Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Vedr Valg af gymnasie - 1., 2. -.. 5... prioritet ?
161 views
Skip to first unread message
Kim
Jan 21, 2012, 8:45:57 AM1/21/12
to
Min datter skal ind på STX gymnasie. Vi har nu besøgt 5 gymnasier, de 5
tættest beliggende fra hvor vi bor.
Og der er kun 1 af dem hun vil gå på.
Vi har fået af vide af hendes UU vejleder, at vi skal instaste hendes
ansøgning til gymnasie inde på
http://www.optagelse.dk/, der kan man indtaste op til 5 prioriteter.
Men hvad gør hun så, når der kun er 1 af de 5 gymnasier hun vil gå på ?
Hun kan vel ikke være sikker på at komme ind, når hun kun skriver 1 gymnasie
på listen, hvad sker der så ?
Kan hun ikke bare skrive samme gymnasie på alle 5 prioriteter, men med 5
forskellige studieretninger/linjer ?
Nogen der ved noget. ?
Der står intet om det inde på http://www.optagelse.dk/
Mvh Kim
P.S. Hun har lige haft terminsprøve (9 kl.) denne uge, 3 stk 10 taller og
resten 7 taller.
Hun er vurderet til 100% uddannelsesparat af både UU vejleder og skolen til
STX gymnasiet.
tættest beliggende fra hvor vi bor.
Og der er kun 1 af dem hun vil gå på.
Vi har fået af vide af hendes UU vejleder, at vi skal instaste hendes
ansøgning til gymnasie inde på
http://www.optagelse.dk/, der kan man indtaste op til 5 prioriteter.
Men hvad gør hun så, når der kun er 1 af de 5 gymnasier hun vil gå på ?
Hun kan vel ikke være sikker på at komme ind, når hun kun skriver 1 gymnasie
på listen, hvad sker der så ?
Kan hun ikke bare skrive samme gymnasie på alle 5 prioriteter, men med 5
forskellige studieretninger/linjer ?
Nogen der ved noget. ?
Der står intet om det inde på http://www.optagelse.dk/
Mvh Kim
P.S. Hun har lige haft terminsprøve (9 kl.) denne uge, 3 stk 10 taller og
resten 7 taller.
Hun er vurderet til 100% uddannelsesparat af både UU vejleder og skolen til
STX gymnasiet.
K*T
Jan 21, 2012, 8:56:24 AM1/21/12
to
Det giver sig selv - hvis hun kun vil gå det ene sted er det naturligvis 1.
prioritet.
Det øvrige kan du jo bare undlade at udfylde og er det ikke muligt - så
udfyld det dog - og sig nej tak, hvis I tilbydes een af disse.
Resultatet er jo det samme - en forkælet unge som kun vil gå et bestemt sted
og under ingen omstændigheder andre. Hun kommer jo ikke højere op i rangen /
chancen for at komme der blot fordi hun ikk gider andre - men kan jo altid
takke nejg, hvis det rette ikke viser sig at komme. Men hvad så -
kontanthjælp ?
Knud
"Kim" <1_2_3.dk> wrote in message
news:4f1ac236$0$287$1472...@news.sunsite.dk...
prioritet.
Det øvrige kan du jo bare undlade at udfylde og er det ikke muligt - så
udfyld det dog - og sig nej tak, hvis I tilbydes een af disse.
Resultatet er jo det samme - en forkælet unge som kun vil gå et bestemt sted
og under ingen omstændigheder andre. Hun kommer jo ikke højere op i rangen /
chancen for at komme der blot fordi hun ikk gider andre - men kan jo altid
takke nejg, hvis det rette ikke viser sig at komme. Men hvad så -
kontanthjælp ?
Knud
"Kim" <1_2_3.dk> wrote in message
news:4f1ac236$0$287$1472...@news.sunsite.dk...
Arne H. Wilstrup
Jan 21, 2012, 9:04:40 AM1/21/12
to
"Kim" skrev i meddelelsen news:4f1ac236$0$287$1472...@news.sunsite.dk...
kræve at det bliver fulgt. Hun kan - uanset hendes ønsker - risikere at
komme ind på et andet gymnasium, selvom hun IKKE har prioriteret det. Der er
meget populære gymnasier og der er rift om pladserne, så man kan ikke
imødekomme alle, desværre.
Jeg har som lærer været med til at indstille unge til gymnasiet og har
oplevet fortvivlede unge der ikke er kommet ind på drømmegymnasiet, men der
er intet at gøre. Man kan håbe på at der bliver en plads ledig på det
ønskede gymnasium, men man kan ikke vide sig sikker.
Man kan klage og det kan imødekommes hvis der er objektive kriterier for
det, fx at man bor ved siden af et gymnasium og bliver tildelt en plads på
et gymnasium der ligger milevidt fra ens bopæl, men ellers er det vanskeligt
at ændre på noget her.
Efter ½ år på det tildelte gymnasium, kan man som regel søge om plads på
ønskegymnasiet, fordi nogle gange forlader en ung gymnasiet fordi det ikke
just var det han/hun havde tænkt sig, men sikker kan man ikke blive.
>
>Kan hun ikke bare skrive samme gymnasie på alle 5 prioriteter, men med 5
>forskellige studieretninger/linjer ?
>
>Nogen der ved noget. ?
Ja, jeg ved noget, da jeg gennem de sidste 14 år har været med til at
indstille unge til gymnasierne - ikke engang mine egne døtre fik opfyldt
ønsket om drømmegymnasiet, men de klarede sig godt alligevel på de tildelte
steder, så...
helhedsbedømmmelsen, men det ændrer ikke på at det ikke er skolerne eller
lærerne der foretager valget. De nye regler er at det alene er UU-vejlederen
der træffer afgørelsen (dog i samarbejde med lærerne), men han/hun har ingen
særlig indflydelse på hvilket gymnasium der bliver tale om, med mindre
eleven er autist eller lignende, for her findes et par gymnasier i landet
der optager disse elever.
>
>
>Min datter skal ind på STX gymnasie. Vi har nu besøgt 5 gymnasier, de 5
>tættest beliggende fra hvor vi bor.
>Og der er kun 1 af dem hun vil gå på.
>Vi har fået af vide af hendes UU vejleder, at vi skal instaste hendes
>ansøgning til gymnasie inde på
>http://www.optagelse.dk/, der kan man indtaste op til 5 prioriteter.
>
>Men hvad gør hun så, når der kun er 1 af de 5 gymnasier hun vil gå på ?
>
>Hun kan vel ikke være sikker på at komme ind, når hun kun skriver 1
>gymnasie på listen, hvad sker der så ?
Det er sådan at man forsøger at tilgodese den unges ønske, men man kan ikke
>Min datter skal ind på STX gymnasie. Vi har nu besøgt 5 gymnasier, de 5
>tættest beliggende fra hvor vi bor.
>Og der er kun 1 af dem hun vil gå på.
>Vi har fået af vide af hendes UU vejleder, at vi skal instaste hendes
>ansøgning til gymnasie inde på
>http://www.optagelse.dk/, der kan man indtaste op til 5 prioriteter.
>
>Men hvad gør hun så, når der kun er 1 af de 5 gymnasier hun vil gå på ?
>
>Hun kan vel ikke være sikker på at komme ind, når hun kun skriver 1
>gymnasie på listen, hvad sker der så ?
kræve at det bliver fulgt. Hun kan - uanset hendes ønsker - risikere at
komme ind på et andet gymnasium, selvom hun IKKE har prioriteret det. Der er
meget populære gymnasier og der er rift om pladserne, så man kan ikke
imødekomme alle, desværre.
Jeg har som lærer været med til at indstille unge til gymnasiet og har
oplevet fortvivlede unge der ikke er kommet ind på drømmegymnasiet, men der
er intet at gøre. Man kan håbe på at der bliver en plads ledig på det
ønskede gymnasium, men man kan ikke vide sig sikker.
Man kan klage og det kan imødekommes hvis der er objektive kriterier for
det, fx at man bor ved siden af et gymnasium og bliver tildelt en plads på
et gymnasium der ligger milevidt fra ens bopæl, men ellers er det vanskeligt
at ændre på noget her.
Efter ½ år på det tildelte gymnasium, kan man som regel søge om plads på
ønskegymnasiet, fordi nogle gange forlader en ung gymnasiet fordi det ikke
just var det han/hun havde tænkt sig, men sikker kan man ikke blive.
>
>Kan hun ikke bare skrive samme gymnasie på alle 5 prioriteter, men med 5
>forskellige studieretninger/linjer ?
>
>Nogen der ved noget. ?
indstille unge til gymnasierne - ikke engang mine egne døtre fik opfyldt
ønsket om drømmegymnasiet, men de klarede sig godt alligevel på de tildelte
steder, så...
>
>Der står intet om det inde på http://www.optagelse.dk/
>
>Mvh Kim
>P.S. Hun har lige haft terminsprøve (9 kl.) denne uge, 3 stk 10 taller og
>resten 7 taller.
>Hun er vurderet til 100% uddannelsesparat af både UU vejleder og skolen
>til STX gymnasiet.
Vurderingen ligger allerede i februar-marts, og karaktererne er med i
>Der står intet om det inde på http://www.optagelse.dk/
>
>Mvh Kim
>P.S. Hun har lige haft terminsprøve (9 kl.) denne uge, 3 stk 10 taller og
>resten 7 taller.
>Hun er vurderet til 100% uddannelsesparat af både UU vejleder og skolen
>til STX gymnasiet.
helhedsbedømmmelsen, men det ændrer ikke på at det ikke er skolerne eller
lærerne der foretager valget. De nye regler er at det alene er UU-vejlederen
der træffer afgørelsen (dog i samarbejde med lærerne), men han/hun har ingen
særlig indflydelse på hvilket gymnasium der bliver tale om, med mindre
eleven er autist eller lignende, for her findes et par gymnasier i landet
der optager disse elever.
>
Jubi
Jan 21, 2012, 9:33:43 AM1/21/12
to
"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i meddelelsen
news:4f1ac5f5$0$56779$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Hvordan er dette et juridisk emne?
Ser mere ud som dk.undervisning.
--
Medlem af Ateistisk Selskab.
http://www.ateist.dk/
http://www.ateist.dk/wp-content/uploads/AS_Folder.pdf
Adskil religion og stat!
news:4f1ac5f5$0$56779$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Ser mere ud som dk.undervisning.
--
Medlem af Ateistisk Selskab.
http://www.ateist.dk/
http://www.ateist.dk/wp-content/uploads/AS_Folder.pdf
Adskil religion og stat!
K*T
Jan 21, 2012, 10:12:02 AM1/21/12
to
"Jubi" <ju...@msn.com> wrote in message
news:4f1accc6$0$284$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
> Hvordan er dette et juridisk emne?
> Ser mere ud som dk.undervisning.
>
Hvordan kan det overhovedet være relevant at du åbner munden (eller bruger
> Hvordan er dette et juridisk emne?
> Ser mere ud som dk.undervisning.
>
pennen) JUBKIlidiot ?
Knud
alexbo
Jan 21, 2012, 10:15:05 AM1/21/12
to
"Kim" <1_2_3.dk> skrev
> Nogen der ved noget. ?
optagelseskrav.
Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125765#K9
mvh
Alex Christensen
Arne H. Wilstrup
Jan 21, 2012, 1:04:56 PM1/21/12
to
"Jubi" skrev i meddelelsen
news:4f1accc6$0$284$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
at komme ind på det ønskede gymnasium.
news:4f1accc6$0$284$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
>Hvordan er dette et juridisk emne?
>Ser mere ud som dk.undervisning.
>
Tja - personen spørger vel til om pigen har nogle juridiske rettigheder til
>Hvordan er dette et juridisk emne?
>Ser mere ud som dk.undervisning.
>
at komme ind på det ønskede gymnasium.
Arne H. Wilstrup
Jan 21, 2012, 1:08:36 PM1/21/12
to
"K*T" skrev i meddelelsen
news:4f1ac40a$0$297$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
have en vis mulighed for at være medbestemmende i samfundet. Det kan lyde
forkælet, men det gælder jo alle andre også: Du påtager dig vel ikke hvilket
som helst job uden videre? Hvorfor skal et ungt menneske på 16-17 år da ikke
have samme mulighed for at sige nej? Noget kan man ikke sige nej til uden
konsekvenser, men da det drejer sig om den unges fremtid, er det fair nok at
den pågældende også er med i det spil, også selvom udfaldet ikke bliver som
ønsket.
news:4f1ac40a$0$297$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
>Det giver sig selv - hvis hun kun vil gå det ene sted er det naturligvis 1.
>prioritet.
>Det øvrige kan du jo bare undlade at udfylde og er det ikke muligt - så
>udfyld det dog - og sig nej tak, hvis I tilbydes een af disse.
>
>Resultatet er jo det samme - en forkælet unge som kun vil gå et bestemt
>sted
>og under ingen omstændigheder andre. Hun kommer jo ikke højere op i rangen
>/
>chancen for at komme der blot fordi hun ikk gider andre - men kan jo altid
>takke nejg, hvis det rette ikke viser sig at komme. Men hvad så -
>kontanthjælp ?
>
Ovenstående kan kun give mening hvis man mener at unge mennesker ikke skal
>Det giver sig selv - hvis hun kun vil gå det ene sted er det naturligvis 1.
>prioritet.
>Det øvrige kan du jo bare undlade at udfylde og er det ikke muligt - så
>udfyld det dog - og sig nej tak, hvis I tilbydes een af disse.
>
>Resultatet er jo det samme - en forkælet unge som kun vil gå et bestemt
>sted
>og under ingen omstændigheder andre. Hun kommer jo ikke højere op i rangen
>/
>chancen for at komme der blot fordi hun ikk gider andre - men kan jo altid
>takke nejg, hvis det rette ikke viser sig at komme. Men hvad så -
>kontanthjælp ?
