Fortolkning
Jesper
Thorkild Reinhard Andersen
Jesper skrev i meddelelsen ...
>Hvad er forskellen på alm. litteraturfortolkning og juridisk fortolkning ?
>
under den alm. litteraturfortolkning, og anvend en person som Freud til at
analysere "Lille Rødhætte og Ulven" ... hvilket forresten bliver den mest
seksede historie nogensinde.
Du har altså flere forskellige modeller at fortolke efter.
I juraen betyder en fortolkning, at man (i dansk ret) ser på forarbejdet til
loven, for der igennem at komme frem til en dybere forståelse af loven og
dens paragraffer. Man ser altså på hensigten med loven.
Var det forklaring nok ... ellers må andre bidrage yderligere.
MVH
Grendel Inc.
Peter Grauslund Christensen
news:vuyp4.6685$7_4....@twister.sunsite.auc.dk
[klip]
> Var det forklaring nok ... ellers må andre bidrage yderligere.
Hertil kommer, at fortolkningsstilen afhænger af, hvem der fortolker og
på hvilket retsområde man befinder sig.
Her er lidt om fortolkning af forvaltningsretlige bestemmelser. Sådanne
regler kan være strafsanktionerede:
Litteratur: Jens Garde i "Forvaltningsret . Almindelige Emner", 1997, s.
85-130, Peter Germer: "Statsforfatningsret", 1995, s. 116f.
1. HVEM FORTOLKER?
I første række fortolker forvaltningen i første instans selv, senere
rekursmyndigheder og ombudsmand, og i sidste række domstolene (§ 63).
Domstolenes fortolkning er den endelige: deres fortolkning kan kun
ændres af lovgivningsmagten (med de begrænsninger, der følger af
forfatningsretssædvaner og fortolkning af grundloven) og kun for senere
sagers vedkommende.
De fortolkende myndigheder kan have forskellige fortolkningsstile (og
har det), men har fælles grundlag i almen juridisk metode, anderledes
Zahle (hos Revsbech: "Nyere tendenser", 1991, sml. i øvrigt §
82-autonomien.)
For eksempel lægger ombudsmanden stor vægt på forarbejder pga. hans
særlige stilling som folketingets kontrollant af administrationen,
hvorimod domstolene lægger vægt på en ordlyds-, subsidiært
formålsorientering fortolkning.
2. HVAD FORTOLKES DER PÅ? - RETSKILDERNE
Grundlov, love, anordninger
Øvrig ret: retssædvaner, almindelige retsgrundsætninger, administrativ
praksis
Den pågældende konkrete forvaltningsakt (som ikke er en retskilde)
3. FORTOLKNINGSPARAMETRE
Generelt: jo højere prioriteret,jo større vægt i argumentationen. (NB!
Dette er reelt "en retskildernes trinfølge", dog sikrest i toppen, TAT)
3.1. Ordlyd (objektiv fortolkning): der lægges vægt på en almindelig og
naturlig forståelse af det skrevne ord i loven. Anvendes der almene
juridiske begreber ("erhvervelse", "træde i kraft" etc.) fortolkes disse
i overensstemmelse med almindelig juridisk forståelse - dette gælder
også selv om det kan give problemer (sml. diskussionen om
fuldbyrdelsesbegrebet i strafferetten).
3.2. Motiver, forarbejder (subjektiv fortolkning): indgår oftest som
støtteargument for en ordlydsfortolkning i tilfælde af
fortolkningstvivl, jf. f.eks. U 1976.45 H (revisoren fra Esbjerg, MS36,
AE140): en revisor kunne ikke opnå registrering, da han ikke opfyldte
lovens betingelser. Dette gjaldt i kraft af støtte i motiverne - også på
trods af, at resultatet var evident urimeligt. - Men motivfortolkning
anvendes ikke, hvor den skal støtte straf eller andet intensivt indgreb,
jf. U 1971.456 (MS39, Garde s. 142, note 36): trods klar motivstøtte
kunne en smedemester ikke straffes for ikke at have indbetalt ATP for en
lærling, da motiverne ikke kunne forstås i strid med lovens ordlyd. Se
om dommene nedenfor pkt. 4.
