Rigsbankdaler
Orla Fielsø
arbejders lųn eller ligende,
eller hvad ville vęrdien svare til idag.
/Orla Fielsų
Henning Bender
Den første større lønundersøgelse i Danmark blev foretaget i 1872
(hvor man antog, at lønniveauet havde været det samme 1860-1872) og
omfatter for Københavns vedkommende 5608 voksne faglærte arbejdere.
Gennemsnitslønnen blev ca.400 rigsbankdalere om året beregnet på 300
arbejdsdage á 12-13 timer dagligt. For Aalborgs vedkommende var det
tilsvarende gennemsnitstal 320 rigsbankdalere. Et kvalificeret gæt er
derfor, at 1 rigsbankdaler nogenlunde svarede til en dagsløn for en
velstillet industriarbejder.
Henning Bender
www.aalborg.dk/stadsarkiv
"Orla Fiels " <orla@-spam.esenet.dk> wrote in message news:<3de509b4$0$82084$edfa...@dtext01.news.tele.dk>...
> Hvad var en rigsbankdalers værdi i 1856, evt. omregnet til en faglært
> arbejders løn eller ligende,
> eller hvad ville værdien svare til idag.
>
> /Orla Fielsø
Anne Lise Hovdal
"Henning Bender" <hvb-k...@aalborg.dk> skrev i melding
news:7842debf.02112...@posting.google.com...
> SVAR: 1 rigsbankdaler er ca. 1 dagsløn
> Den første større lønundersøgelse i Danmark blev foretaget i 1872
> (hvor man antog, at lønniveauet havde været det samme 1860-1872) og
> omfatter for Københavns vedkommende 5608 voksne faglærte arbejdere.
> Gennemsnitslønnen blev ca.400 rigsbankdalere om året beregnet på 300
> arbejdsdage á 12-13 timer dagligt. For Aalborgs vedkommende var det
> tilsvarende gennemsnitstal 320 rigsbankdalere. Et kvalificeret gæt er
> derfor, at 1 rigsbankdaler nogenlunde svarede til en dagsløn for en
> velstillet industriarbejder.
Vet ikke om det kan sammenlignes med norske forhold, men i
1875 tilsvarte en daler 4 kroner.Så er spørsmålet: Var dette
riksdaler, eller spesidaler? Jeg kunne ha spurt på en norsk
nyhetsgruppe, men de som er på den norske nyhetsgruppen
i historie har nok mer greie på politikk enn på dette.
Anne Lise Hovdal
Thomas Thorsen
> Vet ikke om det kan sammenlignes med norske forhold, men
> i 1875 tilsvarte en daler 4 kroner.Så er spørsmålet: Var
> dette riksdaler, eller spesidaler?
I Danmark var 1 speciedaler = 2 rigs(bank)daler. I Danmark var
rigsdaleren (a 96 skilling) hovedmønt, og den blev sat til 2 kroner.
Så vidt jeg ved blev den norske hovedmøntenhed, speciedaleren (a 120
skilling), sat til 4 kroner ved Norges indtræden i møntunionen.
I Sverige var møntenheden riskdaler riksmynt som svarede til 1/4
riksdaler species. En riksdaler riksmynt blev sat til en krone.
På denne måde blev kronen hvert sted sat til 1/4 speciedaler.
Speciedalerens sølvholdighed var vist næsten den samme i de tre lande
(ca. 25 g).
TT
Anne Lise Hovdal
"Thomas Thorsen" <use...@thomasthorsen.dk> skrev i melding
news:as5m9l$88g$1...@dknews.tiscali.dk...
Tusen takk for interessant svar, som jeg skal ta utskrift av
og sette i perm.
Anne Lise Hovdal
Niels Gjermandsen
Som møntsamler af danske mønter kan jeg fortælle.
Da danmark i 1873 gik over til Kr og øresystemet, så blev omregningskursen
sat til en daler var lig 2 kroner.
Deraf var det også sådan at den gamle 2 kronemønt hed en daler i folkemunde.
