyst eller ej.
>
> Tænk over hvorfor du mener at det er rimeligt, at stresse din mave med
> unødvendig mad?
> Er det ikke mere rationelt at leve et normalt liv, og så "nøjes" med de
> "overarmsbøffer" der kommer af almindelig mad?
>
> Hvorfor er det så vigtigt for dig at være toptrimmet? Hvem gavner det?
Det gavner mig selv. Jeg har det bedst med en trimmet krop - desuden er det
også sundere end at være overvægtig. Desuden har min kæreste heller ikk
noget imod at den er trænet. Jeg gør det dog ikke for hendes skyld.
> >>> Han siger jeg skal lære at gøre det jeg har lyst til og ikke det min
> >>> logik siger jeg skal.
> >>
> >> Hvad tror du han præcist mener med det?
> >
> >
> > Han mener jeg skal gøre hvad jeg har lyst til og ikke tænke nærmere
> > over det.
> > Har jeg feks lyst til at købe blomster til kæresten 3 dage i træk, så
> > skal jeg gøre det, istedet for, på anden dagen, at tænke om hun mon
> > mener jeg er latterlig at gøre det så tit.
>
> Hvis jeg har forstået det korrekt, så er det blot en anden måde at sige:
> "du skal ikke bekymre dig så meget over hvad andre tænker"?
Det gør jeg heller ikke. Selvfølgelig lidt, men jeg er min egen.
> >>> Nogen der har nogle gode ideer til hvordan jeg får det bedre?
> >>
> >> Hvis siger din logik du skal gøre?
> >>
> >> Hvad siger dine følelser du skal gøre?
> >
> > Det er jo det jeg har svært ved.
>
> Prøv for sjov at tænke over følgende:
> Hvis du kunne gøre alt du havde lyst til, og ikke skulle tænke på andre
end
> dig selv - ikke engang penge var et problem - hvad ville du så gøre?
Så ville jeg tage på arbejde, køre den vildeste udrykning, anholde et par
kriminelle, træne efter arbejde. Være sammen med kæresten over en film om
aftenen og gå mæt og tilfreds i seng :-)
> > Men jeg skal starte med at kunne tage på arbejde uden at være bange
> > for at få det skidt i maven.
>
> Forventer de meget af dig på arbejdet?
Både og. Jeg føler ikke et specielt pres fra kollegernes side. Men jeg vil
selvfølgelig gerne gøre det så godt som muligt. Jeg er ikke bange for at
lave fejl på arbejdet - alle gør det jo.
Jeg har ALDRIG haft problemer med maven på mit arbejde før det er derfor
jeg "går ned" når det pludselig kommer.
Det er dog blevet bedre de sidste 4 dage, så jeg er fortrøstningsfuld.
mvh
Rune
Jeg føler absolut ikke at jeg stiller for høje krav til mig selv.
Føler heller ikke at jeg har presset mig selv forkert på noget tidspunkt.
Det er en eller anden form for angst jeg har. En angst jeg ikke kan
forklare. Nok mest en angst for at kaste op forkerte steder (jeg kaster
aldrig op)!
mvh
Rune
Du burde snakke med en psykolog. I dit forbund/fagforening har de sikkert
folk med god viden om det.
Vi kan jo kun komme med gode ideer.
/Ole
Hej Rune
Du skal under alle omstændigheder gå til din læge.
Refluks plejer at kunne behandles med den rigtige medicin.
Refluks har (ud over at være meget ubehageligt) bl.a. den konsekvens,
at det kan ødelægge dine stemmelæber, så det er meget vigtigt at
få det behandlet. Du kan evt. se om du kan få en henvisning til Svend
Prytz (så vidt jeg husker sidder han på Bispebjerg hospital) - Han er
en lidt mærkelig type, men han er dygtig og god ift. patienterne. - Og
det er jo ligegyldigt om refluksen er betinget af noget psykisk;
Behandles skal det. Og man kan sagtens behandle med medicin, selvom det
skulle være psykisk betinget.