Her til aften begyndte det pludselig at dryppe ned i vores køkken. Det viste
sig at overboens vaskemaskine er sprukket læk. Jeg var selvfølgelig oppe hos
ham og sige at der var problemer.
Mit spørgsmål er - Hvad gør jeg nu?
Jeg går ud fra at det er ham der skal dække udgifterne til at udbedre skaden
på vores loft, og ikke f.eks ejerforeningen (vi bor i ejerlejlighed).
Hvad er den korrekte handlemåde nu?
Er der nogen der kan henvise til en vejledning om hvad man gør i et sådan
tilfælde?
Venlig hilsen
Søren
Der er formentlig en fælles forsikring på selve egendommen som i bør prøve
først.
Mvh, Lars
Jeg troede at ejerforeningen forsikrede "det ydre" mens det indre - som hans
vaskemaskine - er ejerens eget ansvar?
Der står ikke npget i vedtægterne omkring skader, men der står at alt
vedligeholdelse indenfor væggene er ejers ansvar.
Søren
Overboen skal selv eller sin forsikring dække reparation af vaskemaskinen.
Ejerforeningens ejendomsforsikring dækker reparation af dit loft.
Kontakt Formanden straks og meld skaden til ejerforeningens forsikringsselskab
Kan henvise til at jeg selv har været overboen i en lignede situation
(vandskade i forbindelse med ombygning af badeværelse) :-(
Skader på bygning dækkes af bygningsforsikringen og eventuelle skader på
jeres indbo dækkes af JERES indbo-forsikring (medmindre overboen har handlet
groft uforsvarligt eller med overlæg).
Kort sagt, du retter henvendelse til bygningens administrator angående
skader på bygningen og til dit eget forsikringsselskab med skader på
indbo...
Ved godt det lyder komplet åndssvagt; men jeg har som sagt selv lige været
hele møllen igennem med en pisse sur underbo som ikke forstår hvorfor det er
ham som skal have alt besværet når nu det er mig det hat forvoldt skaden...
og jeg forstår ham jo naturligvis godt; men sådan har forsikringsselskaberne
nu engang vedtaget at den slags skal håndteres...
Iøvrigt blev min sag krydret med et civil søgsmål om erstatning da man ikke
var tilfreds med forsikringssummen og den sag er stadig ikke afgjort :-(
STORT KLIP
> Iøvrigt blev min sag krydret med et civil søgsmål om erstatning da man
ikke
> var tilfreds med forsikringssummen og den sag er stadig ikke afgjort :-(
Det vil vi da godt høre lidt mere om - det er vel næppe kommet så langt
endnu?
Jeg kunne forestille mig at de (din underbo) måske havde fået dækket med
fradrag af alder etc. på visse ting og de vil have nyværdi som du skal
erstattet? eller er det anderledes?
mvh
MAndersen
Da var det ejendommens forsikring der tog sig af lofter og fast inventar (
køkkenskabe ) og det var min indbo forsikring som erstattede stole bord og
tæpper
mvh
Bjarne
Hvordan vil sagen stå, hvis underboen ikke har en indboforsikring? Vil
han kunne kræve erstatning for sit indbo af overboen, og bør man
som overbo forsikre sig mod den slags skader og efterfølgende
erstatningskrav?
Mvh. Henrik
Jeg kontakter snarest mulig ejerforeningen - da det nok mest drejser sig
om at få malet loftet, skal min egen forsikring nok ikke b
landes ind i det.
Jeg kom for øvrigt i tanke om en historie jeg læste i et studenterblad
fra Naturvidenskabelig fakultet KU.
Det drejede sig om Århus universitet som havde kontorer i stuen i en
bygning, hvor der var et akvarie på første sal. Akvariet havde flere
tanke - og var vist nok en form for museum - men det hørte ikke til
universitetet.
Der var forbundet en alarm til vandstanden i tankene, som gik igang en
aften. En vagt kom derud - konstaterede at vandstanden var faldet -
hvorefter han eftefyldte. Han kunne ikke konstatere noget udsivning af
vand og forlod stedet igen. Et par timer efter gik alarmen af igen - og
han efterfydte igen.
- Jeg husker ikke den præcise rækkefølge af begivenhederne - men
problemet var at et skjult rør var sprunget læk. Det betød at flere
kontorer i stuen var oversvømmet. Resultatet var at alt PC udstyr var
ødelagt - ligesom de fleste papir arkiver.
Da akvarie ikke havde forsømt noget, var det ikke dem der skulle give
erstatning til universitetet. Det firma der havde installeret de skjulte
rør havde installeret dem forkert - men firmaet var selvfølgelig lukket
for 30 år siden - så der var heller ikke nogen mulighed der. Resultatet
blev altså at universitetet selv måtte betale for skaderne. Da
universitetet var selvforsikret var det en stor nød at sluge.
