Jehovas vidner
Anders Houmark
Kom lige til at tænke lidt over Jehovas Vidner her efter en anden post jeg
lige læste..
Kan nogen oplyse mig, om der i håndbogen over deres religion står at de skal
rende og banke på, på forskellige menneskers døre og irritere dem?
--
Mvh Anders Houmark
www.AndersH.dk
Sidst opdateret: 29 september
vagn torup & rikke bachmann
"Anders Houmark" <alf...@mobFJERNDETTEilixnet.dk> skrev i en meddelelse
news:x1Jn9.74888$Qk5.3...@news010.worldonline.dk...
det gælder deres missionærer.
Genen er vel næppe så stor. Søndagsavisen, lokalsprøjterne, reklamerbude,
diverse prislister fra pizzeriaer og flabede unger er da langt oftere gæster
på dørklokken. Og også her kan man slå dørklokken fra eller lade være med at
svare, hvis man ikke venter gæster, varer mv.
vagn
Børge Højlund Jensen
"vagn torup & rikke bachmann" <vagn...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:0mJn9.168$UK5....@news.get2net.dk...
>
> "Anders Houmark" <alf...@mobFJERNDETTEilixnet.dk> skrev i en meddelelse
> news:x1Jn9.74888$Qk5.3...@news010.worldonline.dk...
Jeg har en lille rund dør spion jeg ser altid efter hvem der ringer på.
Så undgår jeg de fleste Jehovas Vidner.
Men som Kristen er der også en fantastisk mulighed for at rede dem ud af
deres vlifarelse og over til friheden i Jesus, når de ringer på din dør ,
invitere dem ind og fortæl Jehovas Vidner om Jesus og friheden i at tro på
den levende Gud.
--
Med kærlig hilsen fra Børge Højlund Jensen.
Se ind på min hjemmeside.
http://www.nydheder.subnet.dk/
eller se ind på.
http://www.davidhogan.dk/ David Holagan
http://www.evangelist.dk/ Evangelist
http://www.kbc.dk/ KBC
---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.394 / Virus Database: 224 - Release Date: 03-10-2002
Corax
"Anders Houmark" <alf...@mobFJERNDETTEilixnet.dk> wrote in message
news:x1Jn9.74888$Qk5.3...@news010.worldonline.dk...
> Hej
> Kom lige til at tænke lidt over Jehovas Vidner her efter en anden post jeg
> lige læste..
> Kan nogen oplyse mig, om der i håndbogen over deres religion står at de
skal
> rende og banke på, på forskellige menneskers døre og irritere dem?
Hvis de reelt tror på, hvad de siger, nemlig at alle andre end deres egen
gruppe er fordømt til helvede, så kan det vel opfattes som en medmenneskelig
pligt, at prøve at redde os andre. Hvad er 10 minutters snak i forhold til
en uendelig tid i helvede? Og der er jo nok af steder i bibelen, hvor der
tales om at gå ud og omvende folk.
Hvis bare man undlader at diskutere med dem, og siger, at de skal notere, at
de ikke skal besøge en, en anden gang, så er min erfaring, at de normalt
overholder det. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet, af få besøg af
misionære fra den samme kirke mere end en gang.
- Corax
Peter Westh
news:x1Jn9.74888$Qk5.3...@news010.worldonline.dk...
> Kom lige til at tænke lidt over Jehovas Vidner her efter en anden post jeg
> lige læste..
> Kan nogen oplyse mig, om der i håndbogen over deres religion står at de
skal
> rende og banke på, på forskellige menneskers døre og irritere dem?
De har en pligt, ikke til at omvende andre, men til at give dem muligheden
for at omvende sig - de har en pligt til at sprede evangeliet.
Hvis du studerer dem lidt nærmere vil du måske kunne se, at de ofte faktisk
er langt mere ubehageligt for dem, end det er for dig. Pæne, borgerlige
koner står lørdag formiddag på Nørrebrogade og missionerer, og de nyder det
absolut ikke. De ofrer sig i sagens tjeneste. Det må man da tage hatten af
for.
/P
Martin Moller Pedersen
>Hej
>Kom lige til at tænke lidt over Jehovas Vidner her efter en anden post jeg
>lige læste..
>Kan nogen oplyse mig, om der i håndbogen over deres religion står at de skal
>rende og banke på, på forskellige menneskers døre og irritere dem?
Det staar vel i Biblen, at man skal gaa ud og goere alle folkeslag til
Guds disiple.
Andre kristne overholder heller ikke det bud fra Gud.
/Martin
Søren Bo Rødgaard Henriksen
<alf...@mobFJERNDETTEilixnet.dk> wrote:
>Hej
>Kom lige til at tænke lidt over Jehovas Vidner her efter en anden post jeg
>lige læste..
>Kan nogen oplyse mig, om der i håndbogen over deres religion står at de skal
>rende og banke på, på forskellige menneskers døre og irritere dem?
Det at Jehovas Vidner opsøger mennesker privat eller på gaden er et af
de helt centrale elementer i deres selvforståelse og tolkning af det
Nye Testamente.
For Jehovas Vidner er deres forkyndelse livsvigtig. For det første
fordi, de i følge deres tolkning af Bibelen og den måde de lever deres
tro på, er det eneste sande trossamfund der har Guds godkendelse, og
den dag dommedag kommer vil de kun være Jehovas Vidner og de mennesker
der er på vej til at blive det, der kan gøre sig håb om frelsen. For
det andet, hvis et Jehovas Vidne ikke forkynder sin tro pådrager det
sig blodskyld og vil derfor ikke blive frelst.
Et af de argumenter som Jehovas Vidner ofte fremfører er, at deres
navn i sig selv er et vidnesbyrd om, hvem og hvad de er: Mennesker der
vidner/fortæller om Jehova, og den dag de ikke længere forkynder om
Jehova er de ophørt med at være Jehovas Vidner.
