a.m.b.a. / s.m.b.a.
Carsten Thomsen
Jeg er ved at stifte et nyt IT-firma, som skal tilbyde virksomheder at løse
opgaver indenfor IT-drift og yde konsulentydelser.
Jeg har ikke tænkt mig at skulle være ene-ejer, men vil egentlig gerne give
kunderne og /eller partnere en fom for medejerskab.
Inden jeg henvender mig til en advokat, kunne jeg godt tænke mig at tænke
lidt over forskellige sleksabsformer!
Jeg har tænkt lidt på, om man ikke kunne give evt. partnere og kunder et
tilbud om at blive medejere i et
a.m.b.a. (lidt ligesom landmændene i gamle dage ejede deres eget mejeri.)
Kunne man f.eks. lave et selksab, hvor kunderne var ejere, men så snart de
ikke var kunder mere, bortfaldt deres ret til ejerskab?
Hvilke fordele ulemper er der ved a.m.b.a.'ere ???
Hvilke fordele ulemper er der ved s.m.b.a.'ere ???
Hilsen
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com
Carsten Thomsen
Jeg fandt lige via Google et gammelt indlæg, som jeg lige vedhæfter
forneden!
Er der i øvrigt nogen som har nogle eksempler for vedtægter for et a.m.b.a.
og evt. s.m.b.a.
***************
Amba'er er vist traditionelt andelsselskaber. Det vil sige at der ofte er et
kooperativt formål - som f.eks. mejerier og slagterier i gamle dage - hvor
ejerne i høj grad er gået sammen for at løse en fælles opgave.
Men der er også en anden vigtig forskel: ApS'er er lovregulerede i
anpartsselskabsloven. Det vil sige at der er helt faste regler for blandt
andet, hvordan ansvaret er begrænset og krav om et mindsteindskud af kapital
m.v.
Amba'er er derimod ikke direkte lovregulerede. Det vil sige, at ejerne selv
kan fastsætte reglerne for ansvarsbegrænsning, økonomisk hæftelse og krav om
økonomisk indskud i virksomheden.
Derfor skal man også være lidt mere opmærksom på den slags, hvis man handler
med et Amba.
**************************
Arne Feldborg
+0100
>Amba'er er vist traditionelt andelsselskaber. Det vil sige at der ofte er et
>kooperativt formål - som f.eks. mejerier og slagterier i gamle dage - hvor
>ejerne i høj grad er gået sammen for at løse en fælles opgave.
>
Både og.
I gamle dage havde andelsselskaber solidarisk hæftelse. Dvs. at hvis et
andelsselskab havde problemer så kunne kreditorerne bare knyge på een
enkelt af andelshaverne og plukke ham for alt hvad han ejede. Hvordan
han så fik sig dækket ind fra de andre andelshavere, det var hans eget
problem.!
Der findes en del skræmmende eksempler på dette, og derfor har denne
selskabsform ikke været brugt i umindelige tider.
I et AMBA hæfter man, som udgangspunkt kun for det beløb man har
indskudt - og allerede har indbetalt - ved indmeldelsen.
I et AMBA kan kreditorerne altså ikke gå til andelshaverne for at få
dækket deres tilgodehavende, de kan kun få den dækket med de værdier der
er i selve virksomheden.
Heraf følger natuligvis også at långivere primært vurderer selve
virksomhedens soliditet, og ikke de enkelte andelshaveres ditto.
--
mvh, A:\Feldborg
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/
Peter G C
> Hej!
>
> Jeg er ved at stifte et nyt IT-firma, som skal tilbyde virksomheder
> at løse opgaver indenfor IT-drift og yde konsulentydelser.
>
> Jeg har ikke tænkt mig at skulle være ene-ejer, men vil egentlig
> gerne give kunderne og /eller partnere en fom for medejerskab.
>
> Inden jeg henvender mig til en advokat, kunne jeg godt tænke mig at
> tænke lidt over forskellige sleksabsformer!
Det bliver ikke et AMBA - det er vist nærmest forbeholdt andelsbevægelsen.
Så det skal nok være et SMBA.
Et SMBA er en svær, men spændende størrelse at arbejde med. Der er mange
uafklarede ting. Har du mere grundigt overvejet, om kunderne reelt har lyst
til at blive medejere? Hvad skal deltagernes indskud være?
Fordelene er aftalefrihed og begrænset hæftelse.
Ulempen er generel ukendskab til selskabsformen og manglende
kreditværdighed.
/Peter
JørgenE
"Peter G C" <p...@FJERNDETTEnospam.dk> skrev
> Det bliver ikke et AMBA - det er vist nærmest forbeholdt andelsbevægelsen.
>
>
flere firmaer laver noget i fællesskab. Fordelen er en selvstændig juridisk
enhed og andelskapitalen kan bestå af 1-kr. andelsbeviser mens man udlåner
resten af den nødvendige kapital. Derved har man mulighed for at få næsten
hele sit indskud tilbage minus f.eks. 1 kr., når andelsselskabet kan "stå på
egne ben".
Et K/S kan også overvejes
Marilú Ebner + Bjarne Jensen
S.m.b.A indenfor de sidste 10 år ?
Med venlig hilsen
Bjarne Jensen
Carsten Thomsen
I forvejen er bankernes låne-villighed ikke stor til nye, små virksomheder!
Det kan jeg egentlig godt se...
Hvorfor egentlige et ApS når man kan stifte et s.m.b.a.???
Umiddelbart er der da flere fordele ved et s.m.b.a.
> Det bliver ikke et AMBA - det er vist nærmest forbeholdt andelsbevægelsen.
> Så det skal nok være et SMBA
Hvordan definerer du "andelsbevægelsen".
Hvis man laver et selskab som samlet skal løfte nogle opgaver for ejerne af
a.m.b.a - så er selskabet vel pr. def. en et andelsselskab !
Jeg kan ikke se det skulle være forbehold nogle bestemte virksomheder!
I givet fald: Hivlke selsaber mener du et a.m.b.a er forbeholdt????
--
Hilsen / Kind regards
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com
--
Mange hilsner fra / Kind regards
Carsten
Med venlig hilsen
Carsten Junker Thomsen
--
Carsten Junker Thomsen
c...@callisto.dk
Lindevangshusene 40,1.th.
