Kan en tysker købe mit hus

[Из Алматы]

Jeg bor i et sommerhusområde og sommerhuse må som bekendt ikke sælges til
tyskere. Mit hus er en nedlagt erhvervsvirksomhed og huset har en
helårtilladelse så jeg kan bo der hele året, eneste betingelse er at jeg
skal bo der mindst en gang hver tredje år for at beholde helårstilladelsen.
en anden ting jeg bør nævne er at kommunen ikke håndhæver bopælspligten, den
kommende ejuer kan altså selv bestemme om han/hun vil her eller i KBH.

Så nu er det jeg spørger kan en tysker købe mit hus som helårshus og bo
hjemme i Hamborg om vinteren, er et muligt.

MVH

[Mcwm]

http://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/kan-tyskere-og-andre-eu-borgere-koebe-sommerhus-i-danmark

[Из Алматы]

Hvis du nu havde læst det jeg skrev så vidste du at det ikke er et sommerhus
det drejer sig om.


"Mcwm" skrev i meddelelsen news:noqpp0...@playground.glostrup.it...

>Den 14-08-2016 kl. 13:56 skrev Из Алматы:
> Jeg bor i et sommerhusområde og sommerhuse må som bekendt ikke >sælges til
> tyskere. Mit hus er en nedlagt erhvervsvirksomhed og huset >har en
> helårtilladelse så jeg kan bo der hele året,

"Det skyldes, at Danmark ved indtrædelsen i det daværende EF fik lov til at
beholde sine særregler på området om køb af ejendomme, der ikke er
helårsboliger."

[alexbo]

Den 15-08-2016 kl. 09:07 skrev Из Алматы:

> Hvis du nu havde læst det jeg skrev så vidste du at det ikke er et
> sommerhus det drejer sig om.

Jeg læste at du har helårstilladelse, det er en sommerhusting.

Helårshuse har ikke helårstilladelse, de kan have en sommerhustilladelse.

Forøvrigt et det ligegyldigt, udlændinge uden særlig tilknytning til
Danmark må som udgangspunkt ikke eje fast ejendom.

mvh
Alex Christensen

[Mcwm]

Den 15-08-2016 kl. 09:07 skrev Из Алматы:

> "Det skyldes, at Danmark ved indtrædelsen i det daværende EF fik lov til
> at beholde sine særregler på området om køb af ejendomme, der ikke er
> helårsboliger."

