psykolog - en beskyttet titel?
Arne H. Wilstrup
psykolog-loven fra 1993 at man nu ikke kan kalde sig psykolog uden enten at
være cand.psych eller cand.pæd.psych.
Men hør så her - her er endnu en svada af mærkværdige opfattelser af titler
og professioner:
Hverken datalog eller fysiker er beskyttede titler - men læge eller tandlæge
må man ikke kalde sig offentligt- men gerne naturlæge eller kvaksalver. En
læge, må ikke kalde sig kvaksalver.
Man kan ligeledes stadig kalde sig akupunktør eller kiropraktor, der såvidt
vides ikke er en beskyttet titel, men hvis man ikke er autoriseret af
akupunkturforeningen eller kiropraktorforeningen så får man problemer, hvis
man tager syge i kur.
Man kan også kalde sig medicinmand, præst og lærer, men man kan ikke kalde
sig cand.theol., cand.pæd. eller cand.scient. uden at have taget de nævnte
akademiske grader.
En akupunktør skal - for at udøve sit erhverv - være underkastet lægelig
supervision og ansvar, for ifølge lægeloven må en læge gerne have hjælpere i
forbindelse med sygdomsbehandling. Man kan heller ikke kalde sig psykiater,
men gerne hypnotisør og psykolanalytiker eller terapeut.
Endelig kan en psykolog (cand.psych eller cand.pæd.psych.) ikke kalde sig
klinisk psykolog uden at have taget den kliniske efteruddannelse, og
tidligere kunne en cand.psych ikke blive skolepsykolog uden at have været
lærer først.
Til gengæld kan man godt hypnotisere folk uden at have nogen form for
psykologisk uddannelse, ligesom man kan tillade sig at behandle folk
psykologisk, blot man ikke reklamerer med at man gør det på baggrund af
titlen som psykolog. I stedet kan man så kalde sig for terapeut.
Det er usikkert om man kan kalde sig hypnosepsykolog, idet den titel jo ikke
eksplicit er en beskyttet titel (der står ikke noget i psykologloven omkring
denne kombination,så vidt jeg kan se).
Da terapeut ikke er beskyttet, må man gerne kalde sig hypnoseterapeut og
tage folk i behandling for psykiske lidelser.
En psykolog må ikke behandle folk med medicin med mindre en læge har
accepteret det, men en læge må godt behandle folk med psykofarmaka selvom
han/hun ikke er uddannet psykiater.
En psykolog kan ikke af egen drift standse en patients medikamentelle
behandling, som er introduceret af huslægen, selvom denne huslæge kun har
givet patienten en recept på sovemidler, som psykologen så mener hindrer en
effektiv behandling af patientens psykiske lidelser.
En psykologs udtalelser vægtes endvidere ikke så højt som en psykiaters
ditto i det offentlige regi.
Det er en jungle uden lige.
Men hvad med journalist?
Endvidere: nogle siger at psykologi er en videnskab, men at pædagogik ikke
er - hvad gør en ting til en videnskab?
Er det en videnskab fordi der findes forskerstillinger inden for området,
fordi der undervises på universitetet i det eller med hvilken begrundelse
kalder man den ene beskæftigelse for en videnskab medens man afviser at
kalde den anden en videnskab?
Jeg mener naturligvis at både psykologi og pædagogik er videnskaber, men
herom strides folk af og til.
Visse cand.psych.'er mener at cand.pæd.psych.'er ikke har en rigtig
psykologuddannelse, at deres uddannelse ihvertfald er på et lavere niveau
end cand.psych.'ernes.
Akkurat det samme hører man om cand.pæd. 'er og cand.pæd.pæd.'er fra hhv.
universitetet (f.eks. i København) og fra DLH (Danmarks lærerhøjskole), der
jo som bekendt også uddanner cand.pæd.psych.'er.
Med venlig hilsen
Arne Hertzsprung Wilstrup (beskyttet efternavne)
overlærer, (ikke beskyttet titel)
cand.pæd.pæd. (beskyttet)
oversætter, forfatter (ikke beskyttet)
tolk (ikke beskyttet)
far (ikke beskyttet, men kønsbunden specifik social betegnelse)
Rolf Marvin Bře Lindgren
| Men hør så her - her er endnu en svada af mærkværdige opfattelser af titler
| og professioner:
det er snakk om å vinne i profesjonskampene.
i Norge er bibliotekar, lege, tannlege, psykolog, sivilingeniør og
sosialøkonom beskyttede titler. selv er jeg psykolog, men arbeider som
ingeniør. ingeniør er nemlig verken beskyttet eller noen titel - det er
en _stillingsbetegnelse_.
hva har en psykolog (i Norge!) rett til som ingen andre har? jo, å
kalle seg psykolog. _det_, og _bare_ det. _alt_ som har med
_behandling_ å gjøre - medisinering, tvangsinnleggelse, etc., må skje i
samråd med lege. det er lovfestet at norske psykologer har rett til å
ta syke i kur, men den retten er overflødig fordi den er stadfestet i
kvakksalverloven, som slår fast at _enhver_ (som ikke er straffet, samt
etpar andre forbehold) har rett til å ta syke i kur. kvakksalveri er
_ikke_ ulovlig, kvakksalverloven regulerer hva kvakksalvere har lov til
å gjøre (bl.a. ikke behandle kreft og epidemiske sykdommer).
at psykolog er en beskyttet tittel øker klientens trygghet - de vet at
en mann som kaller seg psykolog skal ha et visst minimum av utdannelse
og erfaring, samtidig som de kan saksøke ham dersom han kaller seg
psykolog uten å være det.
--
Rolf Lindgren http://www.uio.no/~roffe/
ro...@tag.uio.no
Stig Andersen
Naturligvis har du ret i, at brug af uautoriserede titler er et problem.
Problemet er, at nogle tiltager sig uberettiget faglig autoritet og tjener
penge på den.
Men det er også et problem, hvor detaljeret det offentlige bør sætte
bestemmelser. Simplere og mere effektivt var det, hvis det offentlige
sanerede dets egne autoriserede betegnelser sådan, at alle kunne finde ud af
dem. Den store variation af kandidattitler er kun til glæde for de få
indviede.
Lige så problematisk er det, når man ikke kan se, hvad der er
videnskabeligt, og hvad der ikke er det. Dette har ingen udsigter, så længe
universiteterne selv ikke forpligter sig på, hvad videnskab er. Jeg har i
korthed et forslag, som nok kan læses i Politiken en af de nærmeste dage.
Stig Andersen,
sprogpsykolog
- hvilket skal forstås som: med universitetseksamen i faget og
hovedinteresse i det.
"Arne H. Wilstrup" <arne.h....@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:gYBu4.1278$P4.2...@news020.image.dk...
> jeg takker for alle de mange kommentarer omkring emnet - jeg fandt selv i
> psykolog-loven fra 1993 at man nu ikke kan kalde sig psykolog uden enten
at
> være cand.psych eller cand.pæd.psych.