2630 Taastrup
tlf. 43 52 62 00
mobil 26 55 15 80
"Peter G C" <p...@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:au1ga6$fs$2...@sunsite.dk...
Carsten Thomsen
s.m.b.a
Er der nogen som har set nogle eksempler på vedtægter a.m.b.a. / s.m.b.a.
Ivar Madsen
dk.videnskab.jura:
> Det bliver ikke et AMBA - det er vist nærmest forbeholdt
> andelsbevægelsen.
Hvad har sådan noget som Danske Fragtmænd med andelsbevægelsen at
gøre?
Fragtmandshallen i Høje Taastrup drives som DanskeFragtmænd Sjæland
(DFS) og er et AMBA. Og har til opgave at servicere de tilsluttede
Fragsmænd, og markedsføring overfor kunder, m.m.m.
--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
Henning Makholm
> Er der nogen kendte eksempler på at selskabstyrelsen har godkendt et
> S.m.b.A indenfor de sidste 10 år ?
Er der nogen hjemmel til *ikke* at "godkende" det, hvis ellers
anmeldelsen er foretaget korrekt?
--
Henning Makholm "Y'know, I don't want to seem like one of those
hackneyed Jews that you see in heartwarming movies.
But at times like this, all I can say is 'Oy, gevalt!'"
Karsten Jensen
"Peter G C" <p...@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:au1ga6$fs$2...@sunsite.dk...
> Så det skal nok være et SMBA.
>
>
>
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
>
Står det for S.m.b.h - altså Selskab med begrænset ansvar? Er det en
selskabsform i lighed med det tyske GmbH (Geschellschaft mit begränster
Haftung)?
Kunne det i så fald tænskes at være en selskabsform, der etableres her i
Danmark som et led i en EU harmonisering?
Mvh
Karsten Jensen
Bjørn Jørvad
"Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e04f346$0$47053$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
> Kunne det i så fald tænskes at være en selskabsform, der etableres her i
> Danmark som et led i en EU harmonisering?
Nope ... prøv at foretage en Google på S.M.B.A.
Her er et eksempel som er ca. 10 år gammelt: http://www.skovsgaardhotel.dk/
--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn
Knud Berggreen
Der er ingen forskel på om man kalder det A.M.B.A. eller
S.M.B.A.
I bund og grund er et x.M.B.A. en forening hvor medlemmerne
alene hæfter med deres indskud.
Der er ingen ejere af selskabet - eller rettere alle er
ejere.
Der er umiddelbart ikke nogen direkte lovregulering på dette
område, idet der er tale om en forening.
Idet der er tale om en forening, så har stifteren ikke
særlige rettigheder. Det kan være et problem hvis stifteren
senere ønsker at ændre selskabsformen.
Et eksempel er de tidligere danske sparekasser som netop
også var foreninger/medlemsejede. For at skaffe kapital via
børsen var de nød til at overgå til aktieselskaber, men det
kunne de bare ikke sådan lige. De stiftede derfor nye
aktieselskaber som blev ejet af den oprindelige sparekasser
der selv fortsatte som en slags fonde.
I det hele ganske problematisk.
/Knud
--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Germany and Austria
http://berggreen.dk
Bjørn Jørvad
"Knud Berggreen" <kn...@berggreen.invalid> skrev i en meddelelse
news:3e050606...@news.stofanet.dk...
KLIP
> Et eksempel er de tidligere danske sparekasser som netop
> også var foreninger/medlemsejede. For at skaffe kapital via
> børsen var de nød til at overgå til aktieselskaber, men det
> kunne de bare ikke sådan lige. De stiftede derfor nye
> aktieselskaber som blev ejet af den oprindelige sparekasser
> der selv fortsatte som en slags fonde.
> I det hele ganske problematisk.
Jeg skal ikke gøre mig klog ud i juraen omkring x.m.b.a ´er.
Dog kan jeg underbygge dit skrevne med Tryg Forsikring.
Eneaktionæren er Trug I Danmark s.m.b.a
Nej TAk]@vip.cybercity.dk Thunderbird @ 7100
>
>Der er ingen forskel på om man kalder det A.M.B.A. eller
>S.M.B.A.
>
>I bund og grund er et x.M.B.A. en forening hvor medlemmerne
>alene hæfter med deres indskud.
>Der er ingen ejere af selskabet - eller rettere alle er
>ejere.
>Der er umiddelbart ikke nogen direkte lovregulering på dette
>område, idet der er tale om en forening.
>
>Idet der er tale om en forening, så har stifteren ikke
>særlige rettigheder. Det kan være et problem hvis stifteren
>senere ønsker at ændre selskabsformen.
>
>Et eksempel er de tidligere danske sparekasser som netop
>også var foreninger/medlemsejede. For at skaffe kapital via
>børsen var de nød til at overgå til aktieselskaber, men det
>kunne de bare ikke sådan lige. De stiftede derfor nye
>aktieselskaber som blev ejet af den oprindelige sparekasser
>der selv fortsatte som en slags fonde.
>I det hele ganske problematisk.
>
>/Knud
Dvs at M.B.A principelt set har samme dækningskrav over for kreditor som Aps/A/S ?
--
Mvh
Flemming Jacobsen
Der har overvejet at tage en tur til USA.
For derefter at tage en tur tværs over.
Erik G. Christensen
> I bund og grund er et x.M.B.A. en forening hvor medlemmerne
> alene hæfter med deres indskud.
> Der er ingen ejere af selskabet - eller rettere alle er
> ejere.
> Der er umiddelbart ikke nogen direkte lovregulering på dette
> område, idet der er tale om en forening.
Du mangler er vigtig pointe i beskrivelsen,
der skal være en fortsat samhandel, der kan betegnes som en
fælles gensidig interesse.
fx, er foder til dyr ok som grundlag, men ikke sporadisk salg
af brændstof,
men her er skattelovgivningen medvirkende til at afgrænse de
nævnte forskelle.
Og i forhold til det oprindelige spørgsmål, vil der nok ikke
være denne fortsatte samhandel.
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Erik G. Christensen
klip
>
> Dvs at M.B.A principelt set har samme dækningskrav over for kreditor som Aps/A/S ?