>
have en vis mulighed for at være medbestemmende i samfundet. Det kan lyde
forkælet, men det gælder jo alle andre også: Du påtager dig vel ikke hvilket
som helst job uden videre? Hvorfor skal et ungt menneske på 16-17 år da ikke
have samme mulighed for at sige nej? Noget kan man ikke sige nej til uden
konsekvenser, men da det drejer sig om den unges fremtid, er det fair nok at
den pågældende også er med i det spil, også selvom udfaldet ikke bliver som
ønsket.
Jubi
Jan 21, 2012, 2:50:16 PM1/21/12
to
"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i meddelelsen
news:4f1afe46$0$56782$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Skal det ligne jura må der nødvendigvis komme love og/eller
bekendtgørelser ind i billedet. Som svar på spørgsmål om rettigheder
f.eks.
Og kan personen ikke spørge kan svareren da frivilligt komme ind på det.
Arne H. Wilstrup
Jan 21, 2012, 2:55:50 PM1/21/12
to
"Jubi" skrev i meddelelsen
news:4f1b16f8$0$281$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
krav?
news:4f1b16f8$0$281$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
>"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i meddelelsen
>news:4f1afe46$0$56782$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> "Jubi" skrev i meddelelsen
>> news:4f1accc6$0$284$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>>>
>>>Hvordan er dette et juridisk emne?
>>>Ser mere ud som dk.undervisning.
>>>
>>
>> Tja - personen spørger vel til om pigen har nogle juridiske rettigheder
>> til at komme ind på det ønskede gymnasium.
>
>Så mere ud til alm. snak om muligheder.
>Skal det ligne jura må der nødvendigvis komme love og/eller bekendtgørelser
>ind i billedet. Som svar på spørgsmål om rettigheder f.eks.
>Og kan personen ikke spørge kan svareren da frivilligt komme ind på det.
>
Tja - der henvises jo af Alexbo til en bekendtgørelse - det opfylder da dine
>"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i meddelelsen
>news:4f1afe46$0$56782$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> "Jubi" skrev i meddelelsen
>> news:4f1accc6$0$284$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>>>
>>>Hvordan er dette et juridisk emne?
>>>Ser mere ud som dk.undervisning.
>>>
>>
>> Tja - personen spørger vel til om pigen har nogle juridiske rettigheder
>> til at komme ind på det ønskede gymnasium.
>
>Så mere ud til alm. snak om muligheder.
>Skal det ligne jura må der nødvendigvis komme love og/eller bekendtgørelser
>ind i billedet. Som svar på spørgsmål om rettigheder f.eks.
>Og kan personen ikke spørge kan svareren da frivilligt komme ind på det.
>
krav?
Jubi
Jan 21, 2012, 3:37:31 PM1/21/12
to
"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i meddelelsen
news:4f1b1844$0$56777$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Helt interessant emne og svaret var da uddybende, men jeg mener
spørgeren kunne have postet det i:
1. Forslag til gruppenavn:
dk.undervisning
2. Beskrivelse:
Undervisningsrelaterede emner.
3. Fundats:
Diskussion af emner som er relevante i forbindelse med
undervisning og uddannelser.
Emner man bl.a. kunne forestille sig debatteret:
- studier generelt
- regler omkring karakterer
- tilmeldingsdatoer til eksamen og prøver
- pensum
- undervisningsmetoder
- gode råd om undervisningsmateriale
Annoncer er uønskede i gruppen.
-/-
Her ville lovstof jo være en del af det relevante.
K*T
Jan 21, 2012, 4:05:25 PM1/21/12
to
"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> wrote in message
news:4f1aff21$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
pågældende må så acceptere at det er konsekvensen af kun at have et eneste
ønske uden alternativer / anden prioriteter.
Her synes problemet at være en ung som mener at have krav på at komme ind på
sit eneste valg.
Knud
K*T
Jan 21, 2012, 4:11:18 PM1/21/12
to
Arne H. Wilstrup
Jan 21, 2012, 4:27:54 PM1/21/12
to
"K*T" skrev i meddelelsen
news:4f1b2897$0$290$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
dette, men jeg vil nødig hænge en forældre ud på baggrund af spekulationer,
men tænk på mulighederne for fx forældre-pres, omgivelsernes pres,
usikkerheden ved at skulle væk fra vennerne og være helt alene (betyder
meget i de unge år) etc., men vi er nok ved at nærme os noget rigtig OT her
i gruppen.
news:4f1b2897$0$290$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
>>>
>>
>> Ovenstående kan kun give mening hvis man mener at unge mennesker ikke
>> skal have en vis mulighed for at være medbestemmende i samfundet. Det kan
>> lyde forkælet, men det gælder jo alle andre også: Du påtager dig vel ikke
>> hvilket som helst job uden videre? Hvorfor skal et ungt menneske på 16-17
>> år da ikke have samme mulighed for at sige nej? Noget kan man ikke sige
>> nej til uden konsekvenser, men da det drejer sig om den unges fremtid, er
>> det fair nok at den pågældende også er med i det spil, også selvom
>> udfaldet ikke bliver som ønsket.
>
>Jeg har ikke noget problem med at de/den unge siger nej til et tilbud - men
>pågældende må så acceptere at det er konsekvensen af kun at have et eneste
>ønske uden alternativer / anden prioriteter.
>
>Her synes problemet at være en ung som mener at have krav på at komme ind
>på sit eneste valg.
>
Her kunne jeg godt skrive at der er måske en helt anden begrundelse for
>>>
>>
>> Ovenstående kan kun give mening hvis man mener at unge mennesker ikke
>> skal have en vis mulighed for at være medbestemmende i samfundet. Det kan
>> lyde forkælet, men det gælder jo alle andre også: Du påtager dig vel ikke
>> hvilket som helst job uden videre? Hvorfor skal et ungt menneske på 16-17
>> år da ikke have samme mulighed for at sige nej? Noget kan man ikke sige
>> nej til uden konsekvenser, men da det drejer sig om den unges fremtid, er
>> det fair nok at den pågældende også er med i det spil, også selvom
>> udfaldet ikke bliver som ønsket.
>
>Jeg har ikke noget problem med at de/den unge siger nej til et tilbud - men
>pågældende må så acceptere at det er konsekvensen af kun at have et eneste
>ønske uden alternativer / anden prioriteter.
>
>Her synes problemet at være en ung som mener at have krav på at komme ind
>på sit eneste valg.
>
dette, men jeg vil nødig hænge en forældre ud på baggrund af spekulationer,
men tænk på mulighederne for fx forældre-pres, omgivelsernes pres,
usikkerheden ved at skulle væk fra vennerne og være helt alene (betyder
meget i de unge år) etc., men vi er nok ved at nærme os noget rigtig OT her
i gruppen.
Arne H. Wilstrup
Jan 21, 2012, 4:37:40 PM1/21/12
to
"Jubi" skrev i meddelelsen
news:4f1b220b$0$279$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
skulle holde sig strikt til regler, love og bekendtgørelser, for slet ikke
at tale om fundatser i diverse nyhedsgrupper. Jeg ser intet problem i at
give kvalificerede svar på et spørgsmål der måske er på grænsen til det rent
juridiske, men som dog indeholder juridiske aspekter.
Det er jo ikek et spørgsmål om en debat, der skal føres om rimeligheden i
dette eller hint, men om hvilke regler der gælder, og her er jeg en af dem
med en erfaring på området der fortæller med almindelige ord hvad der er
gældende, hvordan tingene foregår, akkurat som man kan bede en om at
forklare her i gruppen om en advokats arbejde uden at der nødvendigvis skal
føres paragraffer med hver eneste gang. Endelig supplerer Alexbo jo fint med
et link til en bekendtgørelse, så alt i alt virker det som om at han og jeg
i dette tilfælde fint supplerer hinanden -selvom vi ofte er uenige.
Jeg finder at du er lovlig pedantisk i dette spørgsmål. Verden består af
andet end paragraffer, bekendtgørelser og "lovens bogstav" - der er fx også
lovens ånd, som vel ikke er forbudt at angive i denne gruppe, ligesom
bemærkningerne til en bestemt lov, bekendtgørelse etc. vel også er i orden
med dig - eller?
Du går automatisk ud fra at folk generelt ved hvilken gruppe de skal spørge
i, at de alle skal have en gennemgribende forståelse for hvor juraen
begynder og hvor virkelighedens verden holder op. Hvis du er jurastuderende,
så må man da håbe at du med tiden bliver mere imødekommende over for
kommende klienter blandt de almindelige mennesker. Sådan som du fremstår nu,
virker du som en arrogant skiderik (og jeg har mødt et par stykker af
slagsen blandt advokater)hvis manglende empati hører til en anden verden.
Jeg kan naturligvis tage helt fejl -måske er du en ganske rar familiefar,
men det er vanskeligt for mig,ud fra de svar du har givet fra tid til anden,
at forestille mig det, og jeg har set at du ofte har fået på hattepulden for
at være for firkantet.
Slap dog af med at lege netpolitimand og forsøg at forhold dig til
almindelig menneskers a-juridiske verden. Blot et godt råd. Jeg bestemmer jo
ikke om du skal følge det.
news:4f1b220b$0$279$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
> >>
>>
>> Tja - der henvises jo af Alexbo til en bekendtgørelse - det opfylder da
>> dine krav?
>
>Naturligvis, helt "efter bogen".
>Helt interessant emne og svaret var da uddybende, men jeg mener spørgeren
>kunne have postet det i:
>
>1. Forslag til gruppenavn:
>dk.undervisning
>
>2. Beskrivelse:
>Undervisningsrelaterede emner.
>
>3. Fundats:
>Diskussion af emner som er relevante i forbindelse med
>undervisning og uddannelser.
>
>Emner man bl.a. kunne forestille sig debatteret:
>
>- studier generelt
>- regler omkring karakterer
>- tilmeldingsdatoer til eksamen og prøver
>- pensum
>- undervisningsmetoder
>- gode råd om undervisningsmateriale
>
>Annoncer er uønskede i gruppen.
>-/-
>Her ville lovstof jo være en del af det relevante.
>
Hvor ville det dog være en kedelig verden at leve i hvis folk hele tiden
> >>
>>
>> Tja - der henvises jo af Alexbo til en bekendtgørelse - det opfylder da
>> dine krav?
>
>Naturligvis, helt "efter bogen".
>Helt interessant emne og svaret var da uddybende, men jeg mener spørgeren
>kunne have postet det i:
>
>1. Forslag til gruppenavn:
>dk.undervisning
>
>2. Beskrivelse:
>Undervisningsrelaterede emner.
>
>3. Fundats:
>Diskussion af emner som er relevante i forbindelse med
>undervisning og uddannelser.
>
>Emner man bl.a. kunne forestille sig debatteret:
>
>- studier generelt
>- regler omkring karakterer
>- tilmeldingsdatoer til eksamen og prøver
>- pensum
>- undervisningsmetoder
>- gode råd om undervisningsmateriale
>
>Annoncer er uønskede i gruppen.
>-/-
>Her ville lovstof jo være en del af det relevante.
>
skulle holde sig strikt til regler, love og bekendtgørelser, for slet ikke
at tale om fundatser i diverse nyhedsgrupper. Jeg ser intet problem i at
give kvalificerede svar på et spørgsmål der måske er på grænsen til det rent
juridiske, men som dog indeholder juridiske aspekter.
Det er jo ikek et spørgsmål om en debat, der skal føres om rimeligheden i
dette eller hint, men om hvilke regler der gælder, og her er jeg en af dem
med en erfaring på området der fortæller med almindelige ord hvad der er
gældende, hvordan tingene foregår, akkurat som man kan bede en om at
forklare her i gruppen om en advokats arbejde uden at der nødvendigvis skal
føres paragraffer med hver eneste gang. Endelig supplerer Alexbo jo fint med
et link til en bekendtgørelse, så alt i alt virker det som om at han og jeg
i dette tilfælde fint supplerer hinanden -selvom vi ofte er uenige.
Jeg finder at du er lovlig pedantisk i dette spørgsmål. Verden består af
andet end paragraffer, bekendtgørelser og "lovens bogstav" - der er fx også
lovens ånd, som vel ikke er forbudt at angive i denne gruppe, ligesom
bemærkningerne til en bestemt lov, bekendtgørelse etc. vel også er i orden
med dig - eller?
Du går automatisk ud fra at folk generelt ved hvilken gruppe de skal spørge
i, at de alle skal have en gennemgribende forståelse for hvor juraen
begynder og hvor virkelighedens verden holder op. Hvis du er jurastuderende,
så må man da håbe at du med tiden bliver mere imødekommende over for
kommende klienter blandt de almindelige mennesker. Sådan som du fremstår nu,
virker du som en arrogant skiderik (og jeg har mødt et par stykker af
slagsen blandt advokater)hvis manglende empati hører til en anden verden.
Jeg kan naturligvis tage helt fejl -måske er du en ganske rar familiefar,
men det er vanskeligt for mig,ud fra de svar du har givet fra tid til anden,
at forestille mig det, og jeg har set at du ofte har fået på hattepulden for
at være for firkantet.
Slap dog af med at lege netpolitimand og forsøg at forhold dig til
almindelig menneskers a-juridiske verden. Blot et godt råd. Jeg bestemmer jo
ikke om du skal følge det.
Jubi
Jan 21, 2012, 6:00:17 PM1/21/12
to
"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i meddelelsen
news:4f1b3021$0$56796$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Hvor ville det dog være en kedelig verden at leve i hvis folk hele
> tiden skulle holde sig strikt til regler, love og bekendtgørelser, for
> slet ikke
> at tale om fundatser i diverse nyhedsgrupper. Jeg ser intet problem i
> at give kvalificerede svar på et spørgsmål der måske er på grænsen til
> det rent juridiske, men som dog indeholder juridiske aspekter.
samtale
uden at selve juraen kommer klart ind i billedet, så burde samtalen være
ført i en
mere passende gruppe der svarer til spørgsmålet.
