Reglerne er sådan, at man efter internationale aftaler betaler licens
efter reglerne i det land man bor i. Der er således ikke svensk tv
licens for en danskboende der ser svensk tv, og ikke dansk licens for at
se dansk tv for en, der bor i tyskland.
Det er som udgangspunkt ikke rigtigt at du bare kan se dansk tv via IP,
når du er i udlandet. DR live streams er for eksempel låst til danske IP
adresser. Du kan måske se det alligevel, hvis du kan finde en dansk
proxyserver at skjule dig bag. (Det er et spørgsmål om rettigheder, DR
køber kun rettighed til at sende til Danmark. Skulle de have globale
rettigheder ville det blive langt dyrere.)
For betalingstjenester er det forskelligt hvordan tjenesterne ser på
udenlandske kunder, jeg formoder at TV2 vil kunne købes. Men fx. for
Netflix, som har et andet udbud i USA, kan US-tjenesten ikke modtages i
Europa, på europæiske IP adresser. Her kan man selvfølgelig også snyde
ved at gemme sig bag en proxy server.
DR udsender også via satellit, og her skal man erhverve et dekoderkort
for at kunne se. Enkelte udsendelser vil være fjernet af
ophavsretsgrunde. (Fx visse store sportsbegivenheder.)
Som udlandsdansker har man en tendens til at blive langt mere
dansksindet end danskerne i Danmark, måske delvis fordi man så ser hvor
godt vi har det her, - når man ser bort fra at vi betaler alt for meget
i skat, og får alt for lidt for pengene. Men en ting er at vi poster
milliarder af kroner i korrupte italienere, der sælger os et legetøjstog
der kaldes IC4, og påstår at det kan transportere mennesker fra et sted
til et andet, - noget andet er at være italiener, og sidde med
konsekvenserne af Berlusconi og hans mafiametoder. Så meget om at flytte
til udlandet... Måske skulle denne tråd slet ikke være startet i denne
gruppe. Eller var det bare mig der synes det lugtede mere af politik end
af jura?
/Claus
---
Denne e-mail er fri for virus og malware fordi avast! Antivirus beskyttelse er aktiveret.
http://www.avast.com