Bekendtgørelse af lov om erhvervelse af fast ejendom

Herved bekendtgøres lov om erhvervelse af fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august 1986, med den ændring, der
følger af lov nr. 1102 af 21. december 1994.
§ 1. Personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som ej heller tidligere
har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kan kun med
justitsministerens tilladelse erhverve adkomst på fast ejendom her i landet.
Stk. 2. Det samme gælder selskaber, foreninger og andre
sammenslutninger, offentlige eller private institutioner, stiftelser og
legater, der ikke har hjemsted i Danmark, samt udenlandske offentlige
myndigheder.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse personer,
der ikke har bopæl og ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et
tidsrum af i alt 5 år, samt visse selskaber m.v., der ikke har hjemsted
her i landet, uden justitsministerens tilladelse kan erhverve adkomst på
fast ejendom her i landet, der skal tjene som fornøden helårsbolig for
erhververen, eller hvor erhvervelsen er en forudsætning for at udøve
selvstændig virksomhed eller levere tjenesteydelser1).
§ 2. Erhverves fast ejendom ved arv, ved overtagelse til hensidden i
uskiftet bo eller ved deling af fællesbo, er justitsministerens
tilladelse ufornøden. Det samme gælder erhvervelse ved gave til
slægtninge i ret op- og nedstigende linie.
§ 3. Tilladelse til erhvervelse af endelig adkomst på fast ejendom skal
søges inden 6 måneder fra overdragelsens tidspunkt, medmindre ejendommen
forinden er overgået til en anden ejer.
§ 4. Den, der ikke uden tilladelse fra justitsministeren kan erhverve
fast ejendom, kan heller ikke uden justitsministerens tilladelse have et
pant til brugelighed i længere tid end 6 måneder.
§ 5. De i §§ 1 og 4 omhandlede tilladelser kan gøres betingede og gives
for en bestemt tid.
§ 6. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af
fast ejendom på anden måde end nævnt i § 2 skal erhververen, såfremt han
ikke har bopæl i Danmark eller afgiver erklæring på tro og love om, at
han tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år,
forevise tilladelse fra justitsministeren til at erhverve adkomst på
ejendommen. De i § 1, stk. 2, nævnte selskaber og institutioner m.m.
skal forevise tilladelse fra justitsministeren til at erhverve adkomst
på ejendommen. Hvis justitsministerens tilladelse ikke forevises, sætter
dommeren i overensstemmelse med reglerne i § 15, jfr. § 16, i lov nr.
111 af 31. marts 1926 om tinglysning erhververen en frist til at
fremskaffe tilladelsen.
Stk. 2. Anmeldes dokumentet til tinglysning efter udløbet af den i § 3
omhandlede frist, afvises dokumentet, medmindre det samtidig oplyses, at
ansøgning rettidigt er indsendt til justitsministeren, i hvilket
tilfælde der fastsættes frist i overensstemmelse med stk. 1.
§ 7. Fastsættes der i henhold til § 6 frist til at indhente tilladelse
fra justitsministeren, giver dommeren indberetning herom til
justitsministeriet. Det samme gælder, når en fast ejendom overtages til
brugeligt pant af en person, der ikke har bopæl i Danmark, eller af et
af de i § 1, stk. 2, nævnte selskaber m.m.
§ 8. Hvis tilladelse til erhvervelse af fast ejendom nægtes eller
bortfalder, jfr. § 5, eller ansøgning om tilladelse ikke indgives,
meddeler justitsministeren ejeren pålæg om at afhænde ejendommen inden
en af ministeren fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år. I
tilfælde af en ejendoms overtagelse til brugeligt pant meddeles der
under samme omstændigheder panthaveren pålæg om inden nævnte frist at
lade ejendommen sælge ved tvangsauktion eller fravige pantet.
§ 9. Aftaler om langvarige brugs- eller lejeforhold vedrørende fast
ejendom, der må antages at være indgået med det formål at omgå de i
denne lov indeholdte regler, er ugyldige.
Stk. 2. På andre retshandler, hvorved lovens bestemmelser søges omgået,
finder de i §§ 3-8 indeholdte regler tilsvarende anvendelse.
§ 10. Den, der undlader inden den foreskrevne frist at indgive ansøgning
om justitsministerens tilladelse til erhvervelse af fast ejendom eller
til overtagelse af fast ejendom til brugeligt pant, straffes med bøde.
Stk. 2. Overtrædelse af et i medfør af § 8 meddelt pålæg straffes på
samme måde. Det skal af retten pålægges ejeren eller den, der har
overtaget en ejendom til brugeligt pant, at efterkomme det givne pålæg
under tvang af fortløbende ugentlige bøder, hvis størrelse fastsættes af
retten.
Stk. 3. Påtale sker efter påbud af justitsministeren.
§ 11. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1960.
Stk. 2. Loven kommer til anvendelse på alle erhvervelser, der anmeldes
til tinglysning efter dens ikrafttræden.
§ 12. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1102 af 21. december 19942) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Justitsministeriet, den 21. marts 2014
Karen Hækkerup
/ Rikke-Louise Ørum Petersen
Officielle noter
1) Der henvises til bekendtgørelse nr. 764 af 18. september 1995 om
erhvervelse af fast ejendom for så vidt angår visse EF-statsborgere og
EF-selskaber samt visse personer og selskaber fra lande, der har
tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
2) Lovændringen vedrører § 1, stk. 3.

[Из Алматы]

"alexbo" skrev i meddelelsen
news:57b188b3$0$299$1472...@news.sunsite.dk...

