Våbenskjold?
Dan Elgaard
Jeg sidder lige og læser lidt om symboler, da jeg faldt over følgende sætning, under beskrivelsen af "Yin & Yang"-symbolet: "...og bl.a. Niels Bohr har da også dette symbol i sit våbenskjold".
Dette fik mig til at tænke:
- Kan alle blot oprette og 'copyright' sit eget våbenskjold?
- Eller skal der indhentes tilladelse noget steds?
- Hvad indebærer det?
- Hvordan kan min familie få deres eget våbenskjold?
- Hvorfor har man det egentligt?
mvh.,
Dan
Flemming Svendsen
enkeltpersoner og benyttedes overalt hvor disse i stedet kunne have sat
deres navn.
De er (var) sammensat af fortrinsvis rette linier i enkle kombinationrer.
På landet blev de bl. a. brugt som SEGLMÆRKER og til kreaturmærkning.
Yeeehaarr :-) ]
På Landsarkiverne findes utallige dokumenter, bl. a. i forbindelse med
udskiftningen.
Her har bønderne enten sat deres bomærkesegl eller signeret, - undertiden en
kombination af begge dele Bomærket kunne også følge en gård .
Også i byerne blev de tidligere anvendt, men er gået af mode.
Et stort antal borgerlige segl med bomærker findes i købstadsarkiverne på
Landsarkiverne.
BOMÆRKERNE blev erstattet af øget skrivekyndighed og af egentlige segl.
Seglene indeholdt som regel personens sammenslyngede forbogstaver og måske
et SYMBOL.
En person kunne godt skifte signettet ud og anlægge et nyt og måske mere
moderne segl.
Man har eksempler på at folk fik deres signet med i graven.
Symbolerne kunne anbringes i et våbenskjold. Hvis flere generationer brugte
samme våben talte man om SLÆGTSVÅBEN.
Se "Våbenførende slægter i Danmark" 3 bind.
Hvis man ønsker at benytte sit slægtsvåben kan man få det indregistreret som
VAREMÆRKE.
Kontakt eventuelt HERALDISK SELSKAB for mere om emnet.
(Frit efter - eller tyvstjålet fra Hans H. Worsøe "Håndbog i
Slægtsforskning"
Venlig hilsen Flemming Svendsen, Korsør.
Dan Elgaard skrev i meddelelsen ...
Jesper R. Nielsen
"Dan Elgaard" <elg...@yaws.dk> wrote in message
news:MHTR4.446$M97....@twister.sunsite.auc.dk...
Hejsa,
Jeg sidder lige og læser lidt om symboler, da jeg faldt over følgende
sætning, under beskrivelsen af "Yin & Yang"-symbolet: "...og bl.a. Niels
Bohr har da også dette symbol i sit våbenskjold".
Dette fik mig til at tænke:
- Kan alle blot oprette og 'copyright' sit eget våbenskjold?
- Eller skal der indhentes tilladelse noget steds?
- Hvad indebærer det?
- Hvordan kan min familie få deres eget våbenskjold?
- Hvorfor har man det egentligt?
mvh.,
Dan
Ja, enhver kan tegne og bruge sit eget våbenskjold.
Der er dog visse heraldiske regler som bør følges med hensyn til design og
indhold. Man opererer med fire farver, rød, blå, sort, grøn og to metaller,
guld og sølv eller gul og hvid.
En regel er at farve ikke bør støde op til farve og metal ikke til metal.
Med hensyn til indhold, bør man nok holde det så enkelt som muligt og ikke
falde for fristelsen til at overbrodere.
I øvrigt kan du få alle disse spørgsmål glimrende besvaret (langt bedre end
jeg ville kunne) i Sven Tito Achens fortræffelige bog "Heraldikkens femten
Glæder" udgivet af Gads Forlag 1978.
Med venlig hilsen
Jesper R. Nielsen
je...@vip.cybercity.dk
Per Bitsch
> - Hvorfor har man det egentligt?
Niels Bohr fik sig et våbenskjold, efter at han i 1947 fik tildelt
elefantordenen. Hertil hører der nemlig iflg. traditionen både et
våbenskjold og et valgsprog. Som valgsprog valgte han "Contraria sunt
complementa" ("modsætninger er komplementære").
--
Per Bitsch, Århus
Ulrich Alster Klug
Det er enhver frit for at antage et borgerligt våben for sig og sin slægt.
Heraldisk Selskab førte i sin tid en våbenrulle (ældre udgave kan ses via:
Våbenførende Slægter i Danmark på biblioteket) og dertil kunne man anmelde
sit våben, så det blev registreret som værende i brug.
