"Cult" på dansk
Christina Puhakka Egholm
eksempelvis religionssociologen Meredith McGuires firedeling i church -
denomination - sect - cult.)
Christina
Peter H
Så vidt jeg kan se, så bruges ordene på samme måde, som på Dansk, så
oversættelsen må være:
Cult = Kult
Sect = Sekt
:o)
--
Peter H
"Resistance is futile! - You WILL become happy!"
Christina Puhakka Egholm
> Så vidt jeg kan se, så bruges ordene på samme måde, som på Dansk, så
> oversættelsen må være:
>
> Cult = Kult
> Sect = Sekt
Njah... Ikke helt. Det var for at undgå det danske "kult", jeg spurgte
efter forslag, da dette ord religionsvidenskabeligt bruges om religiøs
praksis ("kultus") på dansk. Jeg ved godt, at "kult" bruges om "cult" i
pressen, hvor man er ligeglad med de negative konnotationer, ordet har
fået, men jeg har brug for et neutralt ord, der dækker det samme.
Nogen bedre forslag? ;-)
Christina
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Hvordan ville I bedst oversætte det engelske "cult" til dansk? (Jf.
>eksempelvis religionssociologen Meredith McGuires firedeling i church -
>denomination - sect - cult.)
Jeg har før tænkt på det, og det er svært at finde en oversættelse, som
er både dækkende og entydig. Det oplagte er selvfølgelig "kult", og det
kan da også gå an i tilfælde som "helgenkult" eller "Dionysoskult", hvor
sammensætningen udelukker andre tolkninger, men alene er ordet
væsentligt dårligere, da "kult" bruges i en lang række nærtbeslægtede
med afgørende forskellige betydninger. Måske kunne man bruge forklarende
formuleringer som "personkult" eller "lokal kult"?
Jeg har overvejet, om man kunne anvende "kultus", da det er mindre
"besmittet" end "kult" og ikke har samme negative konnotationer, medens
det samtidig denoterer noget, der ligger tæt på, hvad McGuire mener med
"cult" i sin typologi. "Kultus" er imidlertid heller ikke uden
problemer, da det 1) mere betegner gudedyrkelse som generelt-abstrakt
fænomen end et bestemt religiøst samfund og 2) måske lægger for stor
vægt på selve ritualerne og dermed underprioriterer religionens andre
komponenter.
Jeg kan ikke lige komme på andre oplagte oversættelser - andre bud?
Skulle jeg vælge, tror jeg, jeg ville bruge "kult" og så blot
udtrykkeligt gøre opmærksom på, hvad jeg forstod ved dette begreb.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"But what is Evil anyway? Is there reason to the rhyme?
Without Evil there can be no Good,
so it must be good to be evil sometimes?"
Søren Bo Rødgaard Henriksen
<find.a...@andetsteds.dk> wrote in
<40a25b27$0$18676$ba62...@nntp05.dk.telia.net>:
>Nogen bedre forslag? ;-)
Hvordan med "fællesskab"? Ikke fordi det er særlig genialt, men ikke
desto mindre indeholder både kult og fællesskab forstillingen om et
samligspunkt eller et fælles fokus, som bærende drivkraft.
Med venlig hilsen
Søren Bo Rødgaard Henriksen
---------------------------
http://soren.somet.dk
Norma
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev i en
meddelelse news:jom4a013a7hfpbif3...@4ax.com...
> "besmittet" end "kult" og ikke har samme negative konnotationer, medens
> det samtidig denoterer noget, der ligger tæt på, hvad McGuire mener med
> "cult" i sin typologi. "Kultus" er imidlertid heller ikke uden
> problemer, da det 1) mere betegner gudedyrkelse som generelt-abstrakt
> fænomen end et bestemt religiøst samfund og 2) måske lægger for stor
> vægt på selve ritualerne og dermed underprioriterer religionens andre
> komponenter.
>
Det er jo netop blevet til et modeord og lyder poppet/ironisk uanset på
hvilket sprog man anvender det.
Orginalt byder kultur "måden at dyrke jorden på"
> Jeg kan ikke lige komme på andre oplagte oversættelser - andre bud?
>
Sædvane.
Eller bare vane.
Endnu bedre:
Skik
Der dog ikke forklarer noget, hvis man ønsker at give udtryk for at man også
taler lidt poppet og ironisk.
Der må man nok sige livsstil eller væremåde, nej, ordet i dets poppede
betydning findes nok ikke på dansk.
Hvor man kan tale om en Matador kult og en Olsen-banden kult.
Dyrkere?
Andre bud?
Norma
Mikkel Møldrup-Lakjer
Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> typed:
>
> Skulle jeg vælge, tror jeg, jeg ville bruge "kult" og så blot
> udtrykkeligt gøre opmærksom på, hvad jeg forstod ved dette begreb.