> Det er jo ikek et spørgsmål om en debat, der skal føres om
> rimeligheden i dette eller hint, men om hvilke regler der gælder, og
> her er jeg en af dem med en erfaring på området der fortæller med
> almindelige ord hvad der er
> gældende, hvordan tingene foregår, akkurat som man kan bede en om at
> forklare her i gruppen om en advokats arbejde uden at der nødvendigvis
> skal
juridisk
i svar om det.
> føres paragraffer med hver eneste gang. Endelig supplerer Alexbo jo
> fint med et link til en bekendtgørelse, så alt i alt virker det som om
> at han og jeg i dette tilfælde fint supplerer hinanden -selvom vi ofte
> er uenige.
om det ikke her var en redningsplanke på grund af "kritikken".
>
> Jeg finder at du er lovlig pedantisk i dette spørgsmål. Verden består
> af
Så længe det er lovligt så.... Nå spøg til side? De himmelvendte øjne i
> Jeg finder at du er lovlig pedantisk i dette spørgsmål. Verden består
> af
har fået
på grund af "kritikken" er helt hen i vejret.
> andet end paragraffer, bekendtgørelser og "lovens bogstav" - der er fx
> også
Jeg kører da ikke over for rødt, selv om en masse andre gør det. Jeg
stjæler ikke
i Irma, selv om en masse andre gør det. Så at tænke på lovligheden af
sine gerninger
er der jo også en masse der gør. Jeg har da nok begået lovbrud m.m. i
livet, for
jeg kan jo ikke vide alt om love og bekendtgørelser. Bliver jeg så gjort
opmærksom
på mine lovovertrædelser, så beder jeg da ikke vedkommende der fortæller
mig det,
at vedkommende skal være mindre pedantisk. (ikke at sammenligne
juragruppen)
> lovens ånd, som vel ikke er forbudt at angive i denne gruppe, ligesom
> bemærkningerne til en bestemt lov, bekendtgørelse etc. vel også er i
> orden med dig - eller?
>
> Du går automatisk ud fra at folk generelt ved hvilken gruppe de skal
> spørge
Når der på usenet.dk er beskrivelser af alle grupper, incl. fundatser
> Du går automatisk ud fra at folk generelt ved hvilken gruppe de skal
> spørge
til de fleste,
så er det ingen undskyldnig for at poste forkert.
> i, at de alle skal have en gennemgribende forståelse for hvor juraen
> begynder og hvor virkelighedens verden holder op. Hvis du er
> jurastuderende,
> men det er vanskeligt for mig,ud fra de svar du har givet fra tid til
> anden, at forestille mig det, og jeg har set at du ofte har fået på
> hattepulden for at være for firkantet.
Tja, jeg har god samvittighed over at forsøge hjælpe/skrive i
> anden, at forestille mig det, og jeg har set at du ofte har fået på
> hattepulden for at være for firkantet.
nyhedsgrupperne, som jeg er vant
til uden for. Hvis nogen får ondt i røven over mit sprogbrug, er det
ikke mit problem
og jeg sover godt om natten.
> Slap dog af med at lege netpolitimand og forsøg at forhold dig til
> almindelig menneskers a-juridiske verden. Blot et godt råd. Jeg
> bestemmer jo ikke om du skal følge det.
bye.
Hauge
Jan 22, 2012, 2:30:01 AM1/22/12
to
Den 22-01-2012 00:00, Jubi skrev:
> Jeg ser heller ikke et problem, men når spørgsmål og svar mere ligner en
> samtale
> uden at selve juraen kommer klart ind i billedet, så burde samtalen være
> ført i en
> mere passende gruppe der svarer til spørgsmålet.
Hvorfor flytter Hr. Cykelflytter så ikke en netikettesamtale over til
> Jeg ser heller ikke et problem, men når spørgsmål og svar mere ligner en
> samtale
> uden at selve juraen kommer klart ind i billedet, så burde samtalen være
> ført i en
> mere passende gruppe der svarer til spørgsmålet.
netikettegruppen?
Er det fordi du selv mener at have ret til at samtale her i gruppen,
mens du selv må spille (du spiller ikke) hjernedød, og prøver at
ødelægge *alle* tråde med dit gammelmandssvineri?
GAMLE bitre mandsling.
FUT: dk.admin.netikette
/Hauge
Arne H. Wilstrup
Jan 22, 2012, 6:13:00 AM1/22/12
to
"Jubi" skrev i meddelelsen
news:4f1b4380$0$291$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
rimelig fortrolig med nyhedsgrupper hvis man vil stille et spørgsmål til en
gruppe man ikke er vant til at beskæftige sig med. Du lever og ånder for
juragruppen - det er ikke alle der har det forhold til gruppen og ikke alle
der er i stand til at sondre 100 procent mellem hvad der er relevant og hvad
der ikke er relevant i forhold til den enkelte gruppe. Prøv du bare at sende
et spørgsmål til en gruppe der beskæftiger sig med edb-faglige spørgsmål:
nogle gange tangerer spørgsmålet servere og deres opbygning, andre gange
handler det om software i en anden sammenhæng. Fx skal man ikke poste
spørgsmål om Outlook i gruppen for Outlook Express, men der er ingen anden
gruppe der tilsyneladende omfatter det første. Andre grupper har fx med
Frontpage at gøre - men Frontpage er efterhånden udfaset til fordel for
sharepoint, som imidlertid ikke har en særlig gruppe, og Outlook Express
genereres heller ikke længere, men afløses af Live Mail i forskellige
versioner - hvad skal man gøre som newbie i den forbindelse?
Jeg forstår godt den forældre der tror at det handler om jura, når han
spørger om datterens gymnasiemuligheder og hendes rettigheder. Det er jo
heller ikke sådan at man i denne gruppe hver eneste gang smækker en paragraf
i hovedet på hinanden, blot fordi gruppen skal have juridisk præg, vel?
kommende gymnasieelev har i høj grad handler om jura.
til det juridiske, men som strider mod fundatsen. Blot det at tale om
rimeligheden i at advokater ikke må "lege detektiver" som man fx må i andre
lade, er et politisk-juridisk spørgsmål, men skal man følge fundatsens
ordlyd, så er det ikke i orden at diskutere "rimeligheden" af noget i denne
gruppe, men det handler alligevel om en advokats arbejde og arbejdsforhold.
>
>> føres paragraffer med hver eneste gang. Endelig supplerer Alexbo jo fint
>> med et link til en bekendtgørelse, så alt i alt virker det som om at han
>> og jeg i dette tilfælde fint supplerer hinanden -selvom vi ofte er
>> uenige.
>
>Det er jo svært at vide hvorvidt et mere juridisk svar vil komme og
>om det ikke her var en redningsplanke på grund af "kritikken".
Hvorfor skulle det være en "redningsplanke" - du ved lige så godt som jeg at
jeg gennem mange år har blæst stort på hvad jeg skriver i en gruppe, men i
den seneste tid har jeg forsøgt at føje mig efter de henstillinger der også
findes i grupperne - måske fordi jeg med alderen er blevet lidt "mildere" -
men det indebærer jo ikke at jeg hver eneste gang retter ind, kritik eller
ej. I denne sag mener jeg ikke at det er i orden at kritisere en forældre
fordi denne ifølge din optik ikke straks indser at det er en anden gruppe en
sådan sag skal diskuteres i,og som fagmand inden for området, så vil selv
jeg være i tvivl, da det -som også Alexbo er inde på - også handler om
bekendtgørelser og deres ordlyd. Jeg tænkte ikke et øjeblik på
bekendtgørelser, men forsøgte at forklare tingene med mere jævne ord til en
forældre som jeg opfatter som "uprofessionel voksen" - altså en forældre der
IKKE nødvendigvis er ekspert på området, og derfor søger hjælp. Alexbo
henviser til en bekendtgørelse, hvilket jo er en korrekt måde at komme uden
om at forklare noget som helst på. Det er ikke ment som en kritik af Alexbo,
men alene som en understregning af at denne gruppe IKKE består udelukkende
af jurister og jurastuderende. Os almindelige mennesker, uprofessionelle
voksne i den sammenhæng, har også vores "gang" i gruppen - ellers burde I
måske overveje en gruppe alene for jurister og jurister in spe?
Tror du virkelig at folk der melder sig ind i en nyhedsgruppe først
omhyggeligt læser fundatserne for gruppen? Man siger at når en tysker får en
ny computer, er det første han åbner vejledningen/manualen og derpå
omhyggeligt læser den igennem inden han overhovdet tænder for computeren.
Når en dansker får en ny computer, tænker han at man kan synke så dybt som
at læse manualen først - han åbner straks "dyret" og begynder at "lege". Jeg
er måske mere dansker og du måske mere tysker? Fælles for os er vel at vi
har en vis trang til at meddele os om omverdenen på den ene eller anden
måde.
Jeg forsøger at bidrage med en slags pædagogisk tilgang til en ellers støvet
gruppe -jeg har læst fundatsen sporadisk, men det er ikke en jeg benytter
som sengekantslæsning og kunne heller ikke drømme om at gøre det. LIvet er
for kort.
Så jow, der er massevis af undskyldninger for ikke at læse fundatsen. Fx er
det ikke engang sikkert at man ved at der findes en sådan. Da jeg begyndte i
nyhedsgrupperne for omtrent tyve år siden, anede jeg slet ikke at der var en
fundats, og den dag i dag skal jeg faktisk ud på google for at søge efter
"fundatserne" ligesom jeg skal ud for at søge efter "netiketten" - jeg har
den ikke med i baglommen hver dag.
I mange år gik jeg fx rundt og troede at der her er tale om "usernet",
hvorefter jeg blev gjort temmelig meget til grin - og jeg oplevede da også
at blive irrettesat for at være OT (som jeg ikke anede hvad betød) i denne
gruppe, mens jeg ikke kunne forstå hvordan det så kunne være at gruppen så
uden videre accepterede en længere tråd om styresystemer uden at nogen "greb
ind". Se blot på denne diskussion. Den burde måske være ført i en helt anden
gruppe.
>
>> i, at de alle skal have en gennemgribende forståelse for hvor juraen
>> begynder og hvor virkelighedens verden holder op. Hvis du er
>> jurastuderende,
>----
>> men det er vanskeligt for mig,ud fra de svar du har givet fra tid til
>> anden, at forestille mig det, og jeg har set at du ofte har fået på
>> hattepulden for at være for firkantet.
>
>Tja, jeg har god samvittighed over at forsøge hjælpe/skrive i
>nyhedsgrupperne, som jeg er vant
>til uden for. Hvis nogen får ondt i røven over mit sprogbrug, er det ikke
>mit problem
>og jeg sover godt om natten.
Jamen, jeg kan jo sige det samme: Hvis nogen får ondt i røven af min
sprogbrug eller min ot-omgang i diverse nyhedsgrupper, er det ikke mit
problem. Men er det særlig konstruktivt?
højrøvet. Jeg har endnu ikke opnået den ære - jeg er blevet kaldt meget
andet: irriterende, idiot m.v., men endnu ikke højrøvet - men det har jeg
sikkert til gode.l
godt nytår. :-)
news:4f1b4380$0$291$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
>"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i meddelelsen
>news:4f1b3021$0$56796$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Hvor ville det dog være en kedelig verden at leve i hvis folk hele tiden
>> skulle holde sig strikt til regler, love og bekendtgørelser, for slet
>> ikke
>
>Det er der nok ingen der gør.
Jeg synes at det er det du gør.
>"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i meddelelsen
>news:4f1b3021$0$56796$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Hvor ville det dog være en kedelig verden at leve i hvis folk hele tiden
>> skulle holde sig strikt til regler, love og bekendtgørelser, for slet
>> ikke
>
>Det er der nok ingen der gør.
>
>> at tale om fundatser i diverse nyhedsgrupper. Jeg ser intet problem i at
>> give kvalificerede svar på et spørgsmål der måske er på grænsen til det
>> rent juridiske, men som dog indeholder juridiske aspekter.
>
>Jeg ser heller ikke et problem, men når spørgsmål og svar mere ligner en
>samtale
>uden at selve juraen kommer klart ind i billedet, så burde samtalen være
>ført i en
>mere passende gruppe der svarer til spørgsmålet.
Det er noget gøgl - som jeg allerede har været inde på, skal man være
>> at tale om fundatser i diverse nyhedsgrupper. Jeg ser intet problem i at
>> give kvalificerede svar på et spørgsmål der måske er på grænsen til det
>> rent juridiske, men som dog indeholder juridiske aspekter.
>
>Jeg ser heller ikke et problem, men når spørgsmål og svar mere ligner en
>samtale
>uden at selve juraen kommer klart ind i billedet, så burde samtalen være
>ført i en
>mere passende gruppe der svarer til spørgsmålet.
rimelig fortrolig med nyhedsgrupper hvis man vil stille et spørgsmål til en
gruppe man ikke er vant til at beskæftige sig med. Du lever og ånder for
juragruppen - det er ikke alle der har det forhold til gruppen og ikke alle
der er i stand til at sondre 100 procent mellem hvad der er relevant og hvad
der ikke er relevant i forhold til den enkelte gruppe. Prøv du bare at sende
et spørgsmål til en gruppe der beskæftiger sig med edb-faglige spørgsmål:
nogle gange tangerer spørgsmålet servere og deres opbygning, andre gange
handler det om software i en anden sammenhæng. Fx skal man ikke poste
spørgsmål om Outlook i gruppen for Outlook Express, men der er ingen anden
gruppe der tilsyneladende omfatter det første. Andre grupper har fx med
Frontpage at gøre - men Frontpage er efterhånden udfaset til fordel for
sharepoint, som imidlertid ikke har en særlig gruppe, og Outlook Express
genereres heller ikke længere, men afløses af Live Mail i forskellige
versioner - hvad skal man gøre som newbie i den forbindelse?
Jeg forstår godt den forældre der tror at det handler om jura, når han
spørger om datterens gymnasiemuligheder og hendes rettigheder. Det er jo
heller ikke sådan at man i denne gruppe hver eneste gang smækker en paragraf
i hovedet på hinanden, blot fordi gruppen skal have juridisk præg, vel?