Klip det fra, du ikke svarer på,
men ellers forkert,
derfor skal organisering ændres fra .m.b.a. til noget, der er kendt på
finansmarkedet.
Karsten Jensen
"Bjørn Jørvad" <ursus_FJERN...@post3.FJERN_DETTEtele.dk> skrev i en
meddelelse news:3e04f70c$0$47069$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
AmbA hæfter man in solidum medens man i et SambA kun hæfter for/med sit eget
indskud.
Det leder stadig tanken hen på ligheden med et GmbH.
Mvh
Karsten Jensen
Marilú Ebner + Bjarne Jensen
> Er der nogen kendte eksempler på at selskabstyrelsen har godkendt et
> S.m.b.A indenfor de sidste 10 år ?
Jeg prøver lige een gang til at få svar på spørgsmålet. En af mine unger
har inden for det sidste halve år prøvet at oprette et S.m.b.A men fik
den besked fra Selskabstyrelsen, at de IKKE under nogen omstændigheder
ville godkende et S.m.b.A.
Ergo: er der nogen kendte eksempler......?
Arne Feldborg
11:19:11 +0100
>Tak for info. Som jeg forstår det, er forskellen på AmbA og SmbA, at ved et
>AmbA hæfter man in solidum medens man i et SambA kun hæfter for/med sit eget
>indskud.
>
Det er ihvertfald forkert. I et AMBA = "Andeslselskab Med Begrænset
Ansvar" har man som navnet siger et begrænset (og klart defineret)
ansvar.
Og alle andelshavere hæfter for samme beløbstørrelse, dvs. det kontante
indskud + en evt. tegnet garantikapital.
I tidernes morgen havde andelsselskaberne (og det var jo dengang især
landbrugets fællesvirksomheder) solidarisk hæftelse efter princippet
"Een for alle og alle for een".
Men det viste sig at det lidt for ofte blev "Een for alle", og sjældent
"Alle for een", så derfor bruges denne form ikke længere.
Nej TAk]@vip.cybercity.dk Thunderbird @ 7100
>Marilú Ebner + Bjarne Jensen wrote:
>> Er der nogen kendte eksempler på at selskabstyrelsen har godkendt et
>> S.m.b.A indenfor de sidste 10 år ?
>
>Jeg prøver lige een gang til at få svar på spørgsmålet. En af mine unger
>har inden for det sidste halve år prøvet at oprette et S.m.b.A men fik
>den besked fra Selskabstyrelsen, at de IKKE under nogen omstændigheder
>ville godkende et S.m.b.A.
Med begrænset ansvar, hvorfor så ikke bare oprette et Aps/A/S de har da også begrænset ansvar.
Peter G C
[klip]
> Jeg prøver lige een gang til at få svar på spørgsmålet. En af mine
> unger har inden for det sidste halve år prøvet at oprette et S.m.b.A
> men fik den besked fra Selskabstyrelsen, at de IKKE under nogen
> omstændigheder ville godkende et S.m.b.A.
Det kan jeg ikke tro....
> Ergo: er der nogen kendte eksempler......?
Ja - Tryg S.M.B.A.
/Peter
Peter G C
[klip]
> Ergo: er der nogen kendte eksempler......?
<http://www.google.com/search?hl=da&ie=ISO-8859-1&q=S.M.B.A.+&btnG=Google-s%
F8gning&lr=lang_da>
/Peter
Henning Makholm
> Tak for info. Som jeg forstår det, er forskellen på AmbA og SmbA, at ved et
> AmbA hæfter man in solidum medens man i et SambA kun hæfter for/med sit eget
> indskud.
Nej - et a.m.b.a. er simpelthen et selskab med begrænset ansvar, som
*også* (bortset fra hæftelsen) opfylder definitionen på at være et
andelsselskab - noget med at overskuddet fordeles efter omsætningen
mellem selskabet og den enkelte deltager, snarere end efter
indskuddets størrelse.
--
Henning Makholm "They discussed old Tommy Somebody and Jerry Someone Else."
Carsten Thomsen
Carsten Thomsen
Hilsen
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com
"Peter G C" <p...@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:3IgN9.10858$Hl6.1...@news010.worldonline.dk...
> Carsten Thomsen skrev i news:au2qd8$430jn$3...@ID-139211.news.dfncis.de
>
> [klip]
>
> > Nej for er idéen jo ikke netop at selskabstyrelsen ikke skal godkende
> > et s.m.b.a
>
> Det er ikke korrekt - kig på www.eogs.dk - også skattemæssigt kan der være
> problemer ved manglende registrering.
>
> /Peter
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
>
Carsten Thomsen
ejerne ???
Så synes jeg det minder meget om foder til dyr!
Carsten Thomsen
selskabsstyrelsen godkende X.M.B.A'ere
... og det gør de ikke bare uden videre!
--
Hilsen / Kind regards
Carsten
cajuth(fjern_dette_i_parantes)@hotmail.com
"Knud Berggreen" <kn...@berggreen.invalid> skrev i en meddelelse
news:3e050606...@news.stofanet.dk...
Carsten Thomsen
Karsten Jensen
"Arne Feldborg" <feld...@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:j78b0v0kksbaco346...@news2.tele.dk...
Så er der i givet fald ændret på lovgivningen siden jeg gik i skole. Det er
så samtidig første gang jeg læser, at man ikke længere hæfter in solidum i
et AmbA. Underligt, at det skulle være undgået min opmærksomhed i så mange
år, så meget desto mere, at jeg faktisk ikke har forsømt nogen lejlighed til
at advokere for hæftelse in solidum i givne tilfælde - og det uden at være
fortalt andet. Nå, men det må vel være lovfæstet et eller andet sted, og så
må jeg lige prøve at læse op på det.
Mvh
Karsten Jensen
Karsten Jensen
"Henning Makholm" <hen...@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yah3coq...@tyr.diku.dk...
Det sidste er jo ikke bestridt. Alene navnet på selskabsformen: AmbA (sådan
skrives det altså) siger jo det hele, nemlig Andelsselskab med begrænset
Ansvar.