Med venlig hilsen
Søren Bo Rødgaard Henriksen
K-C
"Martin Moller Pedersen" <tu...@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
news:anp19p$s0a$1...@news.net.uni-c.dk...
Er Jehovas Vidner kristne?
K-C
Martin Moller Pedersen
>Er Jehovas Vidner kristne?
Ja, da. I mine oejne ennda mere kristne end Den danske Folkekirke, som ikke
tager hele Biblen for Guds ord.
/Martin
Peter Westh
news:3da05bda$0$96778$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Absolut, ja.
/P
K-C
"Peter Westh" <pwe...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:Ac_n9.78274$Qk5.3...@news010.worldonline.dk...
> "K-C" <k-...@sol.dk> skrev i en meddelelse
> news:3da05bda$0$96778$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> >
> >
>
> Absolut, ja.
>
> /P
Er der almindelig enighed om dette?
K-C
Knut Klaveness Heidelberg
Nei, ikke hvis de defineres ut fra tradisjonelle konfesjonelle
betingelser. Men konfesjonskunnskapen blir fra en historisk
betraktning (og delvis teologisk) ufullstendig om ikke også JV får bli
med i oversikter som rommer kristne kirkesamfunn. Derfor nevnes de
gjerne i denne sammenheng, men da i egne kapitler som tar for seg
trossamfunn i kristenhetens grenseland. Det er mer et spørsmål om
hvordan JV plasseres i et gitt og allment klassifikasjonssystem enn et
spørsmål om kristen i tradisjonell forstand eller ikke.
mvh Knut
Corax
"K-C" <k-...@sol.dk> wrote in message
news:3da0721e$0$69022$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Det kommer an på, fra hvilken vinkel man ser spørgsmålet.
Religionsvidenskabsfolk vil almindeligvis svarer ja, men der findes
selvfølgelig kristne grupper, der er religiøse årsager siger nej.
- Corax
vagn torup & rikke bachmann
bekendt er mange forskellige opfattelser af denne lære ændrer ikke noget.
Lutheranere er de ikke da de fx. ikke bekender sig til treenighedslæren, men
hverken Luther eller folkekirken har monopol på kristendommen - heller ikke
paven selv om han måske gerne ville.
vagn
Børge Højlund Jensen
>
> "Peter Westh" <pwe...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:Ac_n9.78274$Qk5.3...@news010.worldonline.dk...
> > "K-C" <k-...@sol.dk> skrev i en meddelelse
> > news:3da05bda$0$96778$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Andre kristne overholder heller ikke det bud fra Gud.
> >
> > /Martin
>
> Er Jehovas Vidner kristne?
>
> K-C
>
>
Tror de på at Jesus døde for deres synders skyld , tror de på en treenig
Gud.
Tror de på Helligånden, tror de på nådegaverne, anerkender de andre
evangeliske tros samfund som værnede kristne brødre?
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>"K-C" <k-...@sol.dk> skrev:
>>Er der almindelig enighed om dette?
>Det burde der være, da de bekender sig til kristus og hans lære.
Der er meget, som burde være, men som ikke er. Jehovas Vidners stilling som
kristen gruppering er kontroversiel, da en del af de traditionelle kristne
trossamfund vægrer sig for at tildele denne "hædersbevisning" til en så obskur
og obsternasig lille opkomling. Hos de mindre konfessionelt prægede skribenter
vil man dog som regel se Jehovas Vidner inkluderet som en kristen bevægelse.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Cedant arma togae, concedat laurea laudi!"
Knut Klaveness Heidelberg
Mener du at det ikke er vanlig i konfesjonskunnskapen å benytte seg av
en klassifikasjon der JV faller utenfor, men allikevel befinner seg i
en slags gråsone?
mvh Knut
Corax
"Knut Klaveness Heidelberg" <khei...@online.no> wrote in message
news:1sk2qukoompkboic9...@4ax.com...
Det lyder rimligt, at selv om en grupper afviser at JV er en kristen gruppe,
så må de vel stadig opfatte dem som en form for afviger- eller
kætterkristendom, hvilket vel placerer dem i en gråzone.
- Corax
Knut Klaveness Heidelberg
<ccc4...@vip.cybercity.nospam.dk> wrote:
>
>Det lyder rimligt, at selv om en grupper afviser at JV er en kristen gruppe,
>så må de vel stadig opfatte dem som en form for afviger- eller
>kætterkristendom, hvilket vel placerer dem i en gråzone.
Jeg synes du fokuserer feilaktig på uttrykk som "kristen gruppe" og
"kjetter". Et slikt fokus marginaliserer konfesjonskunnskapen som fag
og ser bort fra det opplagte faktum at også ikke-kristne kan arbeide
med konfesjonskunnskap og komme til samme resultat vdr JV som
konfesjonskunnskapen vanligvis gjør.
Det vi kan være enige om er at konfesjonskunnskap er et teologisk fag
som behandler alle av kristenhetens trossamfunn - og selvsagt derfor
også JV. Det er altså ikke snakk om en kristen gruppering som gjør noe
spesielt, men om et teologisk fags måte å systematisere kristenheten
på. Tidligere var konfesjonskunnskapen først og fremst opptatt av
trossamfunnenes symbolikk (altså trosinnhold) og definerte deres
plassering innenfor eller utenfor kristenhenten i lys av symbolene. Og
det er fortsatt en viktig del av systematikken, men idag alene
uholdbar. Derfor er det slik at etter Algermissen (en kjent katolsk
ekspert på konfesjonskunnskap) inkluderes nå også forskjellige andre
sider av trossamfunnene, som f.eks. gudstjenestelivet bare for å nevne
Algermissens kjepphest. Så ut fra slike mer omfattende
betrakningsmåter inkluderer konfesjonskunnskapen JV som en soleklar
del av kristenheten. Det skulle bare mangle.