>
> Men hør så her - her er endnu en svada af mærkværdige opfattelser af
titler
> og professioner:
>
Peter Knutsen
Stig Andersen wrote:
> Lige så problematisk er det, når man ikke kan se, hvad der er
> videnskabeligt, og hvad der ikke er det. Dette har ingen udsigter, så længe
> universiteterne selv ikke forpligter sig på, hvad videnskab er. Jeg har i
> korthed et forslag, som nok kan læses i Politiken en af de nærmeste dage.
Jeg læser ikke Politiken, så kan du ikke poste forslaget i en eller
anden relevant nyhedsgruppe? Eftersom temaet er "videnskab" så må
dk.videnskab være den mest passende.
> Stig Andersen,
--
Peter Knutsen
Peter Knutsen
"Arne H. Wilstrup" wrote:
>
> jeg takker for alle de mange kommentarer omkring emnet - jeg fandt selv i
> psykolog-loven fra 1993 at man nu ikke kan kalde sig psykolog uden enten at
> være cand.psych eller cand.pæd.psych.
>
> Men hør så her - her er endnu en svada af mærkværdige opfattelser af titler
> og professioner:
Dele af denne diskussion hører til i dk.politik, mens den del der
omhandler psykologi er 100% on-topic.
> Hverken datalog eller fysiker er beskyttede titler - men læge eller tandlæge
> må man ikke kalde sig offentligt- men gerne naturlæge eller kvaksalver. En
> læge, må ikke kalde sig kvaksalver.
Man må gerne kalde sig "doktor" hvis man har en doktorgrad. Og
på den måde kan en "alternativ" "helbreder" så bilde folk ind at
han er læge, hvis han har taget en doktorgrad på en indonesisk
homøopati-skole. Mange har jo en tendens til at sætte lighedstegn
mellem doktor og læge.
[snip]
> Endelig kan en psykolog (cand.psych eller cand.pæd.psych.) ikke kalde sig
> klinisk psykolog uden at have taget den kliniske efteruddannelse, og
> tidligere kunne en cand.psych ikke blive skolepsykolog uden at have været
> lærer først.
>
> Til gengæld kan man godt hypnotisere folk uden at have nogen form for
> psykologisk uddannelse, ligesom man kan tillade sig at behandle folk
> psykologisk, blot man ikke reklamerer med at man gør det på baggrund af
> titlen som psykolog. I stedet kan man så kalde sig for terapeut.
> Det er usikkert om man kan kalde sig hypnosepsykolog, idet den titel jo ikke
> eksplicit er en beskyttet titel (der står ikke noget i psykologloven omkring
> denne kombination,så vidt jeg kan se).
Du kan jo ikke forbyde folk at behandle på andre folks psykiske
problemer. F.eks. samtaleterapi kan ikke forbydes, for det vil
jo medføre at hvis min søster er ked af det, så må jeg ikke
snakke med hende, idet samtale er en form for terapi!
Man kunne indføre en anmeldelsespligt, sådan at hvis en borger
har mistanke om at en person har et alvorligt psykisk problem,
så skal borgeren kontakte myndighederne. Ideen med en sådan
anmelderpligt er at man afholder borgerne fra selv at forsøge
at behandle meget alvorlige problemer.
> Da terapeut ikke er beskyttet, må man gerne kalde sig hypnoseterapeut og
> tage folk i behandling for psykiske lidelser.
Jeg kan godt se at det er uheldigt, men det er svært at definere
hvornår en persons problemer er så svære at der er tale om en
psykisk lidelse. Hvis en af mine medstuderende dumper til en
eksamen, så bliver han jo ikke psykisk syg. Han bliver ked af
det, og han derfor havde brug for at tage en lang snak over
noget cola eller øl.
Hvad hvis det ikke er en eksamen, men tabet af en forælder.
Sæt nu at hans far bliver dræbt i et trafikuheld. Har min
medstuderende så fået en psykisk lidelse, eller er han
stadig bare ked af det? Må jeg behandle på ham med helt
almindelig ufaglært samtaleterapi eller ej?
Hvad hvis han ti gange har forsøgt at begå selvmord ved at
skære sine pulsårer op? Er han *så* psykisk syg, og er det
så forkert af mig at forsøge at behandle på ham med samtale-
terapi?
Sidstnævnte eksempel er naturligvis ekstremt, i et sådant til-
fælde ville jeg naturligvis sørge for at han fik professionel
hjælp, men jeg forsøger at gøre det klart at grænsen mellem
"problem" og "psykisk lidelse" er meget uklar.
> En psykologs udtalelser vægtes endvidere ikke så højt som en psykiaters
> ditto i det offentlige regi.
Det kan måske skyldes at psykiaterens uddannelse er mere natur-
videnskabelig?
I naturvidenskaben er det jo i mange tilfælde meget nemt at finde
ud af hvem der har ret og hvem der tager fejl. Meninger spiller en
meget lille rolle, idet man helt objektivt kan påvise at bestemte
meninger er forkerte. Dvs. at graden af subjektivitet er minimal.
Indenfor andre områder (såvel "unaturlige" videnskaber som ikke-
videnskaber) er meninger meget vigtigere, og højtuddannede
mennesker får lov at tusse rundt med de mest absurde meninger
i årtier eller århundreder uden at disse meninger bliver defini-
tivt modbevist.
> Det er en jungle uden lige.
>
> Men hvad med journalist?
>
> Endvidere: nogle siger at psykologi er en videnskab, men at pædagogik ikke
> er - hvad gør en ting til en videnskab?
Jeg forsøger at klippe nogle definitioner fra forskellige
kilder. Ikke fordi jeg vil lege ordbogskamp, det er et velment
forsøg på at finde frem til en definition.
Grolier Multimedia Encyclopedio 1998:
Science may be broadly defined as the development and systematization
of positive knowledge about the physical universe. The history of
science, then, is the description and explanation of the development
of that knowledge (see science, history of). Science is generally
viewed as a cumulative and progressive activity. Such a view, however,
has profound philosophical implications, and in fact the effort to
define the nature of science is in itself part of the history of
philosophy.
[Det engelske eller USAnske begreb "science" er sådan en mellem-
ting mellem videnskab i al almindelighed, og naturvidenskab i
særdeleshed, men jeg synes stadig at definitionen er brugbar]
WWWebster dictionary (www.m-w.com)
Etymology: Middle English, from Middle French, from Latin scientia,
from scient-, sciens having knowledge, from present
participle of scire to know; probably akin to Sanskrit chyati he cuts
off, Latin scindere to split -- more at SHED
Date: 14th century
1 : the state of knowing : knowledge as distinguished from ignorance
or misunderstanding
2 a : a department of systematized knowledge as an object of study
<the science of theology> b : something (as a sport or
technique) that may be studied or learned like systematized knowledge
<have it down to a science>
3 a : knowledge or a system of knowledge covering general truths or
the operation of general laws especially as obtained and
tested through scientific method b : such knowledge or such a system
of knowledge concerned with the physical world and its
phenomena : NATURAL SCIENCE
4 : a system or method reconciling practical ends with scientific laws
<culinary science>
5 capitalized : CHRISTIAN SCIENCE
WWWebster Thesaurus
Text: 1
Synonyms KNOWLEDGE 2, information, lore, wisdom
2
Synonyms EDUCATION 2, erudition, knowledge, learning, scholarship
Jeg har desværre ikke nogen danske ordbøger liggende, og har heller
ikke umiddelbart kunne finde nogle on-line ordbøger ved hjælp
af www.jubii.dk (ihvertfald ikke nogen der leverer definitioner
på noget som helst).