Det ville jeg nok også, skønt jeg er enig i problemerne med de
tilhørende konnotationer på dansk. Hvis vi ser bort fra sammehænge som
"kultfilm", "det er helt vildt kult" osv., er "kult" vel i daglig tale
et meget negativt ord. Da jeg første gang læste om "cults" i moderne
engelske religionsantropologisle og sociologiske værker var jeg
overrasket over at se ordet brugt som videnskabeligt begreb, på grund af
de negative konnotationer og fordomme, der knytter sig til ordet på
dansk. Jeg vil dog mene, at mange af disse negative ideer også knytter
sig til det engelske ord i dagligdags engelsk, og alligevel bruges det i
videnskaben på engelsk, så hvorfor ikke også på dansk så?
Men det må vel være muligt at efterse fremstillinger om emnet på dansk,
for at se, hvilke begreber der er brugt? Hvad med Ole Riis introduktion,
siger han ikke noget om den typologi?
De negative konnotationer ved ordet "kult" er - tænker jeg efter en
hurtig overvejelse
1 - noget med hedenskab, afgudsdyrkelse og overtro
2 - noget med riutaler og ofringer
Punkt 1 er tvivlsomme begreber, som dårligt kan anvendes i seriøs
videnskab. (O.k., jeg husker godt at vi tidligere har haft en diskussion
om begrebet overtro, men jeg finder det ikke ideelt).
Punkt 2 lægger vægt på noget, som netop ikke er kendetegnende for
_typen_ kult, nemlig den strengt fastlagte ritus. På den måde kommer
Søren Bo Rødgaard Henriksens forslag måske tættere på typen: fællesskab.
Men dette ord er alt for bredt, og det siger ikke noget om, hvad der gør
kultens fællesskab anderledes end sektens.
Og nu vi er ved sekten: Ordet sekt er vel om noget et belastet ord, så
hvis vi skulle afskaffe begrebet "kult" på dansk, ville der vel ikke
være tvivl om, at vi også skulle afskaffe "sekt"?
Når jeg afvejer disse forhold mod hinanden vil jeg nok vælge at lægge
vægt på at bruge begreber, hvor forbindelsen til de engelske fagtermer
(sproget, hvor kirke-sekt-typologien er fremlagt og gjort kendt) er
tydelig: At ordene så er kendte i dagligsproget på dansk også, er ikke
kun en ulempe, synes jeg. Det vil heller ikke være første gang, at
videnskaben tager et ord fra dagligsproget og gør det til et begreb med
nyt indhold.
Med venlig hilsen,
Mikkel
Mikkel Møldrup-Lakjer
Mikkel Møldrup-Lakjer <mik...@fabel.dk> typed:
>
> Når jeg afvejer disse forhold mod hinanden vil jeg nok vælge at lægge
> vægt på at bruge begreber, hvor forbindelsen til de engelske fagtermer
> (sproget, hvor kirke-sekt-typologien er fremlagt og gjort kendt) er
> tydelig:
Nå, nu måtte jeg så lige slå efter og læse hvad McGuire skriver, da jeg
jo godt er klar over at typologien også har tyske rødder. McGuire
skriver:
om Webers sektbegreb
om Troeltsch, der brugte begreberne kirke, sekt og mysticisme,
og om Niebuhr, der indførte "denomination" (menighed på dansk?) for at
kunne beskrive situationen i USA,
om Becker, der gjorde det to-dimensionelle spektrum komplet ved at
indføre begrebet kult,
og så har hun en interessant note på side 137 af 3. udgave, 1992 (ja,
den var gammel allerede, da jeg købte den, til gengæld fik jeg den
billigere i Stakbogladen!):
om "cult": "Because of the pejorative distortion of the concept, I
seriously considered substituting another term in this edition of the
book [...] The term _cult_ is retained, however, because it captures the
historical continuity with earlier Christian and non-Christian cults and
highlights the social processes leading to an era, such as our own, in
which highly individualistic popular and other non-official religion is
both prevalent and suspect"
Optræder denne note også i jeres udgaver? Hvad mener I om den
begrundelse for ordets bibeholdelse, McGuire giver i noten?
Mikkel
Søren Bo Rødgaard Henriksen
<mik...@fabel.dk> wrote in
<40a269fd$0$3051$1472...@news.sunsite.dk>:
>Punkt 2 lægger vægt på noget, som netop ikke er kendetegnende for
>_typen_ kult, nemlig den strengt fastlagte ritus. På den måde kommer
>Søren Bo Rødgaard Henriksens forslag måske tættere på typen: fællesskab.
>Men dette ord er alt for bredt, og det siger ikke noget om, hvad der gør
>kultens fællesskab anderledes end sektens.
Når jeg tænkte på "fællesskab" alene, var det for at friholde der for
mulige negative konnonationer, men ellers er der "religiøs fællesskab"
som en mulighed?