>
>> Det er jo ikek et spørgsmål om en debat, der skal føres om rimeligheden i
>> dette eller hint, men om hvilke regler der gælder, og her er jeg en af
>> dem med en erfaring på området der fortæller med almindelige ord hvad der
>> er
>
>Igen er der en mere passende gruppe.
Det siger du -jeg er så ikke enig. Jeg mener at netop rettighederne som en
>> Det er jo ikek et spørgsmål om en debat, der skal føres om rimeligheden i
>> dette eller hint, men om hvilke regler der gælder, og her er jeg en af
>> dem med en erfaring på området der fortæller med almindelige ord hvad der
>> er
>
>Igen er der en mere passende gruppe.
kommende gymnasieelev har i høj grad handler om jura.
>
>> gældende, hvordan tingene foregår, akkurat som man kan bede en om at
>> forklare her i gruppen om en advokats arbejde uden at der nødvendigvis
>> skal
>
>Man skal da anstrenge sig temmelig meget for ikke at komme ind på noget
>juridisk
>i svar om det.
Næ, jeg kan uden at blinke finde noget om advokatarbejde der er på grænsen
>> gældende, hvordan tingene foregår, akkurat som man kan bede en om at
>> forklare her i gruppen om en advokats arbejde uden at der nødvendigvis
>> skal
>
>Man skal da anstrenge sig temmelig meget for ikke at komme ind på noget
>juridisk
>i svar om det.
til det juridiske, men som strider mod fundatsen. Blot det at tale om
rimeligheden i at advokater ikke må "lege detektiver" som man fx må i andre
lade, er et politisk-juridisk spørgsmål, men skal man følge fundatsens
ordlyd, så er det ikke i orden at diskutere "rimeligheden" af noget i denne
gruppe, men det handler alligevel om en advokats arbejde og arbejdsforhold.
>
>> føres paragraffer med hver eneste gang. Endelig supplerer Alexbo jo fint
>> med et link til en bekendtgørelse, så alt i alt virker det som om at han
>> og jeg i dette tilfælde fint supplerer hinanden -selvom vi ofte er
>> uenige.
>
>Det er jo svært at vide hvorvidt et mere juridisk svar vil komme og
>om det ikke her var en redningsplanke på grund af "kritikken".
jeg gennem mange år har blæst stort på hvad jeg skriver i en gruppe, men i
den seneste tid har jeg forsøgt at føje mig efter de henstillinger der også
findes i grupperne - måske fordi jeg med alderen er blevet lidt "mildere" -
men det indebærer jo ikke at jeg hver eneste gang retter ind, kritik eller
ej. I denne sag mener jeg ikke at det er i orden at kritisere en forældre
fordi denne ifølge din optik ikke straks indser at det er en anden gruppe en
sådan sag skal diskuteres i,og som fagmand inden for området, så vil selv
jeg være i tvivl, da det -som også Alexbo er inde på - også handler om
bekendtgørelser og deres ordlyd. Jeg tænkte ikke et øjeblik på
bekendtgørelser, men forsøgte at forklare tingene med mere jævne ord til en
forældre som jeg opfatter som "uprofessionel voksen" - altså en forældre der
IKKE nødvendigvis er ekspert på området, og derfor søger hjælp. Alexbo
henviser til en bekendtgørelse, hvilket jo er en korrekt måde at komme uden
om at forklare noget som helst på. Det er ikke ment som en kritik af Alexbo,
men alene som en understregning af at denne gruppe IKKE består udelukkende
af jurister og jurastuderende. Os almindelige mennesker, uprofessionelle
voksne i den sammenhæng, har også vores "gang" i gruppen - ellers burde I
måske overveje en gruppe alene for jurister og jurister in spe?
omhyggeligt læser fundatserne for gruppen? Man siger at når en tysker får en
ny computer, er det første han åbner vejledningen/manualen og derpå
omhyggeligt læser den igennem inden han overhovdet tænder for computeren.
Når en dansker får en ny computer, tænker han at man kan synke så dybt som
at læse manualen først - han åbner straks "dyret" og begynder at "lege". Jeg
er måske mere dansker og du måske mere tysker? Fælles for os er vel at vi
har en vis trang til at meddele os om omverdenen på den ene eller anden
måde.
Jeg forsøger at bidrage med en slags pædagogisk tilgang til en ellers støvet
gruppe -jeg har læst fundatsen sporadisk, men det er ikke en jeg benytter
som sengekantslæsning og kunne heller ikke drømme om at gøre det. LIvet er
for kort.
Så jow, der er massevis af undskyldninger for ikke at læse fundatsen. Fx er
det ikke engang sikkert at man ved at der findes en sådan. Da jeg begyndte i
nyhedsgrupperne for omtrent tyve år siden, anede jeg slet ikke at der var en
fundats, og den dag i dag skal jeg faktisk ud på google for at søge efter
"fundatserne" ligesom jeg skal ud for at søge efter "netiketten" - jeg har
den ikke med i baglommen hver dag.
I mange år gik jeg fx rundt og troede at der her er tale om "usernet",
hvorefter jeg blev gjort temmelig meget til grin - og jeg oplevede da også
at blive irrettesat for at være OT (som jeg ikke anede hvad betød) i denne
gruppe, mens jeg ikke kunne forstå hvordan det så kunne være at gruppen så
uden videre accepterede en længere tråd om styresystemer uden at nogen "greb
ind". Se blot på denne diskussion. Den burde måske være ført i en helt anden
gruppe.
>
>> i, at de alle skal have en gennemgribende forståelse for hvor juraen
>> begynder og hvor virkelighedens verden holder op. Hvis du er
>> jurastuderende,
>----
>> men det er vanskeligt for mig,ud fra de svar du har givet fra tid til
>> anden, at forestille mig det, og jeg har set at du ofte har fået på
>> hattepulden for at være for firkantet.
>
>Tja, jeg har god samvittighed over at forsøge hjælpe/skrive i
>nyhedsgrupperne, som jeg er vant
>til uden for. Hvis nogen får ondt i røven over mit sprogbrug, er det ikke
>mit problem
>og jeg sover godt om natten.
sprogbrug eller min ot-omgang i diverse nyhedsgrupper, er det ikke mit
problem. Men er det særlig konstruktivt?
>
>> Slap dog af med at lege netpolitimand og forsøg at forhold dig til
>> almindelig menneskers a-juridiske verden. Blot et godt råd. Jeg bestemmer
>> jo ikke om du skal følge det.
>Åh, så kom højrøvetheden ind i billedet.
>bye.
Ja, men det er jo ikke første gang du bliver udsat for at blive betegnet som
>> Slap dog af med at lege netpolitimand og forsøg at forhold dig til
>> almindelig menneskers a-juridiske verden. Blot et godt råd. Jeg bestemmer
>> jo ikke om du skal følge det.
>Åh, så kom højrøvetheden ind i billedet.
>bye.
højrøvet. Jeg har endnu ikke opnået den ære - jeg er blevet kaldt meget
andet: irriterende, idiot m.v., men endnu ikke højrøvet - men det har jeg
sikkert til gode.l
godt nytår. :-)
Per
Jan 22, 2012, 9:53:19 AM1/22/12
to
Jubi wrote:
> "Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i meddelelsen
> news:4f1b3021$0$56796$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Hvor ville det dog være en kedelig verden at leve i hvis folk hele
>> tiden skulle holde sig strikt til regler, love og bekendtgørelser,
>> for slet ikke
>
> Det er der nok ingen der gør.
>
>> at tale om fundatser i diverse nyhedsgrupper. Jeg ser intet problem i
>> at give kvalificerede svar på et spørgsmål der måske er på grænsen
>> til det rent juridiske, men som dog indeholder juridiske aspekter.
>
> Jeg ser heller ikke et problem, men når spørgsmål og svar mere ligner
> en samtale
> uden at selve juraen kommer klart ind i billedet, så burde samtalen
> være ført i en
> mere passende gruppe der svarer til spørgsmålet.
>
Hej Jubii !
> "Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i meddelelsen
> news:4f1b3021$0$56796$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Hvor ville det dog være en kedelig verden at leve i hvis folk hele
>> tiden skulle holde sig strikt til regler, love og bekendtgørelser,
>> for slet ikke
>
> Det er der nok ingen der gør.
>
>> at tale om fundatser i diverse nyhedsgrupper. Jeg ser intet problem i
>> at give kvalificerede svar på et spørgsmål der måske er på grænsen
>> til det rent juridiske, men som dog indeholder juridiske aspekter.
>
> Jeg ser heller ikke et problem, men når spørgsmål og svar mere ligner
> en samtale
> uden at selve juraen kommer klart ind i billedet, så burde samtalen
> være ført i en
> mere passende gruppe der svarer til spørgsmålet.
>
Vi er for så vidt enige.
Men er tiden ikke løbet fra det der med off-Topic og fundats ? Nu har alle
også ADSL eller lign. så det koster ikke noget at hente nye indlæg.
Stort set ingen bruger Usenet mere bla. pga. den meget strenge hierakiske
opbygning. Jeg har hørt om flere der er blevet skræmt væk ! - det er nok et
spørgsmål om tid før usenet forsvinder helt.
Derfor er jeg selv varsom med at "være efter" folk, der fejlposter.
Personligt foretrækker jeg hellere et fejlplaceret spørgsmål i en gruppe,
der bliver brugt - fremfor i en gruppe, der ikke bliver brugt. Man kan jo
bare lade være at kommentere, hvis man mener, at det er fejlplaceret.
Der er desværre ikke mange aktive grupper tilbage.
Mvh. Per
Arne H. Wilstrup
Jan 22, 2012, 10:04:30 AM1/22/12
to
"Per" skrev i meddelelsen
news:4f1c22f9$0$56796$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Der er noget der tyder på at du har ret. Selv tidligere aktive grupper er
efterhånden præget af sporadiske indlæg - dk.politik er ved at være helt
død, en del softwaregrupper er også helt tavse. De få grupper der er tilbage
i dk.hierakiet er så denne gruppe og sproggruppen dk.kultur.sprog - men også
den er ved at falde til fordel for andre medier (facebook, twitter) -
engelske sproggrupper er stadigvæk aktive, men der er også flere.
Det sidste nye nyhedslæserprogram fra Micrsoft mangler evnen til at sætte
citationsmærker,så man må ty til et tredjepartsprodukt for at det skal
virke, og firmaet giver direkte udtryk for at de ikke gider det længere. De
har jo MSN, ligesom google og yahoo har deres egne systemer til intern
kommunikation. TDC har opgivet deres browserbaserede nyhedsgruppeadgang, så
jeg tror også at det er et spørgsmål om tid før vi må imødese en lukning af
de fleste grupper :-(
news:4f1c22f9$0$56796$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
efterhånden præget af sporadiske indlæg - dk.politik er ved at være helt
død, en del softwaregrupper er også helt tavse. De få grupper der er tilbage
i dk.hierakiet er så denne gruppe og sproggruppen dk.kultur.sprog - men også
den er ved at falde til fordel for andre medier (facebook, twitter) -
engelske sproggrupper er stadigvæk aktive, men der er også flere.
Det sidste nye nyhedslæserprogram fra Micrsoft mangler evnen til at sætte
citationsmærker,så man må ty til et tredjepartsprodukt for at det skal
virke, og firmaet giver direkte udtryk for at de ikke gider det længere. De
har jo MSN, ligesom google og yahoo har deres egne systemer til intern
kommunikation. TDC har opgivet deres browserbaserede nyhedsgruppeadgang, så
jeg tror også at det er et spørgsmål om tid før vi må imødese en lukning af
de fleste grupper :-(
Kim
Jan 23, 2012, 3:39:34 AM1/23/12
to
"K*T" <k....@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4f1ac40a$0$297$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
for burhøns, men...
hvor er logikken i, at en elev kun kan indskrive 1 studieretning/linje på
hvert gymnasie inde på http://www.optagelse.dk/ ?
når man til orienteringsaftenen på flere gymnasier får at vide, at: "hvis I
vælger linje 1, 3 eller 5, så er chancherne større for at komme ind på vores
gymnasium" ?
Og hvor er logikken i, at eleven/ansøgeren ikke har muligheden for at inde
på http://www.optagelse.dk/ at gøre opmærksom på at hvis hun ikke kan komme
ind på f.eks linje 3, så vil hun gerne ind på linje 1 eller 5 i stedet på
samme gymnasium ?
Der er sq da ikke logisk, sådan som det er nu, kan de der bestemmer hvem der
skal ind hvor, så bare sige: "Sorry, du valgte forkert retning ( linje 1)
hvis du have valgt linje 3 eller 5 så var du komme ind," haha næse til
dig.
Du har vist ikke været ude og se på forholdene på de forskellige gymnasier,
eller også er du gennem dit liv vant til at leve under kummerlige forhold.
Hvad der gør et gymnasie populært er jo individuelt fra person til person.
I går søndag, besøgte vi igen en stribe gymnasier, et par stk var lukket men
flere var åbne, og igen må jeg sige, at der er virkelig stor forskel i
forholdene. Jeg tænker her på atmosfæren, indklimaet, borde/stole, lokaler,
kantinen, toiletter, rengøring, transportmuligheder osv osv.
Vi har nu besøgt 11 gymnasier ialt i Storkøbenhavn, og for min datter er der
kun ET der skiller sig ud.
Det kan jeg helt klart godt forstå.
Det er jo ligesom man skal starte på en ny arbejdsplads, og man skal være
der de næste 3 år, hvilken idiot ville ikke gøre alt for at komme ind der
hvor man syntes forholdene er bedst ?
Og igen, hvem er det der suverænt bestemmer hvilke elever der kan komme ind
på hvilke gymnasier ?
Mvh Kim
news:4f1ac40a$0$297$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> Det giver sig selv - hvis hun kun vil gå det ene sted er det naturligvis
> 1.
