Hacking og IP-nr. ??
Kim Frandsen
>Nu har jeg heldigvis aldrig set ordet hacking eller hacker i nogen lov
>(har ledt en lille smule efter det).
Det står heller ikke specifikt i nogen lov.
>Hvis jeg tager fejl, må du godt oplyse en stakels datalog om den rette
>sammenhæng. Iøvrigt hvis der er nogen der lige ved efter hvilke
>paragraffer at "hacker"sagerne er blevet dømt efter er jeg også
>interesseret.
Nu kender jeg kun noget til en enkelt hacker-sag, den med "Le Cerveaux"
fra Ebeltoft (gik i skole med ham),der bla. hackede sig ind i en
amerikansk militærbase, han fik et par måneders betinget fængsel, og
loven han blev dømt efter var så vidt jeg husker den om indgreb i den
personlige frihed, eller (det tror jeg mere, skal lige finde mine
notater) den med terrorisme. Han sad i hvert fald varetægtsfængslet 14
dage i isolation!
>(Sæt eventuelt selv FUT til dk.videnskab.jura)
Er hermed gjort,X FUT:dk.videnskab.jura
--
Kim Frandsen
Citat: Arne Wilstrup
"Og nu vil jeg på ferie - kan I have det så godt! Borgerdyr! åndsamøber og
tåbenakker - leve socialismen -ned med kapitalismen - den bør udryddes!"
Jakob Paikin
wrote:
>Nu har jeg heldigvis aldrig set ordet hacking eller hacker i nogen lov
>(har ledt en lille smule efter det).
Ordet findes ikke, men straffelovens pgf. 263, stk. 2 dækker klart:
"Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som
uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller
programmer, der er bestemt til at bruges i et anlæg til elektronisk
databehandling."
Pgf. 193 kan også anvendes - omend kun i større sager: "Den, som på
retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelser i driften af ...
databehandlingsanlæg ... straffes med hæfte eller med fængsel indtil 4
år...".
>Hvis jeg tager fejl, må du godt oplyse en stakels datalog om den rette
>sammenhæng. Iøvrigt hvis der er nogen der lige ved efter hvilke
>paragraffer at "hacker"sagerne er blevet dømt efter er jeg også
>interesseret.
Det er så vidt jeg husker primært 263, stk. 2 der har været i
anvendelse.
I den såkaldt "store hackersag" fra Roskilde var der vist også nogle
småting om brugstyveri af telefontid.
>(Sæt eventuelt selv FUT til dk.videnskab.jura)
Besked crossposted og FUT sat.
--
Jakob Paikin, Paikin Data (www.paikin.dk)
Web-site med bl.a. gode råd om ISDN, web-design og shareware
Jakob Paikin
wrote:
>>Nu har jeg heldigvis aldrig set ordet hacking eller hacker i nogen lov
>>(har ledt en lille smule efter det).
>
>Det står heller ikke specifikt i nogen lov.
Ikke ordet, men se mit andet indlæg: Straffelovens pgf. 263, stk. 2
beskriver hvad hacking er.
>indgreb i den personlige frihed,
Ikke direkte. Men 263, stk. 2 står i kapitlet om freds- og
æreskrænkelser. 263, stk. 1 er brud på meddelelseshemmeligheden.
Peter Makholm
> Ordet findes ikke, men straffelovens pgf. 263, stk. 2 dækker klart:
Så kan jeg godt blive ved med at hacke linuxkerner? [anden betydning
af ordet "at hacke"]
> Pgf. 193 kan også anvendes - omend kun i større sager: "Den, som på
> retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelser i driften af ...
> databehandlingsanlæg ... straffes med hæfte eller med fængsel indtil 4
> år...".
Det vil sige: Den der ved at gøre noget ulovligt generer andre skal
straffes hårdt, til forskel for den der ikke generer andre i
synderligere omfang?
Er denne paragraf ikke bare en måde at udvide strafferammen for
allerede ulovlige ting?
Se det vil jeg kalde et hack!
--
Makholm d.y.
Jakob Paikin
>Så kan jeg godt blive ved med at hacke linuxkerner? [anden betydning
>af ordet "at hacke"]
Ja, hvis du bruger "hacke" i betydningen "rode, pille, optimere" :-)
Det kan dog være ulovligt efter ophavsretsloven hvis der ikke - som i
Linux-tilfældet - er givet tilladelse til at man kigger i koden.
>> Pgf. 193 kan også anvendes - omend kun i større sager: "Den, som på
>> retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelser i driften af ...
>> databehandlingsanlæg ... straffes med hæfte eller med fængsel indtil 4
>> år...".
>
>Det vil sige: Den der ved at gøre noget ulovligt generer andre skal
>straffes hårdt, til forskel for den der ikke generer andre i
>synderligere omfang?
>
>Er denne paragraf ikke bare en måde at udvide strafferammen for
>allerede ulovlige ting?
Nej - det er ikke handlinger der blot generer andre der er omfattet,
men derimod voldsomme og samfundstruende forstyrrelser.
Jeg citerede ikke hele bestemmensen. Pgf. 193 handler om
"mini-terrorisme", dvs. forstyrrelse af f.eks. telefon- og
samfærdselsmidler.
At databehandlingsanlæg er med er kun for fuldstændighedens skyld. 193
vil f.eks. kunne bruges hvis nogen sletter hele CPR-registeret
el.lign.
Jakob Paikin
>Det svarer til at man ikke må skille sin bil ad eller pille
>bagbeklædningen af sit fjernsyn.
Nej. Biler, fjernsyn mv. vil normalt være omfattet af patentloven.