Men konfesjonskunnskapen går også inn i et sammenlignende studium, og
sammenligner JV opp mot andre kirker (og sekter mot kirker og sekter
mot sekter og kirker mot kirker osv). Så komparativt ender
konfesjonskunnskapen opp med den konklusjon at JV har svært lite til
felles med det som den klart og tydelig definere som kristen kirke.
Konklusjonen blir da at JV ikke er en kristen kirke, men allikevel del
av kristenheten.
Dette har ikke noe med kristne grupperinger som avviser JV å gjøre.
Dette har med et teologisk fag og dets metodikk å gjøre. Jeg kjenner
ikke til hvordan religionshistorikerne forholder seg til
konfesjonskunnskapens metoder, men det kunne jo vært artig å høre.
mvh Knut
Asbjørn Dyrendal
Knut Klaveness Heidelberg <khei...@online.no> wrote:
> On Mon, 7 Oct 2002 12:01:37 +0200, "Corax"
> <ccc4...@vip.cybercity.nospam.dk> wrote:
<snip>
> Dette har ikke noe med kristne grupperinger som avviser JV å gjøre.
> Dette har med et teologisk fag og dets metodikk å gjøre. Jeg kjenner
> ikke til hvordan religionshistorikerne forholder seg til
> konfesjonskunnskapens metoder, men det kunne jo vært artig å høre.
Det du presenterte over (Algermissen) så helt OK ut for meg, men så har
jeg vanskelig for å bry meg noe videre.
Er dét forresten "konfesjonskunnskapens metoder" og begrunnelser for
klassifisering? (høyere/lavere grad av samsvar med en "norm"/prototyp
langs en rekke linjer knyttet til religionsbegrepet)
mvh,
Asbjørn
Knut Klaveness Heidelberg
<asbjorn....@hf.ntnu.no> wrote:
>Det du presenterte over (Algermissen) så helt OK ut for meg, men så har
>jeg vanskelig for å bry meg noe videre.
Du tenker på den komparative siden ved konfesjonskunnskapen?
>Er dét forresten "konfesjonskunnskapens metoder" og begrunnelser for
>klassifisering? (høyere/lavere grad av samsvar med en "norm"/prototyp
>langs en rekke linjer knyttet til religionsbegrepet)
Konfesjonskunnskapen er et fag som har to mål. Det ene ligger nær opp
til religionsfag forøvrig der det tas ibruk forskjellige metoder for å
gi en best mulig beskrivelse av de enkelte trossamfunn, dvs. i det
minste en beskrivelse som trossamfunnenes medlemmer også gjenkjenner
og kan akseptere. I så måte kan vi idag snakke om en fenomenologisk
inspirert begrunnelse. Men det andre målet er å sammenligne
trossamfunnene i den hensikt å kunne si noe om deres kristne innbyrdes
ståsted generelt. Det er mitt inntrykk at ønsket er å unngå en
teologisk polemikk, men det er vel ikke til å komme forbi at en
apologetisk nerve skinner gjennom her og der. Et eksempel på dette kan
lett komme fram hvis du sammenligner f.eks. Mollands og Wisløffs
konfesjonskunnskaper. De gir begge gode beskrivelser av forskjellige
trossamfunn innenfor den såkalte kristenhet, men Wisløff har lettere
for å understreke froskjeller fra evangelisk-luthersk ståsted.
Ellers merker jeg meg at det innen for konfesjonskunnskapen blir mer
og mer vanlig å hoppe over den komparative presentasjonsformen og
heller invitere representanter for de forskjellige trossamfunnene til
selv å gi en presentasjon. Kanskje holdes apologikken noe skult? Jeg
vet ikke, for så nøye har jeg ikke gått inn i faget. (Skjønt det er
symptomatisk at da jeg jobbet i Den norsk kirke leste jeg
konfesjonsfremstillinger som var skrevet av forskjellige
representanter for forskjellige trossamfunn, automatisk i lys av egen
kirketilhørighet - muligens fordi spørsmålet stadig var å plassere
andre samfunn i forhold til eget samfunn.)
mvh Knut
Asbjørn Dyrendal
Knut Klaveness Heidelberg <khei...@online.no> wrote:
> On Mon, 07 Oct 2002 13:41:43 +0200, Asbjørn Dyrendal
> <asbjorn....@hf.ntnu.no> wrote:
>
>
> >Det du presenterte over (Algermissen) så helt OK ut for meg, men så har
> >jeg vanskelig for å bry meg noe videre.
>
> Du tenker på den komparative siden ved konfesjonskunnskapen?
Det så greit ut, men jeg kjedes over temaet som annet enn historisk
sosiologi, og har derfor vanskelig for tenke videre fornuftig rundt det.
mvh,
Asbjørn
Asbjørn Dyrendal
Knut Klaveness Heidelberg <khei...@online.no> wrote:
> On Mon, 07 Oct 2002 14:30:23 +0200, Asbjørn Dyrendal
> <asbjorn....@hf.ntnu.no> wrote:
>
> >Det så greit ut, men jeg kjedes over temaet som annet enn historisk
> >sosiologi, og har derfor vanskelig for tenke videre fornuftig rundt det.
>
> Da så.
>
> For å spørre om noe helt annet: Hvilke hovedfagstilbud gir instituttet
> "ditt" nå om dagen?
Kommer an på om du mener undervisning eller hovedoppgaver.
På KRL-siden: Primært emner i bibelfag og systematisk teologi. I tillegg
har vi visstnok noen studenter som har teoretiske eller empiriske emner
i tilknytning til kunnskapssosiologi og religion.
På RVI-siden starter vi først med Mastergrad neste høst, da først og
fremst innen samtidig vestlig og midtøsten. Men ikke noe
undervisningstilbud annet enn teori og metode. £*@##$¤-reformen gjør at
vi ikke har ressurser til å gi faglig fordypning annet enn som
selvstudium utover mellomfagsnivå.
mvh,
Asbjørn
Knut Klaveness Heidelberg
<asbjorn....@hf.ntnu.no> wrote:
>Det så greit ut, men jeg kjedes over temaet som annet enn historisk
>sosiologi, og har derfor vanskelig for tenke videre fornuftig rundt det.