Jamen så fik jeg det på plads, tak for det.
MVH

[Из Алматы]

>"Из Алматы" skrev i meddelelsen news:nosk0q$b94$1...@gioia.aioe.org...

>
>
>"alexbo" skrev i meddelelsen
<news:57b188b3$0$299$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Den 15-08-2016 kl. 09:07 skrev Из Алматы:

> Hvis du nu havde læst det jeg skrev så vidste du at det ikke er et
> sommerhus det drejer sig om.
<
>Jeg læste at du har helårstilladelse, det er en sommerhusting.
<
>Helårshuse har ikke helårstilladelse, de kan have en sommerhustilladelse.
>
<Forøvrigt et det ligegyldigt, udlændinge uden særlig tilknytning til
>Danmark må som udgangspunkt ikke eje fast ejendom.

Kære ...........


Tak for din e-mail.

Såfremt boligen ikke skal anvendes som helårsbolig med fast bopæl, og
pågældende ikke har boet i Danmark i mere end 5 år skal der søges om
sekundær tilladelse til at erhverve ejendommen.
Jeg kan henvise dig til at læse om reglerne for udlændinges erhvervelse af
ejendom i Danmark, herunder hvordan man søger om tilladelse til at købe
bolig, på Justitsministeriets hjemmeside:



http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/civilret/erhvervelse-af-fast-ejendom/erhvervelse-af-sekundaerbolig

[Mcwm]

Den 20-08-2016 kl. 14:00 skrev Из Алматы:
> Kære ...........
>
>
> Tak for din e-mail.

Som du fik svar på allerede den 15. ds. her i gruppen.

[Carl Alex Friis Nielsen]

Og hvorfor tror du der en fed henvisning til eu-retten i den seneste
udgave af loven ?

Den slags begrænsninger er ULOVLIGE mht. EU borgere, idet det vil udgøre
en begrænsning af den frie udveksling af arbejdskraft.

Får en tysker arbejde i København har han RET til at købe et hus at bo i
der.

Har en tysker lyst til at drive landbrug i Danmark har han RET til at
købe sig ren gård i Danmark og drive den.

Du har sågar selv citeret henvisningen.

Her er det DU citerede:

> Officielle noter
> 1) Der henvises til bekendtgørelse nr. 764 af 18. september 1995
> om erhvervelse af fast ejendom for så vidt angår visse
> EF-statsborgere og EF-selskaber samt visse personer og selskaber fra
> lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske
> Samarbejdsområde.

Her står der så:

§ 1. Nedennævnte personer og selskaber m.v. kan erhverve adkomst på fast
ejendom her i landet uden Justitsministeriets tilladelse i medfør af § 1
i lov om erhvervelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af
28. august 1986 som ændret ved lov nr. 1102 af 21. december 1994, selv
om de ikke har bopæl eller hjemsted her i landet eller ikke tidligere
har haft bopæl her i et tidsrum af i alt fem år:

1) Arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat i Den
Europæiske Union (EF-statsborgere), og som er beskæftigede som
lønmodtagere her i landet, eller har EF-opholdsbevis.
2) Arbejdstagere, der er statsborgere i en stat, der har tiltrådt
aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som er
beskæftigede som lønmodtagere her i landet, eller har EØS-opholdsbevis.
3) EF-statsborgere eller statsborgere i en stat, der har tiltrådt
aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som har etableret
eller vil etablere sig her i landet for at udøve selvstændig virksomhed.
4) EF-statsborgere eller statsborgere i en stat, der har tiltrådt
aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som har
oprettet eller vil oprette agenturer eller filialer her i landet, eller
som vil levere eller modtage tjenesteydelser her.
5) Selskaber m.v., der er stiftet i overensstemmelse med
lovgivningen i en medlemsstat eller en stat, der har tiltrådt aftalen om
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som har oprettet eller
vil oprette filialer eller agenturer eller vil levere tjenesteydelser
her i landet.