Mvh
Karsten Jensen
Arne Feldborg
01:22:12 +0100
>> Og alle andelshavere hæfter for samme beløbstørrelse, dvs. det kontante
>> indskud + en evt. tegnet garantikapital.
>>
[snip]
>Så er der i givet fald ændret på lovgivningen siden jeg gik i skole.
>
Eller også har du gået i en forkert skole. :-))
>Det er så samtidig første gang jeg læser, at man ikke længere hæfter
>in solidum i et AmbA.
>
Det undrer mig at der ikke er andre der har kommenteret spørgsmålet.?
Mig bekendt har man aldrig haft solidarisk hæftelse i et AMBA, det er jo
netop det der gør forskellen i forhold til et 'gammelt' andelsselskab.
> Underligt, at det skulle være undgået min opmærksomhed i så mange
>år,
>
Ja, det undrer også mig.!
>fortalt andet. Nå, men det må vel være lovfæstet et eller andet sted, og så
>må jeg lige prøve at læse op på det.
>
Det er først og fremmest et spørgsmål om hvad der står i selskabets
vedtægter. Dét er hvad såvel andelshavere som långivere har at forholde
sig til.
Men hvis der står noget om solidarisk hæftelse - eller i det hele taget
nogen om at hæfte udover det konkrete beløb medlemmet har tegnet sig for
ved indmeldelsen - så er det uberettiget at de kalder sig AMBA.
Carsten Thomsen
Ja, og som jeg påpegede kan jeg ikke se forskellen i at
nogle landmænd slår sig sammen og laver et selskab som står for foder til
dyrene
OG
nogle selskaber som slår sig sammen og driver et fælles IT-driftsselskab!
Så sprøger jeg igen:
Hvad er der i vejen for at stifte et a.m.b.a. til dette formål
(med Erik G. Christensen's indlæg in mente)
Karsten Jensen
"Peter G C" <p...@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:fAmP9.16250$Hl6.1...@news010.worldonline.dk...
> Et amba er et selskab med begrænset hæftelse. Sådan er det.
>
Det er i sig selv ubestrideligt, og har da heller aldrig været bestridt.
Tilføjelsen er blot, efter hvad jeg har lært, at man stadig hæfter in
solidum, men selvfølgelig inden for rammen af hele indskuddet, derved
begrebet "med begrænset ansvar".
Men som tidligere spurgt, kan det jo være, at alle selskabsbegreber om
andelsselskaber er ændret, og vil da gerne blot vide hvornår?
> /Peter
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
Mvh
Karsten Jensen
Arne Feldborg
+0100
>Et amba er et selskab med begrænset hæftelse. Sådan er det.
>
Enig.
Og efter min lille lommeordbog er det netop modsætningen til solidarisk
hæftelse - hvor hver især hæfter for det han nu engang kan plukkes for.
>> Mig bekendt har man aldrig haft solidarisk hæftelse i et AMBA, det er
>> jo netop det der gør forskellen i forhold til et 'gammelt'
>> andelsselskab.
>
>Er det? Jeg er enig i, at de gamle andelsforeninger (eller hvad de
>hed/hedder) var juridiske personer med personlig, solidarisk hæftelse.
>
I de gamle andelsforeninger hæftede andelshaverne solidarisk, dvs. de
hæftede personligt med *alt* hvad de hver især ejede og havde - hverken
mere eller mindre.
Og kreditorerne kunne i princippet (og også i praksis) blot gå til nogle
få af andelshavere og totalt ruinere dem - og så lade dem selv rode med
at få de øvrige andelshavere til at tage deres part af tabet.
I et AMBA hæfter man for lige præcist det beløb man har tegnet sig for,
og som man normalvis har indbetalt allerede ved indmeldelsen. Der kan
altså ikke komme noget krav efterfølgende.
>> Det er først og fremmest et spørgsmål om hvad der står i selskabets
>> vedtægter. Dét er hvad såvel andelshavere som långivere har at
>> forholde sig til.
>
>Enig - men herudover er det også vigtigt, hvad selskabet ud ad til
>signalerer: hvilken selskabsbetegnelse anvendes. Og hvad sker der, hvis
>ingen selskabsbetegnelse anvendes?
>
Som tidligere nævnt tror jeg alle andelsselskaber idag er AMBA'er.
Og jeg tror ihvertfald at både potentielle andelshavere og ditto
långivere undersøger dette inden de engagerer sig. ;-)
Arne Feldborg
23:37:23 +0100
>> Et amba er et selskab med begrænset hæftelse. Sådan er det.
>>
>Det er i sig selv ubestrideligt, og har da heller aldrig været bestridt.
>
>Tilføjelsen er blot, efter hvad jeg har lært, at man stadig hæfter in
>solidum, men selvfølgelig inden for rammen af hele indskuddet, derved
>begrebet "med begrænset ansvar".
>
Hvis man hæfter "in solidium", så hæfter man også udover selve
indskuddet - det gør hele forskellen.
I et AMBA hæfter andelshaverne faktisk slet ikke (forudsat de har
indbetalt det tegnede beløb), det gør kun selskabet.!
Ivar Madsen
dk.videnskab.jura:
> I et AMBA hæfter man for lige præcist det beløb man har tegnet sig
> for, og som man normalvis har indbetalt allerede ved
> indmeldelsen. Der kan altså ikke komme noget krav efterfølgende.
Ligesom med et A/S og APS. Forskællen der skiller et AmbA ud, må
være noget andet, som f.eks. at alle de AmbA'er jeg kan finde, der
er det en forsamling virksomheder (herunder regner jeg her
enmandsselskaber) der er gået sammen for at få løst nogle fælles
opgaver. Som f.eks. Danske Fragtmænd der er en samling selvstændige
fragtmænd, der har et afgrænset rutenet, der langt fra er hvad
kunderne har brug for, en fragtmandsrute kan f.eks. køre lokalt 2-4
postnummer, med 4-5 biler (det er vist hvad den mindste rute gør)
men i samarbejde med andre fragtmænd der køre i andre dele af
landet, samt nogle der køre på tværs af landet, så kan denne lille
fragtmand tage imod gods, og så kommer det ud til hele landet dagen
efter.
