danske stednavne på Kanaløerne i den engelske kanal
Hans Nørgaard
materiale til belysning af stednavne på Jersey hvoraf man tydeligt kan
se forbindelsen til Danmark.
Interesserede kan kontakte mig så skal jeg gerne fremsende noget af
dette materiale.
mvh
Hans Nørgaard
jer...@post4.tele.dk
Poul Erik Jørgensen
> Nu afdøde mejerist Søren Jensen har efterladt sig et interessant
> materiale til belysning af stednavne på Jersey hvoraf man tydeligt kan
> se forbindelsen til Danmark.
> Interesserede kan kontakte mig så skal jeg gerne fremsende noget af
> dette materiale.
Hvis det er digitaliseret, kan du så ikke lægge materialet, eller noget af
det, her?
Mange vil være interesserede, jf. tråden "Nordboerne i Normandiet".
Poul Erik Jørgensen
--
Remove MAIL from my email-address when replying.
Enlevez MAIL de mon adresse électronique pour me contacter.
Poul Erik Jørgensen
> Hvis det er digitaliseret, kan du så ikke lægge materialet, eller
> noget af det, her?
Jeg går ud fra at de tre ø-navne Jersey, Guernsey og Alderney med deres -ey
endelser er nordiske. Disse ey-navne ligger som bekendt tæt langs især den
skotske kyst og på Orkney(!)- og Shetlandsøerne.
I forbindelse med tråden Nordboerne i Normandiet dumpede jeg på nettet ned i
nogle normanniske småsogne, og det var påfaldende hvor hyppige ret
gennemskuelige nordiske navne var, navne på landsbyer, gårde og bække.
Formentlig er kun en del af dette navnestof erkendt som nordisk.
Hans Nørgaard
jeg er nødt til at tage forbehold.
mvh
Hans
Søren Jensen rejste i 1908 fra Vendsyssel til Jersey for at bestyre et
nyindrettet andelsmejeri. En søn Karl Jensen fortsatte i faderens fodspor som
mejerileder på den lille ø i den engelske kanal
Brev fra de normanniske Øer. Jersey i juli 1918.
Når min gamle ven Frede Fogt så pænt beder mig om at skrive noget om de
omgivelser og forhold, hvori jeg for tiden lever og nu har levet i de sidste
ti år, så gør jeg det med glæde, idet jeg samtidig føler, hvor meget det
skorter mig på evner til at sige og få med i mit brev til Danmark alt det, der
burde omtales herfra, som noget der ville gøre indtryk på dem, der skal læse,
hvad jeg nedskriver herovre på den lille ø Jersey, hvor jeg hver dag er
optaget af alle de pligter, der følger med ledelsen af en forretning.
For en dansker, der kommer lige hjemmefra, kan de normanniske øer sikkert ikke
undlade at gøre et stort indtryk på grund af, at naturen synes at være på
mange måder en hel anden end hjemme. De tusinde klipper og skær, de mange
steder nøgne klipper i lyse eller mørke farver er jo noget nyt for danskerne,
for en nordmand ville det småske se helt hjemligt ud, hvis han ikke traf at
lande her om vinteren og så bølgende græs på de af levende hegn omsluttede
vænger og stedsgrønne træer og buske alle vegne ved juletid.
I det hele nyder disse øer her inde i St. Malobugten et klima, der er
gunstigere end klimaet ovre i Frankrig på den samme breddegrad, det er ikke
varmere om sommeren end hjemme, og der er sjælden frost om vinteren.
Golfstrømmens varme vande regulerer varmen; vinteren er dog ofte ubehagelig,
fordi den bringer megen fugtighed og megen blæst, men sommeren varer over ni
måneder her og tillader dem, som dyrker jorden at avle to gange årligt.