Da så.
For å spørre om noe helt annet: Hvilke hovedfagstilbud gir instituttet
"ditt" nå om dagen?
mvh Knut
Knut Klaveness Heidelberg
<asbjorn....@hf.ntnu.no> wrote:
>Kommer an på om du mener undervisning eller hovedoppgaver.
>
>På KRL-siden: Primært emner i bibelfag og systematisk teologi. I tillegg
>har vi visstnok noen studenter som har teoretiske eller empiriske emner
>i tilknytning til kunnskapssosiologi og religion.
>
>På RVI-siden starter vi først med Mastergrad neste høst, da først og
>fremst innen samtidig vestlig og midtøsten. Men ikke noe
>undervisningstilbud annet enn teori og metode. £*@##$¤-reformen gjør at
>vi ikke har ressurser til å gi faglig fordypning annet enn som
>selvstudium utover mellomfagsnivå.
RVI høres spennende, men jeg er så avdanket at jeg ikke har fått med
meg hva dette nye masterstudiet egentlig går ut på. Har hørt at det er
innført både her og der og skal være så bra som bare det. Jeg vet
ikke. Jeg går og funderer på om jeg skal begå et hovedfag i
religionshistorie så snart jeg har fått ferdig noe studier i England
om et par tre år. Det kunne jo vært greit å smålese litt og jobbe litt
forsiktig med hovedfag. Tror du det lar seg gjøre å få avtalt et
hovedfagsstudium som går over en fire års periode - eller kanskje fem
- sånn for oss som har mange ting å gjøre på en gang?
mvh Knut
Asbjørn Dyrendal
Knut Klaveness Heidelberg <khei...@online.no> wrote:
> On Mon, 07 Oct 2002 14:42:53 +0200, Asbjørn Dyrendal
> <asbjorn....@hf.ntnu.no> wrote:
>
> >Kommer an på om du mener undervisning eller hovedoppgaver.
> >
> >På KRL-siden: Primært emner i bibelfag og systematisk teologi. I tillegg
> >har vi visstnok noen studenter som har teoretiske eller empiriske emner
> >i tilknytning til kunnskapssosiologi og religion.
> >
> >På RVI-siden starter vi først med Mastergrad neste høst, da først og
> >fremst innen samtidig vestlig og midtøsten. Men ikke noe
> >undervisningstilbud annet enn teori og metode. £*@##$¤-reformen gjør at
> >vi ikke har ressurser til å gi faglig fordypning annet enn som
> >selvstudium utover mellomfagsnivå.
>
> RVI høres spennende, men jeg er så avdanket at jeg ikke har fått med
> meg hva dette nye masterstudiet egentlig går ut på.
Det er under konstruksjon, og er bare mer strukturert enn det gamle
hovedfaget. Det er bachelorgraden endringene er størst i.
Har hørt at det er
> innført både her og der og skal være så bra som bare det. Jeg vet
> ikke. Jeg går og funderer på om jeg skal begå et hovedfag i
> religionshistorie så snart jeg har fått ferdig noe studier i England
> om et par tre år. Det kunne jo vært greit å smålese litt og jobbe litt
> forsiktig med hovedfag. Tror du det lar seg gjøre å få avtalt et
> hovedfagsstudium som går over en fire års periode - eller kanskje fem
> - sånn for oss som har mange ting å gjøre på en gang?
Det skal åpnes for studieavtaler med fastsatt studieandel (100%, 50%
osv.), så det bør ikke være noe problem.
mvh,
Asbjørn
Knut Klaveness Heidelberg
Ah, det hørtes bra ut. Jeg får ta en telefon til instituttet og se hva
som kommer ut av den. Takk for hjelpen så langt.
mvh Knut
Corax
> On Mon, 7 Oct 2002 12:01:37 +0200, "Corax"
> <ccc4...@vip.cybercity.nospam.dk> wrote:
>
> >
> >Det lyder rimligt, at selv om en grupper afviser at JV er en kristen
gruppe,
> >så må de vel stadig opfatte dem som en form for afviger- eller
> >kætterkristendom, hvilket vel placerer dem i en gråzone.
>
> Jeg synes du fokuserer feilaktig på uttrykk som "kristen gruppe" og
> "kjetter". Et slikt fokus marginaliserer konfesjonskunnskapen som fag
> og ser bort fra det opplagte faktum at også ikke-kristne kan arbeide
> med konfesjonskunnskap og komme til samme resultat vdr JV som
> konfesjonskunnskapen vanligvis gjør.
Ah, jeg tror, at noget af problemet er, at jeg faktisk var usikker på hvad
du mente med "konfesjonskunnskap". Min kommentar gik jo kun på kristne
grupper og religionsvidenskab. Jeg vidste ikke, at det var et teologisk fag,
du talte om. Men hvis I anser JV som en gråzone gruppe, så kan det vel
stadig ses som afvigerkristendom, eller hvad?
[...]
> Dette har ikke noe med kristne grupperinger som avviser JV å gjøre.
> Dette har med et teologisk fag og dets metodikk å gjøre. Jeg kjenner
> ikke til hvordan religionshistorikerne forholder seg til
> konfesjonskunnskapens metoder, men det kunne jo vært artig å høre.
Jeg er desværre ikke i stand til at lave en sammenligning af
konfesjonskunnskapens og religionsvidenskabens metoder, bl.a. fordi jeg ikke
ved hvordan konfesjonskunnskapen arbejder. Jeg kender lidt til danske
teologers arbejde med andre religioner, og det er ikke umiddelbart faldet
heldigt ud.