> prioritet.
> Det øvrige kan du jo bare undlade at udfylde og er det ikke muligt - så
> udfyld det dog - og sig nej tak, hvis I tilbydes een af disse.
>
> Resultatet er jo det samme - en forkælet unge som kun vil gå et bestemt
> sted
> og under ingen omstændigheder andre. Hun kommer jo ikke højere op i rangen
> /
> chancen for at komme der blot fordi hun ikk gider andre - men kan jo altid
> takke nejg, hvis det rette ikke viser sig at komme. Men hvad så -
> kontanthjælp ?
>
> Knud
Ja, man er nødt til at have flere prioriteringer til andre gymnasier, logik
> 1.
> prioritet.
> Det øvrige kan du jo bare undlade at udfylde og er det ikke muligt - så
> udfyld det dog - og sig nej tak, hvis I tilbydes een af disse.
>
> Resultatet er jo det samme - en forkælet unge som kun vil gå et bestemt
> sted
> og under ingen omstændigheder andre. Hun kommer jo ikke højere op i rangen
> /
> chancen for at komme der blot fordi hun ikk gider andre - men kan jo altid
> takke nejg, hvis det rette ikke viser sig at komme. Men hvad så -
> kontanthjælp ?
>
> Knud
for burhøns, men...
hvor er logikken i, at en elev kun kan indskrive 1 studieretning/linje på
hvert gymnasie inde på http://www.optagelse.dk/ ?
når man til orienteringsaftenen på flere gymnasier får at vide, at: "hvis I
vælger linje 1, 3 eller 5, så er chancherne større for at komme ind på vores
gymnasium" ?
Og hvor er logikken i, at eleven/ansøgeren ikke har muligheden for at inde
på http://www.optagelse.dk/ at gøre opmærksom på at hvis hun ikke kan komme
ind på f.eks linje 3, så vil hun gerne ind på linje 1 eller 5 i stedet på
samme gymnasium ?
Der er sq da ikke logisk, sådan som det er nu, kan de der bestemmer hvem der
skal ind hvor, så bare sige: "Sorry, du valgte forkert retning ( linje 1)
hvis du have valgt linje 3 eller 5 så var du komme ind," haha næse til
dig.
Du har vist ikke været ude og se på forholdene på de forskellige gymnasier,
eller også er du gennem dit liv vant til at leve under kummerlige forhold.
Hvad der gør et gymnasie populært er jo individuelt fra person til person.
I går søndag, besøgte vi igen en stribe gymnasier, et par stk var lukket men
flere var åbne, og igen må jeg sige, at der er virkelig stor forskel i
forholdene. Jeg tænker her på atmosfæren, indklimaet, borde/stole, lokaler,
kantinen, toiletter, rengøring, transportmuligheder osv osv.
Vi har nu besøgt 11 gymnasier ialt i Storkøbenhavn, og for min datter er der
kun ET der skiller sig ud.
Det kan jeg helt klart godt forstå.
Det er jo ligesom man skal starte på en ny arbejdsplads, og man skal være
der de næste 3 år, hvilken idiot ville ikke gøre alt for at komme ind der
hvor man syntes forholdene er bedst ?
Og igen, hvem er det der suverænt bestemmer hvilke elever der kan komme ind
på hvilke gymnasier ?
Mvh Kim
Kim
Jan 23, 2012, 3:42:13 AM1/23/12
to
"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev >
> Ovenstående kan kun give mening hvis man mener at unge mennesker ikke skal
> have en vis mulighed for at være medbestemmende i samfundet.
Korrekt
> have en vis mulighed for at være medbestemmende i samfundet.
>Det kan lyde forkælet, men det gælder jo alle andre også: Du påtager dig
>vel ikke hvilket som helst job uden videre?
>Hvorfor skal et ungt menneske på 16-17 år da ikke have samme mulighed for
>at sige nej?
>Noget kan man ikke sige nej til uden konsekvenser, men da det drejer sig om
>den unges fremtid, er det fair nok at den pågældende også er med i det
>spil, også selvom udfaldet ikke bliver som ønsket.
Mvh Kim
Kim
Jan 23, 2012, 3:47:05 AM1/23/12
to
"K*T" <k....@privat.dk>
http://www.optagelse.dk/, mener jeg er komplet latterlig.
Ligeledes siges der intet om, hvorfor man ikke kan vælge flere linier på
samme gymnasie, eller
hvem der suverænt bestemmer, hvem der skal ind på hvilket gymnasie. Intet.
Er det en hemmeloighed, så nogle elever kan bliver tilgodeset, bare fordi de
bor i f.eks Hellerup, Gentofte eller Ordrup ?
Mvh Kim
> Jeg har ikke noget problem med at de/den unge siger nej til et tilbud -
> men pågældende må så acceptere at det er konsekvensen af kun at have et
> eneste ønske uden alternativer / anden prioriteter.
>
Svar på dette:
> men pågældende må så acceptere at det er konsekvensen af kun at have et
> eneste ønske uden alternativer / anden prioriteter.
>
hvor er logikken i, at en elev kun kan indskrive 1 studieretning/linje på
hvert gymnasie inde på http://www.optagelse.dk/ ?
når man til orienteringsaftenen på flere gymnasier får at vide, at: "hvis I
vælger linje 1, 3 eller 5, så er chancherne større for at komme ind på vores
gymnasium" ?
Og hvor er logikken i, at eleven/ansøgeren ikke har muligheden for at inde
på http://www.optagelse.dk/ at gøre opmærksom på at hvis hun ikke kan komme
ind på f.eks linje 3, så vil hun gerne ind på linje 1 eller 5 i stedet på
samme gymnasium ?
Der er sq da ikke logisk, sådan som det er nu, kan de der bestemmer hvem der
skal ind hvor, så bare sige: "Sorry, du valgte forkert retning ( linje 1)
hvis du have valgt linje 3 eller 5 så var du komme ind," haha næse til
dig.
hvert gymnasie inde på http://www.optagelse.dk/ ?
når man til orienteringsaftenen på flere gymnasier får at vide, at: "hvis I
vælger linje 1, 3 eller 5, så er chancherne større for at komme ind på vores
gymnasium" ?
Og hvor er logikken i, at eleven/ansøgeren ikke har muligheden for at inde
på http://www.optagelse.dk/ at gøre opmærksom på at hvis hun ikke kan komme
ind på f.eks linje 3, så vil hun gerne ind på linje 1 eller 5 i stedet på
samme gymnasium ?
Der er sq da ikke logisk, sådan som det er nu, kan de der bestemmer hvem der
skal ind hvor, så bare sige: "Sorry, du valgte forkert retning ( linje 1)
hvis du have valgt linje 3 eller 5 så var du komme ind," haha næse til
dig.
> Her synes problemet at være en ung som mener at have krav på at komme ind
> på sit eneste valg.
Overhovedet ikke, men måden man skal søge ind på via
> på sit eneste valg.
http://www.optagelse.dk/, mener jeg er komplet latterlig.
Ligeledes siges der intet om, hvorfor man ikke kan vælge flere linier på
samme gymnasie, eller
hvem der suverænt bestemmer, hvem der skal ind på hvilket gymnasie. Intet.
Er det en hemmeloighed, så nogle elever kan bliver tilgodeset, bare fordi de
bor i f.eks Hellerup, Gentofte eller Ordrup ?
Mvh Kim
Kim
Jan 23, 2012, 3:51:20 AM1/23/12
to
"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev
> Det er sådan at man forsøger at tilgodese den unges ønske, men man kan
> ikke kræve at det bliver fulgt. Hun kan - uanset hendes ønsker - risikere
> at komme ind på et andet gymnasium, selvom hun IKKE har prioriteret det.
> Der er meget populære gymnasier og der er rift om pladserne, så man kan
> ikke imødekomme alle, desværre.
>
Ja, man HVEM bestemmer og beslutter dette ?
> ikke kræve at det bliver fulgt. Hun kan - uanset hendes ønsker - risikere
> at komme ind på et andet gymnasium, selvom hun IKKE har prioriteret det.
> Der er meget populære gymnasier og der er rift om pladserne, så man kan
> ikke imødekomme alle, desværre.
>
Har du et link ?
> Jeg har som lærer været med til at indstille unge til gymnasiet og har
> oplevet fortvivlede unge der ikke er kommet ind på drømmegymnasiet, men
> der er intet at gøre. Man kan håbe på at der bliver en plads ledig på det
> ønskede gymnasium, men man kan ikke vide sig sikker.
> Man kan klage
> og det kan imødekommes hvis der er objektive kriterier for det, fx at man
> bor ved siden af et gymnasium og bliver tildelt en plads på et gymnasium
> der ligger milevidt fra ens bopæl, men ellers er det vanskeligt at ændre
> på noget her.
> Vurderingen ligger allerede i februar-marts, og karaktererne er med i
> helhedsbedømmmelsen, men det ændrer ikke på at det ikke er skolerne eller
> lærerne der foretager valget. De nye regler er at det alene er
> UU-vejlederen der træffer afgørelsen (dog i samarbejde med lærerne), men
> han/hun har ingen særlig indflydelse på hvilket gymnasium der bliver tale
> om,
Kim
Jan 23, 2012, 3:55:13 AM1/23/12
to
"Jubi" <ju...@msn.com> skrev i
bestemmer og beslutter, hvilke elever der komme ind på hvilke gymnasier, og
hvilke kritier de arbejder efter.
Dette kan jeg ikke finde nogle steder.
Vi er kun blevet henvist til at ansøge gennem http://www.optagelse.dk/
som jeg nu efterhånden har gennelæst på kryds og tværs og jeg kan intet
finde
om hvem og hvilke personer der bestemmer og beslutter, hvilke elever der
komme ind på hvilke gymnasier, og hvilke kritier de arbejder efter.
Har også søgt via google.
Ved du noget ?
Mvh Kim
>
> Hvordan er dette et juridisk emne?
> Ser mere ud som dk.undervisning.
>
> --
> Medlem af Ateistisk Selskab.
> http://www.ateist.dk/
> http://www.ateist.dk/wp-content/uploads/AS_Folder.pdf
> Adskil religion og stat!
>
Det er et juridisk emne, da jeg efterspørger om, hvem og hvilke personer der
> Hvordan er dette et juridisk emne?
> Ser mere ud som dk.undervisning.
>
> --
> Medlem af Ateistisk Selskab.
> http://www.ateist.dk/
> http://www.ateist.dk/wp-content/uploads/AS_Folder.pdf
> Adskil religion og stat!
>
bestemmer og beslutter, hvilke elever der komme ind på hvilke gymnasier, og
hvilke kritier de arbejder efter.
Dette kan jeg ikke finde nogle steder.
Vi er kun blevet henvist til at ansøge gennem http://www.optagelse.dk/
som jeg nu efterhånden har gennelæst på kryds og tværs og jeg kan intet
finde
om hvem og hvilke personer der bestemmer og beslutter, hvilke elever der
komme ind på hvilke gymnasier, og hvilke kritier de arbejder efter.
Har også søgt via google.
Ved du noget ?
Mvh Kim
Kim
Jan 23, 2012, 3:57:58 AM1/23/12
to
"Jubi" <ju...@msn.com> skrev
efter
deres tilgodtbefindende ?
Mvh Kim
> Så mere ud til alm. snak om muligheder.
> Skal det ligne jura må der nødvendigvis komme love og/eller
> bekendtgørelser ind i billedet. Som svar på spørgsmål om rettigheder
> f.eks.
> Og kan personen ikke spørge kan svareren da frivilligt komme ind på det.
Jeg efterspørger om, hvem og hvilke personer eller instandser der
> Skal det ligne jura må der nødvendigvis komme love og/eller
> bekendtgørelser ind i billedet. Som svar på spørgsmål om rettigheder
> f.eks.
> Og kan personen ikke spørge kan svareren da frivilligt komme ind på det.
bestemmer og beslutter, hvilke elever der komme ind på hvilke gymnasier, og
hvilke kritier de arbejder efter.
Dette kan jeg ikke finde nogle steder.
Vi er kun blevet henvist til at ansøge gennem http://www.optagelse.dk/
som jeg nu efterhånden har gennelæst på kryds og tværs og jeg kan intet
finde
om hvem og hvilke personer der bestemmer og beslutter, hvilke elever der
komme ind på hvilke gymnasier, og hvilke kritier de arbejder efter.
Har også søgt via google.
Ved du noget eller er det hemligt, så anonyme personer kan fordele elever
hvilke kritier de arbejder efter.
Dette kan jeg ikke finde nogle steder.
Vi er kun blevet henvist til at ansøge gennem http://www.optagelse.dk/
som jeg nu efterhånden har gennelæst på kryds og tværs og jeg kan intet
finde
om hvem og hvilke personer der bestemmer og beslutter, hvilke elever der
komme ind på hvilke gymnasier, og hvilke kritier de arbejder efter.
Har også søgt via google.
efter
deres tilgodtbefindende ?
Mvh Kim
Kim
Jan 23, 2012, 4:02:03 AM1/23/12
to
"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev >
> Endelig supplerer Alexbo jo fint med et link til en bekendtgørelse, så alt
> i alt virker det som om at han og jeg i dette tilfælde fint supplerer
> hinanden -selvom vi ofte er uenige.
Hvor der dette link til en bekendtgørelse, jeg kan ikke se det nogle steder
> i alt virker det som om at han og jeg i dette tilfælde fint supplerer
> hinanden -selvom vi ofte er uenige.
?
> Jeg finder at du er lovlig pedantisk i dette spørgsmål. Verden består af
> andet end paragraffer, bekendtgørelser og "lovens bogstav" - der er fx
> også lovens ånd, som vel ikke er forbudt at angive i denne gruppe, ligesom
> bemærkningerne til en bestemt lov, bekendtgørelse etc. vel også er i orden
> med dig - eller?