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev:
>>Jeg har overvejet, om man kunne anvende "kultus", da det er mindre
>>"besmittet" end "kult" og ikke har samme negative konnotationer, medens
>>det samtidig denoterer noget, der ligger tæt på, hvad McGuire mener med
>>"cult" i sin typologi. [...]
>Det er jo netop blevet til et modeord og lyder poppet/ironisk uanset på
>hvilket sprog man anvender det.
Gør det?
>Orginalt byder kultur "måden at dyrke jorden på"
Jeg taler ikke om "kultur" men om "kultus". Det er to forskellige ting,
omend de er afledt af samme latinske verbum.
>>Jeg kan ikke lige komme på andre oplagte oversættelser - andre bud?
>Sædvane.
>
>Eller bare vane.
>
>Endnu bedre:
>
>Skik
Jeg synes ikke, de er helt gode. Der er (jvf. henvisningen til McGuires
typologi) tale om en betegnelse for en bestemt type religiøs gruppering
(parallelt til begreber som "kirke" og "sekt") - der går "sædvane" og
lign. næppe an.
Mikkel Møldrup-Lakjer
Søren Bo Rødgaard Henriksen <newsrea...@hotmail.com> typed:
>
> Når jeg tænkte på "fællesskab" alene, var det for at friholde der for
> mulige negative konnonationer, men ellers er der "religiøs fællesskab"
> som en mulighed?
Men er alle fire typer ikke religiøse fællesskaber?
Mikkel
Søren Bo Rødgaard Henriksen
>> Når jeg tænkte på "fællesskab" alene, var det for at friholde der for
>> mulige negative konnonationer, men ellers er der "religiøs fællesskab"
>> som en mulighed?
>
>Men er alle fire typer ikke religiøse fællesskaber?
Jo, afgjort.
Når jeg alligevel mener at det kunne være en mulig oversættelse er, at
det har en bredere og mere neutral reference end hhv. church/kirke
eller sect/sekt.
Hvad angår denomination/menighed eller gruppe(-ring) finder jeg at den
ligger tættere op mod en forestilling der rummer en højere grad af
formalisering og ritualer, end det vil kunne forventes ved et
(religiøst) fællesskab.
Harald Mossige
"Norma" <norma_...@hotmail.com> wrote in message
news:40a269c2$0$188$edfa...@dread12.news.tele.dk...
HM
Christina Puhakka Egholm
tak for debatten (som jeg ikke forsøger at afslutte hermed - tværtimod).
Det bedste har næsten været at finde ud af, at det ikke bare fordi, jeg
er gået hjernedød, at jeg har svært ved at finde en passende
oversættelse... ;-)
Jeg hælder pt. mest til (alligevel) at bruge det danske "kult" -
kombineret med en grundig definition, der tager kraftigt afstand fra
enhver form for negativ værdiladning - og en note, hvori jeg klager min
nød over oversættelsesproblemet.
Uddybende vil jeg lige fortælle, at jeg sidder med problemet i forhold
til en opgave om Scientologys etik, hvori jeg studerer deres håndtering
af intern afvigelse (PTS-begrebet, for de indforståede) og ekstern
modstand (SP-begrebet). Jeg anvender forskellige sociologiske teorier om
afvigelse og social kontrol, og "teoretikerne" benytter sig meget af
"sect/cult"-typologien. Ikke mindst i forhold til Scientologys udvikling
fra "cult" til "sect".
Christina
Poul Nielsen
"Christina Puhakka Egholm" <find.a...@andetsteds.dk> skrev i en
meddelelse news:40a24391$0$23116$ba62...@nntp05.dk.telia.net...
Jeg mener at have hørt at forskellen mellem sekt og Cult skulle være at i en
kult bor man sammen.
Peter H
> On Wed, 12 May 2004 19:11:08 +0200, "Christina Puhakka Egholm"
> <find.a...@andetsteds.dk> wrote in
> <40a25b27$0$18676$ba62...@nntp05.dk.telia.net>:
>
>> Nogen bedre forslag? ;-)
>
> Hvordan med "fællesskab"? Ikke fordi det er særlig genialt, men ikke
> desto mindre indeholder både kult og fællesskab forstillingen om et
> samligspunkt eller et fælles fokus, som bærende drivkraft.
>
Eller 'afvigende religiøsitet'?
Peter H
Ikke mindst i forhold til
> Scientologys udvikling fra "cult" til "sect".
>
Heh! Kan man blive opgraderet fra Kult til Sekt?
Ofte, når man læser faglitteratur, kan man i teksten finde et ord med et
lille tal ved. Tallet henviser til en lille tekst i kursiv nederst på siden.
