rykker for ikke modtaget regninger
E
rykker 1 og ej heller rykker 2. Nu t�mmer jeg s� min postkasse, hvor der
ligger en seddel om at inkasso har v�ret forbi trods jeg har v�ret hjemme
hele dagen. Jeg ringer og fort�ller at den regning og de rykkere som de har
noteret p� inkasso beskrivelsen har jeg ikke modtaget.
De fastholder at de har sendt den og ikke modtaget pengene.
Og nej de har ikke modtaget pengene, n�r jeg ikke har modtaget nogen
regning.
Hvad g�r jeg her?
Skal jeg betale for de rykkere trods jeg ikke har modtaget regningen endnu??
Dette er ikke f�rste gang der er problemer med dem.
alexbo
"E" skrev
> Skal jeg betale for de rykkere trods jeg ikke har modtaget regningen
> endnu??
Hvis du har modtaget str�mmen skal du ogs� betale den, og det er dit ansvar
at du g�r det, du skal selv sikre at du f�r de regninger du forventer, f�r
du dem ikke m� du sp�rge efter dem.
Jeg vil tilr�de dig at betale ellers st�r du pludselig i fodegretten, du kan
s� hvis du synes g� videre med sagen, m�ske har forsyningsselskabet en
klagemulighed eller lign.
N�r der har v�ret problemer f�r, skulle du overveje hvordan du undg�r dem
fremtiden, noget PBS, noget notering i kalenderen, du b�r g�re noget selv.
mvh
Alex Christensen
Stig Rasmussen
"E" <noe...@undermaattentrala.dk(fjern trala)> skrev i en meddelelse
news:4bf4e78a$0$56772$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
som kasserer i en grundejerforening kender jeg alle s�forklaringerne, trods
der st�r i vedt�gterne at betaling er pr.31-3
E
> ansvar
> at du g�r det, du skal selv sikre at du f�r de regninger du forventer, f�r
> du dem ikke m� du sp�rge efter dem.
>
Jeg glemte lige at tilf�je at jeg flere gange har rykket for regningen. De
lover at sende, men jeg modtager intet.
avehw
"E" <noe...@undermaattentrala.dk(fjern trala)> skrev i meddelelsen
news:4bf501f2$0$56782$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Hvorfor ikke bruge PBS?
E
> Hvorfor ikke bruge PBS?
>
Fordi dette har jeg ikke mulighed for at f�.
alexbo
"E" skrev
> Jeg glemte lige at tilf�je at jeg flere gange har rykket for regningen. De
> lover at sende, men jeg modtager intet.
S� send dem et bel�b der efter din mening passer med dit forbrug,
det eneste man ikke skal g�re er at undlade at betale.
Det er dit ansvar at den str�m du har modtaget bliver betalt.
Dit ansvar, ikke nogen andres.
Hvis du betaler efter forbrug med fjernafl�sning, m� du da p� elselskabets
hjemmeside kunne se din regning.
Jeg betaler aconto 3 gange om �ret og s� en �rlig efterregulering, men s�dan
lyder din aftale ikke til at v�re.
mvh
Alex Christensen
Peter K
news:4bf51f48$0$280$1472...@news.sunsite.dk...
M� jeg sp�rge: hvis aftalen lyder p� at el-selskabet sender regninger, og
det undlader de at g�re, er det ikke deres egen skyld de ikke f�r
"rettidigt" betaling? Aftalen er jo at de sender regninger, og det g�r det
ikke.
Brian Vestergaard
Betaler i f�lles el ?
--
Venligst / Regards
Brian Vestergaard (2620)
ahw
i meddelelsen
news:4bfc56bb$0$625$c3e...@news.astraweb.com...
Det nemmeste ville jo v�re at du tilmeldte den p�
PBS, s� ville du undg� b�vlet.
E
Man har jo sin egen m�ler.
E
> b�vlet.
Har ikke PBS.
ahw
skrev i meddelelsen
news:4bfed8a5$0$56786$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> Det nemmeste ville jo v�re at du tilmeldte den
>> p� PBS, s� ville du undg� b�vlet.
>
> Har ikke PBS.
Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det
sker fx i banken, men du har m�ske heller ikke
nogen bank?
Hans Kjaergaard
Det har alle vel, en NEM-konto er sv�r at slippe for, ja n�rmest et
krav ?
Den kan ogs� bruges til PBS, men det foruds�tter at er er penge p�
kontoen n�r regningerne skal betales for at systemet virker.
/Hans
ahw
skrev i meddelelsen
news:29ntv5ddbrlkjin94...@4ax.com...
Javist -men man k�ber da ikke varer uden at have
penge at betale for dem med?
E
> har m�ske heller ikke nogen bank?
E
>
> Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det sker fx i banken, men du
> har m�ske heller ikke nogen bank?
Brian Vestergaard
>>> Har ikke PBS.
>>
>> Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det sker fx i banken, men du
> Glemte lige at skrive at jeg ikke har nogen budgetkonto, kun en NEM-konto.
Og ? den trￜkker PBS ogsￜ gerne fra ;-)
--
Venlig hilsen / regards
Brian Vesergaard (2620)
Carsten Riis
Som forhindrer dig at f� Betalingsservice (i folkemunde: PBS) p� hvilken
m�de?
NEM-konto er kun til betalinger som du skal modtage fra det offentlige.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt v�gttab.
Hans Kjaergaard
<carste...@gmail.com> wrote:
>E skrev den 29-05-2010 19:43:
>>>> Har ikke PBS.
>>>
>>> Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det sker fx i banken, men du
>>> har m�ske heller ikke nogen bank?
>> Glemte lige at skrive at jeg ikke har nogen budgetkonto, kun en NEM-konto.
>>
>>
>
>Som forhindrer dig at f� Betalingsservice (i folkemunde: PBS) p� hvilken
>m�de?
>
>NEM-konto er kun til betalinger som du skal modtage fra det offentlige.
NEM kontoen er den konto, som man selv v�lger, som skal bruges til
betalinger som man modtager fra det offentlige.
Det er en ganske alm. bankkonto, med den tvist at man har meddelt det
offentlige at det er den konto man vil benytte til at modtage
udbetalinger fra det offentlige p�. Tilmeldingen kan ske via banken.