Jerseys specialitet er de tidlige kartofler som plantes i februar og sælges i
maj og juni, der kan da sås rodfrugter bagefter, som bliver store nok inden
jul, og som anvendes sammen med hø til foder for kvæget, når dette ikke kan
sættes på græs, hvad ofte sker en tid efter jul. Jerseykoen, som giver så fed
en mælk, at der kan laves et pund smør af 17£ mælk, kender man jo nu ganske
godt i Danmark, efter at denne kvægrace er bleven indført herfra. Høje priser
er bleven betalt for præmierede individer, ja der er bleven betalt højere
priser i Amerika for de bedste tyre herfra en for Konge præmiehingste i
Danmark. I fredstid sælges der mange hundrede stykker kvæg om året til
Amerika, England og flere lande, krigen har nu jo næsten standset udførselen.
De tidlige kartofler er stadigvæk øen Jerseys bedste udførselsvare, i fjor
androg værdien af disse over 14 millioner kr, det er jo en uhyre sum penge for
en lille ø på størrelse med Samsø. Her som andre steder er jorden stegen i
værdi i de senere år; der findes næppe noget land i verden, hvor en tønde land
koster så meget, den er sikkert gennemsnitlig 10 gange så dyr som i Danmark.
Ejendommene er små, derfor veldyrkede, mange landmænd, som har nogle få tønder
land, bor pænere end proprietærer hjemme, husene er byggede af granit, der er
rummelige og praktisk indrettede. Beboelseshusene gerne i to stokværk med
soveværelserne ovenpå. Der findes en mængde veje i udmærket stand.
Øen Jersey har 11 landsogne hver med en kirke og en præst samt en by på 25.000
indbyggere (det halve af øens befolkning), hvor der findes mange kirker og
kapeller for flere trosbekendelser: romersk-katolske, baptister, metodister,
skotske presbyterianere o.s.v. Jesuiterne har fundet et fristed her og har
kirker, klostre og store skoler i og ved byen. Hovedmassen af øens indbyggere
bekender sig til den engelske kirke, alle sognekirkernes præster, udnævnes af
den engelske regering efter indstilling af den lokale regering, der består af
ca. 50 medlemmer valgt af øens befolkning efter en gammel valglov, således har
de 12 præster (rectors) sæde i regeringen (the States).
Der er næppe noget skønnere syn end udsigten på en klar sommerdag fra øen
Sark, Kanaløernes perle, en af de mindste men den højeste af dem. Man ser fra
den over det azurblå hav Jersey mod sydøst med sine klippenæs og bugter,
Guernsey med de mindre øer Herm og Jethau (Klikholm) i nordvest, mod nord øen
ALderney og utydeligt den hvide sandbræmme langs Frankrigs kyst hvor landet
hæver sig bag kysten. Denne kyst ser man ganske tydeligt fra nordkysten af
Jersey, hvor klipperne , nøgne eller overgroede med græs, lyng eller grønne
bregner hæver sig somme steder stejlt, somme steder i afrundede former,
dannende mange små bugter, der er kransede af den dejligste hvide strandkant.
Som i en drøm stirrer den fremmede vandrer ned mod stranden fra det høje land
bag ved Bouley Bay. Greve de Lecq er såre skøn en sommerdag, endnu fagrere er
St. Brelades Bay på den sydslige kyst, prægtig i udsigten fra St. Catherines
Bay og Annes Port mod øst, nær dem hæver sig det gamle slot Mont Orgueil
Castle bygget på en klippetop ved kysten og overgroet med vedbend. Det er lige
som en mindre udgave af det prægtige slot, som er bygget inderst inde i St.
Malos bugt på en klippestok, der rager op af den hvide strandbred, som
overskylles af tidevandet og ligger bar i ebbetiden. Hundreder af år har man
bygget på den samling af kirker og klostre med tilhørende lille by ved
klippens fod som danner det berømte Mont St. Michel. Jeg besøgte det nogle år
tilbage og det er interessant nok til, at man kunne skrive en bog deom, men
det hører jo ikke til Jersey eller de normanniske øer, så vi må springe over
det denne gang.