Denne lille kursive tekst forklarer noget, som muligvist ellers ville blive
misforstået. Jeg bruger det meget det lille tal til mine oversættelser,
fordi teksten forbliver pæn og ren. (det der med forklaringer i lange
paranteser går simpelthen ikke i længden) *g*
Det lille tal bruges ofte i matematikken, hvor noget skal løftes i en X
potens. f.eks X^2, hvor to-tallet er meget småt og løftet op i X'ets
ansigtshøjde....
--
Søren Bo Rødgaard Henriksen
wrote in <40a2f112$0$207$edfa...@dread16.news.tele.dk>:
>Søren Bo Rødgaard Henriksen wrote:
>> Hvordan med "fællesskab"? Ikke fordi det er særlig genialt, men ikke
>> desto mindre indeholder både kult og fællesskab forstillingen om et
>> samligspunkt eller et fælles fokus, som bærende drivkraft.
>
>Eller 'afvigende religiøsitet'?
I forhold til det som Christina efterlyste er problemet med 'afvigende
religiøsitet' i og for sig det samme som ved 'kult' - de negative
konnonationer. Men samtidig er der i den forbindelse også den
omstændighed, at 'afvigende' refererer til en given normalitet eller
fællesnævner.
Peter H
> On Thu, 13 May 2004 05:48:07 +0200, "Peter H" <Info@theravada.(dk)>
> wrote in <40a2f112$0$207$edfa...@dread16.news.tele.dk>:
>
>> Søren Bo Rødgaard Henriksen wrote:
>>> Hvordan med "fællesskab"? Ikke fordi det er særlig genialt, men ikke
>>> desto mindre indeholder både kult og fællesskab forstillingen om et
>>> samligspunkt eller et fælles fokus, som bærende drivkraft.
>>
>> Eller 'afvigende religiøsitet'?
>
> I forhold til det som Christina efterlyste er problemet med 'afvigende
> religiøsitet' i og for sig det samme som ved 'kult' - de negative
> konnonationer. Men samtidig er der i den forbindelse også den
> omstændighed, at 'afvigende' refererer til en given normalitet eller
> fællesnævner.
Av - ja... så fisker vi 'afvigende' i land igen...
Det er godt nok svært at finde et ord, som ikke har en negativ ordlyd
efterhånden.
Hvad med : 'mindre ny-religiøse grupper' ?
--
Mikkel Møldrup-Lakjer
>
> Hvad med : 'mindre ny-religiøse grupper' ?
Du overser, at spørgsmålet drejer sig om en typologi med fire typer:
church-kirke
sect-sekt
denomination-menighed
cult-kult?
Ordet for "cult" på dansk skal altså både være dækkende for fænomenet og
samtidig sige noget om forskellen fra de tre andre typer.
Mindre religiøs gruppe dur ikke, da en "kult" ikke behøver være mindre
end en sekt.
Mikkel
Benedikte Brisson
meddelelse news:40a24391$0$23116$ba62...@nntp05.dk.telia.net...
> eksempelvis religionssociologen Meredith McGuires firedeling i church -
> denomination - sect - cult.)
Christina, hvad skal du bruge oversættelsen til? Er det til en faglig ting,
så kan du bare lade de engelske ord stå, evt i gåseøjne.
Da jeg i sin tid havde religionssociologi og læste McGuire, brugte vi bare
de engelske betegnelser fra bogen, netop for at præcisere, at ordene var
særlige fagudtryk, der isoleret oversat ville komme til at betyde noget helt
andet på dansk.
Venlig hilsen Dikte
Christina Puhakka Egholm
> Christina, hvad skal du bruge oversættelsen til? Er det til en faglig
ting,
> så kan du bare lade de engelske ord stå, evt i gåseøjne.
> Da jeg i sin tid havde religionssociologi og læste McGuire, brugte vi
bare
> de engelske betegnelser fra bogen, netop for at præcisere, at ordene
var
> særlige fagudtryk, der isoleret oversat ville komme til at betyde
noget helt
> andet på dansk.
Det er til en større, religionssociologisk opgave (sidste inden
specialet). Jeg har også kraftigt overvejet at gøre, som du foreslår, og
lade det engelske ord forblive og så enten kursivere det eller sætte det
i citationstegn. Det eneste, der generer mig ved det, er, at jeg skal
bruge det en del, og at jeg i forvejen kommer til at have et hav af
"fremmede" ord fra den scientologiske sprogbrug, som udsættes for samme
behandling for at undgå misforståelser.
Jeg tror, jeg må lave en prøve med først dene ene, så den anden
løsning - og så derefter vurdere, hvad der tager sig bedst ud... ;)
Christina
Christina Puhakka Egholm
> Ordet for "cult" på dansk skal altså både være dækkende for fænomenet
og
> samtidig sige noget om forskellen fra de tre andre typer.