Stk. 2. De selskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 5, skal enten have
hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for Fællesskaberne eller en
stat, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde eller have vedtægtsmæssigt hjemsted der. I sidstnævnte
tilfælde skal selskabets virksomhed have faktisk og vedvarende
tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat eller en stat, der har

tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

§ 2. EF-statsborgere, der har opholdstilladelse i Danmark i medfør af
EF-direktiverne 90/364/EØF om opholdsret, 90/365/EØF om opholdsret for
lønmodtagere og selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet eller
93/96/EØF om opholdsret for studerende, kan erhverve adkomst på fast
ejendom her i landet uden Justitsministeriets tilladelse i medfør af § 1
i lov om erhvervelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af
28. august 1986, selv om de ikke har bopæl eller hjemsted her i landet
og ikke tidligere har haft bopæl her i et tidsrum af ialt 5 år.

§ 3. Bestemmelserne i § 1 og § 2 gælder kun ved erhvervelse af ejendomme,

1) der skal tjene som fornøden helårsbolig for erhververen, eller
2) hvor erhvervelsen er en forudsætning for at udøve selvstændig
virksomhed eller levere tjenesteydelser.




ALTSÅ ER SVARET JA - EN TYSKER KAN GODT KØBE EN HELÅRSBEBOELSE I DANMARK.

OGSÅ UDEN TILLADLSE FRA JUSTITSMINISTERIET.

[Mcwm]

Den 21-08-2016 kl. 20:44 skrev Carl Alex Friis Nielsen:
> Den slags begrænsninger er ULOVLIGE mht. EU borgere, idet det vil udgøre
> en begrænsning af den frie udveksling af arbejdskraft.
>
> Får en tysker arbejde i København har han RET til at købe et hus at bo i
> der.
>
> Har en tysker lyst til at drive landbrug i Danmark har han RET til at
> købe sig ren gård i Danmark og drive den.

Nu handlede det så bare om en tysker som skulle bo i tyskland og kun
delvist bebo(og hverken arbejde eller drive erhverv) i OPs hus

[Carl Alex Friis Nielsen]

Prøv nu til en afveksling at læse loven.

Det forhold, der giver ret til at ERHVERVE fast ejendom skal jo kun
bestå til ejendommen er lovligt erhvervet - efterfølgende ændringer
fratager ikke retten til at eje den.
Og med alle de mulige forhold som Tyskeren kan have som begrundelse for
at han har ret til at erhverve ejendommen, burde det være ret let at
argumentere sig til retten. Alt det kræver er jo en tro- og love
erklæring som ikke kan modbevises.
Mister manden sit arbejde, afbryder han sit studie eller kan hans
virksomhed ikke løbe rundt, så den må lukkes er huset stadig hans.

[Mcwm]

Den 22-08-2016 kl. 02:17 skrev Carl Alex Friis Nielsen:
> Det forhold, der giver ret til at ERHVERVE fast ejendom skal jo kun
> bestå til ejendommen er lovligt erhvervet

Der blev spurgt til hvordan loven er og ikke om hvordan den kunne omgås.

[alexbo]

Den 22-08-2016 kl. 02:17 skrev Carl Alex Friis Nielsen:


> Det forhold, der giver ret til at ERHVERVE fast ejendom skal jo kun
> bestå til ejendommen er lovligt erhvervet - efterfølgende ændringer
> fratager ikke retten til at eje den.

Jo han mister sin adkomst til fast ejendom og risikerer et
afhændelsespålæg der giver ham 6 mdr. til at sælge ejendommen, ellers
bliver den solgt på auktion.

mvh
Alex Christensen

[Carl Alex Friis Nielsen]

Jf. hvilken lov ?

Og hvis du tænker på lov om erhvervelse af fast ejendom §6, så handler
den om de tilfælde, hvor tilladelse fra justistministeriet er påkrævet
for at erhverve fast ejendom.

