10.000 tyske flygtningebørn kom til Danmark fra marts til maj 1945
uden deres mor og far. De følgende to år blev de isoleret i
flygtningelejre, hvor der var mangel på mad, medicin og tøj.
Behandlingen af de mange uledsagede flygtningebørn, der var på flugt
efter russernes invasion af det østlige Tyskland, beskrives i en ny
ph.d.-afhandling som umenneskelig.
Afhandlingen tilføjer her i 60-året for Danmarks befrielse rystende
nyt til efterkrigstidshistorien.
Børnene blev set som fjender
»Der blev fra myndighedernes side lagt en benhård linje over for de
tyske børn. De blev set som fjender af Danmark og kom til at bære
straffen for krigen og det had, danskerne havde til tyskerne. Den
behandling de fik var simpelthen en humanitær katastrofe«, siger
Kirsten Lylloff, der i morgen forsvarer sin afhandling ved Københavns
Universitet.
»I historiebøgerne står der, at vi behandlede de tyske flygtninge
godt. Den historie vil jeg gerne omskrive«, siger hun.
En læge skriver historie
Kirsten Lylloff er overlæge på Hillerød Sygehus, men har ved siden af
studeret historie.
Det sidste halvandet år har hun haft orlov for at skrive sin ph.d.
under vejledning af Hans Kirchhoff, en af de førende danske
besættelsestidshistorikere.
Forhold i lejre kritisable
De uledsagede børn blev anbragt i lejre og barakker rundt om i landet
- heraf fire deciderede børnelejre. I disse lejre var forholdene så
kritisable, at børnenes tyske skolelærere, sendte utallige breve til
myndighederne i Berlin for at bede om hjælp.
»Da flygtningene efter krigen blev sendt tilbage til Tyskland,
insisterede de tyske myndigheder på, at de første flygtninge, der
skulle hjem, var dem, der var endt i Danmark. Berlins magistrat så
forholdene i de danske lejre som de værste i Europa for
berlinerbørnene«, forklarer Kirsten Lylloff.
Afhandlingen viser, at hverken myndighederne eller Dansk Røde Kors
hjalp de tyske børn.
Heller ikke Røde Kors hjalp
Røde Kors, der er afhængig af bidrag fra myndigheder og frivillige,
kunne ikke få støtte til at hjælpe fjendens børn.
Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, kalder historien om
børnene »et mørkt kapitel i Dansk Røde Kors og humanitetens historie«.
»Vi bøjer ydmygt hovedet, for vi var ikke i stand til at hjælpe.
Afhandlingen er et utrolig vigtigt kapitel til at belyse den
humanitære opdragelse«, siger Jørgen Poulsen og understreger, at den
internationale Røde Kors-organisation trådte til og hjalp de tyske
flygtninge.
Afhandling bør begynde principiel debat
Ifølge dr.phil. Palle Roslyng-Jensen, formand for bedømmelsesudvalget
der skal vurdere afhandlingen, bringer den nyt i historien om
efterkrigstiden.
»Kirsten Lylloff giver nye oplysninger langt ned i detaljen om de
barske forhold, børnene levede under. Vi indstiller opgaven til
mundtligt forsvar, og det gør vi kun, fordi vi mener, den er
kvalificeret«, siger han.
Professor ved Roskilde Universitetscenter, Claus Bryld, mener, at
afhandlingen bør sætte gang i en principiel diskussion om
flygtningepolitikken i dag.
»Vi skal sætte et kritisk spejl op for den danske selvglæde, og det er
på høje tid, vi reviderer billedet af vores indsats under Anden
Verdenskrig. . Der går nok også 50 år, før vi begynder at diskutere
den politik, vi fører over for uledsagede børn, der kommer til Danmark
i dag«, siger Claus
Bryld.si...@pol.dk
http://www.arnehansen.net/050406umenbehandlingaffly.b%C3%B8rnu.krigen.htm
Tusinder af tyske børn kom som flygtninge til Danmark ved Anden
Verdenskrigs afslutning. De blev stuvet af vejen bag pigtråd, og de
syge blev nægtet lægehjælp, så mange døde. Nu har historikeren og
lægen Kirsten Lylloff gravet den glemte historie ud af arkiverne og
beskrevet den i en ph.d.-afhandling
Den 25. marts 1945 holdt godt et dusin mænd fra Lægeforeningens
ledelse et møde i København. På dette møde besluttede de danske læger,
at de ikke ville yde lægehjælp til de tyske flygtninge, som netop på
dette tidspunkt begyndte at strømme til Danmark i takt med, at Det
Tredje Rige brød sammen.
Kun foreningens formand, Mogens Fenger, stemte imod. Alle de andre
støttede en beslutning, som var i dyb modstrid med lægeløftet og
skulle koste tusinder af mænd, kvinder og ikke mindst børn livet.
Næsten 60 år senere stod historikeren og lægen Kirsten Lylloff i
Rigsarkivet og bladede igennem endeløse stakke af papir. Hun havde
tidligere ledt efter materiale, der kunne oplyse om de danske lægers
holdning til tyske flygtninge, men Rigsarkivet havde kun registreret
materiale fra efter 1946, og heller ikke Lægeforeningen lå selv inde
med så gamle dokumenter. Men tilbage i Rigsarkivet fandt hun seks
hidtil uåbnede pakker med uregistreret materiale, og der lå alle
informationer om de tyske flygtninge – inklusive et stenograferet
referat fra mødet i marts 1945.
– Da jeg åbnede pakkerne, havde jeg nær fået hjertestop -
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/80641:Historie--Boernene-der-blev-ofret-af-Danmark
De tyske flygtningebørn
Mere end 7.000 flygtningebørn døde af sygdom og underernæring i
Danmark i årene efter befrielsen, fordi danske læger ifølge Kirsten
Lylloff nægtede at behandle dem, og de danske myndigheder ikke ønskede
at give den fornødne støtte efter fem års tysk besættelse.
De sidste tyske flygtningelejre i Danmark blev lukket i 1947.
Kirsten Lylloff: Barn eller fjende?: Uledsagede tyske flygtningebørn i
Danmark 1945-1949. 2006.
Døde tyske flygtninge og soldater begraves på Vestre Kirkegård
København.
Kister og kasser tømmes ned i kulen, så de kan bruges igen.
http://www.befrielsen1945.dk/temaer/befrielsen/flygtninge/kilder/24D9000007.jpg
I det sydvestlige hjørne af Vestre Kirkegård holder en stor hvid bus
med tyske nummerplader. En mindesten afslører, at der hér i dette
grønne hjørne ligger 4.636 tyske soldater begravet – og næsten lige så
mange flygtninge, som alle døde under Anden Verdenskrig.
http://www.b.dk/danmark/unge-tyskere-renser-gravsten-i-danmark