Så præcist kan det siges! Tak, Mikkel! :-)
Christina
Benedikte Brisson
> Det er til en større, religionssociologisk opgave (sidste inden
> specialet). Jeg har også kraftigt overvejet at gøre, som du foreslår, og
> lade det engelske ord forblive og så enten kursivere det eller sætte det
> i citationstegn. Det eneste, der generer mig ved det, er, at jeg skal
> bruge det en del, og at jeg i forvejen kommer til at have et hav af
> "fremmede" ord fra den scientologiske sprogbrug, som udsættes for samme
> behandling for at undgå misforståelser.
Kunne du ikke gøre det, at du enten laver en ordliste, der en gang for alle
forklarer fagordene eller også noter ordene, første gang, de forekommer?
Måske er ordlisten mest pladsbesparende, når det kommer til stykket :-)
Venlig hilsen Dikte (som led sig gennem et semesters religionssociologi og
ventede med at gå op, til Ole R. havde forskningssemester..)
Peter H
Ja, det var godt nok præcist og klart, men det gjorde det ikke nemmere at
finde en dækkende betegnelse :o))
Mikkel Møldrup-Lakjer
Peter H <Info@theravada.(dk)> typed:
> Christina Puhakka Egholm wrote:
>> "Mikkel Møldrup-Lakjer" skrev...
>>
>>> Ordet for "cult" på dansk skal altså både være dækkende for
>>> fænomenet og samtidig sige noget om forskellen fra de tre andre
>>> typer.
>>
>> Så præcist kan det siges! Tak, Mikkel! :-)
>>
>> Christina
>
> Ja, det var godt nok præcist og klart, men det gjorde det ikke
> nemmere at finde en dækkende betegnelse :o))
Nej, jeg er godt klar over, at jeg gjorde det svært :-)
Mikkel
Peter H
Skiderik - altså... ;o)
Per Rønne
> Jeg kan ikke lige komme på andre oplagte oversættelser - andre bud?
Går engelsk »cult« ikke mere på helt abnorme religiøse og quasireligiøse
fænomener som sekter der leder til masseselvmord og så Tvind?
--
Per Erik Rønne
Christina Puhakka Egholm
> Går engelsk »cult« ikke mere på helt abnorme religiøse og
quasireligiøse
> fænomener som sekter der leder til masseselvmord og så Tvind?
Fidusen er, at den engelske "cult" i religionssociologisk sammenhæng
anvendes ganske værdineutralt og som en anden kategori end "sekt". Der
er således ikke tale om "helt abnorme religiøse fænomener", men
quasireligiøse grupper kan såmænd godt høre ind under betegnelsen
"cult". Det har at gøre med deres organisation, deres forhold til
samfundet og hvorvidt de opfatter sig selv som havende "den eneste sande
lære" (gør de det, er der tale om en sekt, og ikke en "cult").
Som du beskriver "cult" ovenfor, lyder det meget som den danske presses
brug af "kult" i kulørte overskrifter, og det er præcis de undertoner,
jeg vil væk fra i en (eventuel) oversættelse.
Christina
Rasmus Underbjerg Pinnerup
Både og. Problemet med begreberne "sekt" og "kult" er at de, særligt i
medierne og hos antikult-organisationerne, bruges med entydig negative
konnotationer - som betød de "ond/skadelig/forkert religion". Det er
imidlertid ikke ordenes eneste betydning - tidligere og fagligt bruges
de også langt mere neutralt, ganske som man på dansk kan tale om en
helgenkult, uden at man får de negative associationer. Det betyder
simpelthen blot et sæt religiøse praksisser og forestillinger knyttet
til dyrkelsen af en helgen. Det er i øvrigt nok det danske ord, der
bedst indfanger det engelske begreb "cult" i McGuires
religionssociologiske model - blot er det selvfølgelig for snævert, da
"cult" nok betegner samme art religion, men ikke behøver være knyttet
til en helgen.
Lad mig illustrere med opslag i OED:
cult, n.
[...]
2. a. A particular form or system of religious worship; esp. in
reference to its external rites and ceremonies.
1679 PENN Addr. Prot. II. App. 245 Let not every circumstantial
difference or Variety of Cult be Nick-named a new Religion. 1699
SHAFTESBURY Charac., Inq. conc. Virtue I. III. §2 In the Cult or
Worship of such a Deity. 1850 GLADSTONE Homer II. 211 While she
[Proserpine] has a cult or worship on earth, he [Aidoneus] apparently
has none. 1859 L. OLIPHANT China & Japan I. xii. 242 They are devoted
in their attentions to the objects of their culte. 1874 MAHAFFY Soc.
Life Gr. xi. 350 The cult of Aphrodite.
b. Now freq. used attrib. by writers on cultic ritual and the
archæology of primitive cults.
