vi er 2 en mand og en kvinde der arbejder sammen i hverdagen.
Det foregår hos mig og hendes mand er afsindigt jaloux. Det synes jeg er
dybt ubehageligt på flere måder og jeg føler nok lidt skyldfølelse over det,
selvom der absolut intet er mellem os, at være jaloux over! Ok vi hygger os
i hinandens selskab, men der foregår absolut intet andet mellem os.
Vi hygger os meget med vores arbejde som er en passion for os begge og kvag
arbejdets karakter kommer vi da også ind imellem lidt tæt på hinanden, men
aldrig tættere end det er indenfor alle tænkelige etiske forsvarlige rammer.
:-)
Hvad kan / skal jeg gøre? Det er selvfølgelig hende, der står med de største
problemer, men omvendt er jeg da lidt i tvivl om jeg helt har lyst til
pludseligt at stå som lus mellem 2 negle.
Mvh. Brian
> vi er 2 en mand og en kvinde der arbejder sammen i hverdagen.
> Det foregår hos mig og hendes mand er afsindigt jaloux.
> Hvad kan / skal jeg gøre?
Du er nødt til at fortælle lidt flere detaljer, hvis man skal
give dig et relevant råd:
- Er det dig, der er chefen, siden arbejdet foregår hos dig?
- Hvad type arbejde og dermed hvilken uddannelse har du
og din kvindelige kollega?
- Har hendes mand et tilsvarende job/uddannelse?
(Man får mistanke om, at jalousien ikke går på sex, men
på bevidsthedsmæssig forståelse).
- Er der tale om et ræser-job eller et 8-16 job?
- Hvilken aldersklasse befinder de medvirkende sig i?
- Har du selv en fast partner, og hvad mener hun?
V.h. -- Ib
Der er ikke meget at stille op med folk der er 'afsindigt jaloux' fordi
det hænger sammen med lavt selvværd, men hvis din relation til manden
ellers er lige så 'hyggelig' som til kvinden, kan du jo sætte dig for at
styrke hans selvværd.
Videre, da der er tale om arbejde, kunne man måske nedtone råhyggen en
smule?
--
Niels
Jamen så gør jeg da det for anden gang. *gg* i går lykkedes det mig at
skrive en mindre roman, men så gik windows mail ned. *suk*
> - Er det dig, der er chefen, siden arbejdet foregår hos dig?
Egentlig ikke. Vi er begge chefer om jeg så må sige.
> - Hvad type arbejde og dermed hvilken uddannelse har du
Ja nu behøver uddannelse og arbejde jo ikke nødvendigvis hænge sammen og det
gør det faktisk ikke i dette tilfælde.
Vi er musikerkoleger, men da jeg har det meste af anlægget er det
fordelagtigt at være hos mig.
> og din kvindelige kollega?
Hun bruger som sagt heller ikke sin uddannelse i det vi laver.
> - Har hendes mand et tilsvarende job/uddannelse?
Næh han tjener skam betydeligt mere end vi gør til sammen. *gg*
> (Man får mistanke om, at jalousien ikke går på sex, men
> på bevidsthedsmæssig forståelse).
Tja jeg tror nu egentlig det er både og.
> - Er der tale om et ræser-job eller et 8-16 job?
Næh vi ses sommænd kun 1 til 2 gange om ugen nogle få timer.
> - Hvilken aldersklasse befinder de medvirkende sig i?
Sådan ca. 40 plus minus 6.
> - Har du selv en fast partner, og hvad mener hun?
Det har jeg og i starten var det også lidt problematisk herhjemme indtil jeg
fik gjort det klart, at vores relation til hinanden kun er arbejdsmæssig og
at jeg faktisk vil være ked af det, hvis det udviklede sig til mere.
Håber dette kunne kaste lidt lys og at min news klient behager at sende det
af sted. :-)
Mvh. Brian
Det har jeg også tænkt på at forsøge med, men det kan jo somme tider være
lettere sagt end gjort.
>
> Videre, da der er tale om arbejde, kunne man måske nedtone råhyggen en
> smule?
Ah tja både og. Som du kan se af mit svar til Ib er vi over i den kreative
boldgade og der kan en afslappet stemning ofte være et must for at få noget
lavet.
Mvh. Brian
> Ah tja både og. Som du kan se af mit svar til Ib er vi over i den
> kreative boldgade og der kan en afslappet stemning ofte være et must for
> at få noget lavet.
Nej, det kan jeg godt se. Især når man spiller firehændigt klaver;-)
--
Niels
> [svar på spørgsmål]
Ok, så forstår jeg det bedre. Der er tale om modne mennesker,
og der er tale om kreativt arbejde, som indebærer en meget tæt
menneskelig forbindelse mellem de medvirkende.
Hvis damens mand har en helt anden type job, fatter han ikke
en dyt af, at man kommer meget langt ind i hinandens sjæl,
hvis man laver musik sammen. Der kunne også være tale om
teater eller film - og den slags fører ofte til parring, så i grunden
er mandens mistanke til at forstå.
Damen (og også du selv) afgiver naturligvis en vis portion af
bevidstheden til det fælles projekt, og den del går fra partneren.
Sådan er det. Ellers kan man ikke lave noget kreativt.
Dette synes jeg simpelthen, at I skal forklare manden. Og for
at gøre sådan en samtale mere spiselig, vil jeg da foreslå, at
du tager din egen partner med, sådan at I alle fire kan snakke
sagen igennem.
Hvis manden så fortsat ikke kan acceptere, at hans dame har
en del af sine følelser placeret i sit arbejde, handler sagen om
balancen mellem de to mennesker i deres parforhold. Og det
er ikke dit problem - det må de selv klare. Du kan eventuelt
anbefale dem at gå til en parterapeut.
Held og lykke - også med jeres musikgruppe,
V.h. -- Ib
Mvh. Brian