I de første år efter det nye møntsystem så kunne man faktisk bruge
dalermønten som en tokrone, dette gjorde at man kunne følge med i
udmøntningen af mønter og overgangen ikke var så svær.
Men købekraften dengang og så i dag det er nok mange gange doblet, husk
mange arbejdsfolk fik mindre end en daler om dagen dengang og så ver
arbejdsdagen på 12 timer.
Da jeg kom i lære i 1965 så fik en førsteårslærling 36 kroner om ugen, ja og
det var med 44 timers uge og arbejde hver anden lørdag.
Smedene fik 18 kroner i timen dengang, altså i 1965.
Min mormor fortalte mig engang at da hun i 1916 kom i huset, her fik hun
kost og logi, samt 20 kroner hver skiftedag, altså to gange om året. Så en
daler i midten af 1800 tallet var mange penge.
--
Med venlig hilsen
Niels Gjermandsen
"Anne Lise Hovdal" <an...@online.no> skrev i en meddelelse
news:l7sF9.5019$8E1....@news4.e.nsc.no...
Helmer Christiansen
"Anne Lise Hovdal" <an...@online.no> skrev i en meddelelse
news:l7sF9.5019$8E1....@news4.e.nsc.no...
>
Danmark-Norge oplevede sammen statsbankerotten den 5. januar 1813, hvor der
blev oprettet en uafhængig Rigsbank (den senere Nationalbank). De gamle
pengesedler, der lød på Rigsdaler Kurant, blev erstattet af
Rigsbankdaler-sedler i forholdet 6:1.
Rigsbankdaleren skulle udmøntes med 18,5 stk pr. kølnsk mark, medens der gik
9,25 speciedalere på en kølnsk mark. Før Napoleonskrigene gik der normalt
125 Rigsdaler Kurant på 100 Rigsdaler Specie. Dvs. at 1 Rigsdaler-mønten var
værd 120 skilling kurant.
Efter skilsmissen fra Danmark indførte Norge specie-rigsdaleren som
hovedmønt med et skillingtal på 120.
Indtil 1840 var der i Danmark kursforskel mellem seddelpenge og hovedmønt. I
dagliglivets små transaktioner regnede man i Rigsbankdaler navneværdi,
medens skatter og prioritetsgæld blev opgjort i Rigsbankdaler sølvværdi.
Helmer Christiansen
Anne Lise Hovdal
"Helmer Christiansen" <helmer.ch...@oncable.dk> skrev i melding
news:3de6bc26$0$217
> Danmark-Norge oplevede sammen statsbankerotten den 5. januar 1813, hvor
der
> blev oprettet en uafhængig Rigsbank (den senere Nationalbank). De gamle
> pengesedler, der lød på Rigsdaler Kurant, blev erstattet af
> Rigsbankdaler-sedler i forholdet 6:1.
Er det dette som menes når jeg har notert:
6 riksdaler=1 riksbankdaler?
>
> Rigsbankdaleren skulle udmøntes med 18,5 stk pr. kølnsk mark, medens der
gik
> 9,25 speciedalere på en kølnsk mark.
Vil det si at det gikk 2 riksbankdaler, på en spesidaler? Ser av noe
jeg har skrevet opp tidligere, at 1 riksdaler i 1812 var 6 mark=96
skilling=3.20 kroner. 1813-1817 var det blitt omregnet til 2 kroner.
Da blir jo en spesidaler 4 kroner allerede da, og det trodde jeg ikke
det ble før i 1875. Så her har jeg altså lært noe nytt.
Før Napoleonskrigene gik der normalt
> 125 Rigsdaler Kurant på 100 Rigsdaler Specie. Dvs. at 1 Rigsdaler-mønten
var
> værd 120 skilling kurant.
Altså var 1 spesidaler her det samme som 1,25 riksdaler?
Regner man om det til kroner, så var altså 1,25 riksdaler
det samme som 4 kroner?Det er lettere for meg å se det
for meg, når jeg regner om til kroneverdi.
>
> Efter skilsmissen fra Danmark indførte Norge specie-rigsdaleren som
> hovedmønt med et skillingtal på 120.
Og det varte fra 1818 til 1876, ifølge mine notater.