I det diskuterede tilfælde drejer det sig om en situation hvor der IKKE
kræves nogen tilladelse fra justitsministeriet.

Og selv hvis du finder en lov som siger det du skriver, da vil en sådan
lov være UGYLDIG da den klart strider mod EU retten da den så vil udgøre
en hindring for den fri udveksling af arbejdskraft.

Hvis en tysker køber et hus for at bo nær sit arbejde i Danmark, bliver
fyret efter 1 år, ikke finder nyt arbejde inden 6 måneder og så får sit
hus tvangsautioneret af den danske stat, tror du da virkeligt ikke at
EF-domstolen vil kende dette ulovligt ?

[alexbo]

Den 22-08-2016 kl. 13:41 skrev Carl Alex Friis Nielsen:

>>> Det forhold, der giver ret til at ERHVERVE fast ejendom skal jo kun
>>> bestå til ejendommen er lovligt erhvervet - efterfølgende ændringer
>>> fratager ikke retten til at eje den.

> Hvis en tysker køber et hus for at bo nær sit arbejde i Danmark, bliver
> fyret efter 1 år, ikke finder nyt arbejde inden 6 måneder og så får sit
> hus tvangsautioneret af den danske stat, tror du da virkeligt ikke at
> EF-domstolen vil kende dette ulovligt ?

Det er såmænd ligegyldigt hvad jeg tror angår EU domstolen, det er din
påstand om at senere ændringer ingen betydning har jeg ikke er enig i.

Tyskerens adkomst til at eje ejendom skal være konstant, ikke kun når
den købes men under hele ejerskabet.

Tror du tyskeren kan flytte tilbage til Tyskland og bruge sit danske hus
som sommerhus bare fordi det er købt lovligt?

mvh
Alex Christensen

[ErikRS]

OPs spørgsmål gik på et nedlagt landbrug, hvor der *IKKE* er
bopælspligt, - altså er erhvervspligten fjernet fra ejendommen, så det
har status som *fritidsbolig' - /men/ *må* benyttes som helårsbolig.

I det tilfælde har en udenlandsk borger *bopælspligt*, hvis en sådan
ejendom erhverves.

Som allerede nævnt kan en udlænding (= EU borger) i særlige tilfælde
erhverve fast ejendom (fritidsbolig) i Danmark. Dette kan fx. ske, hvis
ægtefælle, forældre til ægtefælle er danske statsborgere.

Køber en udlænding (= EU borger) fx. en landbrugsejendom med
erhvervspligt, er der 100% bopæls- og driftspligt. Her er der *INGEN*
undtagelser.

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen <mac-d...@MOVEstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
Openoffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

[ErikRS]

Carl Alex Friis Nielsen wrote:

Nej. Danmarks undtagelser i EU-traktaten på det område er *helt* klare.
Der er *INGEN* muligheder for, at EU-domstolen kan gribe ind!

[Henning]

>OPs spørgsmål gik på et nedlagt landbrug, hvor der *IKKE* er
>bopælspligt, - altså er erhvervspligten fjernet fra ejendommen, så det
>har status som *fritidsbolig' - /men/ *må* benyttes som helårsbolig.

Nej, det oprindelige indlæg lød "en anden ting jeg bør nævne er at
kommunen ikke håndhæver bopælspligten". At kommunen ikke håndhæver er
ikke det samme som at det er lovligt at omgå reglerne.

[ErikRS]

Nja, der er ikke normal bopælspligt, som OP beskriver det, - kun delvis
bopælspligt - en lov, der før i tiden gjalt i landzone for landbrug og
småindustri, når/hvis disse blev nedlagt.

Den lov er mig bekendt stadig gældende, og det er den enkelte kommune,
der giver og håndhæver tilladelse til at benytte ejendommen som delvis
helårs-, delvis fritidsejendom.

At en kommune så ikke overholder tilsynspligten ændrer *intet* ved, at
en udlænding stadigvæk *ikke* kan erhverve ejendommen.