En variant af den subjektive fortolkning er den såkaldte autentiske
fortolkning, dvs. fortolkning af efterarbejder. Betænkeligt, da risiko
for efterrationaliseringer og motivforskydning - reelt lovgivning med
tilbagevirkende kraft, jf. Germer s. 116.
3.3. Formål: spiller en stor rolle, jf. Garde s. 142, men der fortolkes
ikke udvidende efter formålet på områder hvor hjemmelskravet er skærpet.
3.4. Domspraksis
3.5. Udvidende og indskrænkende: udvidende: en situation indfortolkes
under en regels ordlyd (sml. analogi); indskrænkende: en regel anvendes
ikke, selvom den sprogligt set dækker den omhandlede situation.
Almindelig regel: hovedregler fortolkes udvidende, undtagelser fortolkes
indskrænkende, jf. U 1985.122 H (tatovørdommen, Garde s. 142, MS41):
undtagelsesbestemmelse i momslovens § 2, hvorefter kunst var fritaget
for moms, måtte i overensstemmelse med lovens formål - nemlig at kradse
penge ind i moms - fortolkes indskrænkende), jf. også U 1976.45 H
(revisordommen).
3.6. Analogi
3.7. Administrativ praksis: "Det synes, som om domstolene i
tvivlstilfælde er ret utilbøjelige til at ville omstøde en fast praksis,
eller med andre ord, hvis to forståelser har lige meget for sig, vælger
man den forståelse, som administrativ praksis har fulgt", jf. Poul
Spleth citeret hos Garde s. 117.
3.8. Retsbeskyttelseshensyn: er ikke det samme som fortolkning til
fordel for borgeren, men er et fastcementeret krav om klarhed i
hjemmelsgrundlaget, hvor der gøres indgreb i borgerens retssfære, eller
han tildeles rettigheder og pligter.
3.9. Ideologien bag grundlovens frihedsrettigheder og EMRK: se f.eks. U
1977.872 (kasernedommen): vægt lagt på, ikke at begrænse ytringsfriheden
unødvendigt.
3.10. Reale hensyn, konsekvenser af en given fortolkning: praktiske og
ressourcemæssige overvejelse, se f.eks. FOB 1993.315:
karakterfastlæggelser ved eksamen er ikke en afgørelse i
forvaltningslovens forstand, hvorfor der ikke skal begrundes,
partshøres, gives klagevejledning, aktindsigt osv.
3.11. Forholdets natur
3.12. Friere overvejelser (kun hos domstolene pga.
legalitetsprincippet!): f.eks. harmoni i retssystemet, konsekvenser
etc., se fx. FOB 1993.315: ombudsmandens udtalelse om, at en
eksamenskarakter ikke er en afgørelse bunder formentlig i det reale
hensyn, at der ikke kan gives en begrundelse, klagevejledning osv. efter
hver karakter, som gives et sted i den offentlige forvaltning.
(Udtalelsen virker som om ombudsmanden prøver at redde forvaltningen ud
af en mangel ved forvaltningsloven - noget forfærdeligt juristeri!, TAT)
Bemærk Jens Garde s. 154: »Hjemmelsbetragtninger indgår med andre ord i
fortolkningen.«
4. DOMSTOLENES FORTOLKNINGSSTIL
Domstolene lægger større vægt på reglernes ordlyd end på motiverne i
tilfælde hvor reglen er klar og ikke andre fortolkningsdata taler mod en
subjektiv fortolkning, se f.eks. U 1980.566 H (MS26 og 394): der fandtes
ikke ved fortolkning at være hjemmel for en administrativ praksis,
hvorefter underskud ikke kunne trækkes fra ægtefællens indkomst i
tilfælde hvor ægtefællen havde savnet evne og vilje til at betale sine
fordringshavere. Evne/viljereglen havde hverken lov- eller motivstøtte,
hvorfor Højesteret lagde lovens ord til grund (objektiv). Se også belyse
nde U 1961.109 H (grundstigningsskylddommen, MS30): fortolkning af
grundsstigningsskyldslovens § 19's udtryk "erhvervelse" af en fast
ejendom i relation til fritagelse for grundsstigningsskyld
(ejendomsskatter). Højesteret fastslog for det første, at forvaltningen
ikke ved bekendtgørelse bindende kan fortolke erhvervelsestidspunktet
som tinglysningen (skøn under regel), og for det andet, at det "efter
sædvanlig forståelse" af begrebet erhvervelse måtte forstås som
ejendomskøbets indgåelse ved slutseddel - dvs. objektiv fortolkning ud
fra en ordinær forståelse af et almindeligt juridisk begreb.