Alligevel synes jeg godt at man kan uddrage noget af de ovenstående
definitioner. Videnskab er produktionen af sikker viden. Altså
objektiv viden, sandhed. Noget som slet ikke handler om hvad for
en mening folk har men om hvordan verden rent faktisk er indrettet.
De USAnske definitioner fokuserer alle på naturvidenskab, men
ideen om sikker viden, objektiv viden, og videnskabelig efter-
prøvning, kan vel også overføres til "unaturlige" videnskaber
såsom psykologi og medicin.
Videnskab handler om at finde frem til de generelle love
der gælder i vores verden (hvadenten det er fysiske eller
psykologiske love) og at beskrive de systemer som er ud-
sprunget af lovene (hvadenten der er tale om astrofysiske
eller biologiske eller psykologiske systemer).
> Er det en videnskab fordi der findes forskerstillinger inden for området,
> fordi der undervises på universitetet i det eller med hvilken begrundelse
> kalder man den ene beskæftigelse for en videnskab medens man afviser at
> kalde den anden en videnskab?
Herfra hvor jeg sidder, ligner pædagogik i høj grad et håndværk.
Og så er vi ovre i teknologien, teknologien er nemlig anvendt
videnskab.
Videnskaberen uddrager noget viden af den verden han lever i,
og så bruger teknologen (en ingeniør eller pædagog) denne
viden til at udføre konkret arbejde.
Ideelt set, for jeg har stærkt på fornemmelsen at pædagogik ofte
er baseret på en eller anden politisk ideologi, istedet for på
objektivt produceret viden.
Ingeniørhåndværk er mere respektabelt, fordi det har solide
rødder i videnskaben (jeg var lige ved at skrive "den objektive
videnskab", men jeg lod være, fordi det så kunne tolkes som at
der også fandet subjektiv videnskab - og det gør der jo ikke.
Al videnskab er objektiv, er det ikke objektivt så er det ikke
videnskab).
Det en ingeniør laver bliver også smidt ud i den virkelige verden
og afprøvet under ekstreme forhold, og hvis produktet så ikke
fungerer tilfredsstillende, så er alle enige om at ingeniøren har
været får dårlig. Forestil dig at en ingeniør laver en bilmotor,
der bryder sammen efter 5000 kilometers kørsel, eller en bro der
bryder sammen fordi der kører en cyklist hen over den. Der er helt
tydeligt tale om dårligt håndværk.
Pædagoger producerer børn, men her er der ikke det samme absolutte
ansvar, fordi barnet påvirkes af mange faktorer, ikke kun af
pædagogen (eller pædagogerne). En dårlig ingeniør vil hurtigt
miste sit job, mens en dårlig pædagog teoretisk set godt kan
blive siddende.
> Jeg mener naturligvis at både psykologi og pædagogik er videnskaber, men
> herom strides folk af og til.
Hvordan definerer du videnskab?
Jeg har lidt på fornemmelsel at der er tale om begrebsmisundelse.
Jeg har tidligere mødt fænomenet både indenfor den spekulative
fiktion, hvor Star Trek fans bliver ekstremt fornærmede når
jeg høfligt gør dem opmærksom på at Star Trek ikke er science
fiction. De farer i flint og skriver med store bogstaver, og
fortæller mig at jeg ikke forstår Gene Roddenberry's version.
Spekulativ fiktion skal være science fiction, ellers er det ikke godt.
Science fiction opfattes som et kvalitetsmærke, mens fantasy og sci-fi
er betegnelser for andenrangs-spekulationer.
Hvorfor kan fantasy ikke stå på egne ben, og markedsføre sig selv som
værende forskelligt fra science fiction?
Og hvorfor kan sci-fi ikke indrømme at det har nogle andre kvaliteter
end science fiction, og holde op med at insistere på at blive sat
i bås med f.eks. Arthur C. Clarke?
Begrebet "rollespil" misundes også af de mennesker der synes det
er sjovt at klæde sig ud og tage på skovtur, medbringende plast-
sværd og endnu mere bizarre rekvisitter. Live ideen udspringer godt
nok fra rollespil, men den er så forskellig fra rollespil, at det
er absurd at putte de to aktiviteter ind under det samme begreb.
Alligevel nægter Live-folkene at stå på egne ben, de markedsfører
sig selv, overfor såvel medierne som manden-på-gaden, som værende
rollespillere, mens vi der dyrker den rigtige og oprindelige
hobby stort set er usynlige for medierne.
To eksempler på voldsom begrebsmisundelse, hvor der enten sker det
at et begreb rent faktisk opnår en enorm legimititet (science
fiction),
eller også er der bare nogle mennesker der har bildt sig ind at et
eller andet begreb indebærer stor legimitet og prestige (hvilket man
jo strengt taget ikke kan beskylde "rollespil" for), og hvor
resultatet
i begge tilfælde bliver at en eller anden aktivitet, istedet for at
stå
på egne ben på markedet, vælger at læne sig kraftigt op ad et mere
etableret begreb, forsøger at "ride med" på prestigebølgen.
Tror du ikke, at der er noget lignende du er ude i, når du
hævder at pædagogik er en videnskab?
> Visse cand.psych.'er mener at cand.pæd.psych.'er ikke har en rigtig
> psykologuddannelse, at deres uddannelse ihvertfald er på et lavere niveau
> end cand.psych.'ernes.
Hvad er forskellen på cand.psych. og cand.pæd.psych. ?
> Med venlig hilsen
> Arne Hertzsprung Wilstrup (beskyttet efternavne)
--
Peter Knutsen
Arne H. Wilstrup
Peter Knutsen <pe...@knutsen.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:38BC4163...@knutsen.dk...
>
>
> Dele af denne diskussion hører til i dk.politik, mens den del der
> omhandler psykologi er 100% on-topic.
Hvad med de situationer, når psykologi bruges politisk? :-) - jeg tror at vi
skal holde op med at lege netpoliti og slå folk over fingrene med hvad der
er off-topic og on-topic. Der må imho være rimelig vide rammer. Nå, men til
sagen.
>
> > Hverken datalog eller fysiker er beskyttede titler - men læge eller
tandlæge
> > må man ikke kalde sig offentligt- men gerne naturlæge eller kvaksalver.
En
> > læge, må ikke kalde sig kvaksalver.