Banken kan ikke fratage en den konto man har tilmeldt som NEM konto,
de kan skrue helt ned for rentetilskrivningen, n�gte overtr�k, sige
nej til dan/h�ve-kort/check etc. men de kan ikke lukke kontoen.
/Hans
Carsten Riis
....
> Banken kan ikke fratage en den konto man har tilmeldt som NEM konto,
> de kan skrue helt ned for rentetilskrivningen, n�gte overtr�k, sige
> nej til dan/h�ve-kort/check etc. men de kan ikke lukke kontoen.
H�vekort?
men kan de n�gte Betalingsservice?
Hans Kjaergaard
<carste...@gmail.com> wrote:
>Hans Kjaergaard skrev den 29-05-2010 19:57:
>....
>
>> Banken kan ikke fratage en den konto man har tilmeldt som NEM konto,
>> de kan skrue helt ned for rentetilskrivningen, n�gte overtr�k, sige
>> nej til dan/h�ve-kort/check etc. men de kan ikke lukke kontoen.
>
>H�vekort?
Ja. forst�et som et kort til at benytte udenfor bankens sv�re (l�s det
som et kort hvor du har mulighed for at misbruge det). Du skal have
mulighed for at h�ve dine penge, men kan alts� v�ret tvunget til at
m�de op personligt i banken for at g�re dette, at det s� kan v�re mest
praktisk for banken at benytte en eller anden form for s�rligt
begr�nset h�vekort er en anden snak. Maks 200/dag feks. kan v�re en
mendelig l�sning.
>men kan de n�gte Betalingsservice?
Nej. Men det er jo ikke noget som banken som s�dan stiller til
r�dighed, det er PBS man som kontohaver giver ret til at h�ve p� ens
konto, og er der penge p� kontoen (eller har man lov til overtr�k) ja
s� overf�rers der det bel�b som PBS har f�et besked af kreditor p� at
h�ve/overf�rer.
Det er for �vrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
da det jo er en service der giver kreditor lov til at h�ve p� enes
konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at h�ve
fra min konto" service.
/Hans
Carsten Riis
.....
> Ja. forst�et som et kort til at benytte udenfor bankens sv�re (l�s det
> som et kort hvor du har mulighed for at misbruge det). Du skal have
> mulighed for at h�ve dine penge, men kan alts� v�ret tvunget til at
> m�de op personligt i banken for at g�re dette, at det s� kan v�re mest
> praktisk for banken at benytte en eller anden form for s�rligt
> begr�nset h�vekort er en anden snak. Maks 200/dag feks. kan v�re en
> mendelig l�sning.
>
Dvs. du mener alts�, hvis jeg kun har 1000 kroner p� kontoen, s� banken
n�gte mig et h�vekort (et kort der g�r, at jeg kan h�ve i bankens
automater) s� jeg kan f� mine 1000 kroner?
S�fremt jeg har forst�et dig ret, s� kunne jeg godt t�nke mig at se
dokumentation for den type begr�nsning.
>> men kan de n�gte Betalingsservice?
> Nej. Men det er jo ikke noget som banken som s�dan stiller til
> r�dighed, det er PBS man som kontohaver giver ret til at h�ve p� ens
> konto, og er der penge p� kontoen (eller har man lov til overtr�k) ja
> s� overf�rers der det bel�b som PBS har f�et besked af kreditor p� at
> h�ve/overf�rer.
>
> Det er for �vrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
> da det jo er en service der giver kreditor lov til at h�ve p� enes
> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at h�ve
> fra min konto" service.
>
Ikke desto mindre hedder serviceydelsen: Betalingsservice.
Det er en ydelse banken tilbyder mellem kreditor og debitor til at ordne
de betalinger som m�tte v�re. Jeg kan kun sv�rt forestille mig en mere
passende betegnelse.
PBS er organisationen bagved Betalingsservice.
S� hvis du taler misvisende, s� er PBS endnu mere misvisende.
Derudover har du n�je aftalt med dine kreditorer hvad de m� h�ve. Nemlig
det du skylder dem i den afdragsordning du nu engang af indg�et med dem.
Med Betalingsservice er du i fuld kontrol over de betalinger som foreg�r!
Hans Kj�rgaard
<carste...@gmail.com> wrote:
>Dvs. du mener alts�, hvis jeg kun har 1000 kroner p� kontoen, s� banken
>n�gte mig et h�vekort (et kort der g�r, at jeg kan h�ve i bankens
>automater) s� jeg kan f� mine 1000 kroner?
Du kan g� ind i banken n�r den er �ben og h�ve dine 1000 kr.
Du har ikke krav p� noget h�vekort du kan benytte i
(pengeinstituttets) kontantautomater, det er en service de stille
tilr�dighed hvis de vil.
>> Det er for �vrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at h�ve p� enes
>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at h�ve
>> fra min konto" service.
>>
>
>Ikke desto mindre hedder serviceydelsen: Betalingsservice.
>Det er en ydelse banken tilbyder mellem kreditor og debitor til at ordne
>de betalinger som m�tte v�re. Jeg kan kun sv�rt forestille mig en mere
>passende betegnelse.
>
>
>PBS er organisationen bagved Betalingsservice.
>S� hvis du taler misvisende, s� er PBS endnu mere misvisende.
>
>
>Derudover har du n�je aftalt med dine kreditorer hvad de m� h�ve.
Nej.
>Nemlig det du skylder dem i den afdragsordning du nu engang af indg�et med dem.
Det er ikke alle kreditorer man n�dvendigvis har en afdragsordning
med.
> Med Betalingsservice er du i fuld kontrol over de betalinger som foreg�r!
Du har defakto udstedt en blanko til at de kan initiere en overf�rsel
fra din konto til deres konto, af et bel�b de finder passende, p� det
tidspunkt de finder passende.
Man g�r jo ud fra at de holder sig til den indg�ede aftale, men de
bestemmer alts� selv hvor meget de vil overf�rer fra din konto til
deres konto.
At de nok kun "h�ver" forkert meget f� gange f�r de bliver smidt ud af
ordningen er en anden sag.
Man har mulighed for at stoppe en forest�ende overf�relse, men er den
f�rst sket er det alts� op til kreditor om han vil tilbagef�rer
bel�bet.
Kreditor bestemme bel�b og tidspunkt for overf�relsen, overf�relsen
foretages i ene eget navn (ingen andre kan foretage udbetalinger fra
ens konto) man har givet kreditor fuldmagt til at foretage
overf�relsen af et bel�b, han bestemmer, n�r han vil.