De fragtmænd har brug for at have et selskab der kan tage sig af
markedsføring, myndighedskontakt, sådan en lille fragtmand kan ikke
magte den administrative kontakt til store virksomheder, alt den
slags, og meget mere, kan med fordel drives i et fælles seslskab,
som i flere tilfælde er et AmbA, i nogle tilfælde er det dog et A/S
der tager sig af de lokale forhld.
--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
Karsten Jensen
"Arne Feldborg" <feld...@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:4h9t0v4hsp4fsld13...@news2.tele.dk...
> >
> Hvis man hæfter "in solidium", så hæfter man også udover selve
> indskuddet - det gør hele forskellen.
Nej, hele indskudet, det totale, men selvfølgelig dermed ud over sit eget
indskud. Se mit senere indlæg - selvom det er langt.
>
> I et AMBA hæfter andelshaverne faktisk slet ikke (forudsat de har
> indbetalt det tegnede beløb), det gør kun selskabet.!
>
>
Det er vi ikke enige i. Nu modsiger du vist dig selv?
> mvh, A:\Feldborg
>
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/
Mvh
Karsten Jensen
Arne Feldborg
12:00:35 +0100
>> I et AMBA hæfter andelshaverne faktisk slet ikke (forudsat de har
>> indbetalt det tegnede beløb), det gør kun selskabet.!
>>
>Det er vi ikke enige i. Nu modsiger du vist dig selv?
>
Det mener jeg ikke.
Derimod forekommer det mig, at du prøver på både at blæse og have mel i
munden - når du hævder at man kan hæfte "in solidium", samtidig med at
man har begrænset hæftelse.
Det er for mig at se to modstridende størrelser, der ikke kan forenes i
samme selskab.
Et gammeldags andelsselskab var i realiteten bare et foretagende som
deltagerne drev i fællesskab, og hvor de i fælleskab (in solidium) var
garanter for selskabets soliditet. Dvs. at kreditorerne i givet fald
kunne plukke den enkelte andelshaver helt ind til den sidste fjer.
I et AMBA indskyder man allerede ved indmeldelsen et givent beløb, og
hæfter ikke for noget som helst derudover. Man ved altså allerede på
forhånd hvor meget man i værste fald kan miste (nemlig ingenting udover
det beløb man allerede har indbetalt).
Og tilsvarende ved evt. långivere helt præcist hvad de har at forholde
sig til. Nemlig selve selskabets soliditet, og ikke de enkelte
andelshaveres ditto.
--
Allan Olesen
>Derimod forekommer det mig, at du prøver på både at blæse og have mel i
>munden - når du hævder at man kan hæfte "in solidium", samtidig med at
>man har begrænset hæftelse.
Hvis jeg har forstaaet Karsten korrekt, haefter man in solidum
for selskabets samlede begraensede ansvar. Der er altsaa ikke
tale om en begraensning pr. andelshaver, men for hele selskabet.
Jeg aner ikke, om Karstens paastand er i overensstemmelse med
lovgivningen, men konstruktionen er logisk mulig. Den vil dog
goere den begraensede haeftelse ret illusorisk i et lidt stoerre
andelsselskab.
I oevrigt er diskussionen jo kun relevant i et selskab, hvor
ansvaret overstiger den allerede indskudte kapital. Hvor
almindeligt er det for andelsselskaber?
--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.
Inger Pedersen
"Allan Olesen" <aol...@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
>
> Hvis jeg har forstaaet Karsten korrekt, haefter man in solidum
> for selskabets samlede begraensede ansvar. Der er altsaa ikke
> tale om en begraensning pr. andelshaver, men for hele selskabet.
>
Som opvokset og stadig medlem i andelsbevægelsen ser jeg det sådan:
Solidarisk hæftelse = Enhver andelshaver hæfter over for kreditorerne med
ALT, hvad man ejer privat. Så er det ens egen sag at få de øvrige
andelshavere til at tage sin del.
Eksempel: Banken kan gå til andelshaver Peter Jensen og kræve hele sit
tilgodehavende i mejeriet. Så må PJ bagefter se, om han kan hente nogle af
pengene hos de øvrige leverandører. Hvis de ikke har pengene, er det bare
ærgerligt for PJ.
Begrænset ansvar: Ingen andelshaver hæfter med privat ejendom. Kun med den
kapital, de har stående som deres andel af selskabet.
Eksempel: Banken må gå til mejeriet og kræve sit tilgodehavende. Hvis
pengene ikke kan hentes, er det bare ærgerligt for banken.
Heraf følger, at man normalt ikke kan have både solidarisk og begrænset
hæftelse.
Og at det, man kalder solidarisk hæftelse, i nogle tilfælde ikke er spor
solidarisk :-)
At man så i nogle tilfælde, f.eks. ved vedtægtsændringer, hvor man går fra
solidarisk til begrænset hæftelse, kan være nødt til at bevare den
solidariske hæftelse over for eksisterende kreditorer er en anden sag.
Håber, det bidrager til opklaringen.
Hilsen Inger
Karsten Jensen
"Peter G C" <p...@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:6oWP9.18845$Hl6.2...@news010.worldonline.dk...
> Det er i bund og grund noget ævl at tale om hæftelse i disse selskaber med
> begrænset hæftelse. Der hæftes jo slet ikke, hvis man sammenligner med et
> personselskab. Se mere om denne debat i Hedegaard Kristensen og Munck:
> Selskabsformerne, Lærebog i selskabsret.
Må jeg så godt spørge, hvad er et personligt selskab? Hvorfor hæftes der
ikke i et AmbA, når man sammenligner det med et personselskab?
Er der flere hæftelsesmuligheder i et AmbA?
>
> Nuvel. Man foretager et indskud et kapitalselskab - og herefter hæfter
> indskyderen ikke for noget som helst. Punktum. Indskyderen kan ikke heller
> ikke uden videre kræve indskuddet tilbage. Indskuddet ligger nu i en
> selvstændig, juridisk person. Hvis en kreditor retter et krav om et
> kapitalselskab, og selskabet ikke kan honorere dette krav, er kreditors
krav
> tabt. Han kan ikke gå på selskabsdeltagerne/indskyderne.
>
Hvad er nu et kapitalselskab? Er det det samme som et K/S
(kommanditselskab)?