>
> Man må gerne kalde sig "doktor" hvis man har en doktorgrad. Og
> på den måde kan en "alternativ" "helbreder" så bilde folk ind at
> han er læge, hvis han har taget en doktorgrad på en indonesisk
> homøopati-skole. Mange har jo en tendens til at sætte lighedstegn
> mellem doktor og læge.
det er korrekt! Og bedre bliver det ikke, når man kan tage doktorgrad i
medicin selvom man er psykolog. F.eks. tog Peter Elsass doktorgrad i medicin
selvom han er psykolog. Han er /var chefpsykolog på Dianalund og har/havde
med epilepsier at gøre - men må han så dosere medicin? Her er jeg i tvivl.
>
snip
>
> Du kan jo ikke forbyde folk at behandle på andre folks psykiske
> problemer. F.eks. samtaleterapi kan ikke forbydes, for det vil
> jo medføre at hvis min søster er ked af det, så må jeg ikke
> snakke med hende, idet samtale er en form for terapi!
Også korrekt - det er vel blot det, at man hidtil har levet med at psykolog
kunne enhver kalde sig - nu er man gået over til at det skal være en
beskyttet titel, noget man kunne komme over ved med betegnelsen:
"autoriseret psykolog" -men det sloges man om i årevis.
>
> Man kunne indføre en anmeldelsespligt, sådan at hvis en borger
> har mistanke om at en person har et alvorligt psykisk problem,
> så skal borgeren kontakte myndighederne. Ideen med en sådan
> anmelderpligt er at man afholder borgerne fra selv at forsøge
> at behandle meget alvorlige problemer.
Den pligt har man allerede, idet man har pligt til at assistere folk, der er
i nød - til gengæld vil man ikke have kapacitet til det kæmpemæssige korps
af psykologer og psykiatere, der skulle til, hvis der ellers blev almindelig
anmeldelsespligt når den almene borger mente, at en nabo eller lignende
havde et psykisk problem - netop dine egne udsagn om,hvordan man kan skelne
mellem - som lægmand - hvornår der er tale om en psykisk lidelse og så blot
en "naturlig" depression, gør det til en umulighed at have en sådan lov.
>
> > Da terapeut ikke er beskyttet, må man gerne kalde sig hypnoseterapeut og
> > tage folk i behandling for psykiske lidelser.
>
snip
> > En psykologs udtalelser vægtes endvidere ikke så højt som en psykiaters
> > ditto i det offentlige regi.
>
> Det kan måske skyldes at psykiaterens uddannelse er mere natur-
> videnskabelig?
tja! men er psykiateren nødvendigvis bedre end psykologen til at løse en
persons problemer? Det afhænger vel af lidelsens karakter?
>
> I naturvidenskaben er det jo i mange tilfælde meget nemt at finde
> ud af hvem der har ret og hvem der tager fejl. Meninger spiller en
> meget lille rolle, idet man helt objektivt kan påvise at bestemte
> meninger er forkerte. Dvs. at graden af subjektivitet er minimal.
>
> Indenfor andre områder (såvel "unaturlige" videnskaber som ikke-
> videnskaber) er meninger meget vigtigere, og højtuddannede
> mennesker får lov at tusse rundt med de mest absurde meninger
> i årtier eller århundreder uden at disse meninger bliver defini-
> tivt modbevist.
At drive videnskab er ikke blot at beskrive verden på forskellige måder, at
indsamle data og så lægge dem frem til fri afbenyttelse. At drive videnskab
er at finde frem til de lovmæssigheder, der er bestemmende for tingenes
udvikling. Et videnskabeligt studium af kemi består i en undersøgelse af de
kemiske lovmæssigheder, der er karakteristisk for de enkelte stoffer og
deres udvikling.
Man kan ganske rigtig få en objektiv viden om virkeligheden, men det hindrer
ikke muligheden for partiskhed (subjektivitet). Der er ingen modsætning
mellem netop disse to: partiskhed og videnskabelighed. Kravet om partiskhed
er kravet om, at videnskabsmændene virkeligt skal arbejde videnskabeligt:
beskrive lovmæssighederne for fænomenernes udvikling. Men samtidig kan man
ikke fravriste denne beskrivelse fra samfundsudviklingen: en
videnskabelighed, der eksisterer uafhængigt af mennesket og samfundet findes
ikke.
> > Endvidere: nogle siger at psykologi er en videnskab, men at pædagogik
ikke
> > er - hvad gør en ting til en videnskab?
>
> Jeg forsøger at klippe nogle definitioner fra forskellige
> kilder. Ikke fordi jeg vil lege ordbogskamp, det er et velment
> forsøg på at finde frem til en definition.
> >
> [Det engelske eller USAnske begreb "science" er sådan en mellem-
> ting mellem videnskab i al almindelighed, og naturvidenskab i
> særdeleshed, men jeg synes stadig at definitionen er brugbar]
Jeg takker for henvisningerne, som jeg ikke er enige i, idet de ikke
forsøger at knæsætte den opfattelse at videnskab og virkelighedsopfattelse
samt objektiv virkelighed hænger nøje sammen.
snip
>
> Alligevel synes jeg godt at man kan uddrage noget af de ovenstående
> definitioner. Videnskab er produktionen af sikker viden. Altså
> objektiv viden, sandhed. Noget som slet ikke handler om hvad for
> en mening folk har men om hvordan verden rent faktisk er indrettet.
Som jeg skrev: at beskrivelovmæssighederne for fænomenernes udvikling, men
jeg er ikke så enig i at videnskab betyder at man skal producere sikker
viden - det opfatter jeg nemlig som virkningen af videnskaben: at der kommer
sikker viden ud af det - ikke at man (bevidst) producerer viden, der så skal
fremstilles som sikker.
Dernæst overser du at det ikke handler om folks meninger, men at disse
indgår i sand videnskabelighed, idet opfattelsen af, hvordan verden faktisk
er indrettet ikke kan anskues uafhængigt af, hvilke tanker der besjæler
folk.
Så er videnskab end materialistisk så betyder det ikke at det rent
idealistiske, det tankemæssige, er ikke-eksisterende - her må der være tale
om noget dialektisk.
>
> De USAnske definitioner fokuserer alle på naturvidenskab, men
> ideen om sikker viden, objektiv viden, og videnskabelig efter-
> prøvning, kan vel også overføres til "unaturlige" videnskaber
> såsom psykologi og medicin.
>
> Videnskab handler om at finde frem til de generelle love
> der gælder i vores verden (hvadenten det er fysiske eller
> psykologiske love) og at beskrive de systemer som er ud-
> sprunget af lovene (hvadenten der er tale om astrofysiske
> eller biologiske eller psykologiske systemer).
jf. ovenover
>
>
>
> > Er det en videnskab fordi der findes forskerstillinger inden for
området,
> > fordi der undervises på universitetet i det eller med hvilken
begrundelse
> > kalder man den ene beskæftigelse for en videnskab medens man afviser at
> > kalde den anden en videnskab?
>
> Herfra hvor jeg sidder, ligner pædagogik i høj grad et håndværk.