- Corax
Knut Klaveness Heidelberg
<ccc4...@vip.cybercity.nospam.dk> wrote:
>Ah, jeg tror, at noget af problemet er, at jeg faktisk var usikker på hvad
>du mente med "konfesjonskunnskap". Min kommentar gik jo kun på kristne
>grupper og religionsvidenskab. Jeg vidste ikke, at det var et teologisk fag,
>du talte om. Men hvis I anser JV som en gråzone gruppe, så kan det vel
>stadig ses som afvigerkristendom, eller hvad?
Avvikerkristendom er nok et for sammensatt ord å bruke, men det går an
å si at JVs kristendomsforståelse avviker vesentlig fra det som regnes
som overlevering av troen opp gjennom et par tusen år.
>
>[...]
>
>> Dette har ikke noe med kristne grupperinger som avviser JV å gjøre.
>> Dette har med et teologisk fag og dets metodikk å gjøre. Jeg kjenner
>> ikke til hvordan religionshistorikerne forholder seg til
>> konfesjonskunnskapens metoder, men det kunne jo vært artig å høre.
>
>Jeg er desværre ikke i stand til at lave en sammenligning af
>konfesjonskunnskapens og religionsvidenskabens metoder, bl.a. fordi jeg ikke
>ved hvordan konfesjonskunnskapen arbejder. Jeg kender lidt til danske
>teologers arbejde med andre religioner, og det er ikke umiddelbart faldet
>heldigt ud.
;-))
mvh Knut
Jens Bruun
news:anokh4$9jp$1...@sunsite.dk
> Men som Kristen er der også en fantastisk mulighed for at rede dem ud
> af deres vlifarelse og over til friheden i Jesus, når de ringer på
> din dør , invitere dem ind og fortæl Jehovas Vidner om Jesus og
> friheden i at tro på den levende Gud.
Det har du ikke så meget succes med, vel?
--
-Jens B.
Alexander
news:x1Jn9.74888$Qk5.3...@news010.worldonline.dk:
> Hej
> Kom lige til at tænke lidt over Jehovas Vidner her efter en anden post
> jeg lige læste..
> Kan nogen oplyse mig, om der i håndbogen over deres religion står at
> de skal rende og banke på, på forskellige menneskers døre og irritere
> dem?
>
>
> --
> Mvh Anders Houmark
> www.AndersH.dk
> Sidst opdateret: 29 september
>
>
Nu tror jeg ikke, at det er deres hensigt at irritere folk. Rent faktisk
tror jeg, at grunden til, at det irriterer folk, er, at folk selv skaber
irritationen. Kender I jeres nabo? Hvornår har I sidst været til kaffe hos
ham/hende? Der er da intet galt i, eller det har det ikke været, at banke
høfligt på døren.
Nåh, men nu har jeg jo snakket i massevis af timer med Jehovas Vidner, så
jeg tror, jeg ved, hvorfor de kommer. Det vil sige, de kommer ikke mere nu,
for nu kender de jo min mening.
Grunden til at de banker på døren er, at de gerne vil i himlen. At omvende
folk går for at være en rigtig god gerning. Når dommedag kommer, så skal
sorteres i flokken. 144.000 mennesker får lov at komme ind i himlen.
Selvfølgelig kun de, der fortjener det mest, er blandt de udvalgte.
Men tag dog den snak med dem, de bidder ikke.. og det er faktisk også bare
mennesker.
Hilsen
Alexander
Rasmus H [2730HERLEV]
Jehovas vidner lever efter Bibelen, eller prøver ihvertfald på det, og i
Mattæus 24:14 og 28:19-20 står der at de skal gå ud og forkynde den "gode
nyhed om riget" så det er derfor de går ud og ringer på folks døre.
Jehovas Vidner opfatter sig rigtigt nok som kristne. Men man kunne jo også
lige stille sig selv spørgsmålet, hva er en kristen? - Det må vel være en
som følger Bibelen og Kristus, Jesus - Og det er det Jehovas vidner gør.
Og Jehovas vidner går ikke ud og forkynder fordi de gerne vil i himelen som
nogle af de 144.000, nej for det er en udvalgt 'skare' der skal det. Alle
andre skal leve evigt på jorden - Det er det de gerne vil. Det ville da og
være mærkeligt at bestrabe sig på at blive en af 144.000 når der worldwide
er 6.000.000 Jehovas vidner.
- Rasmus Hillestrøm, Jehovas vidne i Brønshøj menighed
PS. Hvis der er nogle øvrige spørgsmål om JV vil jeg hellere end gerne svare
på dem, mail mig abnaxus...@hotmail.com
Eller tjeck Jehovas vidners officelle hjemmeside ud @ www.watchtower.org
Rasmus H [2730HERLEV]
Ja de tror på at Jesus døde som et soneoffer for alle menneskers skyld, de
tror ik på en treenig Gud for det fremgør klart af Bibelen at Gud, Jesus og
den hellige ånd er 3 forskellige (fx. Johannes 14: 28, 29 ik meget mening
hvis Jesus og Gud var en og samme)
Og nådegaverne og det sidste du skriver ved jeg ik helt hva du mener med..
:( ville ellers gerne prøve at svare dig.. kan du uddybe?
- Rasmus Hillestrøm
Jardar Eggesbø Abrahamsen
skreiv Rasmus H [2730HERLEV] <abnaxus...@hotmail.com>:
> Jehovas Vidner opfatter sig rigtigt nok som kristne. Men man kunne jo også
> lige stille sig selv spørgsmålet, hva er en kristen? - Det må vel være en
> som følger Bibelen og Kristus, Jesus - Og det er det Jehovas vidner gør.
Hei!
Når jeg har muligheten til å spørre, vil jeg gjerne vite hvordan Jehovas
Vitner kan vite at de er den utvalgte organisasjonen. Står det noe om
dette i Bibelen, som ikke trenger å tolkes, eller har Gud, eventuelt
Jesus, meddelt organisasjonen dette via en profet i 1919?