1901 A. J. EVANS Mycen. Tree & Pillar Cult 25 Aniconic Cult Images.
Ibid. 77 Cult Scenes relating to a Warrior God and his Consort. 1903
Folk-lore Sept. 264 The image of the patron deity, usually a simple
copy of the cult statue. Ibid. 269 Inscriptions found at various
cult-centres. 1904 Hastings's Dict. Bible V. 118/1 The female Divinity
must be represented by the female animal, in order to carry out the
mythological tale or the cult-act. 1906 D. G. HOGARTH in Proc. Brit.
Acad. 1905-6 375 Small objects dedicated in that temple, among which
are several cult-figurines of the Goddess. 1928 PEAKE & FLEURE Steppe
& Sown 104 Already in Early Minoan times the double axe had become,
not only a symbol of authority, but a cult object. a1930 D. H.
LAWRENCE Apocalypse (1931) vii. 117 Cult-lore was the wisdom of the
old races. 1950 H. L. LORIMER Homer & Monum. vi. 349 The earliest
cult-image of the goddess. 1950 Scott. Jrnl. Theol. III. 368 The rôle
of the king in the great cult-drama at the beginning of every new
year. 1957 Antiquity & Survival II. 167/1 Near it a cult mask, made of
clay, was still lying on the floor... In a further room, we discovered
a unique cult-standard..made of bronze, with a tang to fasten it to a
pole.
3. transf. Devotion or homage to a particular person or thing, now
esp. as paid by a body of professed adherents or admirers.
1711 SHAFTESBURY Charac. III. i. (1737) I. 281 Convinc'd of the
Reality of a better Self, and of the Cult or Homage which is due to
It. 1829 A. W. FONBLANQUE England Under 7 Admin. (1837) I. 238 These
cults are generally to be found in the same house. 1879 Q. Rev. Apr.
368 The cult of beauty as the most vivid image of Truth. 1889 John
Bull 2 Mar. 141/2 An evidence of the decay of the Wordsworth cult.
OED har slet ikke den moderne, negative betydning med. Cambrige Advanced
Learner's Dictionary siger det derimod kort og koncist:
(fra <http://dictionary.cambridge.org/define.asp?key=18874&dict=CALD>)
cult (RELIGION)
noun [C]
1 a religious group, often living together, whose beliefs are
considered extreme or strange by many people:
Their son ran away from home and joined a religious cult.
2 a particular system of religious belief:
the Hindu cult of Shiva
Mere baggrund er at finde på <http://en.wikipedia.org/wiki/Cult>.
Mikkel Møldrup-Lakjer
> medierne og hos antikult-organisationerne, bruges med entydig negative
> konnotationer - som betød de "ond/skadelig/forkert religion". Det er
> imidlertid ikke ordenes eneste betydning - tidligere og fagligt bruges
> de også langt mere neutralt, ganske som man på dansk kan tale om en
> helgenkult, uden at man får de negative associationer. Det betyder
> simpelthen blot et sæt religiøse praksisser og forestillinger knyttet
> til dyrkelsen af en helgen. Det er i øvrigt nok det danske ord, der
> bedst indfanger det engelske begreb "cult" i McGuires
> religionssociologiske model - blot er det selvfølgelig for snævert, da
> "cult" nok betegner samme art religion, men ikke behøver være knyttet
> til en helgen.
Som jeg skrev tidligere bed jeg mærke i, at McGuire har gjort sig de
samme overvejelser om "cult"'s negative konnotationer på engelsk og så
har valgt at bruge ordet alligevel.
Så hvis man godtager brugen af ordet på engelsk, kan jeg ikke se nogen
grund til ikke også at bruge det på dansk.
Mikkel
Per Rønne
> denomination-menighed
»Menighed« hedder altså på engelsk »congregation«.
Slås op i Kjærulf-Nielsen fås:
denomination [dinåmi´neishøn] sb.
1. benævnelse; navn; betegnelse
2. kategori; klasse; gruppe
3. (eccl.) religiøs gruppe; trosretning (fx a meeting for all sects
and denominations)
4. [tals] benævnelse
5. (econ.) pålydende (fx the denomination of a bank note, of a
stamp);
møntsort; værdienhed, værdibetegnelse
• the denomination(s) of the shares aktiernes størrelse;
bonds in denominations of £200 obligationer i stykker på £200;
large denominations (also:) store pengesedler
===
Og i Oxford English Dictionary kan man se følgende:
1. The action of naming from or after something; giving a name to,
calling by a name.
†b. A mentioning or specifying by name. Obs.
2. A characteristic or qualifying name given to a thing or class of
things; that which anything is called; an appellation, designation,
title.
†b. (See quot.) Obs.
3. Arith. A class of one kind of unit in any system of numbers,
measures, weights, money, etc., distinguished by a specific name.
4. A class, sort, or kind (of things or persons) distinguished or
distinguishable by a specific name.
5. A collection of individuals classed together under the same name;
now almost always spec. a religious sect or body having a common faith
and organization, and designated by a distinctive name.