Hvor ordlyden er tvetydig er der brug for andre parametre. Det er
forskelligt, hvilken vægt domstolene tillægger lovens forarbejder, men
domstolene bruger som regel forarbejderne som støtte for en objektiv
fortolkning, jf. U 1976.45 H (Esbjerg-revisoren, MS36): efter
revisorlovens § 12 må en revisor kalde sig "registreret revisor" hvis
han enten har været ansat som revisor de seneste ti år eller havde været
selvstændig revisor de seneste ti år. R var blevet ansat i 1941, blev i
1967 selvstændig og anmodede i 1970 om registrering. Lovens forarbejder
støttede iflg. Højesteret den opfattelse, at "seneste" kunne ikke
bortfortolkes selv om resultatet af en sådan fortolkning var oplagt
urimeligt, da R havde været ansat som revisor i 26 år. - Men hvor
forarbejder støtter en bestemt fortolkning på et område hvor
hjemmelskravet er skærpet, vil domstolene lægge vægt på ordlyden, ikke
motiverne, se f.eks. U 1971.456 (MS39, Garde s. 142, note 36): Iflg.
ATP-lovens § 4 skal der som hovedregel betales ATP for lærlinge, mens
lærlinge på kontrakt som undtagelse er fritaget. Iflg. forarbejderne
dækkede undtagelsen ikke lærlinge over 18 år på kontrakt, som altså
således skulle være omfattet af hovedreglen om ATP-pligt. Domstolene
slog fast, at lovens § 4 "efter sin ordlyd må forstås" som alle
lærlinges fritagelse fra ATP, uanset de begrænsende lovmotiver,
hvorefter smedemesteren frifandtes for straf
/Peter
--
www.bigfoot.com/~grauslund
icq uin: 16730610
Christian R. Larsen
nævnt i forbindelse med European Court of Justice, men måske anvendes disse
former ikke alle af danske domstole?
Peter Grauslund Christensen
news:01bf7700$c4355c80$cece...@9810-5369.hvidovre.dk
Jeg kender de to sidste begreber.
EF-domstolen har sin helt egen fortolkningsstil.
Jesper
Tak for nogle gode indlæg. Jeg er imidlertid lidt i tvivl om nogle af de
forhold som PGC nævner og søger herved af få tvivlen opklaret.
HVAD FORTOLKER VI PÅ
1) Jeg er med på at vi kan fortolker love, ano., retssædvaner, adm.praksis
og forvaltningsakter (og man fortolker vel også på retspraksis), fordi dem
kan vi slå op i lovsamlinger m.v. og se hvad der står, men hvordan kan man
fortolke på retsgrundsætninger? - dem kan jeg ikke finde noget sted; de
hænger ligesom bare i luften. Hvad er retsgrundsætninger i det hele taget
for noget, hvor kommer de fra og hvordan fastsættes deres nærmere indhold?
HVAD FORTOLKER VI MED
Jeg har fuldt fat i ordlyden, forarbejder, retspraksis, adm.praksis og
formål
kan være fortolkningsparametre, det der giver anledning til tvivl er:
1¤) Udvidende, indskrænkende og analogifortolkning.
Er disse ikke rettere et resultat af, hvordan man fortolker loven end
parametre for, hvordan loven skal fortolkes.
2¤) Retsbeskyttelseshensyn
Er der her tale om et fortolkningsparameter som specielt anvendes på
forvaltningsrettens område og findes der andre på dette område? Er det
korrekt at der på andre områder ex. privatretten er andre hensyn som
hersker.
3¤) Ideologier bag grundloven
Er der her tale om et fortolkningsparameter som specielt anvendes på
forvaltningsrettens område og findes der andre på dette område? Er det
korrekt at der på andre områder ex. privatretten er andre hensyn som
hersker.
