Nu har EDC haft min lejlighed til salg i 9 måneder. Nu er jeg mest
varm på at prøve en anden mægler. Men selvom EDC reklamerer med "Solgt
eller Gratis", så skrev jeg i sin tid under på at de skulle havde
dækket deres omkostninger, til indhentning af div. dokumenter m.m.
Jeg regnede jo ikke med dengang at der bare var en lille chance for at
den ikke blev solgt, men nu er jeg jo klogere.
I min søgen efter om det er ulovlig markedsføring EDC laver, fandt jeg
dette på forbrugerstyrelsens hjemmeside:
-----------------------Indsat fra FS.DK start.
Efter loven om omsætning af fast ejendom § 11 kan en ejendomsmægler
normalt ikke kræve vederlag, hvis ejendommen ikke bliver solgt. Det
gælder også udgifter til foranstaltninger, der indgår i
formidlingsopdraget f.eks. udgifter til annoncering. Efter § 8 i
bekendtgørelsen om ejendomsformidling kan det dog aftales, at sælgeren
skal betale ejendomsmæglerens positive udgifter til nødvendigt
dokumentationsmateriale, som sælgeren ikke er i besiddelse af.
Et selskab, der drev nogle ejendomsmæglerkæder, spurgte
Forbrugerombudsmanden, om det var i strid med markedsføringsloven at
anvende sloganet "solgt eller gratis", hvis der blev truffet aftale
med sælgerne om betaling af de i § 8 i bekendtgørelsen om
ejendomsformidling omhandlede udgifter.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at hvis en ejendomsmægler krævede de i
bekendtgørelsens § 8 nævnte udgifter dækket, uanset om ejendommen blev
solgt, var "solgt eller gratis" et urigtigt udsagn, som det ville være
i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1 at anvende.
Forbrugerombudsmanden udtalte endvidere, at det måtte anses for
nærliggende, at sloganet "solgt eller gratis" ville kunne bibringe
forbrugere, der ikke var bekendt med loven om omsætning af fast
ejendom, den fejlagtige opfattelse, at de blev tilbudt en særlig
gunstig formidlingsaftale, der ville spare de pågældende for
betydelige udgifter, hvis det viste sig, at de udbudte ejendomme ikke
blev solgt inden aftalens udløb, og at det derfor måtte anses for
sandsynligt, at aftalen ville blive bedømt som en overtrædelse af
markedsføringslovens § 2, stk.1. (1994-116/5-176)
-----------------------Indsat fra FS.DK slut
Kan jeg smide denne i hovedet på mægleren når vores aftale udløber og
sige at jeg ikke har i sinde at betale de 2-3000 kr. det måtte koste
eller bliver jeg nød til at forholde mig til aftalen?
Mvh. Brian
--
Min private babeside.
http://www.patricia-brinch.dk
(Dette år fejrer siden 1 års jubilæum)
>Kan jeg smide denne i hovedet på mægleren når vores aftale udløber og
>sige at jeg ikke har i sinde at betale de 2-3000 kr. det måtte koste
>eller bliver jeg nød til at forholde mig til aftalen?
Hvis du kontaktede firmaet på grund af sloganet "Solgt eller
gratis" og senere eksplicit accepterede en aftale om at det under
alle omstændigheder kostede penge, så kan du ikke påstå dig ført
bag lyset. Du kunne have sagt nej da du blev forelagt oplysningen
om omkostningerne.
I så fald kan du kun anlægge sag om vildledende markedsføring
hvilket ikke vil give dig nogen direkte fordel, men muligvis
spare andre kunder for misforståelser.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Prøv at bruge dine muller. lidt :-)
Sig til dem, at hvis det ikke er solgt efter 14 dage, til en
acceptabel pris, kan de glemme alle krav, og få det på skrift.
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
>Før du gør mere så lad os lige se formuleringen i formidlingsaftalen.
Jeg så det på EDCs hjemmeside og det står der endnu
(http://www.edc.dk/Pages/PageShow.asp?PageID=242).
Derfor "hyrede" jeg dem til at sælge lejligheden. Havde ikke engang
overvejet om det nu også kunne passe det der med "Solgt eller gratis".
Fik det bare af vide inden jeg skrev under på aftalen. Og på det
tidspunkt ville vi bare have gang i handlen.
De virkede mest reelle af de forskellige tilbud vi fik, derfor prøvede
vi dem.
> Hvis en ejendomsmægler har markedsført sig med "solgt eller gratis" og
> alligevel sætter en passus om betaling af arbejdsvederlag og/eller
> dokumentationsomkostninger i formidlingsaftalen er denne aftale som
> hovedregel ikke gyldig, ifølge Klagenævnet for Ejendomsformidling.
Du mener forhåbentlig at den pågældende passus ikke er gyldig, mens
resten af aftalen stadig gælder?
--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"
>Jeg har brug for at vide hvad der står vedrørende betaling af
>dokumentationsomkostninger i din formidlingsaftale. Hvvad har de
>skrevet der hvor du mener at have skrevet under på at de skal have
>dækket omkostninger m.m.?
Undskyld for det sene svar. Nu har jeg fundet det og der står ordret
under "Andre vilkår":
"For Solgt ellers Gratis gælder endvidere, at beløb afsat til
dokumentationsomkostninger, herunder tilstandsrapport og
ejerskifteforsikring, jf. punkt 8.3, betales af sælger uanset om
ejendommen sælges.".
I punkt 8.3 står der:
"Skønnede udgifter til dokumentationsomkostninger incl. moms overført
fra salgsbudgettet, pkt. 6. Betaling forefalder ved købsaftalens
underskrift. Kr. xxxx.".
I punkt 9 står der:
"Sælger refunderer ejendomsmæglerens udlæg for nødvendig
dokumentation, uanset om ejemdommen sælges, hvilket bl.a. kan omfatte:
......................".
Desuden står der:
"Attester/dokumentationsomkostninger anført i budgettet omfatter de
nødvendige oplysinger, som af EDC indhentes i forbindelse med opstart
af salgsarbejdet som ved gennemførelse af selve handlen mellem køber
og sælger."
Og så det der strider imod alt det andet (Alt er ordret også store
bogstaver):
"HUSK: DET ER OS MED "SOLGT ELLERS GRATIS" FOR DEM: Er ejendommen ikke
solgt når formidlingsaftalen ophører efter 6 måneder, skal De ikke
betale for hverken markedsføring, arbejdsvederlag, eller mæglersalær!!
Det betyder kort sagt for Dem INTET SALG = INGEN UDGIFTER til EDC,
såfremt EDC mod forventning, ikke formår at få afhændet Deres bolig i
formidlingsaftaleperioden."
>Og er der tale om at du vil opsige aftalen eller at aftalen udløber?
Den udløber.
>Jeg kan selvfølgelig ikke garantere dig at du får medhold, men jeg
>synes din sag er stærk nok til at jeg ville tvinge dig til at klage
>hvis du var min bror.
Jeg forsøger. Tusind tak for hjælpen.
>Det var så lidt, men husk endelig at poste fortsættelsen af historien
>her i gruppen, så vi kan se om EDC og/eller Klagenævnet viser sig at
>ændre praksis.
Jeg fandt lige dette:
http://www.bolighandel.dk/misc/Default.asp?ID=107
Det fortæller også at jeg står godt. Men lad os nu se hvad min mægler
siger. Der er stadig en måned tilbage af aftalen. Så får i en
briefing.
Mvh. Brian
--
Min private babeside.
http://www.patricia-brinch.dk
(Ved e-mail, slet 2xBEDSTE)