Hvis pædagogik ligner et håndværk, så kan det skyldes to ting: enten at man
ikke er klar over, hvad en pædagogisk videnskab handler om eller også fordi
man begår den instrumentelle fejltagelse at tro, at pædagogik blot har at
gøre med skoleundervisning og daginstitutioner.
Undervisning er også et pædagogisk område akkurat som opdragelse er det, men
hvis jeg skal komme med et par skud fra hoften, må jeg sige, at pædagogik
også handler om dannelse: hvad skal der til for at et menneske kan blive til
et menneske i samfundet.
Her mener nogle f.eks. at det kan ske ved træning i de af samfundet
ønskelige færdigheder: behavioristerne (en afart af positivismen) eller også
kan man mene at det kan ske ved en mere hermaneutisk tilgangsvinkel, hvor
man udlægger at menneskets udvikling fordrer at samfundet tilrettelægges ud
fra individets behov (en humanistisk pædagogik) eller man kan mene at der
foregår en dialektik mellem formal og material dannelse (kategorial
dannelsesaspekt, jf. Wolfgang Klafki). Atter andre vil mene at pædagogik
handler om at gøre psykologi til pædagogik.
Det, du måske gør dig skyldig i er at mene at pædagogik kun er hvad du ser
af fremtrædelsesformer, akkurat som man kan mene at en psykolog blot udøver
sin håndværksmæssige virksomhed ved at tale med folk og så tage omkring 500
kr. i timen som honorar.
At mene at en psykologs arbejde bygger mere på videnskabelighed blot fordi
den også handler om at gøre folk ´"raske" til at de kan fungere i det til
enhver tid gældende samfund, vil være det samme som at hævde at pædagogikken
står i modsætning til psykologien på netop det område: den har som
udgangspunkt at udvikle mennesket via opdragelse og via kulturoverførslen
gennem dets ontogenetiske og fylogenetiske udvikling.
Når jeg derfor problematiserer videnskabsbegrebet er det fordi jeg godt
ville forsøge at lodde stemningen i denne gruppe videnskab.psykologi om man
virkelig mener at kun psykologi kan betegnes som en videnskab i modsætning
til psykologi samt naturligvis også om der ville være en, der gik i fælden
og mente at psykologi og politik ikke har noget med hinanden at gøre.
Hvis det er tilfældet, som du jo antyder i din belæring om, hvad der er
off-topic, så er det jeg altså må erklære mig ganske uenig i det synspunkt,
og det er derfor jeg i mange tilfælde mener at den idelige løften pegefingre
i forskellige grupper over for folk, der er "off-topic" er tåbelig.
Jeg vil naturligivs ikke forvente at man diskuterer heraldikkens betydning
for lavadlen i det 16 århundrede. Men jeg forventer dog at man tager folk
alvorligt i denne gruppe og ikke blot affærdiger dem med perifere udsagn om
"off-topic", når det netop kan diskuteres hvorvidt videnskab og politik kan
have noget med hinanden at gøre.
> Og så er vi ovre i teknologien, teknologien er nemlig anvendt
> videnskab.
Pædagogik er ikke mere "anvendt videnskab" end psykologi er.
>
> Videnskaberen uddrager noget viden af den verden han lever i,
> og så bruger teknologen (en ingeniør eller pædagog) denne
> viden til at udføre konkret arbejde.
>
> Ideelt set, for jeg har stærkt på fornemmelsen at pædagogik ofte
> er baseret på en eller anden politisk ideologi, istedet for på
> objektivt produceret viden.
Det er til gengæld noget sludder. Pædagogik er ikke mindre videnskabeligt
end psykologi. Sidstnævnte bygger så sandelig også på en eller anden
"politisk" ideologi - og du kan ikke nævne mig en eneste videnskabelig
opfattelse, der kan sige sig fri for dette.
Det synspunkt at man nu må bestræbe sig på at tage "saglig" stilling til
problemerne og ikke "politisk", at man ikke må betragte tingene ud fra
snævre særinteresser er en gammel kending.
Bag denne opfattelse skjuler sig nemlig klare idealistiske og
subjektivistiske tendenser. Den "saglighedsideologi" synes ikke at give
indtryk af, at man kan nå til en saglig, objektiv vurdering af f.eks.
landets økonomiske problemer.
Vi har her i virkeligheden at gøre med to sider af samme sag, blot forklædt
på forskellig måde. Man tilslører ved denne opfattelse at der er forskellige
interesser, der varetages, idet tilsløringen foregår på den måde, at man
giver indtryk af, at et konkret problem (f.eks. af økonomisk eller
filosofisk art) aldrig vil være i en af de stridende parters interesse.
At give sig ud for neutral og upartisk er et skalkeskjul for ensidigt at
arbejde i det beståendes interesser.
>
> Ingeniørhåndværk er mere respektabelt, fordi det har solide
> rødder i videnskaben (jeg var lige ved at skrive "den objektive
> videnskab", men jeg lod være, fordi det så kunne tolkes som at
> der også fandet subjektiv videnskab - og det gør der jo ikke.
> Al videnskab er objektiv, er det ikke objektivt så er det ikke
> videnskab).
Som jeg tidligere har skrevet, så holder den ikke en meter - al sand
videnskabelighed er objektiv, men videnskab som sådan er ikke noget, der kan
adskilles fra det samfund, den virker i. Al sand videnskabelighed er
partisk, der ikke er i modsætning til objektivitet.
Vi tror alle på at en skov eksisterer, selvom vi vender ryggen til den, ikke
sandt? At undersøge lovmæssighederne i et samfund har at gøre med
videnskabelighed. Videnskab er den måde der arbejdes videnskabeligt på i
ethvert samfund. Og den er bundet af samfundsmæssige interesser. Den er
partisk, fordi man ved en objektiv beskrivelse af samfundsudviklingen,
herunder de kræfter, der er bestemmende for samme udvikling, giver de
forskellige mennesker i samfundet et middel i hænde til at forandre
samfundet i overensstemmelse med deres samfundsinteresser.
En psykolog, der på baggrund af vestlig tankegang skal behandle en person
med en psykisk lidelse, som er opstået som følge af begivenheder i fremmede
kulturer, vil ofte komme til kort, hvis hun/han ikke tager hensyn til det
samfundsmæssige aspekt.
Lige så lidt som man kan finde en kulturuafhængig intelligenstest, lige så
lidt kan man finde en videnskab, der er uafhængig af samfundsudviklingen og
de mennesker, der virker i samme.
> Det en ingeniør laver bliver også smidt ud i den virkelige verden
> og afprøvet under ekstreme forhold, og hvis produktet så ikke
> fungerer tilfredsstillende, så er alle enige om at ingeniøren har
> været får dårlig. Forestil dig at en ingeniør laver en bilmotor,
> der bryder sammen efter 5000 kilometers kørsel, eller en bro der
> bryder sammen fordi der kører en cyklist hen over den. Der er helt
> tydeligt tale om dårligt håndværk.