> Og Jehovas vidner går ikke ud og forkynder fordi de gerne vil i himelen som
> nogle af de 144.000, nej for det er en udvalgt 'skare' der skal det. Alle
> andre skal leve evigt på jorden - Det er det de gerne vil. Det ville da og
> være mærkeligt at bestrabe sig på at blive en af 144.000 når der worldwide
> er 6.000.000 Jehovas vidner.
:)
Men da lurer jeg på noe annet:
I Åpenb. 7:4 møter vi tallet 144 000.
I Åpenb. 7:4-8 kommer det fram at de 144 000 er jøder.
I Åpenb. 14:4 kommer det fram at de bare er menn.
I Åpenb. 14:4 kommer det også fram at ingen av dem har debutert seksuelt.
De fleste som kaller seg kristne, mener vel at det må være symbolsk at de
144 000 bare skal bestå av mannlige jøder som ikke har debutert seksuelt.
Hva er det bibelske grunnlaget når man sier at selve tallet «144 000» er
bokstavelig ment, og ikke like symbolsk som resten av omtalen av disse
personene?
Jeg er selv ateist, men spør fordi akademikeren i meg interesserer seg for
ulike måter å tolke Bibelen på.
Jardar
Jardar Eggesbø Abrahamsen
skreiv Rasmus H [2730HERLEV] <abnaxus...@hotmail.com>:
> de
> tror ik på en treenig Gud for det fremgør klart af Bibelen at Gud, Jesus og
> den hellige ånd er 3 forskellige (fx. Johannes 14: 28, 29 ik meget mening
> hvis Jesus og Gud var en og samme)
Joh. 1:1 blir oversatt med «ordet er en gud» i JV-oversettelsen. Men 1.
Kor. 8:1-7 omtaler andre guder enn Gud som avguder. Så jeg lurer bare på
om Jehovas Vitner er polyteister, eller om de ser på Jesus som en avgud.
Jardar
Filip D. Johnsen
"Jardar Eggesbø Abrahamsen" skrev i en meddelelse
> Joh. 1:1 blir oversatt med «ordet er en gud» i JV-oversettelsen. Men 1.
> Kor. 8:1-7 omtaler andre guder enn Gud som avguder. Så jeg lurer bare på
> om Jehovas Vitner er polyteister, eller om de ser på Jesus som en avgud.
Det synes jeg faktisk er en interessant konstatering, du der kommer med. Jeg
er selv et af Jehovas Vidner, og er nogle gange stødt på den i forkyndelsen.
Det drejer sig om Bibelens brug af ordet "Gud". Almindelige mennesker går ud
fra at der kun er én Gud, og her har vi så Paulus' udsagn i 1 Kor 8:1-7 om
at der kun er én Gud.
Det er interessant at stille forskellige udsagn fra Bibelen op imod hinanden
for at finde et svar på hvad Bibelen - og jøderne - forstod ved udtrykket.
I sit brev til Filipperne, 3:18, 19, nævner Paulus at bugen kan være en gud.
Salme 86:8 nævner Jehova som én blandt mange guder.
Salme 82:1, 6 nævner også Gud som stående iblandt guderne. Her bruges det om
menneskelige dommere.
Salme 8:5 taler også om guder. Her oversættes det mange gange med de
gudlignende, altså englene.
I Job 1:6; 2:1 og 38:7 anvendes ordet "guder" igen, og her tales om
gudssønnerne, eller engle.
1 2 Mosebog 7:1 omtales Moses som gud for Farao og Aron som hans profet.
Alligevel taler såvel Moses som Paulus om at der kun er én sand Gud, Jehova.
Hvad betyder det?
Et bibelleksikon skriver: "Et af de hebraiske ord der oversættes med "Gud" ,
er 'El, der sandsynligvis betyder "den mægtige", "den stærke"." ("Indsigt i
den hellige skrift", udgivet af Jehovas Vidner).
Der findes kun én Gud, set som en skaber. Som Paulus skriver i 1 Korinter
8:6: "Så er der for os dog kun én Gud, Faderen, *fra hvem alle ting er*".
Gud er i den forstand den sande Gud, den sande mægtige, den ALmægtige, Gud i
den fuldstændigste forstand. Han er skaberen, som også nævnes i Åbenbaringen
4:11: "Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren
og magten, *for du har skabt alle ting*, og på grund af din vilje var de til
og blev de skabt."
Men der findes også mange andre guder i betydningen mægtige eller
gudlignende. Englene er guder i begge forstande: de er betydeligt mere
mægtige end menneskene, og de er i fysisk forstand gudlignende, da de er
ånder. Jesus er også i denne forstand en gud, men han er ikke den sande Gud,
eller Gud i den fuldstændige forstand.
Mennesker, fx dommere eller konger, kan også siges at besidde en vis magt,
og kan derfor også betegnes som guder, blandt andet i Salme 82. Og Moses
havde fået magt over Farao og var derfor så at sige blevet en gud for ham.
Fremmer Bibelen monoteisme eller polyteisme? Helt klart monoteisme. Der er
kun én Gud i den fuldstændige forstand. Men Bibelen bruger ordet gud i en
bredere forstand, blot må man ikke tilbede nogle af de andre guder eller
gudlignende.
Er det klart nok udtrykt? Måske ikke. Jeg har nemmere ved at udtrykke mig
talende. Der går noget tabt når der skrives. Men udtrykt simpelt: ordet
"gud" bruges i Bibelen i en bredere betydning og kan bruges om mennesker og
engle, der i magt og/eller natur er gudlignende. Ordet bruges i denne
forstand mange steder i Bibelen, og oversættes i forskellige
bibeloversættelser med "gud", "gudlignende", "gudssønner" eller "engle" alt
efter konteksten.
Med venlig hilsen
Filip D. Johnsen
Filip D. Johnsen
jeg at du kan bruge mit svar til noget.
