Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Re: Lovbekendtgørelser og bekendtgørelser

891 views
Skip to first unread message
Message has been deleted

Henning Makholm

unread,
Jul 20, 2004, 4:46:29 PM7/20/04
to
Scripsit Anders Vind Ebbesen <use...@ebbesen.org>

> Hvad er forskellen på en lovbekendtgørelse og en bekendtgørelse?

En *lovbekendtgørelse* indeholder en lov som er vedtaget af
Folketinget, opdateret med ændringer som Folketinget senere har
vedtaget. Lovbekendtgørelsen er underskrevet af en minister, men
ministeriets arbejde med at udarbejde den er rent mekanisk - det
drejer sig bare om at foretage de ordrette ændringer som står i
ændringsloven.

Lovbekendtgørelsen har ikke nogen selvstændig retskraft - den
præsenterer bare resultatet af de egentlige love i en form der er
lettere at overskue end kombinationen af den oprindelige lov og
dusinvis af senere ændringslove.

Derfor behøver der heller ikke findes en lovbekendtgørelse - så længe
der ikke har været foretaget ændringer i den oprindelige lov, bruger
man loven selv, underskrevet af Dronningen. I visse tilfælde kan der
hobe sig mange ændringer til en lov op, før ministeriet finder det
passende at udarbejde en lovbekendtgørelse. (Og ændringerne gælder
uanset om de har været indarbejdet i en lovbekendtgørelse eller ej).

En *bekendtgørelse* er et regelsæt som ministeriet på egen hånd
udarbejder, og som ikke har været forelagt for Folketinget.
Bekendtgørelsen har virkning over for borgerne i kraft af en
udtrykkelig bestemmelse i en lov der giver ministeren ret til på egen
hånd at fastsætte regler om dette eller hint.

--
Henning Makholm "We can hope that this serious deficiency will be
remedied in the final version of BibTeX, 1.0, which is
expected to appear when the LaTeX 3.0 development is completed."

0 new messages