>
> Pædagoger producerer børn, men her er der ikke det samme absolutte
> ansvar, fordi barnet påvirkes af mange faktorer, ikke kun af
> pædagogen (eller pædagogerne). En dårlig ingeniør vil hurtigt
> miste sit job, mens en dårlig pædagog teoretisk set godt kan
> blive siddende.
Det kan en ingeniør skam også - der findes flere eksempler på at ingeniører
har konstrueret ting, som senere har vist sig at være lidet holdbare, men
som da de blev konstrueret blev anset for at være den højeste videnskab på
den tid. Det betyder altså ikke at en ingeniør hurtigt vil miste sit job,og
der er flere eksempler på at ingeniører er blevet siddende selvom der har
været katastrofer i forbindelse med det, de har foretaget sig: både, der
ikke kunne kæntre, luftskibe, der ikke skulle kunne forulykke, færger, der
ikke skulle kunne forlise m.v.
Pædagoger producerer ikke børn, med mindre de selv får nogle, men jeg taler
ikke om pædagoger, men om pædagogik, som jeg anser for at være en videnskab
på linie med psykologi.
Pædagogik er et kandidatstudium på Københavns universitet og på Danmarks
Lærerhøjskole, akkurat som du kan læse psykologi akkurat samme steder og på
samme normerede tid.
>
> > Jeg mener naturligvis at både psykologi og pædagogik er videnskaber, men
> > herom strides folk af og til.
>
> Hvordan definerer du videnskab?
>
> Jeg har lidt på fornemmelsel at der er tale om begrebsmisundelse.
>
> Jeg har tidligere mødt fænomenet både indenfor den spekulative
> fiktion, hvor Star Trek fans bliver ekstremt fornærmede når
> jeg høfligt gør dem opmærksom på at Star Trek ikke er science
> fiction. De farer i flint og skriver med store bogstaver, og
> fortæller mig at jeg ikke forstår Gene Roddenberry's version.
>
> Spekulativ fiktion skal være science fiction, ellers er det ikke godt.
> Science fiction opfattes som et kvalitetsmærke, mens fantasy og sci-fi
> er betegnelser for andenrangs-spekulationer.
>
> Hvorfor kan fantasy ikke stå på egne ben, og markedsføre sig selv som
> værende forskelligt fra science fiction?
>
> Og hvorfor kan sci-fi ikke indrømme at det har nogle andre kvaliteter
> end science fiction, og holde op med at insistere på at blive sat
> i bås med f.eks. Arthur C. Clarke?
Her må jeg melde pas ;-) - ligesom jeg føler mig særdeles velbevandret i
pædagogikken idet jeg både anvender den i praksis og har en kandidatgrad i
de dele, og ligesom jeg føler mig godt med inden for IT-området, eftersom
jeg både i praksis arbejder med det og i teorien beskæftiger mig med det
under min læsning til MCSE'er, så aner jeg ikke en kæft om science-fiction
udover at jeg er forbruger af den, men jeg kan såmænd godt følge din
tankegang.
>
snip
> Tror du ikke, at der er noget lignende du er ude i, når du
> hævder at pædagogik er en videnskab?
Det er såmænd nok det, der sker - af og til er det også dril: nu har
psykologer i mange herrens år blevet betegnet som folk, der gennem mange års
studier har læst sig til det, vi andre ved - senere har de gennem mange
genvordigheder så endelig blevet en del af det pæne selskab, selvom der her
er tale om at de stadig ikke rangerer på højde med læger. Psykiatere har
også levet en kummerlig tilværelse, men har dog haft den fordel at de jo
faktisk også er læger.
Men psykologer er blevet mødt med en større skepsis - især når de har været
inddraget i sager med børn omkring incest, hvor visse psykologers
"niche"-interesser har skygget for det seriøse arbejde, m.a.o. når disse
psykologer har "taget fejl" eller er blevet skudt i skoene at de har handlet
ud fra egne ideosynkrasier.
Pædagogik læses af lærere og pædagoger både i deres mellemlange uddannelse
til hhv. lærer og pædagog, men også som et videnskabsfag på universiteterne,
men medens en pædagog "handler" med børn eller psykisk syge mennesker eller
med kriminelle unge etc. så er der ikke samme "handlemuligheder" for en
cand.pæd. i pædagogik, idet denne har til formål at uddanne pædagoger og
lærere samt at forske i fortidige og nutidige dannelsesbegreber, herunder
opdragelse.
>
> > Visse cand.psych.'er mener at cand.pæd.psych.'er ikke har en rigtig
> > psykologuddannelse, at deres uddannelse ihvertfald er på et lavere
niveau
> > end cand.psych.'ernes.
>
> Hvad er forskellen på cand.psych. og cand.pæd.psych. ?
en cand.psych, er en psykolog uddannet på et universitet uden at der har
været krav om en anden uddannelse før (lærer eller pædagog) -en
cand.pæd.psych eller en cand.pæd.pæd. er tilsvarende uddannelser ved
universitetet Danmarks Lærerhøjskole, hvor der tillige er krav om en
læreruddannelse eller pædagoguddannelse.
En cand.pæd.psych. blev tidligere ansat som skolepsykolog - noget en
cand.psych. ikke kunne blive (fagforening). Det er ændret nu.
Det svarer til at man kan være kandidat i statskundskab fra Aarhus og fra
Københavns universitet med titler, der er forskellige afhængig af
universitet.
--
Med venlig hilsen
Arne H: Wilstrup
Rolf Marvin Bře Lindgren
| det er korrekt! Og bedre bliver det ikke, når man kan tage doktorgrad
| i medicin selvom man er psykolog. F.eks. tog Peter Elsass doktorgrad i
| medicin selvom han er psykolog. Han er /var chefpsykolog på Dianalund
| og har/havde med epilepsier at gøre - men må han så dosere medicin?
| Her er jeg i tvivl.
hvem som helst kan ta doktorgrad i hva som helst. det er ingen formelle
krav til den som skal ta en doktorgrad.
Arne H. Wilstrup
Rolf Marvin Bøe Lindgren <ro...@morgoth.uio.no> skrev i en
nyhedsmeddelelse:lbzln42...@morgoth.uio.no...
> [Arne H Wilstrup]
>
> | det er korrekt! Og bedre bliver det ikke, når man kan tage doktorgrad
> | i medicin selvom man er psykolog. F.eks. tog Peter Elsass doktorgrad i
> | medicin selvom han er psykolog. Han er /var chefpsykolog på Dianalund
> | og har/havde med epilepsier at gøre - men må han så dosere medicin?
> | Her er jeg i tvivl.
>
> krav til den som skal ta en doktorgrad.
>
> --
Det er vist ikke helt korrekt! For at få en doktorgrad, skal man have
forsket i et eller andet emne og skrevet en afhandling om samme, der først
kan antages når de såkaldte opponenter har sagt god for den - derefter skal
afhandlingen fremlægges i en forelæsningsform, hvor opponenterne får
mulighed for at stille skarpe spørgsmål - når dette er overstået, voteres
der og doktoranden får accepteret eller forkastet sin afhandling.