Jeg er selv et aktivt Jehovas Vidne.
"Jardar Eggesbø Abrahamsen" skrev i en meddelelse
> Når jeg har muligheten til å spørre, vil jeg gjerne vite hvordan Jehovas
> Vitner kan vite at de er den utvalgte organisasjonen. Står det noe om
> dette i Bibelen, som ikke trenger å tolkes, eller har Gud, eventuelt
> Jesus, meddelt organisasjonen dette via en profet i 1919?
Det er ikke blevet meddelt via en profet i 1919.
Begrundelsen er principielt som følger:
a) Gud søger at bruge en organisation til at fuldføre sin vilje.
Det ses i eksemplet med Israel, der var det eneste folk Gud anerkendte som
folk. Men andre mennesker kunne blive proselytter, og kunne blive en del af
Israel, så i den forstand var Gud ikke uinteresseret i andre folk. Han ville
blot kun have én organisation.
Da jøderne blev forkastet som Guds folk, anerkendte han de kristne som en
åndelig nation. I den forbindelse skriver Paulus: "Der er ét legeme og én
ånd, ligesom I blev kaldet med det ene håb der hører jeres kaldelse til; én
Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles Fader, som er over alle og gennem
alle og i alle." Det ene legeme var den kristne menighed, der på det
tidspunkt var forenet i hele verden.
Den første kristne menighed havde en slags styrende råd, der ledede og
fordelte arbejdet med at forkynde og gøre disciple, og som afgjorde
trosspørgsmål. Herom kan man blandt andet læse i Apostelgerninger 15. Rådet
havde på det tidspunkt sæde i Jerusalem.
b) Den organisation Gud leder, må følge Bibelen.
Det, håber jeg, er en selvfølge, men vil jeg gerne understøtte med tanken i
2 Timoteus 3:16, 17, der taler om at Bibelen er brugbar til retledning og
reformering.
Konklusionen for Jehovas Vidner er, at vi ikke har set andre kristne grupper
der følger Bibelen bedre og nærmere end os.
"Jardar Eggesbø Abrahamsen" skrev i en meddelelse
> Men da lurer jeg på noe annet:
>
> I Åpenb. 7:4 møter vi tallet 144 000.
> I Åpenb. 7:4-8 kommer det fram at de 144 000 er jøder.
> I Åpenb. 14:4 kommer det fram at de bare er menn.
> I Åpenb. 14:4 kommer det også fram at ingen av dem har debutert seksuelt.
>
> De fleste som kaller seg kristne, mener vel at det må være symbolsk at de
> 144 000 bare skal bestå av mannlige jøder som ikke har debutert seksuelt.
>
> Hva er det bibelske grunnlaget når man sier at selve tallet «144 000» er
> bokstavelig ment, og ikke like symbolsk som resten av omtalen av disse
> personene?
Nogle ting i De Hellige Skrifter er symbolske, andre bogstavelige.
Udfordringen er at skelne de to.
Dit eksempel er fint hertil.
Hvad er symbolsk og hvad er bogstaveligt?
Tallet 144.000 virker bogstaveligt. Hvorfor? Det nævnes flere gange og i
forskellige former; som et heltal (144.000) og som et produkt (12 x 12.000).
At de er jøder virker symbolsk. Hvorfor? Der nævnes hvilke stammer de er
fra, og i listen nævnes ganske vist 12 stammer, men ikke Israels 12 stammer.
Hvis man forventer at det er listen over nationen Israels 12 stammer mangler
man Efraims stamme og Dans stamme, mens man i stedet har Levis stamme og
Josefs stamme. Hvis man forventer at se listen over Israels (Jakobs) 12
sønner, mangler man Dan men har i stedet Manasse, der var Josefs søn og
Israels barnebarn. Det stemmer også med Paulus' udsagn om at jøde er den,
der er det i sit indre (Romerne 2:28, 29).
Besmittelsen med kvinder, det at de er jomfruer, er straks vanskeligere. Det
er ikke tydeligt ud fra versene alene om der er tale om symbolik eller
bogstavelig tale. Men resten af Bibelen taler for at det skal tages
symbolsk. I 2 Korinther 11:2 taler Paulus om at han våger over de kristne
med en skinsyge som Guds, for at kunne fremstille dem som en ren jomfru, for
at de er lovet til ægteskab med Messias. Og Jakob kalder venskab med verden
for ægteskabsbrud (Jakob 4:4).
Ved et nærmere studium af emnet "Det Åndelige Israel" vil man se at denne
gruppe af beseglede kristne bestod af såvel mænd som kvinder, men også at de
ikke ville være de eneste der skulle frelses. Det taler for vores forståelse
af gruppen på de 144.000 salvede.
Håber at du kan bruge det til noget.
Filip D. Johnsen
Rasmus
> Joh. 1:1 blir oversatt med «ordet er en gud» i JV-oversettelsen. Men 1.
> Kor. 8:1-7 omtaler andre guder enn Gud som avguder. Så jeg lurer bare på
> om Jehovas Vitner er polyteister, eller om de ser på Jesus som en avgud.
>
> Jardar
Jeg er ked af det med norsk desværre ik lige min stærkeste side så jeg er
lidt bange for at misforstå noget af det du skriver.
fx. er jeg ikke helt sikker på hva du mener med "om Jehovas Vitner er
polyteister" men jeg tror du spørger om de tror på flere guder - er det
rigtigt?
I hvertfald lyder det som om du har "Ny Verden-Oversættelsen" er den på
dansk eller norsk?
Det du kan hæfte dig ved i Joh. 1:1 er at der står "Ordet var hos Gud og
Ordet var en gud." Gud med stort G sigter til Skaberen - Jahve, Jehova
(Salme. 83:18) - Men 'Ordet var en gud' (ikke med stort) det kommer af grund
betydningen af det hebraiske ord som gengives med gud og Gud - theos' - Der
er nemlig forskel på om dette står med den bestemt atrikel eller uden. Så
det der menes med at 'Ordet var en gud' er at Ordet var af guddommelig
natur - sådan som det også er oversat i flere Bibel oversættelser.