4¤) Reale hensyn.
Jeg kan ikke helt få hold på, hvad de reale hensyn generelt er? Skal jeg
forstå dit indlæg, som at de reale hensyn kun/blot er fortolkning ud fra
konsekvenser af en given fortolkning forstået som praktiske og
ressourcemæssige overvejelsepraktiske ?
5¤) Friere overvejelser
Er der her generelt tale om fortolkning på et friere grundlag, f.eks.
fortolkning ud fra harmonibetragtninger, gængse vurderinger i samfundet,
økonomiske betragtninger, og i værste fald Karl Marx's, "Den lille røde",
o.s.v. - men vi kan trods alt argumentere for vores fortolkning.
6¤) Forholdets natur
Hvad er forholdets natur? Er det korrekt, hvis jeg forstår forholdets natur
som: I mangel af gode argumenter antager/mener jeg blot at der skal
fortolkes sådan og sådan, men jeg kan ikke begrunde hvorfor jeg mener det -
sådan er det bare.
FORTOLKNINGSPARAMETRENE VED FORSK. RETSKILDER
1) Er fortolkningsstilen den samme ligemeget om vi fortolker på ex.
lovgivning eller praksis (adm. eller retspraksis) ? Jeg har en formodning om
at retspraksis primært fortolkes ud fra ordlyden.
Med venlig hilsen
Jesper
Peter Grauslund Christensen
news:bHaq4.7398$7_4....@twister.sunsite.auc.dk
> Hej,
>
> Tak for nogle gode indlæg. Jeg er imidlertid lidt i tvivl om nogle af
de
> forhold som PGC nævner og søger herved af få tvivlen opklaret.
>
>
> HVAD FORTOLKER VI PÅ
> 1) Jeg er med på at vi kan fortolker love, ano., retssædvaner,
adm.praksis
> og forvaltningsakter (og man fortolker vel også på retspraksis), fordi
dem
> kan vi slå op i lovsamlinger m.v. og se hvad der står, men hvordan kan
man
> fortolke på retsgrundsætninger? - dem kan jeg ikke finde noget sted;
de
> hænger ligesom bare i luften. Hvad er retsgrundsætninger i det hele
taget
> for noget, hvor kommer de fra og hvordan fastsættes deres nærmere
indhold?
>
Retsgrundsætninger er regler som gælder på et bredt retsområde. En
retssædvane (som er noget andet, men næsten det samme :-o) gælder kun på
et snævert område. Retsgrundsætninger kan f.eks. være udviklet i
retspraksis og kan kun ændres ved lov. Eks. gælder der en
retsgrundsætning om, at forvaltningen (f.eks. kommunen) i det retlige
frie skøn ikke må inddrage usaglige hensyn; dette kaldes
magtfordrejningsgrundsætningen. Der findes (inden for samme retsområde)
også lighedsgrundsætningen. Fælles for disse grundsætninger er, at de
gælder for al forvaltningsret.
>
> HVAD FORTOLKER VI MED
> Jeg har fuldt fat i ordlyden, forarbejder, retspraksis, adm.praksis og
> formål
> kan være fortolkningsparametre, det der giver anledning til tvivl er:
>
> 1¤) Udvidende, indskrænkende og analogifortolkning.
> Er disse ikke rettere et resultat af, hvordan man fortolker loven end
> parametre for, hvordan loven skal fortolkes.
Tjo. Det er altså en meget teoretisk diskussion. Man kan vist kalde det,
hvad man vil......
>
> 2¤) Retsbeskyttelseshensyn
> Er der her tale om et fortolkningsparameter som specielt anvendes på
> forvaltningsrettens område og findes der andre på dette område? Er det
> korrekt at der på andre områder ex. privatretten er andre hensyn som
> hersker.
Ja. I privatretten er der forventningsprincippet og hensynet til
omsætningen som kan gøre sig gældende.
>
> 3¤) Ideologier bag grundloven
> Er der her tale om et fortolkningsparameter som specielt anvendes på
> forvaltningsrettens område og findes der andre på dette område?
