Da Shellhuset og sukkerfabrikkerne blev bombet.
Ruth Nielsen
Jeg ved godt at de ikke blev bombet samtidig, men er der nogen der kan
sige hvornår de to bombardementer fandt sted?
Ruth
Martin Petersen
Shellhuset (og Den franske skole) blev bombet den 21. marts 1945.
Se også:
http://www.milhist.dk/besattelsen/shell/shell.html
http://www.natmus.dk/sw1627.asp
og sikkert flere andre.
Sukkerfabrikkerne ved jeg ikke noget om.
v.h
Martin
Ruth Nielsen
"Martin Petersen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
>
> > Jeg ved godt at de ikke blev bombet samtidig, men er der nogen der kan
> > sige hvornår de to bombardementer fandt sted?
> >
> > Ruth
>
> Shellhuset (og Den franske skole) blev bombet den 21. marts 1945.
> Se også:
>
> http://www.milhist.dk/besattelsen/shell/shell.html
>
> http://www.natmus.dk/sw1627.asp
>
> og sikkert flere andre.
Tak skal du have.
> Sukkerfabrikkerne ved jeg ikke noget om.
Jeg ved også kun at det må være sket et par år før Shellhuset blev bombet.
Hvad det egentlig drejede sig om og hvem der smed bomberne, ved jeg ikke.
Håber der dukker én op som ved et ellker andet om det.
Hilsen Ruth
Martin Petersen
Jeg prøvede at søge på Google; "sukkerfabrikkerne bombet" og fandt
dette:
http://www.rysensteen.dk/berlau/interviews/int-Caecilie.htm
- der vist er nogle elevers interview med en ældre person. Der står at
sukkerfabrikkerne blev bombet den 21. januar, samtidig med B&W. Men ikke
hvilket år.
Og en søgning på "Burmeister bombet" gav så dette, der beskriver
angrebet og angiver den 27. januar 1943 som datoen.
http://bjoerna.dk/Besaettelsen/Bombeangrebet/Januar-1943.htm
Det er en øjenvidneberetning, skrevet som dansks stil, af en Cai Mygind.
v.h
Martin
v.h
Martin
Ruth Nielsen
"Martin Petersen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
> > > > Jeg ved godt at de ikke blev bombet samtidig, men er der nogen der
kan
> > > > sige hvornår de to bombardementer fandt sted?
> > > >
> > > > Ruth
> > >
> > > Shellhuset (og Den franske skole) blev bombet den 21. marts 1945.
> > > Se også:
> > >
> > > http://www.milhist.dk/besattelsen/shell/shell.html
> > >
> > > http://www.natmus.dk/sw1627.asp
> > >
> > > og sikkert flere andre.
> >
> > Tak skal du have.
> >
> >
> > > Sukkerfabrikkerne ved jeg ikke noget om.
> >
> > Jeg ved også kun at det må være sket et par år før Shellhuset blev
bombet.
> > Hvad det egentlig drejede sig om og hvem der smed bomberne, ved jeg
ikke.
> > Håber der dukker én op som ved et eller andet om det.
>
> Jeg prøvede at søge på Google; "sukkerfabrikkerne bombet" og fandt
> dette:
> http://www.rysensteen.dk/berlau/interviews/int-Caecilie.htm
> - der vist er nogle elevers interview med en ældre person. Der står at
> sukkerfabrikkerne blev bombet den 21. januar, samtidig med B&W. Men ikke
> hvilket år.
>
> Og en søgning på "Burmeister bombet" gav så dette, der beskriver
> angrebet og angiver den 27. januar 1943 som datoen.
>
> http://bjoerna.dk/Besaettelsen/Bombeangrebet/Januar-1943.htm
>
> Det er en øjenvidneberetning, skrevet som dansks stil, af en Cai Mygind.
Nåe ja, man kan vel bedre forstå hvis de har gået efter B&W end efter
sukkerfabrikkerne. Jamen jeg siger mange tak og glæder mig til at læse
det.
Venlig hilsen Ruth
Peter Loumann
(Martin Petersen) wrote:
>Jeg prøvede at søge på Google; "sukkerfabrikkerne bombet" og fandt
>dette:
>http://www.rysensteen.dk/berlau/interviews/int-Caecilie.htm
>[...]
>Og en søgning på "Burmeister bombet" gav så dette, der beskriver
>angrebet og angiver den 27. januar 1943 som datoen.
>http://bjoerna.dk/Besaettelsen/Bombeangrebet/Januar-1943.htm
Jamen så er sagen jo klar. Jeg citerer fra J. Hæstrup m.fl.:
Besættelsen 1940-45. Politik, modstand, befrielse. Politikens Forlag
1979; s. 182:
"Det mest opsigtsvækkende allierede angreb på industrimål i Danmark
var det store bombardement af Burmeister og Wains afdeling i
Strandgade i København 27. januar 1943. 8 bombefly nedkastede ialt 32
sprængbomber, hvoraf en del var tidsindstillede. En væsentlig part
ramte målområdet og anrettede skader [...]. Enkelt bomber faldt i
beboelseskvarteret på Islands Brygge. En del ramte den nærliggende
sukkerfabrik "Phønix" og andre en fabriksbygning i Knippelsbrogade.