===
--
Per Erik Rønne
Mikkel Møldrup-Lakjer
Per Rønne <sp...@husumtoften.invalid> typed:
> Mikkel Møldrup-Lakjer <mik...@fabel.dk> wrote:
>
>> denomination-menighed
>
> »Menighed« hedder altså på engelsk »congregation«.
Jeg mener, at typen denomination plejer at blive kaldt menighed på
dansk. Men det kan være, jeg tager fejl?
Mikkel
Per Rønne
> >> denomination-menighed
Ikke ifølge Kjærulf-Nielsen, den bedste engelsk-danske ordbog der
findes. Og ikke i følge min opfattelse. Men jeg har heller ikke religion
som fag, kun engelsk som /bifag/.
--
Per Erik Rønne
Mikkel Møldrup-Lakjer
Per Rønne <sp...@husumtoften.invalid> typed:
> Mikkel Møldrup-Lakjer <mik...@fabel.dk> wrote:
>
>> In news:1gdruu3.1rz0slpwdwri9N%sp...@husumtoften.invalid,
>> Per Rønne <sp...@husumtoften.invalid> typed:
>>> Mikkel Møldrup-Lakjer <mik...@fabel.dk> wrote:
>
>>>> denomination-menighed
>
>>> »Menighed« hedder altså på engelsk »congregation«.
>
>> Jeg mener, at typen denomination plejer at blive kaldt menighed på
>> dansk. Men det kan være, jeg tager fejl?
>
> Ikke ifølge Kjærulf-Nielsen, den bedste engelsk-danske ordbog der
> findes. Og ikke i følge min opfattelse. Men jeg har heller ikke
> religion som fag, kun engelsk som /bifag/.
Her drejer det sig om at finde en dansk betegnelse, der svarer til den
type, der på engelsk kaldes denomination. Ikke om at finde et dansk ord,
som ville svare til congregation, hvis man oversatte den anden vej.
Menighed forekommer mig at være et godt ord for det, som typen
denomination dækker.
Mikkel
Lars Erik Bryld
> Her drejer det sig om at finde en dansk betegnelse, der svarer til
> den type, der på engelsk kaldes denomination. Ikke om at finde et
> dansk ord, som ville svare til congregation, hvis man oversatte den
> anden vej.
Ifølge emnelinien var det nu "cult" det drejede sig om, men jeg ved
godt hvad du mener ;o)
> Menighed forekommer mig at være et godt ord for det, som typen
> denomination dækker.
Uenig - efter McGuires definition handler denomition det om en
pluralistisk legitimeret bevægelse i et positivt spændingsforhold til
det omgivende samfund, så jeg ville foreslå "religiøst samfund" eller
"kirkesamfund" (til forskel fra den EneSandeKirkeTM).
--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld
Per Rønne
> Menighed forekommer mig at være et godt ord for det, som typen
> denomination dækker.
Måske skal vi så lige afklare hvad du mener »menighed« dækker over. For
mig dækker det over et enkelt sogn; de danske baptister udgør således
ikke én menighed, men et trossamfund, en »denomination«.
Når jeg har set ordet »denomination« nævnt i engelsksprogede tekster, så
har det eksempelvis drejet sig om hvad folk fra disse »denominations«
mente om obligatorisk skolegang [i England indført så sent som i 1948,
og da kun med fem år]. Tilhængerne af disse »denominations« kaldes her
typisk for »dissenters«, og der tænkes altså på mindre trossamfund som
metodister, baptister etc.
--
Per Erik Rønne
Mikkel Møldrup-Lakjer
Lars Erik Bryld <lars...@dadlnet.invalid> typed:
>
> Uenig - efter McGuires definition handler denomition det om en
> pluralistisk legitimeret bevægelse i et positivt spændingsforhold til
> det omgivende samfund, så jeg ville foreslå "religiøst samfund" eller
> "kirkesamfund" (til forskel fra den EneSandeKirkeTM).
Det forslag er måske ikke så dumt. Det vil jeg overveje.
Mikkel
Lars Erik Bryld
> Hvordan ville I bedst oversætte det engelske "cult" til dansk? (Jf.
> eksempelvis religionssociologen Meredith McGuires firedeling i
> church - denomination - sect - cult.)
Eftersom McGuire anerkender at der er tale om en religiøs gruppering
med en vis grad af modsætningsforhold til det omgivende samfund (omend
ikke i samme grad som en sekt), så kan ordet godt tåle at rumme en vis
negativ værdiladning, selv når det skal bruges af kolde lidenskabsløse
religionssociologer. Hvis man alligevel ikke vover ordet kult pga alle
bibetydningerne (Ricky Horror, Satanisme etc.), så ville jeg foreslå
"modreligion" for at få spændingsforholdet til det omgivende samfund
ind i betegnelsen. En anden mulighed er måske at indlåne et ord fra
politisk sprogbrug og tale om en religiøs fraktion eller faktion.
