Derfor:
Hvis der stå sådan her i en stævning:
Det skal lige med at det antages at det rigtige beløb er kr. 2000 men at de
1000 er forældet:
----------------------------------------------------------------------------
-----------
Påstand:
Sagsøgte dømmes til at betale sagsøger kr. 2000.
----------------------------------------------------------------------------
-----------
Retten finder at de 1000 er forældet. Kan retten så dømme sagsøgte til at
betale de sidste 1000 kroner Eller skal stævningen se sådan ud:
----------------------------------------------------------------------------
-----------
Principalt:
Sagsøgte dømmes til at betale sagsøger kr. 2000.
Subsidiært:
Sagsøgte dømmes til at betale sagsøger kr. 1000
----------------------------------------------------------------------------
-----------
M.v.h.
Carl Lorberg
>Retten finder at de 1000 er forældet. Kan retten så dømme sagsøgte til at
>betale de sidste 1000 kroner
Som udgangspunkt: Ja.
I hvert fald hvis modpartens påstand lyder på frifindelse eller
frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.
>Principalt:
>Sagsøgte dømmes til at betale sagsøger kr. 2000.
>
>Subsidiært:
>Sagsøgte dømmes til at betale sagsøger kr. 1000
Formuleringen er i øvrigt ikke helt "standard". Jeg ville formulere
den som følger:
Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøgeren principalt kr. 2000,
subsidiært kr. 1000.
--
Jakob Paikin
> I hvert fald hvis modpartens påstand lyder på frifindelse eller
> frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.
Kan man blive frifundet mod betaling af et beløb, det lyder interessant.
mvh
Alex Christensen
>> I hvert fald hvis modpartens påstand lyder på frifindelse eller
>> frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.
>
>Kan man blive frifundet mod betaling af et beløb, det lyder interessant.
Det er den formulering man bruger - selvom den sprogligt er mærkelig.
Meningen er, at sagsøgte erkender at skulle betale et mindre beløb end
det, som sagsøgeren kræver. Sagsøgtes påstand er derfor i dagligsprog:
"Jeg vil gerne betale XX kr. men så vil jeg frifindes for resten af
sagsøgers krav."
Men pr. tradition formuleres det som "Frifindelse mod betaling af kr.
XX".
--
Jakob Paikin
> Men pr. tradition formuleres det som "Frifindelse mod betaling af kr.
> XX".
Tak.
Er dommen så" sagsøgte frifindes mod betaling af xx kr."
Eller sagsøgte "dømmes til at betale xx kr."
Hvad jeg mener er, bliver sagsøgte dømt eller frifundet, her bortset fra at en frifindelse også er
en dom.
mvh
Alex Christensen
M.v.h.
Carl
>Er dommen så" sagsøgte frifindes mod betaling af xx kr."
>Eller sagsøgte "dømmes til at betale xx kr."
Formentlig vil formuleringen være som ellers:
"Sagsøgte tilpligtes at betale kr. XX".
--
Jakob Paikin
>Hvad nu hvis sagsøgte skriver Frifindelse og det ikke forældet beløb er
>betydlig mindre end det forældede beløb?
>F.eks forældet 1800 kroner ikke forældet 200
Ja, hvad så? Beløbsstørrelsen har ikke i sig selv betydning (bortset
fra at en retssag om - reelt - 200 kr. vil blive frarådet af de
fleste/alle advokater, hvis det ikke er meget principielt).
Det antages almindeligvis, at dommen kan lyde på ethvert resultat der
ligger "mellem" parterns påstanden. Så påstår sagsøger kr. 2.000 og
sagsøgte kr. 0 ("frifindelse"), vil dommen kunne lyde på ethvert beløb
mellem de to påstande.
Dette forudsætter dog, at der overhovedet er noget spillerum i sagen.
Det kan jo være, at det ud fra sagens omstændigheder fremgår, at en
mellemløsning ikke vil give mening overhovedet. Det vil f.eks. være
tilfældet hvor parterne er enige om beløbets opgørelse, men ikke om
hvorvidt det skal betales el.lign.
--
Jakob Paikin