Software er omfattet af ophavsretsloven.
>Og før jeg bliver gjort opmærksom på forskellen mellem "bløde" og
>"hårde" varer
Det er ikke den sondring der er vigtig, men mellem patenter og
ophavsret. I grove træk kan patenter omfatte ideer mens ophavsret kun
omfatter en konkret fremtoning (også selvom denne er i form af
software).
>så dybest set må det at vende en
>modstand i fjernsynet om, eller at sætte en uoriginal karburatorn i
>bilen være ulovligt efter samme paragraf, n'est pas?
Nej. Reglerne er forskellige.
Ophavsretsloven:
Man må godt foretage "reverse analysis", dvs. undersøge programmets
virkemåde - men kun gennem normal brug.
Derimod er reglerne for "reverse engineering" skrappere. RE må kun
foretages hvis det er nødvendigt for at skape interoperabilitet med et
program som man selv har lavet (og de pågældende oplysninger ikke er
tilgængelige i forvejen).
Eksempel: Du vil lave et tekstbehandlingsprogram, der skal kunne læse
Word-filer. Hvis Words filformat ikke var dokumenteret måtte du godt
kigge i Words kode.
Ændring af et program er ikke tilladt medmindre det er nødvendigt for
at bruge det eller rette fejl.
Patentloven er anderledes:
Når et patentbeskyttet produkt er solgt, må man gøre med det som man
vil - også ændre det. I erhvervsmæssig sammenhæng er der lidt
ændringer.
Peter Makholm
> Derimod er reglerne for "reverse engineering" skrappere. RE må kun
> foretages hvis det er nødvendigt for at skape interoperabilitet med et
> program som man selv har lavet (og de pågældende oplysninger ikke er
> tilgængelige i forvejen).
Nu har jeg ikke lige adgang til Karnov eller ligende her, så jeg er
ikke klar over den fulde ordlyd eller komentarene til den. Hvis jeg nu
husker ret, så fandt jeg det ikke helt tydeligt hvad der egentligt
faldt ind under denne paragraf.
Jeg tvivler selv lidt på om filformater falder ind under denne ret.
Er det for groft at regne et stykke hardware og en driver for så tæt
forbundet, at man må kikke driveren for at samarbejde med hardwaren
direkte?
Men det hjælper os desvere ikke med at skrive GPLed software, da man
ikke må vidregive oplysninger fremkommet ved reverse engineering.
--
Makholm d.y.
Axel Hammerschmidt
> ja...@paikin.dk (Jakob Paikin) writes:
>
> > Derimod er reglerne for "reverse engineering" skrappere. RE må kun
> > foretages hvis det er nødvendigt for at skape interoperabilitet med et
> > program som man selv har lavet (og de pågældende oplysninger ikke er
> > tilgængelige i forvejen).
>
> Nu har jeg ikke lige adgang til Karnov eller ligende her, så jeg er
> ikke klar over den fulde ordlyd eller komentarene til den. Hvis jeg nu
> husker ret, så fandt jeg det ikke helt tydeligt hvad der egentligt
> faldt ind under denne paragraf.
>
> Jeg tvivler selv lidt på om filformater falder ind under denne ret.
>
> Er det for groft at regne et stykke hardware og en driver for så tæt
> forbundet, at man må kikke driveren for at samarbejde med hardwaren
> direkte?
I USA, ja. Åbenbart.
Retssagen mellem Stac Electronics og Microsoft Corp. fra 1994 tilkendte
ganske vist Stac en erstatning på 109 0/0 af det de havde krævet for en
patentkrænkelse, men Microsoft fik også medhold i sin påstand om, at
Stac havde begået en "trade-secrets misappropriation".
Det det drejede sig om her, var Stac Electronics brug af en DOS 6
udokumnteret preload interface. Stac lavede som nogen måske husker, et
diskkomprimeringsprogram, Stacker 3.1..
Andrew Schulman havde været indkaldt som mulig ekspert vidne i retssagen
af Stac Electronics og skrev bagefter et stykke i Dr. Dobb's Journal om
sine syn på denne del af dommen: DDJ #214 May 1994, side 137.
Andrew Schulman var Series Editor på Addison-Wesley Publishings: The
Andrew Schulman Programming Series, en samling bøger med titler som: DOS
Internals, Windows Internals, Undokumented DOS, og Undocumented Windows.
Bestemmelsen i den danske ophavsretslov om tilladelse til oversættelse
af kodens form (par. 37) ville sandssynligvis ikke ha' ført til samme
afgørelse i Danmark.
> Men det hjælper os desvere ikke med at skrive GPLed software, da man
> ikke må vidregive oplysninger fremkommet ved reverse engineering.
Her må du lige forklare nærmere.
Axel.
Peter Makholm
> > Men det hjælper os desvere ikke med at skrive GPLed software, da man
> > ikke må vidregive oplysninger fremkommet ved reverse engineering.
> Her må du lige forklare nærmere.
GPLed software er software der er licensieret med Gnu Public License
(se http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html)
Denne licens kræver blandt andet at kildeteksten til programmet er
frit tilgængeligt.
Der er nogen begrænsninger på hvad man må gøre med oplysninger
fremkommet ved dekompilering. Nu sidder jeg ikke lige med Karnov ved
hånden, men jeg tror at det er Ophavsretslovens §37 stk2 nr. 2 der
siger noget om at man ikke må overdrage oplysninger til tredjemand.
Dette fortolker jeg derhen at man ikke må frigive kildeteksten til de
dele der indenholder oplysninger fremkommet ved dekompilering.
--
Makholm d.y.