Per Rønne
> Scripsit Christina Puhakka Egholm:
>
> > Hvordan ville I bedst oversætte det engelske "cult" til dansk? (Jf.
> > eksempelvis religionssociologen Meredith McGuires firedeling i
> > church - denomination - sect - cult.)
>
> Eftersom McGuire anerkender at der er tale om en religiøs gruppering
> med en vis grad af modsætningsforhold til det omgivende samfund (omend
> ikke i samme grad som en sekt),
I min ordbog har en kult nu et større modsætningsforhod til det
omgivende samfund end en sekt.
Men naturligvis ikke når man taler om Athene-kulten på Perikles' tid ...
--
Per Erik Rønne
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>I min ordbog har en kult nu et større modsætningsforhod til det
>omgivende samfund end en sekt.
Og det er netop et af problemerne med at bruge "kult" som oversættelse
af McGuires "cult", uagtet at der findes lignende problemer med det
engelske ord.
>Men naturligvis ikke når man taler om Athene-kulten på Perikles' tid ...
Og denne betydning lægger væsentligt nærmere, hvad McGuire mener med sit
"cult". Lad mig citere:
"Further qualifications were added by Howard Becker (1932), who
developed the category *cult*. The cult is characteristically a loose
association of persons with a private, eclectic religiosity. The
concept of cult is very useful sociologically because it describes the
form of social organization of much popular (nonofficial) religion.
Historically many cults arose from the popular beliefs about
particular local holy person and places. For example, St. Nectarios of
Greece, a bishop on the island of Aighina, was widely recognized as a
holy man even before his death in 1920. After his death, his
veneration gradually became nationwide and numerous miracles were
attributed to him. By the end of the twentieth century, his icons
could be found in houses, hospitals, cars, and buses throughout the
country, and his shrine on Aighina had become the pilgrimage site for
hundreds of thousands of devotees. Widespread public and private
devotion to this saint preceded his canonization by the Orthodox
Patricarchate in 1961."
Og dertil:
"Since the 1960s, the use of the concept /cult/ has been confused by
the media's pejorative misapplication of the term to all unfamiliar
religious movements. In sociological terms, most of these movements
are more accurately characterized as sects, but the concept of /cult/
has become a negative label for religious associations considered
deviant by the larger society (and by the highly sectarian anticult
movement).¹ The sociological concept of cult is, by contrast, neutral,
merely describing characteristics of organization and individual
orientation of members.
[...]
¹. Because of this pejorative distortion of the concept, I seriously
considered substituting another term in this edition of the book
(see Richardson, 1993a). The term /cult/ is retained, however,
because it captures the historical continuity with early Christian
and non-Christian cults and highlights the social processes leading
to an era such as our own, in which highly individualistic popular
and other nonofficial religion is both prevalent and suspect."
McGuire, Meredith, /Religion: The Social Context/, Wadsworth 1997
Per Rønne
> sp...@husumtoften.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
>
> >I min ordbog har en kult nu et større modsætningsforhod til det
> >omgivende samfund end en sekt.
>
> Og det er netop et af problemerne med at bruge "kult" som oversættelse
> af McGuires "cult", uagtet at der findes lignende problemer med det
> engelske ord.
Faktisk tror jeg at denne betydning af ordet »kult« er kommet fra netop
engelsk.
--
Per Erik Rønne
Peter Knutsen
Søren Bo Rødgaard Henriksen wrote:
> Hvordan med "fællesskab"? Ikke fordi det er særlig genialt, men ikke
> desto mindre indeholder både kult og fællesskab forstillingen om et
> samligspunkt eller et fælles fokus, som bærende drivkraft.
Til gengæld har det endnu flere positive "konnonationer" end
"kult" har negative "konnonatiner".
--
Peter Knutsen
ThomasB
> Hvordan ville I bedst oversætte det engelske "cult" til dansk? (Jf.
> eksempelvis religionssociologen Meredith McGuires firedeling i church -
> denomination - sect - cult.)
Hvad med "dyrkelse"..?
Peter Ole Kvint
>Hvordan ville I bedst oversætte det engelske "cult" til dansk? (Jf.
>eksempelvis religionssociologen Meredith McGuires firedeling i church -
>denomination - sect - cult.)
>
>Christina
>
>
>
Det kommer an på sammenhængen
da engelsk bruges af så mange,
med så meget lokal præg.
Ordbogen siger:
kultus; kult; dyrkelse;
• cult of personality persondyrkelse
Men i nogen sammenhængen betyder det menighed.
i andre tilfælde sekt. Tilbedelse.
Karen Woer
"Christina Puhakka Egholm" <find.a...@andetsteds.dk> skrev i en
meddelelse news:40a24391$0$23116$ba62...@nntp05.dk.telia.net...