>
> Du går automatisk ud fra at folk generelt ved hvilken gruppe de skal
> spørge i, at de alle skal have en gennemgribende forståelse for hvor
> juraen begynder og hvor virkelighedens verden holder op. Hvis du er
> jurastuderende, så må man da håbe at du med tiden bliver mere
> imødekommende over for kommende klienter blandt de almindelige mennesker.
> Sådan som du fremstår nu, virker du som en arrogant skiderik (og jeg har
> mødt et par stykker af slagsen blandt advokater)hvis manglende empati
> hører til en anden verden.
> Jeg kan naturligvis tage helt fejl -måske er du en ganske rar familiefar,
> men det er vanskeligt for mig,ud fra de svar du har givet fra tid til
> anden, at forestille mig det, og jeg har set at du ofte har fået på
> hattepulden for at være for firkantet.
> Slap dog af med at lege netpolitimand og forsøg at forhold dig til
> almindelig menneskers a-juridiske verden. Blot et godt råd. Jeg bestemmer
> jo ikke om du skal følge det.
Mvh Kim
Kim
Jan 23, 2012, 4:28:19 AM1/23/12
to
"alexbo" <ale...@email.dk> skrev i en meddelelse
news:4f1ad780$0$291$1472...@news.sunsite.dk...
Smukt, takker og bukker.
Kan du, eller andre så fortælle mig, hvem og hvor sidder dette
Fordelingsudvalg ?
Link, adresse eller lign ?
Kapitel 1 Fælles regler for ansøgere til alle gymnasiale uddannelser
§ 1. Lederen af den institution, som ansøgeren har angivet som sin 1.
prioritet eller har henvendt sig direkte til, afgør, om en ansøger har krav
på optagelse i den gymnasiale uddannelse, som vedkommende har ansøgt om som
sin 1. prioritet, og andre uddannelser med samme optagelseskrav.
Betyder dette, at min datter kan henvende sig direkte til en Rektor på et
gymnasie, med sin ansøgning,
og det så er Rektor der afgør om min datter har krav på optagelse i det
pågældne gymnasium ?
Hvad betyder dette:
§ 27. Stk. 2. Et fordelingsudvalg skal være med i ét forpligtende
samarbejde.
Samarbejde med hvem ?
§ 28.Stk. 2. Det påhviler fordelingsudvalget at fastsætte kriterier for,
hvilke ansøgere der skal fordeles til en anden institution end deres 1.
prioritet, og hvilke ansøgere der kan få opfyldt deres 1. prioritet.
Kriterierne i § 30 har forrang for fordelingsudvalgets kriterier, og
fordelingsudvalget kan ikke fastsætte kriterier, der fraviger kriterierne i
§ 30.
Hvor kan man læse disse kriterier ? "Det påhviler fordelingsudvalget at
fastsætte kriterier for,"
Kapitel 9 Fordelingsudvalg
Stk. 3. Fordelingsudvalget skal drøfte de kriterier, som udvalget fastsætter
efter stk. 2, med det forpligtende samarbejde, som fordelingsudvalget indgår
i.
Hvem er det, som fordelingsudvalget indgår et forpligtende samarbejde med ?
§ 30.Stk. 3. Er det ikke muligt at henvise ansøgeren til en institution
efter stk. 2 inden for en rimelig geografisk afstand, henviser
fordelingsudvalget ansøgeren til en institution, som udbyder studieretninger
inden for de hovedkategorier, som ansøgerens forhåndstilkendegivelser
vedrørende ønsker om studieretninger ligger indenfor. Ansøgerens ønsker skal
imødekommes bedst muligt, dvs. i prioriteret rækkefølge. Fordelingsudvalget
skal tillige tage hensyn til transporttiden mellem ansøgernes bopæl og
institutionerne.
Vi har fået af vide af min datters UU vejleder, at en ansøgning til et
gymnasie, kun kan ske gennem optagelse.dk
Her kan man kun vælge 1 studieretning pr gymnasie.
til orienteringsaftenen på flere gymnasier får vi at vide, at: "hvis I
gymnasie i denne lov, jeg kan ikke finde det nogle steder ?
§ 30. Stk. 4. Fordelingsudvalget kan inden for de i stk. 1-3 fastlagte
rammer tillige tage hensyn til den enkelte institutions særlige profil.
Hvad betyder dette ?
Mvh Kim
news:4f1ad780$0$291$1472...@news.sunsite.dk...
Kan du, eller andre så fortælle mig, hvem og hvor sidder dette
Fordelingsudvalg ?
Link, adresse eller lign ?
Kapitel 1 Fælles regler for ansøgere til alle gymnasiale uddannelser
§ 1. Lederen af den institution, som ansøgeren har angivet som sin 1.
prioritet eller har henvendt sig direkte til, afgør, om en ansøger har krav
på optagelse i den gymnasiale uddannelse, som vedkommende har ansøgt om som
sin 1. prioritet, og andre uddannelser med samme optagelseskrav.
Betyder dette, at min datter kan henvende sig direkte til en Rektor på et
gymnasie, med sin ansøgning,
og det så er Rektor der afgør om min datter har krav på optagelse i det
pågældne gymnasium ?
Hvad betyder dette:
§ 27. Stk. 2. Et fordelingsudvalg skal være med i ét forpligtende
samarbejde.
Samarbejde med hvem ?
§ 28.Stk. 2. Det påhviler fordelingsudvalget at fastsætte kriterier for,
hvilke ansøgere der skal fordeles til en anden institution end deres 1.
prioritet, og hvilke ansøgere der kan få opfyldt deres 1. prioritet.
Kriterierne i § 30 har forrang for fordelingsudvalgets kriterier, og
fordelingsudvalget kan ikke fastsætte kriterier, der fraviger kriterierne i
§ 30.
Hvor kan man læse disse kriterier ? "Det påhviler fordelingsudvalget at
fastsætte kriterier for,"
Kapitel 9 Fordelingsudvalg
Stk. 3. Fordelingsudvalget skal drøfte de kriterier, som udvalget fastsætter
efter stk. 2, med det forpligtende samarbejde, som fordelingsudvalget indgår
i.
Hvem er det, som fordelingsudvalget indgår et forpligtende samarbejde med ?
§ 30.Stk. 3. Er det ikke muligt at henvise ansøgeren til en institution
efter stk. 2 inden for en rimelig geografisk afstand, henviser
fordelingsudvalget ansøgeren til en institution, som udbyder studieretninger
inden for de hovedkategorier, som ansøgerens forhåndstilkendegivelser
vedrørende ønsker om studieretninger ligger indenfor. Ansøgerens ønsker skal
imødekommes bedst muligt, dvs. i prioriteret rækkefølge. Fordelingsudvalget
skal tillige tage hensyn til transporttiden mellem ansøgernes bopæl og
institutionerne.
Vi har fået af vide af min datters UU vejleder, at en ansøgning til et
gymnasie, kun kan ske gennem optagelse.dk
Her kan man kun vælge 1 studieretning pr gymnasie.
til orienteringsaftenen på flere gymnasier får vi at vide, at: "hvis I
vælger linje 1, 3 eller 5, så er chancherne større for at komme ind på vores
gymnasium"
gymnasium"
Og hvor er logikken i, at eleven/ansøgeren ikke har muligheden for at inde
på http://www.optagelse.dk/ at gøre opmærksom på at hvis hun ikke kan komme
ind på f.eks linje 3, så vil hun gerne ind på linje 1 eller 5 i stedet på
samme gymnasium ?
Der er sq da ikke logisk, sådan som det er nu, kan de der bestemmer hvem der
skal ind hvor, så bare sige: "Sorry, du valgte forkert retning ( linje 1)
hvis du have valgt linje 3 eller 5 så var du komme ind," haha næse til
dig.
Står der noget om ar man kan vælge flere studieretninger på det samme
på http://www.optagelse.dk/ at gøre opmærksom på at hvis hun ikke kan komme
ind på f.eks linje 3, så vil hun gerne ind på linje 1 eller 5 i stedet på
samme gymnasium ?
Der er sq da ikke logisk, sådan som det er nu, kan de der bestemmer hvem der
skal ind hvor, så bare sige: "Sorry, du valgte forkert retning ( linje 1)
hvis du have valgt linje 3 eller 5 så var du komme ind," haha næse til
dig.
gymnasie i denne lov, jeg kan ikke finde det nogle steder ?
§ 30. Stk. 4. Fordelingsudvalget kan inden for de i stk. 1-3 fastlagte
rammer tillige tage hensyn til den enkelte institutions særlige profil.
Hvad betyder dette ?
Mvh Kim
Maria Frederiksen
Jan 23, 2012, 7:37:57 AM1/23/12
to
>Der er sq da ikke logisk, sådan som det er nu, kan de der bestemmer hvem
>der skal ind hvor, så bare sige: "Sorry, du valgte forkert retning ( linje
>1) hvis du have valgt linje 3 eller 5 så var du komme ind," haha næse til
>dig.
Det er da mere "næse til dig" at vælge gymnasium først og linie som nr. 2.
>der skal ind hvor, så bare sige: "Sorry, du valgte forkert retning ( linje
>1) hvis du have valgt linje 3 eller 5 så var du komme ind," haha næse til
>dig.
Det må da for pokker være omvendt.
Mvh Maria
Arne H. Wilstrup
Jan 23, 2012, 8:10:34 AM1/23/12
to
"Kim" skrev i meddelelsen news:4f1d1d68$0$295$1472...@news.sunsite.dk...
Der er mange relevante spørgsmål at stille sig, men det enkleste er at hun
kontakter sin skolevejleder (UU-vejleder) og får den relevante hjælp der.
Det med linjerne er også vanskeligt at forholde sig til for almindelige
mennesker. Selv os der dog er lidt inde i de ting og skal hjælpe de unge
mennesker, kan somme tider løbe sur i det hele. Men der er ingen vej uden
om: der er forskellige gymnasier der lægger vægt på noget forskelligt. Nogle
gymnasier tilbyder vist nu kinesisk som fag på C-niveau - det er der langt
fra alle der gør. Men hvis antallet af timer, linjer m.v. skal gå op i en
højere enhed,så bliver man nødt til at lave nogle prioriteringer og så håbe
på at man får sine ønsker opfyldt. Fx skal alle gymnasier tilbyde matematik
C, da det er et obligatorisk fag på alle linjer. Dansk skal de også have, så
det gælder for alle gymnasier at de har både matematik C og Dansk A,
historie, samfundsfag m.v. Nogle gymnasier har også en idrætslinje og et
gymnasie på Frederiksberg har en idrætslinje hvor man kan bruge 4 år på
gymnasiet og blive student med idræt som linje. Det er klart at en
elitegymnast naturligt vil søge derud, men det er ikke sikkert at
vedkommende får lov til at frekventere det alligevel.
Jeg vil råde dig til at tale med skolens uu-vejleder og få en indgående snak
om de ting. De fleste er meget godt inde i de ting og kan sagtens gennemskue
det og forklare det bedre for dig og din datter. Altså: tag telefonen og få
aftalt et møde med denne eller lad hende selv henvende sig til vedkommende i
skoletiden. Der er desværre kommet nyt og værre regler for vejledernes
arbejde,og dem kender jeg ikke til bunds, men det begynder med en samtale
med UU-vejlederen -som det primære. Nu har I besøgt nogle gymnasier, så I
har et godt udgangspunkt - gå videre med UU-vejlederen på skolen og få
nøjagtigt afklaret jeres spørgsmål, også hjælp til at få udfyldt skemaerne
på optagelse.dk - men gør det nu - der bliver "run" på vejlederne når I
kommer længere ind i skoleforløbet. Det bliver også aktuelt EFTER at lærerne
sammen med vejlederen har besluttet hvilke elever der anses for at være
egnet til gymnasiet (Læs: studieparat) . Det er vejlederen der i sidste ende
suverænt bestemmer og eleven anses for at være studieparat til en
ungdomsuddannelse eller om vedkommende skal tage et år mere i 10.klasse for
at forbedre denne parathed. Det handler IKKE kun om karakterer, men om et
helhedsbillede af hende. Bliver hun ikke indstillet, kan hun vælge at gå til
prøve på et gymnasium alligevel. Det er IKKE nødvendigvis det gymnasium hun
går til prøve i, som hun kommer på - så det er måske også nyttig viden.
Held og lykke.
kontakter sin skolevejleder (UU-vejleder) og får den relevante hjælp der.
Det med linjerne er også vanskeligt at forholde sig til for almindelige
mennesker. Selv os der dog er lidt inde i de ting og skal hjælpe de unge
mennesker, kan somme tider løbe sur i det hele. Men der er ingen vej uden
om: der er forskellige gymnasier der lægger vægt på noget forskelligt. Nogle
gymnasier tilbyder vist nu kinesisk som fag på C-niveau - det er der langt
fra alle der gør. Men hvis antallet af timer, linjer m.v. skal gå op i en
højere enhed,så bliver man nødt til at lave nogle prioriteringer og så håbe
på at man får sine ønsker opfyldt. Fx skal alle gymnasier tilbyde matematik
C, da det er et obligatorisk fag på alle linjer. Dansk skal de også have, så
det gælder for alle gymnasier at de har både matematik C og Dansk A,
historie, samfundsfag m.v. Nogle gymnasier har også en idrætslinje og et
gymnasie på Frederiksberg har en idrætslinje hvor man kan bruge 4 år på
gymnasiet og blive student med idræt som linje. Det er klart at en
elitegymnast naturligt vil søge derud, men det er ikke sikkert at
vedkommende får lov til at frekventere det alligevel.
