Min veninde og jeg har i forbindelse med hendes graviditet diskuteret
hvordan de kommende gudforældre til barnet egentligt er retsligt stillet ved
forældrenes eventuelle dødsfald. Hvem har så retten til barnet? Er det
gudforældrene eller bedsteforældre eller afgøre staten hvad der vil være
bedst for barnet?
Mvh
Janne Christensen
>Her lige et citat fra http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm :
>
>Ved barnedåben skal barnet have mellem tre og fem faddere, som selv skal
>være døbte, og som påtager sig en moralsk forpligtelse i forbindelse med
>dåbsbarnets kristelige oplæring, hvis der sker barnets forældre noget, før
>det bliver voksent.
>
>Ved dåben bæres barnet af en af forældrene eller af en af fadderne, som så
>populært kaldes for gudmor/-far. Udtrykket gudfar eller gudmor er folkelige
>navne, som ikke findes i officielle regler eller liturgi til dåb.
>
>Ved voksendåb taler man ikke om faddere, men om dåbsvidner.
>
>Fadderforpligtelsen har ingen juridiske implikationer i retning af at
>faddere/gudforældre har nogen pligt eller ret til at tage sig af det
>forældreløse gudsbarn og evt. adoptere.
>
>Disse spørgsmål afgøres af de borgerlige myndigheder. Forældrene kan dog
>lave et "børnetestamente", hvor de giver udtryk for deres ønske. Dette vil
>dog ikke uden videre blive fulgt. De pågældende myndigheder kan afgøre, at
>noget andet er bedre i overensstemmelse med barnets tarv.
Vil det sige, at de gudforældre (skal de egentlig være gift, altså
gudmor og -far), egentlig ikke er dem der skal passe på mit barn og
agere forældre for dem, men det er er dem der skal sørge for at de
lærer om kristendom?
Er det rigtig forstået?
> Er det rigtig forstået?
>Vil det sige, at de gudforældre (skal de egentlig være gift, altså
>gudmor og -far),
>
Nej. De behøver hverken at være gift, eller at være i familie med
hverken barnet eller hinanden.
>egentlig ikke er dem der skal passe på mit barn og
>agere forældre for dem, men det er er dem der skal sørge for at de
>
Fadderbegrebet har ingen juridisk betydning i dag.
Modsat tidligere, hvor det ofte var fadderne der måtte tage barnet til
sig og forsørge det, hvis begge forældrene døde. Men det gjorde de jo
iøvrigt sjældent samtidig, og dengang gik der normalvis højst et år
inden den efterlevende var gift igen.
Hvis fadderne er tæt knyttede til barnet, og forholdene iøvrigt tilsiger
det, så kan de måske idag blive adoptivforældre - men det kunne de også
selvom de ikke var faddere.
>lærer om kristendom?
>
Fadderne er idag primært vidner på at barnet er døbt. Og det har reelt
heller ingen betydning nu om dage, modsat tidligere hvor der måske slet
ikke førtes kirkebøger. Eller hvor disse iøvrigt ofte gik tabt når
præstegården brændte
Så du har fuldstændig ret. Fadderskabet er en formel ting, der ikke har
nogen reel betydning. Selv dette med at de skal opdrage barnet i den
rette tro synes at være noget udvandet, når man tillader folk der ikke
er konfirmerede at værre faddere.
N.B. Ikke at jeg har nogen personlig holdning hverken for eller imod det
sidste - jeg finder det bare ret så selvmodsignede.
--
mvh, A:\Feldborg
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/
Hele menigheden der er tilstede under dåben er vidner på at barnet er
døbt. Fadderne bliver bare skrevet i kirkebogen, så man altid ved hvem
man kan spørge, hvis man kommer i tvivl om alt gik rigtigt til under
ritualet.
Men det er da selvmodsigende, at hvis kirkebogen og genparten begge
brænder, så ved man heller ikke hvem fadderne er.
--
Leif Chr. Andresen
http://home13.inet.tele.dk/andresen
Husk når du svarer så skriv efter det du citerer,
og klip overflødigt væk, så er alle glade.