> Også ved personselskaberne (selskaber med personlig hæftelse) hæfter
> selskabet for selskabets forpligtelser. Hvis en kreditor retter et krav om
> et personselskab, og selskabet ikke kan honorere dette krav, da kan
kreditor
> kræve de personligt hæftende deltagere. Hvordan deltagerne hæfter afhænger
> af, hvad de udadtil at tilkendegivet herom, og hvad de internt har aftalt.
Er et "personselskab" ikke blot en personligt drevet virksomhed, man kan
kalde et firma, og som i sig selv ikke kan kaldes et selskab, selvom der et
personligt tilgodehavende baseret på private allerede beskattede midler.
Er der her tale om et interessentselskab (I/S), der vel forudsætter 2 eller
flere interessenter.
>
> Jeg håber, at det hjælper lidt.
>
> /Peter
>
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
Jeg prøver blot at tage udgangspunkt i almindelig handels- og vekselret, som
faget hed i gamle dage.
Derudover har jeg en tendens til "at bygge huset med skorstenen først".
Mvh
Karsten Jensen
Karsten Jensen
"Inger Pedersen" <in...@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e103097$0$71697$edfa...@dread11.news.tele.dk...
hæftelsesproblematiken.
Det er AmbA'et, der hæfter begrænset til og med det totale fra enhver
andelshavers indskud. Ellers er der ingen mening med begrebet: begrænset
ansvar, der altså kun gælder selve AmbA'et.
Hæftelse in solidum gælder de enkelte andelshavere individuelt fuldt ud til
AmbA'et begrænsede ansvar, nemlig det totale indskud.
I tilfælde af krav fra kreditor er jeg helt ening i Ingers fortolkning.
Mvh
Karsten Jensen
Erik G. Christensen
> Et AMBA er et kapitalselskab.
>
> > Er der flere hæftelsesmuligheder i et AmbA?
>
> Nej.
Du her ret "med begrænset ansvar" :-)
Det eneste, den ovennævnte betegnelse dækker over, er at der
ikke er ubegrænset ansvar, ellers kan der i små andelsforetagender
godt være kombinationsløsninger.
Fx er mange forsamlingshuse ejet af et amba, hvor indskudskapitalen
er tegnet, og ikke indbetalt, eks med 2 - 5 - 10.000 kr's andele.
Kreditorer kan så hente ved de garanter, der er nemmest.
Ellers er den væsenligste forskel i beslutninger og beskatning,
hvor der normalt er en stemme pr medlem i et amba, og hvis ellers
andelsselskabet overholder kravet om svjh 95% omsætning med
medlemmer, beskattes de alene med svjh 4% af formuen.
--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Ivar Madsen
dk.videnskab.jura:
> Begrænset ansvar: Ingen andelshaver hæfter med privat ejendom. Kun
> med den kapital, de har stående som deres andel af selskabet.
> Eksempel: Banken må gå til mejeriet og kræve sit tilgodehavende.
> Hvis pengene ikke kan hentes, er det bare ærgerligt for banken.
>
> Heraf følger, at man normalt ikke kan have både solidarisk og
> begrænset hæftelse.
Og så er der et Kamandistanpartselskan (et K/S) hvor kommandisten
har begranset hæftelse, og komplementaren har ubgranset hæftelse,
denne kan dog være et traditionelt ApS eller et A/S der jo begge
har begranset hæftelse.
K/S'er var meget moderne tilbage i starten af 90'erne i
anpartsprojekterne, til f.eks. vindmølleprojekterne DIFKO og Viking
Wind Farms havde gang i.
Ivar Madsen
dk.videnskab.jura:
>> Er det det samme som et K/S
>> (kommanditselskab)?
> Et K/S er et personselskab.
Har jeg ret i min påstand om at det kun er komandisten der har
begranset hæftelse? alså at komplementaren har ubgranset hæftlse,
hvis alså ikke det er et selskab med begranset hæftelse,,,
Man kan ikke lave anpartselskaber med et K/S som i starten af
90'erne, hvad var det der kom af ændringer det umuligjorde det?
Erik G. Christensen
> Det skulle man tro.... men ikke alle kreditorer ser sig for. Jeg har for
> ikke længe siden skrevet en lille afhandling om lige netop spørgsmålet om
> selskabsstiftelse i disse situationer.... :-)
Ser lige hele tråden på sunsite,
vil du besvære dig med at sende den til mig ?
Allan Olesen
>Det er i bund og grund noget ævl at tale om hæftelse i disse selskaber med
>begrænset hæftelse. Der hæftes jo slet ikke, hvis man sammenligner med et
>personselskab.
Det var soerme fint, at du bortklippede mit sidste afsnit, som
netop gik paa det spoergsmaal, og derefter kalder mit indlaeg
aevl.
Karsten Jensen
"Peter G C" <p...@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
> Karsten Jensen skrev i news:3e1044c2$0$47066$edfa...@dtext02.news.tele.dk
>
> [klip]
>
> > Må jeg så godt spørge, hvad er et personligt selskab?
>
> sondres mellem person- og kapitalselskaber. I/S er et personselskab - et
A/S
> er et kapitalselskab.
>
> > Hvorfor hæftes
> > der ikke i et AmbA, når man sammenligner det med et personselskab?
>
>
>
>
> [klip]
>
> > Hvad er nu et kapitalselskab?
>
> SMBA. Der er sikkert flere. Og så er der endelig alle kombinationerne.
>
> > Er det det samme som et K/S
> > (kommanditselskab)?
>
>
>
> > Er et "personselskab" ikke blot en personligt drevet virksomhed, man
> > kan kalde et firma, og som i sig selv ikke kan kaldes et selskab,
> > selvom der et personligt tilgodehavende baseret på private allerede
> > beskattede midler.
>
>
> > Er der her tale om et interessentselskab (I/S), der vel forudsætter 2
> > eller flere interessenter.
>
> Begge er personselskaber.
>
> /Peter
>
> --
> http://www.grauslund.com
>
>
Takker. De definitioner erklærer jeg mig enig i.
Mvh
Karsten Jensen
Allan Olesen
>Håber, det bidrager til opklaringen.