Ordningen bygger i f�rste omgang udelukkende p� tillid til kreditor.
/Hans
Brian Vestergaard
>> Dvs. du mener altsￜ, hvis jeg kun har 1000 kroner pￜ kontoen, sￜ banken
>> nï¿œgte mig et hï¿œvekort (et kort der gï¿œr, at jeg kan hï¿œve i bankens
>> automater) sￜ jeg kan fￜ mine 1000 kroner?
> Du kan gￜ ind i banken nￜr den er ￜben og hￜve dine 1000 kr.
> Du har ikke krav pￜ noget hￜvekort du kan benytte i
> (pengeinstituttets) kontantautomater, det er en service de stille
> tilrï¿œdighed hvis de vil.
Kom nu ind i kampen... der er der INGEN banker der kan/vil nï¿œgte en
kunde at, fￜ et alm. hￜvekort, lige som de ikke kan begrￜnse hvor meget
du vil hￜve dagligt (i ￜbningstiden pￜ automater)
Ved ikke om du har vï¿œret frosset ned eller andet der ligner, men i dag
er det sï¿œdan at bankerne IKKE ï¿œnsker at ligge inde med kontanter (lï¿œs,
flere og flere filialer bliver pengelￜse) sￜ derfor fￜr ALLE et alm.
hï¿œvekort, et kort hvor der kun kan hï¿œves det belï¿œb der er indestï¿œende
pￜ den tilhￜrende konto.
Brian Vestergaard
> Det er for ï¿œvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
> da det jo er en service der giver kreditor lov til at hￜve pￜ enes
> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hï¿œve
> fra min konto" service.
Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i trï¿œden, nï¿œr du
tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
betalt (hvis der er penge pￜ kontoen) og ikke som du skriver, en konto
hvor en kreditor kan tage penge som denne har lyst, der kan kun tages
det aftalte belï¿œb, hverken mere eller mindre
Brian Vestergaard
>> Derudover har du nￜje aftalt med dine kreditorer hvad de mￜ hￜve.
> Nej.
Selvfï¿œlge er der indgï¿œet aftale om fast belï¿œb, ingen kan jo bare tage
penge fra anden persons konto, uden der foreligger aftale herom (jo det
offentlige, men ogsￜ her vil belￜbet vￜre fast)
>> Nemlig det du skylder dem i den afdragsordning du nu engang af indgï¿œet med
>> dem.
> Det er ikke alle kreditorer man nï¿œdvendigvis har en afdragsordning
> med.
Nej, men ingen aftale = ingen penge ;-)
>> Med Betalingsservice er du i fuld kontrol over de betalinger som foregï¿œr!
> Du har defakto udstedt en blanko til at de kan initiere en overfï¿œrsel
> fra din konto til deres konto, af et belￜb de finder passende, pￜ det
> tidspunkt de finder passende.
Nu stopper du sgu, du er jo TOTALT SPEJLBLANK....
Carsten Riis
....
> Ordningen bygger i f�rste omgang udelukkende p� tillid til kreditor.
husk s�lvpapir-hatten.
Jeg har i de 16 �r jeg har brugt betalingsservice aldrig oplevet noget
der bare kommer i n�rheden af de paranoide h�ndelser du beskriver.
Undervejs har jeg sparet masser af gebyrer og vigtigst af alt: tid!
Erik Olsen
> Hans Kj�rgaard skrev den 29-05-2010 23:21:
> ....
>> Ordningen bygger i f�rste omgang udelukkende p� tillid til kreditor.
>
> husk s�lvpapir-hatten.
>
> Jeg har i de 16 �r jeg har brugt betalingsservice aldrig oplevet noget
> der bare kommer i n�rheden af de paranoide h�ndelser du beskriver.
Flere af de betalingsserviceaftaler jeg har indg�et, bygger p� at
kreditor varsler betaling af fordringer han m�tte have, via PBS's
betalingsmeddelelser. I reglen kender jeg bel�bene, men PBS-aftalen
udelukker ikke at kreditor varsler betaling af bel�b jeg ikke kender.
> Undervejs har jeg sparet masser af gebyrer og vigtigst af alt: tid!
M�ske gebyrer, men n�ppe tid. Systemet kr�ver at man sammenholder
PBS-meddelelserne med de aftaler man mener at have indg�et med de
p�g�ldende kreditorer. Jeg har nogle f� gange m�ttet afvise betalinger
fordi kreditor havde angivet forkert bel�b eller ikke i tilstr�kkelig
grad havde specificeret det bel�b han havde angivet til betaling.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Carsten Riis
> Flere af de betalingsserviceaftaler jeg har indg�et, bygger p� at
> kreditor varsler betaling af fordringer han m�tte have, via PBS's
> betalingsmeddelelser.
Det g�lder dem alle. Det er ligesom hele ideen med Betalingsservice
> I reglen kender jeg bel�bene, men PBS-aftalen
> udelukker ikke at kreditor varsler betaling af bel�b jeg ikke kender.
>
Hvor tit sker det? Og ville et s�dant varsel ogs� kunne ske ved de
andre fakturerings-/betalingsmuligheder dvs. traditionel faktura+girokort?
>> Undervejs har jeg sparet masser af gebyrer og vigtigst af alt: tid!
>
> M�ske gebyrer, men n�ppe tid. Systemet kr�ver at man sammenholder
> PBS-meddelelserne med de aftaler man mener at have indg�et med de
> p�g�ldende kreditorer.
Tid i form af hvis jeg skulle anvende girokort og skulle betale p�
posthuset eller
Og tid i form af, at jeg skulle bruge tid p� at udvikle og vedligeholde
et eller andet niftigt system, som jeg manuelt skulle holde styr p� om
alle kreditorer nu ogs� f�r sendt de fakturaer+girokort som skal sendes.
P� Netbank (tidl. den lyser�de oversigt) har jeg overblikket i l�bet af
20 sekunder og kan hurtigt samligne tidligere betalinger til
kreditorerne og se om bel�bene er nogenlunde som forventet.
De fleste kreditorer giver endda mulighed for at dykke ned i den enkelte
faktura p� en selvbetjenings-hjemmeside hos kreditoren. Det benytter jeg
dog ret sj�ldent.
ej du: Betalingsservice er nok det bedste og nemmeste betalings-produkt
som eksisterer til at ordne et l�ngere fakturerings-/betalingsforl�b
mellem en debitor og kreditor.