Nu er det ikke sådan, at man altid sidder med grundloven i baghovedet,
når man fortolker alle forvaltningsretlige bestemmelser. Men grundlovens
ideologier kan inddrages som en moment. Af andre parametre, så har du jo
selv nævnt dem under de andre punkter......
> Er det
> korrekt at der på andre områder ex. privatretten er andre hensyn som
> hersker.
Korrekt, jf. ovenfor under nr. 2.
>
> 4¤) Reale hensyn.
> Jeg kan ikke helt få hold på, hvad de reale hensyn generelt er? Skal
jeg
> forstå dit indlæg, som at de reale hensyn kun/blot er fortolkning ud
fra
> konsekvenser af en given fortolkning forstået som praktiske og
> ressourcemæssige overvejelsepraktiske ?
Ja, det er korrekt.
Du må forstå, at dette hensyn er et svagt hensyn, som kan inddrages i
fortolkningen.
>
> 5¤) Friere overvejelser
> Er der her generelt tale om fortolkning på et friere grundlag, f.eks.
> fortolkning ud fra harmonibetragtninger, gængse vurderinger i
samfundet,
> økonomiske betragtninger, og i værste fald Karl Marx's, "Den lille
røde",
> o.s.v. - men vi kan trods alt argumentere for vores fortolkning.
Det er vist her, at almindelige samfundshensyn mv. kommer ind i
billedet.
>
> 6¤) Forholdets natur
> Hvad er forholdets natur? Er det korrekt, hvis jeg forstår forholdets
natur
> som: I mangel af gode argumenter antager/mener jeg blot at der skal
> fortolkes sådan og sådan, men jeg kan ikke begrunde hvorfor jeg mener
det -
> sådan er det bare.
Hvis du som dommer skal tage stilling til et spørgsmål og der
overhovedet ikke findes regler eller noget andet. Så må man se på
forholdets natur og se om man kan opstille en fornuftig løsning.
>
>
> FORTOLKNINGSPARAMETRENE VED FORSK. RETSKILDER
> 1) Er fortolkningsstilen den samme ligemeget om vi fortolker på ex.
> lovgivning eller praksis (adm. eller retspraksis) ?
Tja... Det afhænger måske af, hvilken betydning man tillægger
praksis.......
>Jeg har en formodning om
> at retspraksis primært fortolkes ud fra ordlyden.
Ahhh. Det er nogle svære spørgsmål, du. ;-)
Det er vist lidt af hvert. Men retspraksis bruges ofte til at få løst
nogle fortolkningsproblemer. Man kan vist ikke umiddelbart konkludere,
at man kun tolker retspraksis ud fra ordlyden.
Endelig vil jeg sige, at det er altså meget teoretisk og måske er det
ikke helt nemt at tilegne sig gennem disse indlæg.
Jesper
Hej,
Lige et sidste par opklarende spørgsmål, så skal jeg nok lade emnet ligge!
> Retsgrundsætninger er regler som gælder på et bredt retsområde. En
> retssædvane (som er noget andet, men næsten det samme :-o) gælder kun på
> et snævert område. Retsgrundsætninger kan f.eks. være udviklet i
> retspraksis og kan kun ændres ved lov. Eks. gælder der en
> retsgrundsætning om, at forvaltningen (f.eks. kommunen) i det retlige
> frie skøn ikke må inddrage usaglige hensyn; dette kaldes
> magtfordrejningsgrundsætningen. Der findes (inden for samme retsområde)
> også lighedsgrundsætningen. Fælles for disse grundsætninger er, at de
> gælder for al forvaltningsret.
Vil det sige, at retsgrundsætninger blot en betegnelse for at gældende ret
vedr. det abstrakte retsspørgsmål kun kan ændres ved lov ? Ex. at domstolene
ikke pludselig kan ændre praksis og lade forvaltningen varetage usaglige
hensyn.
Hvad er betingelserne for, at der kan siges at være skabt en
retsgrundsætning? Jeg mener, ved retssædvaner er betingelserne, at sædvanen
er fulgt stadig, længe og i den overbevisning, at man er retligt
forpligtiget hertil. Er det de samme betingelser som gør sig gældende for
retsgrundsætninger, bortset fra, at retsgrundsætninger kun kan skabes på
bredere retsområder, samt at vi nok ikke stiller de samme krav til, hvor
længe gældende ret skal være fulgt før der foreligger en retsgrundsætning.