>
> Indtil 1840 var der i Danmark kursforskel mellem seddelpenge og hovedmønt.
I
> dagliglivets små transaktioner regnede man i Rigsbankdaler navneværdi,
> medens skatter og prioritetsgæld blev opgjort i Rigsbankdaler sølvværdi.
Hva var forskjellen på riksbankdaler i navneverdi, og sølvverdi?
Ellers takk for et interessant svar.
Anne Lise Hovdal
Thomas Thorsen
> Vil det si at det gikk 2 riksbankdaler, på en spesidaler?
Ja. Hovedmønten var efter Rigsbankens oprettelse en rigsbankdaler,
omkring 1854 kun kaldt rigsdaler. 2 rigs(bank)daler var en speciedaler.
> Ser av noe jeg har skrevet opp tidligere, at 1 riksdaler i 1812
> var 6 mark=96 skilling=3.20 kroner. 1813-1817 var det blitt
> omregnet til 2 kroner. Da blir jo en spesidaler 4 kroner allerede
> da, og det trodde jeg ikke det ble før i 1875.
Speciedalerens værdi var - både før og efter bankerotten - fastsat på
den måde at der skulle udmøntes 9,25 af den på en mark (234 g) fint
sølv. Det betyder at speciedaleren skulle indeholde lidt over 25 g sølv.
Speciedaleren var en slags "møntstandard" som man fastsatte den normalt
cirkulerende mønt ud fra. Speciedaleren havde i lang tid et næsten
uændret sølvindhold.
Når kurantdalerne (i mønt) havde en lavere værdi en speciedalerne (i
forholdet 4:5), var det fordi der var mindre sølv i mønterne.
Et andet kapitel er pengesedlerne. Hvis der blev udsendt flere sedler
end der var dækning for, kunne det betyde at pengesedlernes reelle værdi
blev decimeret.
Man kan altså før 1875 skelne mellem sølvpenge = rigtige penge (der i
princippet havde værdi efter deres sølvindhold) og papirpenge =
fiduspenge (dvs. tillidspenge som i princippet havde værdi efter den
tiltro man havde til at man kunne veksle dem til sølvpenge).
Hvis papirpenge og sølvpenge skulle have samme værdi i prakses, krævedes
orden i statsfinanserne, og det var der ikke altid.
Konklusionen er at penge der ikke var fuldt lødige sølvmønter, havde en
kursværdi som i praksis ikke kunne afvige meget fra
a. for papirpenge den tillid man kunne have til at de kunne blive til
sølvpenge
b. for underlødige mønter sat ud fra deres reelle sølvindhold i forhold
til den de "burde" have
Hvis eventuelle officielt fastsatte omregninger afveg for meget fra
realiteterne, kunne det medføre mønthamstring og omsmeltning.
> Altså var 1 spesidaler her det samme som 1,25 riksdaler?
Ja, 1,25 af de gamle dansk/norske rigsdaler kurant. Speciedaleren
svarede også til 2 af de nye danske rigsbankdaler (som senere blev
omdøbt til rigsdaler) og 1 af de nye norske speciedalere.
> Regner man om det til kroner, så var altså 1,25 riksdaler
> det samme som 4 kroner?
1,25 af de gamle rigsdaler kurant havde en sølvværdi som ved overgang
til guldmøntfoden blev sat til 4 kroner.
> Det er lettere for meg å se det
> for meg, når jeg regner om til kroneverdi.
Det bedste er egentlig at regne i sølvværdi indtil 1875. Da
"møntstandarden" speciedaleren, som hvert lands hovedmønt var fastsat ud
fra, i 1875 havde næsten samme sølvværdi i de tre lande, (i Norges
tilfælde blev specien "tilfældigvis" brugt som hovedmønt), var det ikke
noget større problem at sætte omvekslingskurser i "runde" tal: Norge
1:4, Danmark 1:2, Sverige 1:1.
TT
Orla Fielsø
M.V.H.
Orla Fielsø
"Orla Fielsø" <orla@-spam.esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:3de509b4$0$82084$edfa...@dtext01.news.tele.dk...