> Jeg har nogle f� gange m�ttet afvise betalinger
> fordi kreditor havde angivet forkert bel�b eller ikke i tilstr�kkelig
> grad havde specificeret det bel�b han havde angivet til betaling.
>
Ok, s� komplicerede aftaler har jeg ikke.
Hvad medf�rte den yderligere specifikation? En rettelse af bel�bet
eller bare, at du har f�et den information som skulle til for at du
forstod bel�bet?
Og nej, jeg har ikke aktier i PBS eller andre pengeinstitutter.
Erik Olsen
> Hvor tit sker det? Og ville et s�dant varsel ogs� kunne ske ved de
> andre fakturerings-/betalingsmuligheder dvs. traditionel
> faktura+girokort?
Det er sket et par gange de seneste 20 �r.
> Tid i form af hvis jeg skulle anvende girokort og skulle betale p�
> posthuset eller
Ved du hvad, jeg har ikke betalt girokort p� posthuset de seneste 32 �r.
Jeg har haft en postgirokonto lige s� l�nge, i dag er den blot overtaget
af en anden bank og hedder noget andet, men man kan stadig betale til
den via girosystemet.
> Og tid i form af, at jeg skulle bruge tid p� at udvikle og
> vedligeholde et eller andet niftigt system, som jeg manuelt skulle
> holde styr p� om alle kreditorer nu ogs� f�r sendt de
> fakturaer+girokort som skal sendes.
Det har jeg nu aldrig fundet vanskeligt.
> P� Netbank (tidl. den lyser�de oversigt) har jeg overblikket i l�bet
> af 20 sekunder og kan hurtigt samligne tidligere betalinger til
> kreditorerne og se om bel�bene er nogenlunde som forventet.
> De fleste kreditorer giver endda mulighed for at dykke ned i den
> enkelte faktura p� en selvbetjenings-hjemmeside hos kreditoren. Det
> benytter jeg dog ret sj�ldent.
Jeg kan ogs� p� netbank kontrollere og sammenligne betalinger, og det
uanset om betaling er sket iht. en PBS-aftale, via giro eller via
bankoverf�rsel.
> ej du: Betalingsservice er nok det bedste og nemmeste
> betalings-produkt som eksisterer til at ordne et l�ngere
> fakturerings-/betalingsforl�b mellem en debitor og kreditor.
Det er praktisk, men det fritager ikke brugeren for at kontrollere
indbetalinger og bel�b.
> Ok, s� komplicerede aftaler har jeg ikke.
>
> Hvad medf�rte den yderligere specifikation? En rettelse af bel�bet
> eller bare, at du har f�et den information som skulle til for at du
> forstod bel�bet?
Enten eller. En mangelfuld specifikation er lige s� meget en fejl som et
forkert bel�b eller en udeblevet betaling.
Jeg har dog ikke oplevet udeblevne betalinger med PBS.
Det har jeg til geng�ld oplevet med en terminsbetaling som blev
afleveret i banken med aftale om betaling p� den p�f�rte betalingsdato,
s� vidt jeg husker fordi betaling skulle ske fra en anden konto end
normalt. Jeg fik naturligvis meddelelse fra realkreditinstituttet om den
udeblevne betaling, og jeg for ned i banken og skabte mig, og fik endda
banken til at betale de p�l�bne morarenter. P�g�ldende bankmedarbejder
blev kort tid efter forfremmet til filialbestyrer, derefter s� jeg ikke
mere til ham. Siden dengang er alle vores betalinger g�et via giro eller
netbank.
Carsten Riis
> Carsten Riis wrote:
>
>> Hvor tit sker det? Og ville et s�dant varsel ogs� kunne ske ved de
>> andre fakturerings-/betalingsmuligheder dvs. traditionel
>> faktura+girokort?
>
> Det er sket et par gange de seneste 20 �r.
>
Og svaret p� det andet sp�rgsm�l: Og ville et s�dant varsel ogs� kunne
ske ved de andre fakturerings-/betalingsmuligheder dvs. traditionel
faktura+girokort?
Svaret er ja, hvilket betyder det alts� ikke spor yderligere usikkert at
bruge betalingsservice end faktura+girokort.
>> Tid i form af hvis jeg skulle anvende girokort og skulle betale p�
>> posthuset eller
>
> Ved du hvad, jeg har ikke betalt girokort p� posthuset de seneste 32 �r.
> Jeg har haft en postgirokonto lige s� l�nge, i dag er den blot overtaget
> af en anden bank og hedder noget andet, men man kan stadig betale til
> den via girosystemet.
>
fuldf�relsen af min s�tning: bruge tid p� kuvertfyldning, underskrive
alverden og alle de andre detaljer som i bund og grund bare er en
besv�rligg�relse af noget uafvindeligt: at betale.
For slet ikke tale om risikoen ved at sende noget med Stj�leDK (kaldet:
postv�snet).
>> Og tid i form af, at jeg skulle bruge tid p� at udvikle og
>> vedligeholde et eller andet niftigt system, som jeg manuelt skulle
>> holde styr p� om alle kreditorer nu ogs� f�r sendt de
>> fakturaer+girokort som skal sendes.
>
> Det har jeg nu aldrig fundet vanskeligt.
>
Jeg taler heller ikke om vanskeligt. Det er tidsforbruget.
At vaske op er heller ikke vanskeligt, men en tidsr�ver uden sidestykke
>> P� Netbank (tidl. den lyser�de oversigt) har jeg overblikket i l�bet
>> af 20 sekunder og kan hurtigt samligne tidligere betalinger til
>> kreditorerne og se om bel�bene er nogenlunde som forventet.
>> De fleste kreditorer giver endda mulighed for at dykke ned i den
>> enkelte faktura p� en selvbetjenings-hjemmeside hos kreditoren. Det
>> benytter jeg dog ret sj�ldent.
>
> Jeg kan ogs� p� netbank kontrollere og sammenligne betalinger, og det
> uanset om betaling er sket iht. en PBS-aftale, via giro eller via
> bankoverf�rsel.
>
Det kan alle netbanker vist. :-)
>> ej du: Betalingsservice er nok det bedste og nemmeste
>> betalings-produkt som eksisterer til at ordne et l�ngere
>> fakturerings-/betalingsforl�b mellem en debitor og kreditor.