Egentlig ikke. Jeg paapegede, at man logisk set sagtens kan
forestille sig en situation, hvor medlemmernes _totale_ haeftelse
er begraenset, mens de enkelte medlemmer stadig haefter
solidarisk inden for denne beloebsramme.
Inger Pedersen
"Allan Olesen" <aol...@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
Jeg paapegede, at man logisk set sagtens kan
> forestille sig en situation, hvor medlemmernes _totale_ haeftelse
> er begraenset, mens de enkelte medlemmer stadig haefter
> solidarisk inden for denne beloebsramme.
Det forstår jeg ikke.
"... inden for denne beløbsramme" - er det andelskapitalen, som
andelshaverne har indbetalt?
Hvis det er det, du mener, ligger de jo i en fælles pulje, hvor der ikke er
navn på hver enkelt pengeseddel. Det er selskabets penge.
Hvis det IKKE er det, du mener - vil du så ikke forklare det mere præcist?
Hilsen Inger
Erik G. Christensen
> Mener du tråden eller afhandlingen? :-)
ja, tak..
Erik G. Christensen
>
> Erik G. Christensen skrev i news:3E1077D5...@Post1.tele.dk
> [klip]
> > Det eneste, den ovennævnte betegnelse dækker over, er at der
> > ikke er ubegrænset ansvar, ellers kan der i små andelsforetagender
> > godt være kombinationsløsninger.
> >
> > Fx er mange forsamlingshuse ejet af et amba, hvor indskudskapitalen
> > er tegnet, og ikke indbetalt, eks med 2 - 5 - 10.000 kr's andele.
> >
> > Kreditorer kan så hente ved de garanter, der er nemmest.
>
> teoretisk spørgsmål....måske. Men alligevel. ;-)
Og du vil,
så'n præcist,
beskrive det som ?
Arne Feldborg
+0100
>>Derimod forekommer det mig, at du prøver på både at blæse og have mel i
>>munden - når du hævder at man kan hæfte "in solidium", samtidig med at
>>man har begrænset hæftelse.
>
>Hvis jeg har forstaaet Karsten korrekt, haefter man in solidum
>for selskabets samlede begraensede ansvar. Der er altsaa ikke
>
Både ja og nej.
Hvis man overhovedet skal tale om solidarisk hæftelse i et AMBA (hvilket
efter min mening er noget vrøvl) så består det solidariske i at alle
andelshavere hæfter for præcist samme beløbsstørrelse - nemlig
indskudskapitalen.
>tale om en begraensning pr. andelshaver, men for hele selskabet.
>
Igen både ja og nej.
Andelshaverne i et AMBA hæfter for det beløb de har tegent sig for,
hverken mere eller mindre. Og de hæfter kun overfor selskabet, ikke
direkte overfor kreditorerne. I samme øjeblik en andelshaver har tegnet
sig er hans indskud en del af selskabets egenkapital.
Selskabet derimod hæfter overfor kreditorerne for den mængde gæld der nu
engang er i selskabet - uanset andelskapitalens størrelse.
Et andelsselskab med hæftelse "in solidium" er derimod i princippet blot
en virksomhed med flere ejere, hvor disse hver især hæfter ubegrænset og
direkte overfor kreditorerne.
Det Thomas efter min mening går galt i byen med er, at han opfatter den
førstnævnte konstruktion som den mest solidariske (fordi alle er stillet
lige) - og det kan han forsåvidt have ret i.
Men det er altså ikke det udtrykket "in solidium" dækker over. Det
dækker tværtimod over at man er så solidariske, at hvis den ene ikke kan
betale sin gæld, så betaler den anden bare så meget desto mere.!
>I oevrigt er diskussionen jo kun relevant i et selskab, hvor
>ansvaret overstiger den allerede indskudte kapital. Hvor
>almindeligt er det for andelsselskaber?
>
Mener du selskabets ansvar eller andelshavernes ditto.?
Selskabet hæfter (overfor kreditorerne) for den gæld der rent faktisk
er. Kreditorerne skal altså vurdere selskabets og ikke andelshavernes
soliditet.
Andelshaveren hæfter (ikke overfor kreditorerne men overfor selskabet)
kun for den del af indskudsbeløbet han evt. ikke allerede har indbetalt.
Som det har været fremme i tråden tidligere kan det forekomme at
indskudsbeløbet ikke er fuldt indbetalt, det kan også forekomme at der
udover indskudsbeløbet er tegnet en garanti.
Det nok undtagelsen, men det kan forekomme. Men igen, det er et kendt
beløb som ikke kan overskrides, og det er præcist samme beløb for alle
andelshavere.
Arne Feldborg
+0100
>Egentlig ikke. Jeg paapegede, at man logisk set sagtens kan
>forestille sig en situation, hvor medlemmernes _totale_ haeftelse
>er begraenset, mens de enkelte medlemmer stadig haefter
>solidarisk inden for denne beloebsramme.
>
I så fald er det ikke et AMBA.
Allan Olesen
>Hvis det IKKE er det, du mener - vil du så ikke forklare det mere præcist?
Foerst og fremmest snakkede jeg ikke om konkrete selskabsformer.
Det ser bare ud til, at en del deltagere i debatten mener, at
begreberne "solidarisk haeftelse" og "begraenset
ansvar/haeftelse" logisk set er uforenelige. Det er de kun, hvis
man fejlagtigt antager, at en solidarisk haeftelse pr. definition
er ubegraenset.
Vedr. situationen, hvor hele den ansvarlige kapital er indskudt
paa forhaand:
Her giver diskussionen naturligvis ikke mening, men det skrev jeg
jo ogsaa allerede i mit foerste indlaeg.
Hvis diskussionen skal give mening, skal der vaere tale om en
selskabsform, hvor den ansvarlige kapital ikke er
forhaandsindbetalt, men saa at sige kun "kautioneret for" af
medlemmerne/ejerne.
Arne Feldborg
+0100
>> Hvis man overhovedet skal tale om solidarisk hæftelse i et AMBA
>> (hvilket efter min mening er noget vrøvl) så består det solidariske i
>> at alle andelshavere hæfter for præcist samme beløbsstørrelse - nemlig
>> indskudskapitalen.