Jeg vil råde dig til at tale med skolens uu-vejleder og få en indgående snak
om de ting. De fleste er meget godt inde i de ting og kan sagtens gennemskue
det og forklare det bedre for dig og din datter. Altså: tag telefonen og få
aftalt et møde med denne eller lad hende selv henvende sig til vedkommende i
skoletiden. Der er desværre kommet nyt og værre regler for vejledernes
arbejde,og dem kender jeg ikke til bunds, men det begynder med en samtale
med UU-vejlederen -som det primære. Nu har I besøgt nogle gymnasier, så I
har et godt udgangspunkt - gå videre med UU-vejlederen på skolen og få
nøjagtigt afklaret jeres spørgsmål, også hjælp til at få udfyldt skemaerne
på optagelse.dk - men gør det nu - der bliver "run" på vejlederne når I
kommer længere ind i skoleforløbet. Det bliver også aktuelt EFTER at lærerne
sammen med vejlederen har besluttet hvilke elever der anses for at være
egnet til gymnasiet (Læs: studieparat) . Det er vejlederen der i sidste ende
suverænt bestemmer og eleven anses for at være studieparat til en
ungdomsuddannelse eller om vedkommende skal tage et år mere i 10.klasse for
at forbedre denne parathed. Det handler IKKE kun om karakterer, men om et
helhedsbillede af hende. Bliver hun ikke indstillet, kan hun vælge at gå til
prøve på et gymnasium alligevel. Det er IKKE nødvendigvis det gymnasium hun
går til prøve i, som hun kommer på - så det er måske også nyttig viden.
Held og lykke.
Arne H. Wilstrup
Jan 23, 2012, 8:34:48 AM1/23/12
to
"Kim" skrev i meddelelsen news:4f1d1f29$0$291$1472...@news.sunsite.dk...
spørgsmål:
Man kan ikke vælge flere linjer på samme gymnasium hvis de pågældende linjer
ikke samlet set giver mulighed for at de kan kombineres så den unge opnår de
krævede fag på grund-og højniveau - det er et spørgsmål om matematik, altså
hvordan tingene kan /skal kombineres for at man kan ende med en
studentereksamen. Studieretningen vælges senere på studiet. Der står fx
følgende på optagelse.dks hjemmeside:
"En stx varer 3 år. Det første halve skoleår er et grundforløb, som er
fælles for alle elever.
Mange af de fag, du får i grundforløbet, kender du i forvejen. Det er bl.a.
dansk, engelsk, idræt, historie, matematik og samfundsfag. Men du vil også
få undervisning i nye fag.
Ved afslutningen af grundforløbet skal du vælge en studieretning. En
studieretning består normalt af tre fag, der er samlet i en pakke. Når du
vælger din studieretning, kan du lægge vægt på sproglige fag, på
naturvidenskabelige fag eller på samfundsfaglige fag.
Fagene på stx findes på op til tre niveauer: A, B og C, hvor A er det
højeste. Der er krav til, hvor mange fag du skal have i alt, og hvordan du
kan sætte dem sammen. En samlet stx består af mindst 13 og højst 16 fag.
På skolernes hjemmesider kan du se hvilke studieretninger, de tilbyder. På
de fleste hjemmesider kan du også finde et program, der hjælper dig med at
sammensætte en gymnasial uddannelse ud fra de fag og niveauer, som skolen
udbyder."
Se mere på fx:
http://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/studentereksamen_stx.aspx#fold3
Lovgrundlaget kan du endvidere finde i gymnasiebekendtgørelsen her:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132542
God fornøjelse og held og lykke.
(P.S. Overvej også følgende muligheder: 10.klasse -> gymnasium eller
10.klasse -> HF eller to-årigt studenterkursus) eller en faglig
ungdomsuddannelse -det er jo ikke sikkert at din datter virkelig ønsker en
gymnasial uddannelse - det kunne jo afhænge af hendes ønsker og
fremtidsplaner. I gamle dage var det at blive student en stor ting, men det
er det ikke i dag. Der er ikke nogen der siger at man bliver lykkeligere
eller bedre til sit arbejde med en studentereksamen. Hvis man fx ønsker at
blive guldsmed, er det jo ikke sikkert at man bliver en bedre guldsmed ved
at "spilde" tre år i gymnasiet med at læse dansk litteratur) - nogen gange
har jeg oplevet at forældrenes honette ambitioner står i vejen for det den
unge i virkeligheden ønsker sig - og jeg kan godt forstå at børnene kvier
sig ved at sige til deres forældre at de hellere vil noget andet, hvis
forældrene betyder dem at man tager det som en naturlig ting at deres afkom
skal være studenter. Jeg kender ikke din datter eller hendes situation, så
det handler naturligvis ikke om hende eller dig, men blot noget du måske
skulle overveje hvis du har en mistanke om at det kunne forholde sig sådan.
Der er intet galt i at gå i 10.klasse, at tage en faglig ungdomsuddannelse
for fx at blive frisør eller lignende - hellere en god solid
håndværkeuddannelse end en studentereksamen med henblik på et
universitetsstudium og evt. efterfølgende gymnasieundervisning, som man ikke
egentlig brænder for. Det er som sagt ikke noget jeg påstår i dit tilfælde,
men blot en tanke måske værd at overveje)
>
>" Ligeledes siges der intet om, hvorfor man ikke kan vælge flere linier på
>samme gymnasie, eller
>hvem der suverænt bestemmer, hvem der skal ind på hvilket gymnasie. Intet.
>
>Er det en hemmeloighed, så nogle elever kan bliver tilgodeset, bare fordi
>de bor i f.eks Hellerup, Gentofte eller Ordrup ?
>
Jeg tror nok at jeg med en vis forsigtighed kan svare på de sidste af dine
>" Ligeledes siges der intet om, hvorfor man ikke kan vælge flere linier på
>samme gymnasie, eller
>hvem der suverænt bestemmer, hvem der skal ind på hvilket gymnasie. Intet.
>
>Er det en hemmeloighed, så nogle elever kan bliver tilgodeset, bare fordi
>de bor i f.eks Hellerup, Gentofte eller Ordrup ?
>
spørgsmål:
Man kan ikke vælge flere linjer på samme gymnasium hvis de pågældende linjer
ikke samlet set giver mulighed for at de kan kombineres så den unge opnår de
krævede fag på grund-og højniveau - det er et spørgsmål om matematik, altså
hvordan tingene kan /skal kombineres for at man kan ende med en
studentereksamen. Studieretningen vælges senere på studiet. Der står fx
følgende på optagelse.dks hjemmeside:
"En stx varer 3 år. Det første halve skoleår er et grundforløb, som er
fælles for alle elever.
Mange af de fag, du får i grundforløbet, kender du i forvejen. Det er bl.a.
dansk, engelsk, idræt, historie, matematik og samfundsfag. Men du vil også
få undervisning i nye fag.
Ved afslutningen af grundforløbet skal du vælge en studieretning. En
studieretning består normalt af tre fag, der er samlet i en pakke. Når du
vælger din studieretning, kan du lægge vægt på sproglige fag, på
naturvidenskabelige fag eller på samfundsfaglige fag.
Fagene på stx findes på op til tre niveauer: A, B og C, hvor A er det
højeste. Der er krav til, hvor mange fag du skal have i alt, og hvordan du
kan sætte dem sammen. En samlet stx består af mindst 13 og højst 16 fag.
På skolernes hjemmesider kan du se hvilke studieretninger, de tilbyder. På
de fleste hjemmesider kan du også finde et program, der hjælper dig med at
sammensætte en gymnasial uddannelse ud fra de fag og niveauer, som skolen
udbyder."
Se mere på fx:
http://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/studentereksamen_stx.aspx#fold3
Lovgrundlaget kan du endvidere finde i gymnasiebekendtgørelsen her:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132542
God fornøjelse og held og lykke.
(P.S. Overvej også følgende muligheder: 10.klasse -> gymnasium eller
10.klasse -> HF eller to-årigt studenterkursus) eller en faglig
ungdomsuddannelse -det er jo ikke sikkert at din datter virkelig ønsker en
gymnasial uddannelse - det kunne jo afhænge af hendes ønsker og
fremtidsplaner. I gamle dage var det at blive student en stor ting, men det
er det ikke i dag. Der er ikke nogen der siger at man bliver lykkeligere
eller bedre til sit arbejde med en studentereksamen. Hvis man fx ønsker at
blive guldsmed, er det jo ikke sikkert at man bliver en bedre guldsmed ved
at "spilde" tre år i gymnasiet med at læse dansk litteratur) - nogen gange
har jeg oplevet at forældrenes honette ambitioner står i vejen for det den
unge i virkeligheden ønsker sig - og jeg kan godt forstå at børnene kvier
sig ved at sige til deres forældre at de hellere vil noget andet, hvis
forældrene betyder dem at man tager det som en naturlig ting at deres afkom
skal være studenter. Jeg kender ikke din datter eller hendes situation, så
det handler naturligvis ikke om hende eller dig, men blot noget du måske
skulle overveje hvis du har en mistanke om at det kunne forholde sig sådan.
Der er intet galt i at gå i 10.klasse, at tage en faglig ungdomsuddannelse
for fx at blive frisør eller lignende - hellere en god solid
håndværkeuddannelse end en studentereksamen med henblik på et
universitetsstudium og evt. efterfølgende gymnasieundervisning, som man ikke
egentlig brænder for. Det er som sagt ikke noget jeg påstår i dit tilfælde,
men blot en tanke måske værd at overveje)
Arne H. Wilstrup
Jan 23, 2012, 8:37:26 AM1/23/12
to
"Kim" skrev i meddelelsen news:4f1d2028$0$291$1472...@news.sunsite.dk...
"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev
> Det er sådan at man forsøger at tilgodese den unges ønske, men man kan
> ikke kræve at det bliver fulgt. Hun kan - uanset hendes ønsker - risikere
> at komme ind på et andet gymnasium, selvom hun IKKE har prioriteret det.
> Der er meget populære gymnasier og der er rift om pladserne, så man kan
> ikke imødekomme alle, desværre.
>
Ja, man HVEM bestemmer og beslutter dette ?
Har du et link ?
> Jeg har som lærer været med til at indstille unge til gymnasiet og har
> oplevet fortvivlede unge der ikke er kommet ind på drømmegymnasiet, men
> der er intet at gøre. Man kan håbe på at der bliver en plads ledig på det
> ønskede gymnasium, men man kan ikke vide sig sikker.
> Man kan klage
Til hvem ?
> og det kan imødekommes hvis der er objektive kriterier for det, fx at man
> bor ved siden af et gymnasium og bliver tildelt en plads på et gymnasium
> der ligger milevidt fra ens bopæl, men ellers er det vanskeligt at ændre
> på noget her.
Hvem tildeler plasdserne ?
> Vurderingen ligger allerede i februar-marts, og karaktererne er med i
> helhedsbedømmmelsen, men det ændrer ikke på at det ikke er skolerne eller
> lærerne der foretager valget. De nye regler er at det alene er
> UU-vejlederen der træffer afgørelsen (dog i samarbejde med lærerne), men
> han/hun har ingen særlig indflydelse på hvilket gymnasium der bliver tale
> om,
Hvem har så ?
Arne H. Wilstrup
Jan 23, 2012, 9:03:45 AM1/23/12
to
"Kim" skrev i meddelelsen news:4f1d28d9$0$295$1472...@news.sunsite.dk...
institutioner. Adresser og telefonnumre vil følge med når afgørelsen er
truffet.
afgør det. Det bestemmes i fordelingsudvalget som træder sammen efter nogle
bestemte datoer, hvor alle elever der søger drøftes igennem og blive
fordelt. Man kan godt henvende sig til rektor som sagt, men han/hun kan ikke
give noget bindende tilsagn før fordelingsudvalget har talt. Men naturligvis
kan man da frit henvende sig til rektor og spørge om råd og vejledning i den
sag.
siden blevet orienteret om at tingene kan ændre sig år efter år, da
situationen kan være forskellig: antallet af ansøgere, deres prioriteringer
m.v.
prokura fra hvert gymnasium der er inde i billedet).
er klart at man så derpå skal vælge en "pakke" - det er gymnasierne der har
bestemt hvilke pakker der bedst følger kritierierne for studieretningerne på
det pågældende gymnasium. Hvis din datter i løbet af 1. g. finder ud af at
hun gerne vil have russisk på A niveau, men at gymnasiet ikke kan honerere
det krav, måske som følge af antallet af russisklærere ikke er til stede
eller at der er andre grunde som følge af de skemamæssige fagkombinationer
der skal opfyldes iht. loven, så kan hun naturligvis ikke vælge den
studieretning. Men hendes valg af studieretning sker først i slutningen af
1. g. Hun kan dog læse allerede nu om hvilke studieretninger og niveauer der
tilbydes på de enkelte gymnasiers hjemmesider.
og man kan sagtens ændre mening.
http://www.ug.dk/Uddannelser/gymnasialeuddannelser/studentereksamen_stx.aspx#fold5
>
>Står der noget om ar man kan vælge flere studieretninger på det samme
>gymnasie i denne lov, jeg kan ikke finde det nogle steder ?
>
Nej, for det er ikke muligt da det nok bliver for indviklet. Man vælger 1
studieretning, nemlig den man helst vil have, og hvis den ikke kan lade sig
gøre, så kan man vælge den næste. Måske har de blot ment at hvis din datter
vælger visse studieretninger senere, så vil det blive lettere at blive
imødekommet når man skal vælge, måske fordi der ikke er så mange der ønsker
den pågældende studieretning, så der er plads. Hvorimod andre og måske mere
populære studieretninger har mange der gerne vil vælge den studieretning og
derfor kan man ikke altid imødekomme alle. Det kunne i hvert fald være en
forklaring. Men det kan naturligvis have ændret sig i de seneste år. Derfor
spørg UU-vejlederen.
>§ 30. Stk. 4. Fordelingsudvalget kan inden for de i stk. 1-3 fastlagte
>rammer tillige tage hensyn til den enkelte institutions særlige profil.
>
>Hvad betyder dette ?
Et gymnasium kan måske have en fireårig uddannelse fordi den tilbyder ekstra
idræt eller ekstra musik på et højt niveau mod at uddannelsen så varer fire
år i stedet for tre. Og det betyder at man kan - hvis der er nogle unge der
specielt søger disse gymnasier, kan man tage hensyn til dette. Det kan også
betyde at der er visse gymnasier der er for autister, og det kan man også
tage hensyn til.