>
> Det er praktisk, men det fritager ikke brugeren for at kontrollere
> indbetalinger og bel�b.
>
naturligvis. Betalingsservice er den nemmeste m�de at g�re det p�!
....
> Det har jeg til geng�ld oplevet med en terminsbetaling som blev
> afleveret i banken med aftale om betaling p� den p�f�rte betalingsdato,
> s� vidt jeg husker fordi betaling skulle ske fra en anden konto end
> normalt. Jeg fik naturligvis meddelelse fra realkreditinstituttet om den
> udeblevne betaling, og jeg for ned i banken og skabte mig, og fik endda
> banken til at betale de p�l�bne morarenter. P�g�ldende bankmedarbejder
> blev kort tid efter forfremmet til filialbestyrer, derefter s� jeg ikke
> mere til ham. Siden dengang er alle vores betalinger g�et via giro eller
> netbank.
>
Hold k�ft, hvor ville jeg blive gal hvis nogen �ndringer p� vigtige*
betalinger (husleje, akassebidrag, studiel�n mv) fejlede pga. en �ndring
jeg har f�et bekr�ftet fra banken ikke er tr�dt igennem alligevel.
Og jeg kan godt blive gal. Meget gal.
Jeg har �n gang v�ret udsat for en girobetaling ikke var tr�dt igennem
p� en af de konti som jeg ikke har adgang til at h�ve p� via homebank
(boligkredit...alle betalinger skulle g� gennem banken i f�lge aftale) i
forbindelse med en lille regning fra HTH. Banken ringede straks til HTH
og forklarede, at det ikke var mig som klokkede i det.
Banken betalte naturligvis alle ekstra omkostninger (130 kroner :-) )!
*: og ja, nogen betalinger er mere vigtige end andre....nogen manglende
betalinger kan man bedre udrede efterf�lgende end andre hhv.
konsekvensen ved ikke-betaling er ved visse betalinger ikke s� voldsom,
men bare irriterende ikke at have betalt.
Jeg kan bedre acceptere en manglende betalt telefonregning inkl. rykkere.
Jeg vil slet ikke kunne acceptere manglende huslejebetaling eller
undladt betaling af studiel�ns-rater!
Der er grader af accept s� at sige.
Erik Olsen
> Svaret er ja, hvilket betyder det alts� ikke spor yderligere usikkert
> at bruge betalingsservice end faktura+girokort.
Det mener jeg heller ikke at have p�st�et. Jeg har derimod skrevet at
man bliver n�dt til at kontrollere sine PBS-betalinger hvilket mange
ikke g�r eller ikke tror er n�dvendigt.
> fuldf�relsen af min s�tning: bruge tid p� kuvertfyldning, underskrive
> alverden og alle de andre detaljer som i bund og grund bare er en
> besv�rligg�relse af noget uafvindeligt: at betale.
>
> For slet ikke tale om risikoen ved at sende noget med Stj�leDK
> (kaldet: postv�snet).
Nu er det jo mange �r siden vi fik netbank, siden dengang er det kun
checks til inds�ttelse p� kontoen som er g�et via post, og det er
efterh�nden en stor sj�ldenhed. Post Danmarks deroute har vel kun varet
ca. 10 �rs tid.
> Jeg taler heller ikke om vanskeligt. Det er tidsforbruget.
>
> At vaske op er heller ikke vanskeligt, men en tidsr�ver uden
> sidestykke
Tja, at du sammenligner manuel opvask (g�r jeg ud fra du mener) med at
holde styr p� sine betalinger indikerer for mig at du m� v�re sv�rt
handicappet p� sidstn�vnte omr�de.
> naturligvis. Betalingsservice er den nemmeste m�de at g�re det p�!
Nej, ikke den nemmeste m�de, men lige s� nemt som giro og
bankoverf�rsel. Kun en ting er nemmere, nemlig on-line betaling med
betalings- eller kreditkort. Her har man som forbruger yderligere en
beskyttelse hvis der skulle opst� fejl.
> Og jeg kan godt blive gal. Meget gal.
Det plejer ikke at g�re samarbejdet bedre, man opn�r kun at folk bliver
bange for en. Det er en ren tabersituation. Det er meget bedre sagligt
at argumentere for sin sag.
Hans Kjaergaard
<only4...@gmail.com> wrote:
>Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
>> Det er for �vrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at h�ve p� enes
>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at h�ve
>> fra min konto" service.
>
>Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i tr�den, n�r du
>tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
>
>Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>betalt (hvis der er penge p� kontoen)
Nej, kreditor initierer en overf�rsel af et bel�b og han bestemmer
selv hvad det bel�b er, og hvorn�r han vil have overf�relsen udf�rt.
Der er muligvis en varslingsperiode han skal overholde.
En betalingsservice er hvis dine regninger/fakturaer sendes et sted
hen og de s� betaler for dig (med dine pengen at forst�)
Men PBS betaler ikke dine regninger, de stiller et system til
kreditors r�dighed som for kreditor forenkler/automatiserer
opkr�vningen/indbetalingen af fordringer.
At PSB betalingsservice s�lges som en service der betaler ens
regninger er marketing, reelt er det kreditor der h�ver p� din konto.
>og ikke som du skriver, en konto
>hvor en kreditor kan tage penge som denne har lyst,
Det er det man reelt giver ham fuldmagt.
>der kan kun tages
>det aftalte bel�b, hverken mere eller mindre
Hvilket aftalt bel�b ?
Hvor st�r det henne ?
Du f�r en oversigt over den kommende m�neds overf�relser (alle dem
dine tilmeldt kreditorer har har bestemt), s� kan du ellers selv sige
nej tak til overf�relsen hvis du vil.
Som jeg har skrevet s� er PBS/betalingsservice en fuldmagt til
kreditor til at kunne foretage overf�relser fra din konto til hans
konto.
L�g ogs� m�rke til at hvis en overf�rsel er forkert eller helt mangler
har PBS intet ansvar, de har jo intet med selve overf�relsen at g�re,
de stiller et system til kreditors r�dighed.