Victor Hugo har sagt, at Kanaløerne er brudstykker af Frankrig, kastet ud i
havet og opsamlet af England. Den kendsgerning at disse øer tilhører England,
endskønt Normandiet, hvortil de naturligt hører og en del af Frankrig bærer
vel skylden for dette udbrud af Frankrigs store digter. Videnskabsmændene
siger, at to gange har Jersey været landfast med Frankrig og engang har det
været dækket med sne som Grønland, nu er, nemlig i den store Istid, for
200.000 år siden, mener man at det forhistoriske menneske har boet ved øens
kyst i H? , man har for kort tid siden fundet en sådan hule ved St. Brelades
bugt fuld af flintkiler og brudte knogler af fortidens store dyr, som disse
urtidens mennesker har jaget.
At Jersey og de andre normanniske øer tilhører England og ikke Frankrig, skønt
de danner en del af Normandiet skyldes jo den omstændighed, at England var
stærkere på havet end Frankrig, så dette efter at have taget Normandiet fra
England måtte lade det sidstnævnte land beholde øerne, skønt de set fra et
nationalt synspunkt sikkert for hundreder af år siden burde have været
indlemmede i Normandiet.
Skulle en folkeafstemning nu afgøre til hvilket land, de skulle høre, ville de
sikkert forblive engelske; thi de er særlig i den senere tid blevne
anglicerede i en sådan grad, at hovedparten af øernes beboere ikke kan tale og
derfor ikke taler fransk. I byen St. Helier tales så at sige kun engelsk, det
er forretnings- og omgangsproget, fransk er ifølge loven det officielle sprog,
men i den lovgivende forsamling og i retten må folk nu tale engelsk, hvis de
foretrækker dette eller ikke forstår fransk. Landboerne taler Norman-fransk
indbyrdes, men dette sprog eller man må vel kalde det dialekt, kan en
franskmand ikke uden videre forstå. Al undervisning i de kommunale skoler,
også på landet sker på engelsk, så fransk selvfølgelig bliver forsømt og
måske vil forsvinde efter at have været talt på disse øer i henved tusinde år.
Måske har dog en latinsk tunge lydt her en tid før vikingetogene, måske har
det været kelternes sprog, det er ikke afgjort hvilken, men der er en
overvældende mængde beviser på, at disse øer var nogle af de første, faste
punkter, som vore nordiske forfædre, de vilde normanner tog i besiddelse, da
de begyndte at angribe Frankrig fra søsiden. Stednavne her ..? på Næs, Bugter,
Vige, Skær, Bakker og Dale er af nordisk oprindelse, ligeså en mængde
slægtsnavne på personer. De har fået et fransk snit og er derfor sommetider
lidt vanskelige at genkende, men de udgør de ældste navne og får en til at
drage den slutning, at normannerne har fortrængt den befolkning, som var her
før vikingetogene begyndte og efter at have givet navne til bugter, vige,
fritstående klipper, skær o.s.v. som om de var i norden, har de slået bo og
naturligvis talt den oldnordiske tunge måske i lange tider, indtil de her som
i Frankrig, på Sicilien og i Apulien, skønt herrer i landet, opgav deres
hedenske mål og bøjede sig for kirkens og kulturens krav.