>
>Og deltagerne hæfter jo overhovedet ikke. (*Hvis* man overhovedet skal
>tale om hæftelse pga det pædagogiske heri, hedder det nærmere, at man hæfter
>med samme beløbsstørrelse, og ikke som anført "hæfter for præcist samme
>beløbsstørrelse")
>
Ok. Den formulering kan jeg godt tilslutte mig. Det er nok også lidt
mere præcist end det jeg skrev.
Knud Berggreen
<p...@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:
>Det er i bund og grund noget ævl at tale om hæftelse i disse selskaber med
>begrænset hæftelse. Der hæftes jo slet ikke, hvis man sammenligner med et
>personselskab. Se mere om denne debat i Hedegaard Kristensen og Munck:
>Selskabsformerne, Lærebog i selskabsret.
>
>Nuvel. Man foretager et indskud et kapitalselskab - og herefter hæfter
>indskyderen ikke for noget som helst. Punktum.
Ikke altid. I et amba kan man - ligesom i et k/s - har man
foretaget et indskud, men det kan samtidig suppleres med en
garantiforpligtelse på yderligere kapital.
/Knud
--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Germany and Austria
http://berggreen.dk
Knud Berggreen
<feld...@haunstrup.dk> wrote:
>>Egentlig ikke. Jeg paapegede, at man logisk set sagtens kan
>>forestille sig en situation, hvor medlemmernes _totale_ haeftelse
>>er begraenset, mens de enkelte medlemmer stadig haefter
>>solidarisk inden for denne beloebsramme.
>>
>I så fald er det ikke et AMBA.
Det kan det vel godt være, men kapitalen er tilvejebragt i
form at garantistillelser på det pågældende beløb i stedet
for direkte indskud?
Arne Feldborg
GMT
>>>Egentlig ikke. Jeg paapegede, at man logisk set sagtens kan
>>>forestille sig en situation, hvor medlemmernes _totale_ haeftelse
>>>er begraenset, mens de enkelte medlemmer stadig haefter
>>>solidarisk inden for denne beloebsramme.
>>>
>>I så fald er det ikke et AMBA.
>
>Det kan det vel godt være, men kapitalen er tilvejebragt i
>form at garantistillelser på det pågældende beløb i stedet
>for direkte indskud?
>
Jeg er efterfølgende blevet lidt i tvivl om hvordan _totale_ i det
ovenstående skal forståes.?
Enten:
Hvis der menes at de pågældende hver især hæfter indenfor det totale
beløb, som de *selv* har tegnet sig for, så er det OK.
Altså: A, B og C har hver tegnet sig Kr. 10.000. Kan C ikke betale sin
andel, så er det kreditorernes og ikke A og B's problem.
Eller:
Men hvis der menes at de i fællesskab hæfter solidarisk for det beløb de
*tilsammen* har tegnet sig for, så er det ikke et AMBA.
Altså: A, B og C har hver tegnet sig Kr. 10.000. Kan C ikke betale, så
må A og B betale desto mere. Og kan B heller ikke betale så har A for
alvor et problem. :-))
Og hvis der virkelig er tale om at hæfte "in solidum" i gammeldags
forstand, så kan A komme til at hæfte ikke bare for B og C's andel, men
for hele selskabets gæld - også selvom den ligger langt udover
indskudskapitalen.
Henning Makholm
> Et selskab, hvor det er personerne der hæfter - ikke kapitalen. Der kan
> sondres mellem person- og kapitalselskaber.
[Det følgende er af ren nysgerrighed, og ikke retoriske spørgsmål der
skal tjene til at gøre mig klog på noget]:
Er denne sondring udtømmende? Dvs. kan man ikke lave en konstruktion
hvor fx: Selskabet hæfter i første række med sin kapital. Efter en
evt. konkurs hæfter ejerne pro rata for kreditorernes udækkede krav
(evt med et loft over den gæld der videreføres på denne måde).
(Spørg mig ikke hvad formålet skulle være - måske at inspirere til
strørre kreditværdighed for et selskab med lav indbetalt kapital).
--
Henning Makholm "Nobody is going to start shouting
about moral philosophy on my bridge."
Peter G C
[klip]
> [Det følgende er af ren nysgerrighed, og ikke retoriske spørgsmål der
> skal tjene til at gøre mig klog på noget]:
:-)
>
> Er denne sondring udtømmende?
Ja.
> Dvs. kan man ikke lave en konstruktion
> hvor fx: Selskabet hæfter i første række med sin kapital. Efter en
> evt. konkurs hæfter ejerne pro rata for kreditorernes udækkede krav
> (evt med et loft over den gæld der videreføres på denne måde).
>
> (Spørg mig ikke hvad formålet skulle være - måske at inspirere til
> strørre kreditværdighed for et selskab med lav indbetalt kapital).
Den konstruktion du omtaler er meget almindelig: Man stifter et ApS og
anpartshaveren skal stille sikkerhed for f.eks. bankens kredit. Det ændrer
ikke ved, at det er et kapitalselskab.
/Peter
Erik G. Christensen
> > Dvs. kan man ikke lave en konstruktion
> > hvor fx: Selskabet hæfter i første række med sin kapital. Efter en
> > evt. konkurs hæfter ejerne pro rata for kreditorernes udækkede krav
> > (evt med et loft over den gæld der videreføres på denne måde).
> >
> > (Spørg mig ikke hvad formålet skulle være - måske at inspirere til
> > strørre kreditværdighed for et selskab med lav indbetalt kapital).
>
> Den konstruktion du omtaler er meget almindelig: Man stifter et ApS og
> anpartshaveren skal stille sikkerhed for f.eks. bankens kredit. Det ændrer
> ikke ved, at det er et kapitalselskab.
Og ikke udtømmende besvaret, har ingen set mit svar i d.v.j ?
Det er netop et ved amba'r normalt anvendt,
at man placerer en del af overskuddet som indskud,
og derudover giver hæftelse for et beløb, der kan være forskellig
for den enkelte, og ikke indbetalt,
så der hæftes derfor solidarisk,
kreditorer kan hente indskud hvor det er nemmest, men solidarisk
betyder også, at dem det går ud over,
kan gå videre, til de andre hæftere..