Hvis man har tilmeldt en given betaling til PBS/betalingsservice og
der af ukendte �rsager s� ikke bliver betalt en af ydelserne (fordi
kreditor ikke f�r det initeret, alts� den dukker ikke op p�
"betalingsoversigten") s� er det en selv der h�nger p� den manglende
indbetaling, renter, rykkergebyrer osv. PBS har intet ansvar for at
regninger tilmeldt PBS reelt bliver betalt.
Ovenst�ende kan ikke kaldes en betalingsservice, en betalingsservice
m� v�re en service der s�rge for at alle kreditorer (man har tilmeldt)
betales til tiden, ogs� den der selv m�tte havde glemt at sende en
regning (fordringen er jo stadig gyldig).
/Hans
Brian Vestergaard
>> Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
>>> Det er for ï¿œvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at hￜve pￜ enes
>>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hï¿œve
>>> fra min konto" service.
>>
>> Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i trï¿œden, nï¿œr du
>> tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
>>
>> Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>> betalt (hvis der er penge pￜ kontoen)
> Nej, kreditor initierer en overfï¿œrsel af et belï¿œb og han bestemmer
> selv hvad det belï¿œb er
Nej... der kan IKKE trï¿œkkes mere end det aftalte belï¿œb ;-)
EOD herfra, du er i mine ï¿œjne mere blank end den sï¿œlvpapirshat du burde
gￜ med...
Hans Kjaergaard
<only4...@gmail.com> wrote:
>Hans Kjaergaard formulerede sp�rgsm�let:
>> On Sun, 30 May 2010 03:04:46 +0200, Brian Vestergaard
>> <only4...@gmail.com> wrote:
>
>>> Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
>>>> Det er for �vrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>>>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at h�ve p� enes
>>>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at h�ve
>>>> fra min konto" service.
>>>
>>> Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i tr�den, n�r du
>>> tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
>>>
>>> Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>>> betalt (hvis der er penge p� kontoen)
>> Nej, kreditor initierer en overf�rsel af et bel�b og han bestemmer
>> selv hvad det bel�b er
>
>Nej... der kan IKKE tr�kkes mere end det aftalte bel�b ;-)
Og hvad skulle s� forhindre det ?
Hvordan finde man ud af hvad det aftalte bel�b er ?
PBS kender ikke bel�bet, hvor skulle de kende det fra ?
Hvad forhindre at der ikke kan overf�res mere end "det aftalte bel�b"
?
Og hvem skulle holde �je med at dette overholdes ?
Der har aldrig st�et bel�b p� de PBS betalings aftaler jeg har
underskrevet.
Der er ikke noget i aftalen der l�gger loft over hvad kreditor kan
s�tte til overf�rsel fra din konto.
/Hans
Carsten Riis
> Hvordan finde man ud af hvad det aftalte bel�b er ?
Det er i aftalen mellem dig og kreditor.
Fx aftalen med teleselskabet er, at du betaler regningen med
Betalingsservice.
Regningen er naturligvis forskellig fra gang til gang pga. dit forbrug
er forskelligt.
Liges� med alle mulige andre kreditorer, hvor du har bedt dem om at
opkr�ve penge via Betalingsservice.
> PBS kender ikke bel�bet, hvor skulle de kende det fra ?
>
Det g�r via de datak�rsler som modtages fra kreditor.
> Hvad forhindre at der ikke kan overf�res mere end "det aftalte bel�b"
> ?
>
Den aftale du har med kreditor!
> Og hvem skulle holde �je med at dette overholdes ?
>
kunden.
Det vil ogs� v�re din pligt, da du modtog de traditionelle
fakturaer+girokort.
Nu sparer du b�de tid+penge vha. Betalingsservice.
> Der har aldrig st�et bel�b p� de PBS betalings aftaler jeg har
> underskrevet.
>
L�s om afsnittet om hvordan regningens slutbel�b dannes.
Regningens slutbel�b sendes til PBS som opkr�ver via Betalingsservice.
> Der er ikke noget i aftalen der l�gger loft over hvad kreditor kan
> s�tte til overf�rsel fra din konto.
>
>
din aftale med kreditor.
Carsten Riis
> On Sun, 30 May 2010 03:04:46 +0200, Brian Vestergaard
> <only4...@gmail.com> wrote:
>
>> Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
>>> Det er for �vrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at h�ve p� enes
>>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at h�ve
>>> fra min konto" service.
>>
>> Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i tr�den, n�r du
>> tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
>>
>> Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>> betalt (hvis der er penge p� kontoen)
> Nej, kreditor initierer en overf�rsel af et bel�b og han bestemmer
> selv hvad det bel�b er, og hvorn�r han vil have overf�relsen udf�rt.
> Der er muligvis en varslingsperiode han skal overholde.
>
> En betalingsservice er hvis dine regninger/fakturaer sendes et sted
> hen og de s� betaler for dig (med dine pengen at forst�)
NEMMERLIG!
> Hvis man har tilmeldt en given betaling til PBS/betalingsservice og
> der af ukendte �rsager s� ikke bliver betalt en af ydelserne (fordi
> kreditor ikke f�r det initeret, alts� den dukker ikke op p�
> "betalingsoversigten") s� er det en selv der h�nger p� den manglende
> indbetaling, renter, rykkergebyrer osv.
S�fremt kreditor ikke har sendt data til PBS, s� er det naturligvis
kreditors problem.
Regningen er f�rst p� Betalingsservice, n�r den fremg�r af m�nedsoversigten!
S�t dig ned og ind i hvordan Betalingsservice fungerer.
Indtil da. EOD herfra.
Peter K
news:4c02a45d$0$272$1472...@news.sunsite.dk...
Jeg tror pointen var, at selvom din telefonregning lyder p� kr. 345,78,
kunne telefonselskabet m�ske fort�ller PBS at bel�bet var kr. 10.000?
Selvf�lgelig har du muligheden for at tjekke udskriften inden overf�reslen
sker, og jeg er ogs� sikker p� at selvom overf�rslen var sket, kunne man f�
den tilbagef�rt i tilf�lde af "fejl".
Jeg har aldrig oplevet s�dan, og aldrig h�rt om at det sker. Jeg synes PBS
er et godt system - jeg tjekker udskrifterne, men kan ikke huske jeg har
oplevet fejl eller problemer med telefonregninger, gas, el, kommune...
Hans Kj�rgaard
<carste...@gmail.com> wrote:
>>> Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>>> betalt (hvis der er penge p� kontoen)
>> Nej, kreditor initierer en overf�rsel af et bel�b og han bestemmer
>> selv hvad det bel�b er, og hvorn�r han vil have overf�relsen udf�rt.