Ganger Rolf? [Rollo?] kom til Normandiet som den vilde hedning og blev tæmmet
ved forlening med det skønne, rige land ved Kanalen; hans efterkommere var de
stolte hertuger, hvoraf en satte sig i Englands kongestol og prøvede alvorligt
på at få angelsakserne og danskerne i dette land til at tale den franske
tunge. Det lykkedes kun til dels i England, men her blev sproget det samme,
som taltes i Normandiet og de navne, som de første nybyggere fra norden havde
givet øerne og deres enkelte steder ligesom de navne, de selv bar skiftede,
lidt efter lidt skiftede form, da navnenes betydning ikke længere forstodes af
befolkningen. Navnene Jersey, Guernsey, Sark, Herm er af nordisk oprindelse;
Jersey er Jarlsø, endelsen ey er en forkortelse af ejland, som vi selv har
brugt for ikke så langt tilbage, nu udtaler man navnet som "djørsi" på
engelsk, Guernsey (udt. nu görnsi) er formodentlig "Væringsø". Lyden (wa) blev
i mange tilfælde til gelgi på fransk, Vilhelm (William) er Guiaame på fransk,
navnet "vagt" blev til geyt, her findes et Ney du geyt, som vist var
"vagtnæsset", thi ved siden af dette næs på øens nordside findes en bugt med
en sandet strandbred, hvor skibene kunne trækkes på land og tværs over næsset
findes levninger af en jordvold. Tæt ved er den smukke Bouley Bay, som nok
først hed Bulvig eller Bolvig, nu kalder man den både vig og bugt, da man ikke
ved, at Bouley (udt. Buli) i sig har endelsen "vig". Fra denne bugt eller vig
ser man en mils vej ude nogle små "skær", som på fransk kaldes "les ecrehous"
Dette er bare en forvanskning af "Skærholme", thi man har i gamle skøder
formen "holnus" latiniseret, som siden bliver til "hou" (udt. "hu". Øen Jethou
(sjetu) kaldtes først "Klikholm".
Midt på øen Jersey findes en høj på hvilken der er bygget et tårn, hvorfra man
har en god udsigt. Dette tårn kalder man nu på engelsk "Prince`s Tower",
hvorimod det franske navn er "La Hougue Bie" på dansk Højby, der har
formodentlig været en kæmpehøj der, siden har der ligget en lille landsby, som
de ældste dansktalende folk har kaldt Højby eller måske i det gamle mål
"Hougby" og dette navn er så bleven bevaret i det franske navn, som jo udtales
"la huhg bi". Der findes forskellige steder på eller ved disse øer
kegleformede, fritstående klipper, som normannerne rimeligvis har givet navnet
"stok", som på fransk er bleven til Etacq i Jersey og Etat ved Sark; i bestemt
form L`Etat (udtales leták og leta). Dette ords ændring i udtale følger samme
lov som skole, der bliver til Ecole. Skær der bliver til Ecer eller Ecre. Der
findes hundreder af stednavne, navne på ting, hvis oprindelse sikkert går
tilbage til oldnordisk, jeg skal nævne nogle i flæng: albecq, boarg, brecqhou
(brækholm), danemarche, gigouloude, (vigelsland), hague, hêche, haule,
hoequard (høstgård), havre (havn), houle (hal), ney (næs), mielle (mel,
sandhøj), homard? 8hammer), soud, (sand), tangou (tang), vraic (vrag nu i
betydning tang), vie eller vicq (vig).
Af endnu større interesse er de slægtsnavne (efternavne), som mange folk her
ovre bærer, og som afgiver et slående beviss på beboernes nordiske oprindelse.
Jeg skal nævne en del navne, som jeg nedenfor har opstillet i rækker:
Anquetil Anketil
udelades indtil videre
Her er, synes mig, noget som vi burde tænke over. I et land fjernt fra norden,
hvor det nordiske mål for længe siden har ophørt at lyde, bærer bakker og
dale, klipper og skær , ja folkene som bor her vidnesbyrd om norden, mens i
selve hjemlandet vel stednavnene har bevaret deres nordiske præg, mens
befolkningen har bortkastet deres gamle navne og kalder sig i tale og skrift
med græske, latinske eller jødsike navne. Hvor meget nordisk er bevaret i et
navn som Peter Christensen eller Marius Hansen? Kun endelsen sen, og så er den
endda fordrejet.
Det må være nok for denne gang. Kun dette, før jeg slutter mit brev. Det
tynder ud i de gamle slægter af normannisk afstamning på Kanaløerne, thi i de
senere år, er en mængde udvandret til Canada, og deres pladser fyldes af folk
fra Frankrig, især fra Bretagne; men med stolthed viser beboerne på disse øer
tilbage til den tid, da deres hertug erobrede England, og de hævder at være
den sidste levning af det hertugdømme, som kongen i England, for dem hertugen
af Normandiet, råder over.