Rent intuitivt virker det lidt underligt at en part som er fuldstændig
uden skyld i ulykken kan sidde tilbage med regingen :)
Et held at jeg er forsikret - og ikke mindst at der ikke var nogen skade
på indbo.
Søren
PH
Ja: Hvis grundtanken er at alt hvad der kan ske af uheld skyldes en eller
anden skadevolder.
At skadelidte er selvforsikret er dennes valg. At man skulle have specielt
ondt af, at f.eks. et universitet der vælger denne løsning, kommer til at
betale selv synes jeg ikke der er grund til. De har valgt ud fra en
cost/benefit analyse.(Går jeg ud fra.)
> Et held at jeg er forsikret -
Du kunne jo have valgt ikke at være forsikret, eller sagt på en anden måde:
At være selvforsikret.
PH
mvh
MAndersen
> At skadelidte er selvforsikret er dennes valg. At man skulle have specielt
> ondt af, at f.eks. et universitet der vælger denne løsning,
Det er ikke universitetet der vælger den. Det er et generelt
finanspolitisk valg som gælder alle statsinstitutioner. Det giver
sikkert god mening set fra et nationaløkonomisk skrivebord, men i
praksis betyder det bare at når en statsinstitution lider en skade,
skal den finde penge til udbedring eller nyanskaffelse på sit eget
driftsbudget.
--
Henning Makholm "What the hedgehog sang is not evidence."
> Du kunne jo have valgt ikke at være forsikret, eller sagt på en anden måde:
> At være selvforsikret.
At være selvforsikrende er ikke det samme som ikke at være forsikret. Hvis
en statsinstitution er selvforsikrende anses den i visse situationer som om
den var forsikret jf. Erstatningsansvarsloven. Det gælder ikke for private
som vælger at lade være med at forsikre sig.
/kristian
Min underbo vidste at jeg selv lavede en del af arbejdet i forbindelse med
renovering af min lejlighed (dog ikke VVS-arbejdet) og man kan på det
grundlag kalde mig "bygherre" og derved bliver jeg direkte ansvarlig hvis
arbejdet ikke er udført håndværksmæssigt forsvarligt (upåagtet det er lavet
af autoriserede håndværkere).
Derfor har man anlagt et civilt søgsmål mod mig med krav om en erstatning på
100.000kr for skjulte skader, tabt lejeindtægt og hele molevitten - endda
inden forsikringerne havde svaret på om de ville erstatte det eller ej
(hvilket de så senere tilbød - inden jeg nogensinde var blevet stævnet) :-/
Det endte med jeg måtte hyre en advokat idet jeg modtog en stævning til møde
i byretten - der blev inddraget syn og skøn, som vurderede skaderne til
11.000kr og samtidig fastslog at byggeriet var iorden. Så besluttede man sig
for at gå efter den (for mig ukendte) erstatningssum forsikringen har
tilbudt ham og min sag er derfor berammet til domsforhandling en gang i
maj - ifølge min advokat fordi man håber på at nå til enighed med
forsikringsselskabet og derved frafalder sagen mod mig...
Formodet resultat: sagen frafaldes og vi betaler vores advokatregninger hver
især (via retshjælpsforsikringen) og jeg kommer altså til at punge ud mine
2500kr i selvrisiko :-(
Men det undrer mig faktisk at man til hver en tid kan lave et civil søgsmål
med krav om erstatning - og den sagsøgte så hænger på sine
advokatomkostninger selvom sagsøger senere opgiver sagen?!?
> Men det undrer mig faktisk at man til hver en tid kan lave et civil søgsmål
> med krav om erstatning - og den sagsøgte så hænger på sine
> advokatomkostninger selvom sagsøger senere opgiver sagen?!?
Det kan man heller ikke være sikker på. Det er retten der bestemmer om
der skal tildeles sagsomkostninger når sagen hæves. Retsplejeloven:
§312 stk. 4. Når en sag hæves, kan retten efter omstændighederne
pålægge den ene part helt eller delvis at erstatte modparten
dennes sagsomkostninger eller bestemme, at hver af parterne skal
bære sine omkostninger (ophæve omkostningerne).
--
Henning Makholm "Vend dig ikke om! Det er et meget ubehageligt syn!"
Du har lige reddet min weekend :-)
>Hej
>
>Her til aften begyndte det pludselig at dryppe ned i vores køkken. Det viste
>sig at overboens vaskemaskine er sprukket læk. Jeg var selvfølgelig oppe hos
>ham og sige at der var problemer.
>
>Mit spørgsmål er - Hvad gør jeg nu?
Der er allerede gået et par dage, men du skal starte med at begrænse
uheldet! Tag kontakt til husets forsikring, og få godkendt du lejer en
fugtsuger. Dernæst kommer taksatoren og vurderer.
Huset forsikring dækker alt det der bliver siddende, når du vender
huset på hovedet og ryster. Det der falder ud dækker din
indboforsikring (pædagogisk forklaret af forsikringsmand en gang.)
Henning
hsb(at)image.dk