Det man bør holde sig for øje, er at våbenet består af forskellige dele, og
at visse dele er forbeholdt højadelen eller kongehuset, f.eks. kan man i
princippet blive straffet, hvis man sætter en grevekrone (med syv takker)
eller baron-krone (fem takker) over hjelmen på våbenet. ligeledes bør man
ikke som borgerlig smykke våbenet med en våbenkappe (som i Rigsvåbenet).
Men et enkelt og sigende våben er da en pryd for som ex libris (bomærke i
bøger) eller på brevpapir etc.
Det er stillistisk set bedst, om alle dele i våbenet, såvel hjelmen som
hjelmfiguren som figurerne i selve skjoldet, alle vender samme vej, f.eks.
alle ser imod venstre, og om våbenet holdes i maks to farver of evt. guld
eller sølv foruden 'naturfarvet'.
Se f.eks. Sven-Tito Achen: Danske Adelsvåben, en heraldisk nøgle.
Med venlig hilsen
Ulrich
--
--
Gratis tidsskrift om slægtsf: http://www.kumler.subnet.dk
min hjemmeside: http://www.dannebrog.subnet.dk
Underviser - forfatter - forlægger
EM: dann...@post.tele.dk
John Thomsen
wrote:
>
>- Kan alle blot oprette og 'copyright' sit eget v=E5benskjold?
I princippet kan du selvfølgelig godt tegne dig et symbol, men det vil
ikke uden videre kunne "godkendes" som våbenskjold, da du jo ikke er
tildelt værdigheden at bære "våben".
Tilbage i middelalderen var det almindeligt at f.eks. bønder førte et
bo-mærke; en praktisk foranstaltning til at afmærke såvel kvæg
(brændemærkning) som andet fast bohave (vogne, redskaber m.v.) og
endda huse. Simple tegn a la nordiske runer.
Ur-adelen blev så en anelse mere avanceret ved at benytte billeder og
farver. I krig og bataljer var det vigtigt at kunne genkende sin leder
på afstand, hvilket førte til en helt speciel "farve-lære", og som
motiv valgtes gerne noget der mindede om den våbenføre persons navn,
hvilke principper - begge - stadig gælder i dag. Selv om den
oprindelige simple symbol-brug efterhånden fjerner sig fra sporet....
Erik af Pommern (ca. 1382-1459, konge 1396-1439) begynder på praksis
med at udstede adelsbreve og følges op af Christoffer af Bayern
(1416-48, konge fra 1440). Ofte vel som anerkendelse af "support"
(økonomisk eller praktisk). Fra Erik og Christoffer kendes ialt 13
sådanne adelsbreve (4 + 9 tror jeg!), og blandt dem gives nogle i
Kalmar i 1440, incl. den kendte Odense-borgmester Hans Mule.
Historikeren Bent Østergaard mener at have påvist en tendens i retning
af at ny-adlede valgte sig motiv og farver som - blot en af delene -
afspejler det våben en "sponsor" fører. Adelsskab - eller frimandsskab
- opnåedes nemlig først efter indstilling fra en sponsor, og f.eks. i
Mule's tilfælde er der formentlig tale om Odense-bispen Jens Beldenak,
hvis farver går igen hos Mule.
I heraldik taler man om dels "metaller" - sølv og guld (substituerede
ved hvid og gul) samt "farver" som rød, grøn, blå, brun, sort (m.fl.)
Hovedreglen er, at metal aldrig må stå mod metal og farve aldrig mod
farve, men altid metal mod farve og farve mod metal. Kig omkring i
verden og se, hvor perfekt teorien holder; Dannebrog er det bedste
eksempel, mens f.eks. Barcelona's rød-blå spilledragter er helt i
skoven. Shell har et af verdens bedste logoer (Esso var også rigtig
god), mens Statoil og Hydro-Texaco er totalt håbløse. Tænk på disse
simple regler når der skal laves hjemmeside og tryksager!!!
I nyere tid er en masse danske våbner, som f.eks. til Søværnets skibe,
tegnet af Achton Friis. En bekendt af mig, som var relateret til ham,
fik ham til at tegne sig et bomærke/våben. Personen hed Elster til
efternavn, og da det er tysk for "skade" (fuglen) blev det en sådan!
Mange andre mennesker har gennem tiderne udformet egne "mærker" ikke
mindst i form af såkaldte Ex-libris, ejendomsmærker til bøger.
Man kan altså godt lave sig et bo-mærke (også med Copyright), men ikke
uden videre opnå ret til våben. Som eksempel måtte selv Rigsvåbnet
revideres ved Margrethe's tronbestigelse, da hun ikke - som de
tidligere konger - blev hertug af Slesvig, Holsten, Lauenburg etc...
Men symbolikken lever i bedste velgående, hvad de snart
allestedsværende Logo'er vidner kraftigt om, omend ikke altid lige
heldigt udtænkt og udført.
Venligst
John