>> Der er muligvis en varslingsperiode han skal overholde.
>>
>> En betalingsservice er hvis dine regninger/fakturaer sendes et sted
>> hen og de s� betaler for dig (med dine pengen at forst�)
>
>NEMMERLIG!
Og det er PBS betalingsservice s� ikke.
>> Hvis man har tilmeldt en given betaling til PBS/betalingsservice og
>> der af ukendte �rsager s� ikke bliver betalt en af ydelserne (fordi
>> kreditor ikke f�r det initeret, alts� den dukker ikke op p�
>> "betalingsoversigten") s� er det en selv der h�nger p� den manglende
>> indbetaling, renter, rykkergebyrer osv.
>
>S�fremt kreditor ikke har sendt data til PBS, s� er det naturligvis
>kreditors problem.
>
>Regningen er f�rst p� Betalingsservice, n�r den fremg�r af m�nedsoversigten!
Og hvis den har v�ret der i flere m�neder/�r og s� udebliver en enkelt
gang, hvis problem er det s� at der ikke er betalt rettidigt ?
/Hans
Carsten Riis
> Jeg tror pointen var, at selvom din telefonregning lyder p� kr. 345,78,
> kunne telefonselskabet m�ske fort�ller PBS at bel�bet var kr. 10.000?
>
I teorien er det sikkert muligt.
men det vil s� ikke v�re problem opst�et i konceptet om Betalingsservice.
Problemstillingen ville ogs� kunne opst� ved gammeldags masseudsendelser
af faktura+girokort.
eller i alle andre masseudsendelser.
Jeg har oplevet at 5000 sommerhusejere fik forkerte ejendomsoplysninger
pga den som stod for brevfletningerne kom til at flytte
navne/adresserings-oplysninger fem posteringer forkert.
Det var ret interessant at st� med at skulle udrede det for dem
reagerede. s�rlig de f�rste 5-10 stykker, hvor jeg ikke kendte til
�rsagen og virkelig kl�ede mig i h�ret.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1708501&vId=0
> Selvf�lgelig har du muligheden for at tjekke udskriften inden
> overf�reslen sker, og jeg er ogs� sikker p� at selvom overf�rslen var
> sket, kunne man f� den tilbagef�rt i tilf�lde af "fejl".
>
man skal tjekke inden den 7. i m�neden.
Betalinger inden den 7. i m�neden kan tilbagef�res.
Det st�r p� bagsiden af oversigterne og p� min netbank.
> Jeg har aldrig oplevet s�dan, og aldrig h�rt om at det sker. Jeg synes
> PBS er et godt system - jeg tjekker udskrifterne, men kan ikke huske jeg
> har oplevet fejl eller problemer med telefonregninger, gas, el, kommune...
samme her.
Hans Kj�rgaard
<carste...@gmail.com> wrote:
Lad os lige vende tilbage til det Brian skrev:
"der kan IKKE tr�kkes mere end det aftalte bel�b"
Det er forkert.
Det Brian nok mener (og her m� Brian have mig undskyldt hvis jeg tager
fejl) er:
"der m� ikke overf�res andet end det aftalte bel�b".
Det forhindre jo ikke at der s�ttes et forkert/manglende bel�b til
overf�rsel.
>Liges� med alle mulige andre kreditorer, hvor du har bedt dem om at
>opkr�ve penge via Betalingsservice.
Man beder ikke om at opkr�ve penge via Betalingsservice, man giver
kreditor lov (fuldmagt til at foretage disse overf�relser) til at
initiere en overf�rsel af det bel�b han m�tte mene man er han skyldig
p� det tidspunkt han finder det passende, med et givet minimums
varsel.
Det er derfor at man den gang man brugte underskrifter p� PBS
betalingsaftaler lavede en underskreven aftale pr betalingsaftale.
Hvis man havde PBS til at s�rge for at betale enes tilmeldte regninger
beh�vede de kun en fuldmagt, nemlig til at PBS initiere overf�relsen.
Der skal kun fuldmagt til at foretage selve h�vningen i overf�relsen,
ikke til inds�ttelsen af bel�bet.
>> Hvad forhindre at der ikke kan overf�res mere end "det aftalte bel�b"
>> ?
>Den aftale du har med kreditor!
Du har aldrig h�rt om at det er et forkert bel�b der er blevet sat p�
en PBS betalingsoversigt ?
Den fejl er der kun en til at opdage, nemlig kunden. Der er intet der
forhindre dette.
Alts�: der kan s�ttes et forkert (ikke aftalt) bel�b til overf�rsel,
og der er kun en der er herre over hvilket bel�b der s�ttes til
overf�rsel og det er kreditor.
At der overf�res et forkert bel�b (jf "det aftalte bel�b") er PBS
betalingsservice udvedkommende som s�dan, de kan selvf. ikke leve med
at for mange af de tilmeldte kreditorer g�r dette, men det er en anden
sag.
Selve transaktionen/overf�relsen er heller ikke i sig selv "ulovlig",
fuldmagten d�kker jo det bel�b som kreditor v�lger der skal overf�res,
selvom bel�bet ikke er i overensstemmelse med "det aftalte bel�b".
Uoverensstemmelsen mellem det overf�rte bel�b og "det aftalte bel�b"
er en sag mellem kunde og kreditor. PBS st�r nok gerne som mellemmand,
men man har ikke noget krav at kunne rette mod PBS.
Man kunne udl�gge det s�ledes:
PBS stiller et system til r�dighed for kreditor og debitor der s�
styrer hvem der har fuldmagt til at foretage transaktioner hvor,
hvilke transaktioner der s� foretages er PBS udvedkommende, det er
udelukkende en sag mellem kreditor og debitor. Dog har PBS et ansvar
fejl de m�tte lave der p�virker transaktionerne b�de tids og
bel�bsmessigt.
Systemet bygger i h�j grad p� at debitor stoler p� kreditor.
Og selvf. holder PBS �je med at der ikke kommer for mange klager over
den samme kreditor, og de har med garanti ogs� smidt nogle kreditorer
ud af ordningen, men det h�rer vi bare ikke om da det ville kunne
skade systemets rygte.