Igen, tak for nogle gode indlæg, som har hjulpet mig videre.
M.v.h.
Jesper
Peter Grauslund Christensen
news:o5uq4.7709$7_4....@twister.sunsite.auc.dk
[klip]
> Vil det sige, at retsgrundsætninger blot en betegnelse for at gældende
ret
> vedr. det abstrakte retsspørgsmål kun kan ændres ved lov ? Ex. at
domstolene
> ikke pludselig kan ændre praksis og lade forvaltningen varetage
usaglige
> hensyn.
Ja. Formentlig.
>
> Hvad er betingelserne for, at der kan siges at være skabt en
> retsgrundsætning? Jeg mener, ved retssædvaner er betingelserne, at
sædvanen
> er fulgt stadig, længe og i den overbevisning, at man er retligt
> forpligtiget hertil. Er det de samme betingelser som gør sig gældende
for
> retsgrundsætninger, bortset fra, at retsgrundsætninger kun kan skabes
på
> bredere retsområder, samt at vi nok ikke stiller de samme krav til,
hvor
> længe gældende ret skal være fulgt før der foreligger en
retsgrundsætning.
Du har ret i, at betingelserne for en retssædvane er som netop beskrevet
i dit indlæg.
Juridisk ordbog skriver om de almindelige retsgrundsætninger:
"betegnelse for retsregler, der med eller uden støtte i lovgivningen
efterhånden udvikles i retspraksis, og som generelt udformer retsregler
på et vist område, men uden at der dermed er taget stilling til den mere
dataillerede udformning af reglerne, hvilket sker gennem praksis eller
lovgivning. Eks. culpareglen og forhandlergrundsætningen"
Således hviler dansk rets almindelige erstatningsregel (culpareglen) på
en retsgrundsætning.
>
> Igen, tak for nogle gode indlæg, som har hjulpet mig videre.
Velbekomme,
Christian R. Larsen
<plWp4.226$F4....@news010.image.dk>...
> Jeg kender de to sidste begreber.
Verbatim: Efter ordlyden
Kontekstuel: Hvad var intentionen efter forarbejderne?
Teleologisk: Formålsfremmende.
> EF-domstolen har sin helt egen fortolkningsstil.
Som så vidt jeg husker er den formålsfremmende. En af de vigtige sager er
AFAIK "Casiis de Dijon", hvor man ser, hvad teleoglogisk tolkning betyder.
Christian R. Larsen
<889si5$13v2$1...@news.cybercity.dk>...
> ECHR fortolker på en ganske anden måde end danske domstole.
Den væsentligste forskel er vist, at den fortolker formålsfremmende. EU har
jo modsat det danske samfund et besmte mål: Tætte reintegration (hvad det
så end vil sige). Og dette formål bruger domstolen så fra tid til anden,
når det er relevant.
Peter Grauslund Christensen
> Verbatim: Efter ordlyden
Ja, det kalder vi ordlydsfortolkning :-) Man behøver ikke at gøre det
sværere end nødvendigt.
>
> > EF-domstolen har sin helt egen fortolkningsstil.
>
> Som så vidt jeg husker er den formålsfremmende. En af de vigtige sager
er
> AFAIK "Casiis de Dijon", hvor man ser, hvad teleoglogisk tolkning
betyder.
Der er mange domme, som viser domstolens fortolkningsstil; jeg tror
ikke, at denne er specielt vigtig i denne sammenhæng.
Correct me if I'm wrong.
Christian R. Larsen
nyhedsmeddelelse:1KAq4.74$o4....@news030.image.dk...
> Der er mange domme, som viser domstolens fortolkningsstil; jeg tror
> ikke, at denne er specielt vigtig i denne sammenhæng.
>
> Correct me if I'm wrong.
Det mener jeg den er, men måske mere ud fra et politologisk synspunkt, fordi
det er et af de første eksempler på, at domstolen viser sig som overnational
aktør. Jeg synes dog, dette har en væsentlig juridisk side.