Sker det første kan han/hun "smykke" sig med titlen doktor i et eller andet,
f.eks. dr.med.
Så det med hvem-som-helst`? Næppe!
--
ahw
Rolf Marvin Bře Lindgren
| Det er vist ikke helt korrekt! For at få en doktorgrad, skal man have
| forsket i et eller andet emne og skrevet en afhandling om samme, der først
| kan antages når de såkaldte opponenter har sagt god for den - derefter skal
| afhandlingen fremlægges i en forelæsningsform, hvor opponenterne får
| mulighed for at stille skarpe spørgsmål - når dette er overstået, voteres
| der og doktoranden får accepteret eller forkastet sin afhandling.
| Sker det første kan han/hun "smykke" sig med titlen doktor i et eller andet,
| f.eks. dr.med.
|
| Så det med hvem-som-helst`? Næppe!
poeget er at det du beskriver ovenfor kan hvem som helst gjøre. det
stilles ingen formelle krav til forskeren.
Lars Otto
"Rolf Marvin Bøe Lindgren" wrote:
> [Arne H Wilstrup]
>
> | Det er vist ikke helt korrekt! For at få en doktorgrad, skal man have
> | forsket i et eller andet emne og skrevet en afhandling om samme, der først
>
> poeget er at det du beskriver ovenfor kan hvem som helst gjøre. det
> stilles ingen formelle krav til forskeren.
>
Generelt om doktorgraden (fra BEKENDTGØRELSE OM DOKTORGRADER nr 750 af
14/08/1996):
§ 4. Personer, der har erhvervet en kandidatgrad, en magistergrad eller en ph.d.
grad inden for det nærmest vedkommende fagområde, har, jf. dog stk. 2, ret til at
indlevere en doktorafhandling til bedømmelse. Institutionen kan tillade andre at
indlevere en doktorafhandling.
----
En doktorgrad er ikke en uddannelse som en kandidatgrad og Ph.D. grad er det.
/Lars Otto
Anne Mose
Lars Otto <l...@sjfi.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:38BE3FD8...@sjfi.dk...
> En doktorgrad er ikke en uddannelse som en kandidatgrad og Ph.D.
grad er det.
Præcis.Jeg så fornylig i fjernsynet et klip om en husmor i en
østjysk flække,
der som hobby havde skrevet en hel masse lokalhistorie. En
opfordrede
hende til at stille op til en doktorgrad i stoffet - og hun fik den
:-)
Anne
Olve Steinset
"Rolf Marvin Bøe Lindgren" <ro...@morgoth.uio.no> skrev i melding
news:lbzya84...@morgoth.uio.no...
> [Arne H Wilstrup]
> at psykolog er en beskyttet tittel øker klientens trygghet - de vet at
> en mann som kaller seg psykolog skal ha et visst minimum av utdannelse
> og erfaring, samtidig som de kan saksøke ham dersom han kaller seg
> psykolog uten å være det.
... med all respekt å melde Rolf, du vet like godt som meg at dette ikke er
noen garanti/sikkerhet for at klienten får relevant terapi/behandling - til
det er eksemplene på det motsatte for mange. I din jobb som inginiør vet du
jo litt om hva kvalitet er, og hva det vil si å kvalitetssikre et produkt/en
tjeneste - kvalitet oppnåes ikke ved å beskytte "fagtittler", det handler om
hva en gjør. Det finnes mengder med psykologer, med rett til å smukke seg
med tittelen, som er helt ubrukelige - det eneste de har prestert er en
embetseksamen.
MVH
Olve Steinset
Arne H. Wilstrup
> En doktorgrad er ikke en uddannelse som en kandidatgrad og Ph.D. grad er
det.
>
En ph.d- grad er formelt set en uddannelse til forsker, så på den måde har
du ret, men det indebærer normalt også at man forsker i et område for at få
en doktorgrad.
Det, jeg imidlertid sigter til er at det kræver en vis sagkundskab at få
antaget en doktorafhandling, og normalt indebærer det at man enten har en
kandidatuddannelse eller en ph.d.grad, der igen fordrer en
kandidatuddannelse.
Så det er altså ikke korrekt at "enhver" kan blive doktor - forstået som
"uden videre". Og da vi ikke taler om specielle tilfælde, men om "normale"
foreteelser, så kræver en doktorgrad at man som baggrund har en uddannelse
til kandidatniveau, og det er præcis det, jeg mente.
Så det med at en doktorgrad ikke er en uddannelse, er naturligvis korrekt,
men det er en Ph. D. - grad såmænd heller ikke, eftersom det ikke er graden
i sig selv, der er "uddannelsen". Det er hårkløveri, det ved jeg godt, men
på baggrund af diverse "belæringer" må jeg tilstå at jeg føler mig vældig
fristet til at svare igen med samme mønt :-)-
En Ph.D.-grad indebærer en afhandling med tilhørende offentlig forelæsning
og desuden en plan over, hvad man vil forske i.
En doktorafhandling kræver det samme, bortset fra at man ikke er bundet af
en bestemt institutions plan -en Ph.D.grad er normalt angivet til at skulle
vare tre år - hverken mere eller mindre - og det kræver speciel tilladelse
til at fortsætte udover de tre år.
En doktorafhandling kan godt vare adskillige år, men bedømmelserne af
afhandlingerne er stadig akademiske og kræver et akademisk niveau, en
akademisk baggrund.
En kandidatuddannelse indebærer iøvrigt ret til at indlevere en
doktorafhandling uden særlig ansøgning, hvilket ikke gælder for
ikke -kandidater.''
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Arne H. Wilstrup
Anne Mose <a.h....@jyde.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:19sv4.2054$P4.4...@news020.image.dk...
> grad er det.
>
> østjysk flække,
> der som hobby havde skrevet en hel masse lokalhistorie. En
> opfordrede
> hende til at stille op til en doktorgrad i stoffet - og hun fik den
> :-)
>
såkaldt disputats - og hvis den kan antages får man en doktortitel i det
specielle område, man har forsket i.
Jeg ser intet problem i at en jysk husmor får en doktorgrad i lokalhistorie
eller lignende, hvis det der er beskrevet er gedigent og veldokumenteret,
men det er stadig ikke det samme som at "enhver" uden videre kan blive
doktorer. Det kræver en uddannelsesmæssig indsats på den ene eller anden
facon.
Det andet er ordkløveri.
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Arne H. Wilstrup
Rolf Marvin Bøe Lindgren <ro...@morgoth.uio.no> skrev i en
nyhedsmeddelelse:lbz4saq...@morgoth.uio.no...
> [Arne H Wilstrup]
>
> | Det er vist ikke helt korrekt! For at få en doktorgrad, skal man have
> | forsket i et eller andet emne og skrevet en afhandling om samme, der
først
skal
> | afhandlingen fremlægges i en forelæsningsform, hvor opponenterne får
> | mulighed for at stille skarpe spørgsmål - når dette er overstået,
voteres
> | der og doktoranden får accepteret eller forkastet sin afhandling.