Og systemet er faktisk godt, det sikre at rigtig mange f�r betalt
deres regninger til tiden, med et minimum af administration, men
systemet i sig selv betaler alts� ikke regningerne og f�rer heller
ikke kontrol over om det nu er "det aftalte bel�b" der overf�res.
>> Og hvem skulle holde �je med at dette overholdes ?
>kunden.
>Det vil ogs� v�re din pligt, da du modtog de traditionelle
>fakturaer+girokort.
>
>Nu sparer du b�de tid+penge vha. Betalingsservice.
Ved PBS betalings service er f�lgen af kundens passivitet at
overf�relser gemmenf�res (hvis der er penge p� kontoen), ved
traditionelle fakturaer+girokort vil kundens passivitet medf�rer at
disse ikke betales.
Det kan godt v�re man spare tid, men man kan ogs� komme til at f�
betalt et forkert bel�b (eller ikke f� betalt hvis fordringen ikke er
med p� betalingsoversigten) fordi det er for nemt og hurtigt.
>> Der er ikke noget i aftalen der l�gger loft over hvad kreditor kan
>> s�tte til overf�rsel fra din konto.
>din aftale med kreditor.
Kreditor m� kun s�tte "det aftalte bel�b" til overf�rsel, men han kan
s�tte et hvilket som helst andet bel�b til overf�rsel, han afg�r selv
hvilket bel�b det s�ttes til overf�rsel.
Man har som kunde s� mulighed for at stoppe/forhindre en overf�rsel,
og vist ogs� mulighed for at g�re det med tilbagevirkende kraft et
vist antal dage tilbage, men her er jeg ikke helt sikker.
Eks.
Man m� maksimalt k�rer 50 km/t i byen, men man kan k�re med en hvilken
som helst anden hastighed, der er ikke n�dvendigvis nogen automatik
der forhindre/opdager dette.
I eksemplet er automatikken (politiet) at sammenligne med kunden i PBS
betalingsaftalen, er han ikke v�gen smutter "fejlen" igemmen.
Eksemplet er nok ikke verdens bedste, men det tydeligg�r vel forskel
p� "m� kun...." og "kan...." ?
/Hans
Per Christoffersen
"Hans Kjaergaard" <hans.k...@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9s7506pabnukuvf2u...@4ax.com...
> On Sun, 30 May 2010 19:12:46 +0200, Brian Vestergaard
> <only4...@gmail.com> wrote:
>
>>Hans Kjaergaard formulerede sp�rgsm�let:
>>> On Sun, 30 May 2010 03:04:46 +0200, Brian Vestergaard
>>> <only4...@gmail.com> wrote:
>>
>>>> Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
>>>>> Det er for �vrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>>>>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at h�ve p� enes
>>>>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at h�ve
>>>>> fra min konto" service.
Betalingsmodtager kan ikke h�ve som han lyst. Betaler kan g�re indsigelse og
dermed annullere overf�rslen.
Det er forkert at kalde Betalingsmodtager for kreditor, - s�rligt da vi nu
er inde p� betalinger, som der potentielt ikke er aftalegrundlag for mellem
Betalingsmodtager og Betaler. Man er kun kreditor hvis man rent faktisk har
et gyldigt krav, og det kan man ikke f� alene ved at frems�tte et pengekrav
gennem Betalingsservice.
>>>> Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i tr�den, n�r du
>>>> tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
>>>>
>>>> Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>>>> betalt (hvis der er penge p� kontoen)
>>> Nej, kreditor initierer en overf�rsel af et bel�b og han bestemmer
>>> selv hvad det bel�b er
>>
>>Nej... der kan IKKE tr�kkes mere end det aftalte bel�b ;-)
> Og hvad skulle s� forhindre det ?
>
> Hvordan finde man ud af hvad det aftalte bel�b er ?
Det fremg�r dels af aftalen med Betalingsmodtager og og dels af
specifikationen fremsendt gennem Betalingsservice.
> PBS kender ikke bel�bet, hvor skulle de kende det fra ?
>
> Hvad forhindre at der ikke kan overf�res mere end "det aftalte bel�b"
> ?
Det g�r Betaleren. P� oversigten over betalinger kan man jo se bel�bet og (i
visse tilf�lde gennem netbank) ogs� en specifikation af bel�bet. Er Betaler
uenig kan han bare annullere overf�rslen.
> Og hvem skulle holde �je med at dette overholdes ?
Det skal Betaleren, - det fremg�r klart af aftalegrundlaget med
Beatlingsservice.
Betalingsmodtageren skal selvf�lgelig ogs�, men det er ret uinteressant lige
nu, fordi vi jo diskuterer hvad der sker, hvis Betalingsmodtager har
fremsendt et ukorrekt krav.
> Der har aldrig st�et bel�b p� de PBS betalings aftaler jeg har
> underskrevet.
Nej, - fordi aftalen rummer mulighed for fleksible bel�b, hvilket i en
st�rre sammenh�ng er ret smart fordi det g�r det un�dvendigt med
aftalefornyelser ved prisstigninger p� l�bende betalinger (feks.
forsikringer, abbonnementer o.lign.).
> Der er ikke noget i aftalen der l�gger loft over hvad kreditor kan
> s�tte til overf�rsel fra din konto.
I en st�rre sammneh�ng er der, men det er i aftalen mellem betalingsmodtager
og Betalingsservice.
Mellem betaler og betalingsmodtager er der ikke noget loft, men hvilken
betydning det lige har for det principielle har jeg vanskeligt ved at se.
Betalingsservice indeb�rer juridisk flere aftalekomplekser
(Betalingsmodtager <-> Betalingsservice, Betaler <->Betalingsservice +
Betaingsservice <-> Pengeinstituttet), men overordnet set indg�s der aftale
om at Betalingsmodtager kan frems�tte sit krav til Betaler gennem
Betalingsservice, og at Betaler bliver gjort bekendt med kravet inden
betaling skal ske. Ydermere er aftalen at hvis Betaler ikke foretager sig
noget, s� gennemf�res betalingen som �nsket af Betalingsmodtager. Det er
bla. deri servicen best�r, fordi langt de fleste af de dagligdags betalinger
jo netop ikke kr�ver indblanding fra Betaler, fordi de k�rer som de skal.
Det lyder som om, du enten ikke bruger Betalingsservice eller ikke har sat
dig ind i hvordan Betalingsservice fungerer.
/Per