>
>
>Kan du, eller andre så fortælle mig, hvem og hvor sidder dette
>Fordelingsudvalg ?
>Link, adresse eller lign ?
Det er et udvalg bestående af forskellige ledere på de forskellige
>
>Kan du, eller andre så fortælle mig, hvem og hvor sidder dette
>Fordelingsudvalg ?
>Link, adresse eller lign ?
institutioner. Adresser og telefonnumre vil følge med når afgørelsen er
truffet.
>
>Kapitel 1 Fælles regler for ansøgere til alle gymnasiale uddannelser
>§ 1. Lederen af den institution, som ansøgeren har angivet som sin 1.
>prioritet eller har henvendt sig direkte til, afgør, om en ansøger har krav
>på optagelse i den gymnasiale uddannelse, som vedkommende har ansøgt om som
>sin 1. prioritet, og andre uddannelser med samme optagelseskrav.
>
>Betyder dette, at min datter kan henvende sig direkte til en Rektor på et
>gymnasie, med sin ansøgning,
>og det så er Rektor der afgør om min datter har krav på optagelse i det
>pågældne gymnasium ?
ja og nej. Man kan henvende sig til rektor, men det er ikke rektor alene der
>Kapitel 1 Fælles regler for ansøgere til alle gymnasiale uddannelser
>§ 1. Lederen af den institution, som ansøgeren har angivet som sin 1.
>prioritet eller har henvendt sig direkte til, afgør, om en ansøger har krav
>på optagelse i den gymnasiale uddannelse, som vedkommende har ansøgt om som
>sin 1. prioritet, og andre uddannelser med samme optagelseskrav.
>
>Betyder dette, at min datter kan henvende sig direkte til en Rektor på et
>gymnasie, med sin ansøgning,
>og det så er Rektor der afgør om min datter har krav på optagelse i det
>pågældne gymnasium ?
afgør det. Det bestemmes i fordelingsudvalget som træder sammen efter nogle
bestemte datoer, hvor alle elever der søger drøftes igennem og blive
fordelt. Man kan godt henvende sig til rektor som sagt, men han/hun kan ikke
give noget bindende tilsagn før fordelingsudvalget har talt. Men naturligvis
kan man da frit henvende sig til rektor og spørge om råd og vejledning i den
sag.
>
>
>
>Hvad betyder dette:
>§ 27. Stk. 2. Et fordelingsudvalg skal være med i ét forpligtende
>samarbejde.
>
>Samarbejde med hvem ?
De øvrige gymmasier.
>
>
>Hvad betyder dette:
>§ 27. Stk. 2. Et fordelingsudvalg skal være med i ét forpligtende
>samarbejde.
>
>Samarbejde med hvem ?
>
>
>
>§ 28.Stk. 2. Det påhviler fordelingsudvalget at fastsætte kriterier for,
>hvilke ansøgere der skal fordeles til en anden institution end deres 1.
>prioritet, og hvilke ansøgere der kan få opfyldt deres 1. prioritet.
>Kriterierne i § 30 har forrang for fordelingsudvalgets kriterier, og
>fordelingsudvalget kan ikke fastsætte kriterier, der fraviger kriterierne i
>§ 30.
>
>Hvor kan man læse disse kriterier ? "Det påhviler fordelingsudvalget at
>fastsætte kriterier for,"
Det gør man hvert år (her er jeg dog ikke helt sikker, men jeg er for længe
>
>
>§ 28.Stk. 2. Det påhviler fordelingsudvalget at fastsætte kriterier for,
>hvilke ansøgere der skal fordeles til en anden institution end deres 1.
>prioritet, og hvilke ansøgere der kan få opfyldt deres 1. prioritet.
>Kriterierne i § 30 har forrang for fordelingsudvalgets kriterier, og
>fordelingsudvalget kan ikke fastsætte kriterier, der fraviger kriterierne i
>§ 30.
>
>Hvor kan man læse disse kriterier ? "Det påhviler fordelingsudvalget at
>fastsætte kriterier for,"
siden blevet orienteret om at tingene kan ændre sig år efter år, da
situationen kan være forskellig: antallet af ansøgere, deres prioriteringer
m.v.
>
>
>Kapitel 9 Fordelingsudvalg
>Stk. 3. Fordelingsudvalget skal drøfte de kriterier, som udvalget
>fastsætter efter stk. 2, med det forpligtende samarbejde, som
>fordelingsudvalget indgår i.
>
>Hvem er det, som fordelingsudvalget indgår et forpligtende samarbejde med
>?
Hinanden - fordelingsudvalget består af ledere (evt. repræsentanter med
>
>Kapitel 9 Fordelingsudvalg
>Stk. 3. Fordelingsudvalget skal drøfte de kriterier, som udvalget
>fastsætter efter stk. 2, med det forpligtende samarbejde, som
>fordelingsudvalget indgår i.
>
>Hvem er det, som fordelingsudvalget indgår et forpligtende samarbejde med
>?
prokura fra hvert gymnasium der er inde i billedet).
>
>
>§ 30.Stk. 3. Er det ikke muligt at henvise ansøgeren til en institution
>efter stk. 2 inden for en rimelig geografisk afstand, henviser
>fordelingsudvalget ansøgeren til en institution, som udbyder
>studieretninger inden for de hovedkategorier, som ansøgerens
>forhåndstilkendegivelser vedrørende ønsker om studieretninger ligger
>indenfor. Ansøgerens ønsker skal imødekommes bedst muligt, dvs. i
>prioriteret rækkefølge. Fordelingsudvalget skal tillige tage hensyn til
>transporttiden mellem ansøgernes bopæl og institutionerne.
>
>
>Vi har fået af vide af min datters UU vejleder, at en ansøgning til et
>gymnasie, kun kan ske gennem optagelse.dk
>Her kan man kun vælge 1 studieretning pr gymnasie.
Nej, man kan vælge MELLEM mindst FIRE FORSKELLIGE STUDIERETNINGER, men det
>
>§ 30.Stk. 3. Er det ikke muligt at henvise ansøgeren til en institution
>efter stk. 2 inden for en rimelig geografisk afstand, henviser
>fordelingsudvalget ansøgeren til en institution, som udbyder
>studieretninger inden for de hovedkategorier, som ansøgerens
>forhåndstilkendegivelser vedrørende ønsker om studieretninger ligger
>indenfor. Ansøgerens ønsker skal imødekommes bedst muligt, dvs. i
>prioriteret rækkefølge. Fordelingsudvalget skal tillige tage hensyn til
>transporttiden mellem ansøgernes bopæl og institutionerne.
>
>
>Vi har fået af vide af min datters UU vejleder, at en ansøgning til et
>gymnasie, kun kan ske gennem optagelse.dk
>Her kan man kun vælge 1 studieretning pr gymnasie.
er klart at man så derpå skal vælge en "pakke" - det er gymnasierne der har
bestemt hvilke pakker der bedst følger kritierierne for studieretningerne på
det pågældende gymnasium. Hvis din datter i løbet af 1. g. finder ud af at
hun gerne vil have russisk på A niveau, men at gymnasiet ikke kan honerere
det krav, måske som følge af antallet af russisklærere ikke er til stede
eller at der er andre grunde som følge af de skemamæssige fagkombinationer
der skal opfyldes iht. loven, så kan hun naturligvis ikke vælge den
studieretning. Men hendes valg af studieretning sker først i slutningen af
1. g. Hun kan dog læse allerede nu om hvilke studieretninger og niveauer der
tilbydes på de enkelte gymnasiers hjemmesider.
>
> til orienteringsaftenen på flere gymnasier får vi at vide, at: "hvis I
> vælger linje 1, 3 eller 5, så er chancherne større for at komme ind på
> vores gymnasium"
>
>Og hvor er logikken i, at eleven/ansøgeren ikke har muligheden for at inde
>på http://www.optagelse.dk/ at gøre opmærksom på at hvis hun ikke kan komme
>ind på f.eks linje 3, så vil hun gerne ind på linje 1 eller 5 i stedet på
>samme gymnasium ?
>Der er sq da ikke logisk, sådan som det er nu, kan de der bestemmer hvem
>der skal ind hvor, så bare sige: "Sorry, du valgte forkert retning ( linje
>1) hvis du have valgt linje 3 eller 5 så var du komme ind," haha næse til
>dig.
Sådan foregår det ikke da man ikke vælger studieretningsfag før sidst i 1.g.
> til orienteringsaftenen på flere gymnasier får vi at vide, at: "hvis I
> vælger linje 1, 3 eller 5, så er chancherne større for at komme ind på
> vores gymnasium"
>
>Og hvor er logikken i, at eleven/ansøgeren ikke har muligheden for at inde
>på http://www.optagelse.dk/ at gøre opmærksom på at hvis hun ikke kan komme
>ind på f.eks linje 3, så vil hun gerne ind på linje 1 eller 5 i stedet på
>samme gymnasium ?
>Der er sq da ikke logisk, sådan som det er nu, kan de der bestemmer hvem
>der skal ind hvor, så bare sige: "Sorry, du valgte forkert retning ( linje
>1) hvis du have valgt linje 3 eller 5 så var du komme ind," haha næse til
>dig.
og man kan sagtens ændre mening.
http://www.ug.dk/Uddannelser/gymnasialeuddannelser/studentereksamen_stx.aspx#fold5
>
>Står der noget om ar man kan vælge flere studieretninger på det samme
>gymnasie i denne lov, jeg kan ikke finde det nogle steder ?
>
studieretning, nemlig den man helst vil have, og hvis den ikke kan lade sig
gøre, så kan man vælge den næste. Måske har de blot ment at hvis din datter
vælger visse studieretninger senere, så vil det blive lettere at blive
imødekommet når man skal vælge, måske fordi der ikke er så mange der ønsker
den pågældende studieretning, så der er plads. Hvorimod andre og måske mere
populære studieretninger har mange der gerne vil vælge den studieretning og
derfor kan man ikke altid imødekomme alle. Det kunne i hvert fald være en
forklaring. Men det kan naturligvis have ændret sig i de seneste år. Derfor
spørg UU-vejlederen.
>§ 30. Stk. 4. Fordelingsudvalget kan inden for de i stk. 1-3 fastlagte
>rammer tillige tage hensyn til den enkelte institutions særlige profil.
>
>Hvad betyder dette ?
idræt eller ekstra musik på et højt niveau mod at uddannelsen så varer fire
år i stedet for tre. Og det betyder at man kan - hvis der er nogle unge der
specielt søger disse gymnasier, kan man tage hensyn til dette. Det kan også
betyde at der er visse gymnasier der er for autister, og det kan man også
tage hensyn til.
Arne H. Wilstrup
Jan 23, 2012, 9:16:52 AM1/23/12
to
"Maria Frederiksen" skrev i meddelelsen
news:4f1d54a6$0$299$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
I taler nok forbi hinanden. Studieretning vælger man senere i forløbet i
1.g. Jf. hvad jeg tidligere har svaret Kim. Gymnasiet vælges først, men
naturligvis med henblik på at man kan få de fag man gerne vil have på højt
niveau. Det nytter ikken noget at ville vælge kinesisk hvis gymnasiet ikke
har et sådant sprog, eller at vælge musik på højt niveau hvis gymnasiet ikke
tilbyder det. Lad os tage et eksempel. Frederiksberg gymnasium tilbyder
faget "naturgeografi" på C niveau, men ikke på B eller A-niveau. Man kan få
billedkunst på B-niveau, men ikke på A-niveau. Nogle af fagene udbydes ikke
på alle gymnasier og måske slet ikke på det ønskede niveau. Det var blot
eksempler.
"En studentereksamen (stx) er sammensat af obligatoriske fag,
studieretningsfag og valgfag. Det første halve skoleår er et grundforløb,
hvor du kun får nogle af fagene.
Der er regler om, hvor mange fag du skal have, og hvordan du kan sætte dem
sammen. I stx skal mindst fire af fagene være på A-niveau, normalt tre af
fagene på B-niveau og normalt syv af fagene på C-niveau.
Sammen med din ansøgning om optagelse skal du vælge, hvilken af skolens
studieretninger du ønsker. Du kan på skolernes hjemmesider se, hvilke
studieretninger de har."
http://www.ug.dk/sitecore/content/forside/uddannelser/artikleromuddannelser/regler_for_fagenes_sammensaetning_i_stx.aspx
news:4f1d54a6$0$299$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
1.g. Jf. hvad jeg tidligere har svaret Kim. Gymnasiet vælges først, men
naturligvis med henblik på at man kan få de fag man gerne vil have på højt
niveau. Det nytter ikken noget at ville vælge kinesisk hvis gymnasiet ikke
har et sådant sprog, eller at vælge musik på højt niveau hvis gymnasiet ikke
tilbyder det. Lad os tage et eksempel. Frederiksberg gymnasium tilbyder
faget "naturgeografi" på C niveau, men ikke på B eller A-niveau. Man kan få
billedkunst på B-niveau, men ikke på A-niveau. Nogle af fagene udbydes ikke
på alle gymnasier og måske slet ikke på det ønskede niveau. Det var blot
eksempler.
"En studentereksamen (stx) er sammensat af obligatoriske fag,
studieretningsfag og valgfag. Det første halve skoleår er et grundforløb,
hvor du kun får nogle af fagene.
Der er regler om, hvor mange fag du skal have, og hvordan du kan sætte dem
sammen. I stx skal mindst fire af fagene være på A-niveau, normalt tre af
fagene på B-niveau og normalt syv af fagene på C-niveau.
Sammen med din ansøgning om optagelse skal du vælge, hvilken af skolens
studieretninger du ønsker. Du kan på skolernes hjemmesider se, hvilke
studieretninger de har."
http://www.ug.dk/sitecore/content/forside/uddannelser/artikleromuddannelser/regler_for_fagenes_sammensaetning_i_stx.aspx
0 new messages