> | Sker det første kan han/hun "smykke" sig med titlen doktor i et eller
andet,
> | f.eks. dr.med.
> |
> | Så det med hvem-som-helst`? Næppe!
>
> stilles ingen formelle krav til forskeren.
>
>
>
kan gøre: for at indlevere en doktordisputats skal den have et akademisk
niveau. Dette niveau antages at være til stede, hvis man har en kandidatgrad
eller er Ph. D.'er. Det indebærer ikke nødvendigvis at disputatsen antages -
ejheller at man ikke kan forestille sig at en person, der ikke har en
akademisk baggrund kan erhverve sig en doktortitel, som der jo er åbnet op
for, men det er ikke det sædvanlige, og det er det, jeg beskriver.
Hvem som helst er altså normalt ikke Maren i kæret, eller købmandens bud,
for nu at blive ved ordkløverierne.
En professor er f.eks. også en udnævnelse, men den kræver normalt en
akademisk baggrund og forskning bag sig.
Man kan godt blive æresdoktor uden akademisk baggrund, men det er ikke det
sædvanlige.
Vi kan godt ordkløve begreberne, men hvis vi skal være seriøse, så bliver vi
nødt til at tale om det samme og ikke forfalde til spidsfindigheder.
Når du taler om "hvem-som-helst-" så lyder det som om det er "a piece of
cake" og ikke som noget, der kræver en enorm arbejdsindsats for alle.
Det kræver mindst lige så meget arbejde at skrive en doktordisputats som det
kræver at blive Ph.D.'er- forskellen er blot at man som Ph.D-studerende har
ret til en vejleder og at man kan få stipendier til at forske og endelig
indebærer det, at man kan have undervisningsmæssige forpligtelser. Desuden
kræves der udenlandske kontakter og ditto ophold i udlandet i en nærmere
afgrænset periode.
Man kan også betale det selv, men prisen er pebret.
En forsker, der skriver en disputats har ikke de samme rettigheder og
bindinger, så her ligger en forskel, men til gengæld kræver det normalt
megen selvstændig forskning for at kunne levere et holdbart materiale til en
disputats.
--
med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Rolf Marvin Bře Lindgren
| noen garanti/sikkerhet for at klienten får relevant terapi/behandling
| - til det er eksemplene på det motsatte for mange. I din jobb som
| inginiør vet du jo litt om hva kvalitet er, og hva det vil si å
| kvalitetssikre et produkt/en tjeneste - kvalitet oppnåes ikke ved å
| beskytte "fagtittler", det handler om hva en gjør. Det finnes mengder
| med psykologer, med rett til å smukke seg med tittelen, som er helt
| ubrukelige - det eneste de har prestert er en embetseksamen.
i mange tilfeller er det likevel det eneste man har, også blant
ingeniører.
Rolf Marvin Bře Lindgren
| Det er noget værre sludder, kære Rolf - det er ikke noget "hvem
| -som-helst" kan gøre: for at indlevere en doktordisputats skal den
| have et akademisk niveau.
det er klart det stilles formelle krav til _arbeidet_. det jeg var
ukjent med er at det også stilles formelle krav til _doktoranden_. men
jeg kan jo ta feil. det har skjedd før.
man skal jo leve mens man arbeider med doktorgraden, og for å få til det
søker man gjerne om stipend. det er gjerne strenge krav til den som
søker om stipend fra Norsk Forskingsråd. i Norge er det f.eks. slik at
for å få stipend til å ta en doktorgrad i psykologi skal man bl.a. ha en
bestemt karakter fra embetsstudiet i psykologi, og det stilles formelle
krav til søknaden.
en bekjent av meg er uføretrygdet i svært ung alder pga. mageproblemer
og diverse annet. han skriver doktoravhandling for å ha noe å gjøre.
han fikk avslått søknaden om stipend, men han må gjerne levere
doktoravhandlingen til vurdering. da er det avhandlingens innhold som
vurderes, og ikke hva han selv har gjort.
Lars Otto
"Arne H. Wilstrup" wrote:
> Lars Otto <l...@sjfi.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:38BE3FD8...@sjfi.dk...
> >
> > ----
> > En doktorgrad er ikke en uddannelse som en kandidatgrad og Ph.D. grad er
> det.
> >
>
> Så det med at en doktorgrad ikke er en uddannelse, er naturligvis korrekt,
> men det er en Ph. D. - grad såmænd heller ikke, eftersom det ikke er graden
> i sig selv, der er "uddannelsen". Det er hårkløveri, det ved jeg godt, men
> En Ph.D.-grad indebærer en afhandling med tilhørende offentlig forelæsning
> og desuden en plan over, hvad man vil forske i.
Fra ph.d.-bekendtgørelsen (nr 989 af 11/12/1992 )
§ 2. Ph.D.-graden tildeles som anerkendelse af, at den, der får graden tildelt,
tilfredsstillende har gennemført en forskeruddannelse og ved en afhandling, som
forsvares ved en offentlig forsvarshandling
§ 4. Ph.D.-studiet skal i omfang svare til en studietid på 3 år ...
Stk. 2. Den Ph.D.-studerende skal i løbet i af uddannelsesperioden gennemgå
det studieprogram,
Ph.d. uddannelsen er således en uddannelse og graden tildeles på baggrund af to
ting: 1) en afhandlig der forsvares offentligt og 2) et gennemført
uddannelsesforløb (forskeruddannelse)
Arne H. Wilstrup
> > En Ph.D.-grad indebærer en afhandling med tilhørende offentlig
forelæsning
> > og desuden en plan over, hvad man vil forske i.
>
> Fra ph.d.-bekendtgørelsen (nr 989 af 11/12/1992 )
> § 2. Ph.D.-graden tildeles som anerkendelse af, at den, der får graden
tildelt,
> tilfredsstillende har gennemført en forskeruddannelse og ved en
afhandling, som
> forsvares ved en offentlig forsvarshandling
> § 4. Ph.D.-studiet skal i omfang svare til en studietid på 3 år ...
> Stk. 2. Den Ph.D.-studerende skal i løbet i af uddannelsesperioden
gennemgå
> det studieprogram,
>
> Ph.d. uddannelsen er således en uddannelse og graden tildeles på baggrund
af to
> ting: 1) en afhandlig der forsvares offentligt og 2) et gennemført
> uddannelsesforløb (forskeruddannelse)
Ph.D. uddannelsen ER en uddannelse - jeg har ikke hævdet andet -men "graden"
er ikke en uddannelse.
Og som jeg skrev: det er hårkløveri, men blot en slags "tak for sidst"
omkring det med at "enhver kan få en doktorgrad, da der ikke er særlige krav
til den" - det er jo ikke korrekt, som jeg tidligere har påpeget:
doktorgraden tildeles ved at man har forsvaret en antaget disputats, og det
kræver normalt en akademisk baggrund, hvilket ikke betyder at man er
udelukket som ikke-akademiker.
---
med venlig hilsen
Arne H.Wilstrup