Jehovas Vidner tror ikke på flere guder men kun på én som der også står i
1.Ti 2:5 "For der er én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et
menneske, Kristus Jesus,"
Således ser de heller ikke Jesus som en afgud men som Guds riges konge og
mellemmanden mellem Gud og mennesker.
- Håber det hjalp din forståelse ellers så spørg igen -
Med venlig hilsen - Rasmus Hillestrøm
---------
> Jo, men av 1. Kor. 8:1-7 fremgår det at disse andre guder enn Gud er
> avguder. Dersom Ordet (Jesus) er en gud (med liten g), er han da en avgud?
Jeg forstår ikke helt hvad du mener med at det "fremgår at disse andre guder
enn Gud er avguder" ? - Og der står klart i vers 6 at "der for os kun er én
Gud, Faderen, fra hem alle ting er, og vi til ham; og der er én Herre, Jesus
Kristus"
Jeg tror stadig du er lidt forvirret omkring det at Ordet (Jesus) var en gud
(altså af guddommelig natur). For dette betyder ikke at han skal tilbedes
som Gud eller en afgud. En afgud er kun en afgud hvis nogen tilbeder den. At
Ordet var af guddommelig natur betyder at han var en åndeskabning i himmelen
sammen med Gud.
Jehovas Vidner tilbeder således ikke Jesus, men Jehova (Gud) 'gennem Jesus'
sådan som han påbød i Joh. 14:6 " 'Jeg er sandheden og vejen og livet. Ingen
kommer til Faderen uden gennem mig.' "
> Hvordan forholder forresten dette seg til at Jesus er mellommann kun for
> de salvede?
Nej, for alle mennesker (som tror) som det står i Joh. 3:16, 17: " 16 For
Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver
som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv. 17 Gud har
nemlig ikke sendt sin søn til verden for at han skal dømme verden, men for
at verden skal frelses gennem ham."
For at "enhver som tror" og "at verden skal frelses gennem ham." altså ikke
kun de 144.000 salvede.
> Betyr dette at et menneske kan være en gud, uten samtidig å være en avgud?
Nej, han var gud (Ordet) og så var han menneske (Jesus Kristus) og nu er han
Konge (Kristus Jesus) i himmelen - og stadig ikke en afgud som jeg har
skrevet om ovenfor.
- Rasmus
--------------------
> Ah, da forstår jeg bedre! :) Jesus kan omtales som «en gud», og samtidig
> «unnslippe» karakteristikken i 1. Kor. 8:4-5 («så ved vi at en afgud intet
> er i verden, og at der ingen Gud er uden én. 5 For selv om der også er
> såkaldte "guder"»), fordi disse andre guder ikke blir avguder før de
> tilbedes.
> Forstod jeg riktig nå?
Ja, for en afgud er jo en 'gud' som kun skabes af det menneske som laver den
og tilbeder den, sådan som det beskrives i Esajas 44:14-17: (og læg særlig
mærke til vers 17)
" [En er gået hen] for at fælde cedre; og han tager et træ af en anden art,
ja et vældigt træ, og til sit formål lader han det vokse sig stærkt blandt
skovens træer. Han har plantet et laurbærtræ, og skylregnen gør at det
bliver stort. 15 Og det er til brændsel for mennesket, så han tager noget af
det for at varme sig. Ja, han tænder en ild og bager brød. Han forarbejder
også en gud som han kan bøje sig for. Han har lavet det til en billedstøtte,
og han kaster sig ned for den. 16 Halvdelen af det har han brændt i ilden.
Med halvdelen af det steger han en steg; han spiser kødet og bliver mæt. Han
varmer sig også og siger: "Ah! Jeg varmer mig. Jeg ser ildskæret." 17 Men
resten af det har han lavet til en gud, til sin billedstøtte. Han kaster sig
ned for den og bøjer sig og beder til den og siger: "Udfri mig, for du er
min gud." "
> Hvis jeg forstod riktig: Du skulle ikke tilfeldigvis ha et bibelsted hvor
> dette er presisert? (Det er ikke så viktig for meg hvis du ikke har et
> slikt bibelsted for hånd «her og nå». Jeg ønsker bare å forstå hvordan
> Bibelen leses, og jeg _tror_ jeg har forstått poenget ditt nå.)
> Takk for dine tålmodige forklaringer!
Selv tak, og de striftsteder som jeg har fremhævet er jo faktisk dem der
siger det bedst, når man læser dem rigtigt :) - tror jeg, ellers må jeg lige
vende tilbage med nogle flere - men ellers vil jeg opfordre dig til at
kontakte nogle Jehovas Vidner og spørge dem om du må få Studieudgaven af Ny
Verden-Oversættelsen af De hellige Skrifter, for i den er der en række
tillæg (bagerst) blandt andet hele 6 tillæg under emnet "Jehova og Jesus -
to adskilte personer" - men jeg mener ikke den er udgivet på norsk, så du
kan måske få dem til at skaffe en dansk udgave til dig.
Du kan kontakte nogle af Vidnerne på gaden eller i deres Rigssal - eller
måske det nemmeste er at du skriver et brev til Afdelings kontoret:
Jehovas Vidners afdelings kontor, Norge
Gaupeveien 24
N-1914 Ytre Enebakk
.... bare til update da vi ikke havde diskussionen åben i groupen..
rasmusabild...@gmail.com
Bjarne Østergård
Klaus Alexander Seistrup
> Findes der nogle grupper hvor man kan stille spørgsmål
> til Jehovas vidner?
eller dk.livssyn.kristendom, afhængigt af spørgsmålets karakter og
hvordan man definerer kristendom.
--
🐸 Klaus Alexander Seistrup