Hans Nørgaard
På dette link kan fordybe sig i den lokale dialekt, som måske også indeholder
væsentlige oplysninger.
mvh
Hans
Poul Erik Jørgensen
> Midt på øen Jersey findes en høj på hvilken der er bygget et tårn,
> hvorfra man har en god udsigt. Dette tårn kalder man nu på engelsk
> "Prince`s Tower", hvorimod det franske navn er "La Hougue Bie" på
> Der findes hundreder af stednavne, navne
> på ting, hvis oprindelse sikkert går tilbage til oldnordisk, jeg skal
> nævne nogle i flæng: albecq, boarg, brecqhou (brækholm), danemarche,
> gigouloude, (vigelsland), hague, hêche, haule, hoequard (høstgård),
> havre (havn), houle (hal), ney (næs), mielle (mel, sandhøj), homard?
> 8hammer), soud, (sand), tangou (tang), vraic (vrag nu i betydning
> tang), vie eller vicq (vig).
Ikke overraskende minder en del af typerne om hvad man finder på det franske
fastland.
Om de alle er af nordisk herkomst kan være svært at besvare umiddelbart
(dette gælder selvfølgelig også navnestof i Normandiet). Problemet for disse
navne på ofte ganske små og ubetydelige lokaliteter er at man sjældent
finder dem i ældre form, hvor den oprindelige form som oftest er tydeligere.
Søren Jensen må have været en lidt speciel mejerist med disse interesser.
Hvor omfattende er hans materiale (håndskrevet?).
Hans Nørgaard
sammenhæng er dette brev dog det væsentligste dokument. Som nævnt har jeg i min
afskrift udeladt en liste over personnavne, formentlig fordi jeg dengang jeg
afskrev ikke kunne tyde hans skrift. Søren Jensen var læreruddannet med en stor
interesse for sprog.
mvh
Hans
Poul Erik Jørgensen
> Søren Jensen har efterladt sig erindringer på dansk og engelsk, i
> denne sammenhæng er dette brev dog det væsentligste dokument. Som
> nævnt har jeg i min afskrift udeladt en liste over personnavne,
> formentlig fordi jeg dengang jeg afskrev ikke kunne tyde hans skrift.
> Søren Jensen var læreruddannet med en stor interesse for sprog.
Undskyld at jeg borer lidt i Søren Jensen og hans arbejder.
Er der udgivet noget af det han har skrevet?
Hvis ikke, hvordan har du stiftet bekendtskab med materialet?
Ved du hvor han har stednavnematerialet fra? Rejser? Bøger?
Hans Nørgaard
liv ledede øens andelsmejeri, som en søn siden fortsatte.
Jeg mødte sønnen bl.a. i 1995 på Jersey Island, hvor jeg fik lov til at
kopiere materialet. Jeg er jerseykvægracens historiker, så jeg samler alt
om øen, befolkningen og deres kvæg. Men prøv at studere linket til s
historiske selskab
mvh
Hans
Poul Erik Jørgensen
> Som allerede nævntflyttede han til Jersey Island i 1980
altså 1908 ;-)
> jeg samler alt om øen, befolkningen og deres kvæg. Men prøv at
> studere linket til s historiske selskab
Den kan jeg ikke klare.
I øvrigt tak for at du har oplyst om denne spændende person - samt det fine
link ang. de sproglige forhold på Kanaløerne.
Hugh Watkins
"Poul Erik Jørgensen" <J...@MAIL.aalborghus.dk> wrote in message news:b30v9v$1hh024$1...@ID-70146.news.dfncis.de...
> Poul Erik Jørgensen wrote:
> > Hvis det er digitaliseret, kan du så ikke lægge materialet, eller
> > noget af det, her?
