Kan man dømmes for det og i såfald hvad er straffen ?
Elbarto
OZ3BTO
Du kan altid dømmes, når det kommer til selvforsvarssituationer er det ikke
ligetil at komme med et konkret svar.
>Hvis en person overfalder en og man forsvare sig bla med slag personen
>falder og slår hovedet mod kantsten eller ligende med døden til følge
>Kan man dømmes for det
Ja, men det kan også ske at man går fri. En relevant paragraf er
straffelovens § 13:
§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt
de har været nødvendige for at modstå eller afværge et
påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke
åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets
farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes
betydning er forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver
han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt
begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller
ophidselse.
Det kommer altså an på om man har holdt sig til hvad der var
nødvendigt, og om man evt. er undskyldt af panik. Man kan kun
blive straffet hvis ingen af delene er tilfældet.
>og i såfald hvad er straffen ?
Det kommer an på hvad skade der er sket, og hvordan forbrydelsen
vurderes:
§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en
andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3
år.
§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal
eller farlig karakter eller gør sig skyldig i
mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et
sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller
helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig
skærpende omstændighed.
Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en
anden person skade på legeme eller helbred, straffes med
fængsel indtil 6 år.
Hvis man udøver lovligt nødværge, og skaden ved faldet er helt
utilsigtet og ikke kan bebrejdes personen, vil jeg tro (!) at man
kan gå helt fri. Det er et ret grundlæggende princip i mange
forhold at der skal være hensigt til resultatet hvis det skal
betragtes som en forbrydelse.
Men vurderingen i det sidste afsnit skal tages med det forbehold
at jeg ikke er jurist og ikke har erfaring med voldssager.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> Elbarto skrev:
>
>> Hvis en person overfalder en og man forsvare sig bla med slag
>> personen falder og slår hovedet mod kantsten eller ligende med døden
>> til følge
>
>> Kan man dømmes for det
>
> Ja, men det kan også ske at man går fri. En relevant paragraf er
> straffelovens § 13:
>
> § 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt
> de har været nødvendige for at modstå eller afværge et
> påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke
> åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets
> farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes
> betydning er forsvarligt.
>
> Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver
> han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt
> begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller
> ophidselse.
>
> Det kommer altså an på om man har holdt sig til hvad der var
> nødvendigt, og om man evt. er undskyldt af panik. Man kan kun
> blive straffet hvis ingen af delene er tilfældet.
Se også § 248. "For legemsangreb under slagsmål, eller når den angrebne
har øvet gengæld mod angriberen, kan straffen under særlig formildende
omstændigheder bortfalde."
>
>> og i såfald hvad er straffen ?
>
> Det kommer an på hvad skade der er sket, og hvordan forbrydelsen
> vurderes:
>
> § 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en
> andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3
> år.
>
> § 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal
> eller farlig karakter eller gør sig skyldig i
> mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et
> sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller
> helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig
> skærpende omstændighed.
>
> Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en
> anden person skade på legeme eller helbred, straffes med
> fængsel indtil 6 år.
>
Du mangler § 246. "Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller §
245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader
eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år."
> Hvis man udøver lovligt nødværge, og skaden ved faldet er helt
> utilsigtet og ikke kan bebrejdes personen, vil jeg tro (!) at man
> kan gå helt fri. Det er et ret grundlæggende princip i mange
> forhold at der skal være hensigt til resultatet hvis det skal
> betragtes som en forbrydelse.
>
Og derfor bliver voldsparagrafferne næppe relevante efter det beskrevne
hændelsesforløb, fordi forsættet mangler. Der kan derimod blive tale om
tiltale for uagtsomt manddrab, jf. straffelovens § 241. "Den, som
uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år."
Den kan man geråde i konflikt med uden forsæt.
Efter det beskrevne handlingsforløb er et sandsynligt udfald enten
straffrihed, hvis den angrebnes reaktion ligger inden for beskrivelsen i
nødværgeparagraffen, eller en straf for uagtsomt manddrab.
--
Mvh
høa
Frit fra hukommelsen.
En tidligere sag om nødværge/selvforsvar har været i retten. Jeg mener kun
den kom til byretten. Mener også kun jeg har læst den i FED, pga. eal
erstatning til børn.
En kvinde havde igennem lang tid været udsat for vold af sin mand. En dag
han tager kvælertag på hende, får hun fat i en kniv og stikker ham 6 gange.
Hun bliver erstatningsansvarlig, idet man vurderede, at det 6. stik ikke
havde været nødvendigt, og nødværge kunne ikke påberåbes. Selvforsvaret må
altså ses i forhold til den vold man er udsat for.
Et knytnæveslag berettiger sikkert ikke til at stikke manden i maven.
MAndersen