>
> Jeg går ud fra at de tre ø-navne Jersey, Guernsey og Alderney med deres -ey
> endelser er nordiske. Disse ey-navne ligger som bekendt tæt langs især den
> skotske kyst og på Orkney(!)- og Shetlandsøerne.
> I forbindelse med tråden Nordboerne i Normandiet dumpede jeg på nettet ned i
> nogle normanniske småsogne, og det var påfaldende hvor hyppige ret
> gennemskuelige nordiske navne var, navne på landsbyer, gårde og bække.
> Formentlig er kun en del af dette navnestof erkendt som nordisk.
også Lundy
Hugh W
Hugh Watkins
"Hans Nørgaard" <jer...@post4.tele.dk> wrote in message news:3E54A37E...@post4.tele.dk...
> Søren Jensen har efterladt sig erindringer på dansk og engelsk, i denne
> sammenhæng er dette brev dog det væsentligste dokument. Som nævnt har jeg i min
> afskrift udeladt en liste over personnavne, formentlig fordi jeg dengang jeg
> afskrev ikke kunne tyde hans skrift. Søren Jensen var læreruddannet med en stor
> interesse for sprog.
forhåbeligt det skal vises navnforskning instiute på Amager
mvh
Hugh W
Hans Nørgaard
mvh
Hans
Poul Erik Jørgensen
> også Lundy
Hvad er det?
Hugh Watkins
"Poul Erik Jørgensen" <J...@MAIL.aalborghus.dk> wrote in message news:b33at9$1i02rb$1...@ID-70146.news.dfncis.de...
> Hugh Watkins wrote:
> > også Lundy
>
> Hvad er det?
Lundy Island
Puffin Island
in the Bristol channel
http://www.google.com/search?sourceid=navclient&q=lundy
a very special place
http://images.google.com/images?num=100&hl=en&lr=&ie=ISO-8859-1&safe=off&q=lundy&sa=N&tab=wi
Hugh W
Hugh Watkins
"Hans Nørgaard" <jer...@post4.tele.dk> wrote in message news:3E551550...@post4.tele.dk...
> Ja det kræver jo blot lidt tryk på knapperne for at oversende det hertil. Tak for tippet.
http://www.google.com/search?num=100&hl=en&lr=&ie=UTF-8&safe=off&q=Gillian+Fellows+Jensen&spell=1
Institut for Navneforskning - Bøger
... Nr. 7, Gillian Fellows-Jensen: Scandinavian Personal Names in Lincolnshire and Yorkshire. ... 11,
Gillian Fellows-Jensen: Scandinavian Settlement Names in Yorkshire. ...
www.hum.ku.dk/navnef/boger.htm
enjoy
Hugh W
Poul Erik Jørgensen
> "Poul Erik Jørgensen" <J...@MAIL.aalborghus.dk> wrote in message
> news:b33at9$1i02rb$1...@ID-70146.news.dfncis.de...
>> Hugh Watkins wrote:
> Puffin Island
Og etymologien er sikker? Er der søpapegøjer på øen ;-)
Oppe under Island er der også en Lundey (Nordisland, nord for Húsavik, i
Skjálfandi-bugten), hvor etymologien er absolut sikker.
Hugh Watkins
"Poul Erik Jørgensen" <J...@MAIL.aalborghus.dk> wrote in message news:b33h9u$1hvva1$1...@ID-70146.news.dfncis.de...
> Hugh Watkins wrote:
> > "Poul Erik Jørgensen" <J...@MAIL.aalborghus.dk> wrote in message
> > news:b33at9$1i02rb$1...@ID-70146.news.dfncis.de...
> >> Hugh Watkins wrote:
> > Lundy Island
> > Puffin Island
>
> Og etymologien er sikker? Er der søpapegøjer på øen ;-)
> Oppe under Island er der også en Lundey (Nordisland, nord for Húsavik, i
> Skjálfandi-bugten), hvor etymologien er absolut sikker.
Ja Poul
Hugh W