[...] 8 mennesker blev dræbt og mange såret. Dette bombardement blev
foretaget efter anmodning fra danske modstandsfolk og tjente bl.a. det
formål at vise befolkningen betydningen af den danske produktion for
tysk regning, og at det ville kunne betale sig gennem sabotage at
fjerne begrundelsen for lignende angreb i fremtiden."
Sommetider er bøger lige så gode som google ;o)
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Martin Petersen
> Sommetider er bøger lige så gode som google ;o)
Som regel da bedre!
(Men man har dem jo ikke altid lige ved hånden ...)
Martin
Peter Loumann
(Martin Petersen) wrote:
>> Sommetider er bøger lige så gode som google ;o)
>Som regel da bedre!
Nåh - det ved jeg ikke, din googling bragte os på sporet, bogen
klarede detaljerne.
>(Men man har dem jo ikke altid lige ved hånden ...)
Nej, det er guld værd at have samlet sig et ordentligt håndbibliotek
(men en plage ved flytning og større rengøring).
Bo Warming
news:l1cbpvsom7s7vph2s...@4ax.com...
> [...] 8 mennesker blev dræbt og mange såret. Dette bombardement blev
> foretaget efter anmodning fra danske modstandsfolk og tjente bl.a. det
> formål at vise befolkningen betydningen af den danske produktion for
> tysk regning, og at det ville kunne betale sig gennem sabotage at
> fjerne begrundelsen for lignende angreb i fremtiden."
Ved nogen om der viste sig at være fornuft i dette ræsonement?
Eller om modstandsbevægelsen fra 21 marts til 4 maj 1945 havde gavn af at
Gestapo-arkiver mm var blevet bombet og brændt på Shellhuset.
Da begge bombninger i høj grad ramte uskyldige (bl.a. hundred børn på den
franske skole) var det vel en morderisk leg med liv at iværksætte
bombningerne, hvis de intet gavnede andet end PR altså pjat.
Martin Petersen
> Ved nogen om der viste sig at være fornuft i dette ræsonement?
>
> Eller om modstandsbevægelsen fra 21 marts til 4 maj 1945 havde gavn af at
> Gestapo-arkiver mm var blevet bombet og brændt på Shellhuset.
>
> Da begge bombninger i høj grad ramte uskyldige (bl.a. hundred børn på den
> franske skole) var det vel en morderisk leg med liv at iværksætte
> bombningerne, hvis de intet gavnede andet end PR altså pjat.
Ved og ved. Jeg mener at kunne huske at have læst flere steder at der
BLEV ødelagt vigitige dokumenter og desuden dræbt Gestapofolk, at der
også var en psykologisk effekt ved at man kunne se at det tyske
hovedkvarter kunne rammes, har vel også betydning.
Men selvfølgelig var Den franske skole en katastrofe, og selvfølgelig er
det rimeligt at diskutere om angrebet derfor var for risikabelt. Om "the
lateral effects" som amerikanerne kalder det når det er Serbien og Iraq,
kunne have været undgået.
v.h
Martin
Henning
news:bn3t33$2eih$1...@news.cybercity.dk...
>
>
> Jeg ved også kun at det må være sket et par år før Shellhuset blev bombet.
> Hvad det egentlig drejede sig om og hvem der smed bomberne, ved jeg ikke.
> Håber der dukker én op som ved et ellker andet om det.
>
Jeg blev nysgerrig og greb til reolen, her er resultatat:
Angrebet den 27. januar 1943 havde som mål kun B&W Diesel, at
Sukkerfabrikken og Lommetørklædefabrikken blev ramt og brændte var ikke med
i planen men uheld.
Den egentlige angrebsstyrke bestod af 9 Mosquitos - 6 fra 105 Sqdn. og 3
fra 139 Sqdn. hvoraf 1 måtte afbryde allerede over den jyske vestkyst . De 8
gennemførte angrebet. På vejen hjem ramte 1 nogle højspændingsledninger syd
for Holbæk og endnu 1 styrtede under et forsøg på at lande. Flyet var ganske
enkelt løbet tør for brændstof andre landede med kun 20 liter tilbage.
Der blev kastet i alt 32 bomber alle på 500 pounds over en strækning af ca.
1 km. 12 MC (Medium Capacity) beregnet til at eksploder med det samme, de
resterende 20 var GP (General Purpose) med forskellige forsinkelser.
Forskellen på MC og GP var at MC havde tyndere hylster og derved mere
sprængstof, velegnet til at vælte bygninger med.
På Sukkerfabrikken arbejdede på angrebstidspunktet 70 mennesker på
aftenskiftet. På dagskiftet arbejdede 300. Disse 70 nåede ikke i
tilflugtsrum. På fabrikken kunne de ikke høre sirenerne, derfor skulle der
reageres på blinksignaler, som fabrikkens eget luftværn dirigerede. Bomberne
faldt dog samtidig med at der blev blinket. Sukkerfabrikken blev ramt af 8
bomber. Af de ansatte blev 4 dræbt og mange fik alvorlige forbrændinger.
Ialt blev 8 dræbt, 25 hårdt såret samt 43 lettere såret.
De 32 bombers "skæbne" (Numrene angiver ikke rækkefølgen hvori de faldt):
01 GP Gunløgsgade 6 4. sal eksploderede om aftenen
02 GP Gunløgsgade 5 5. sal i stuen sprang under nedfiring den 29. kl. 16.40
03 GP Gunløgsgade 5 5. sal i soveværelset firet ned d. 29. sænket i havnen
og bortsprængt kl. 18.21
04 GP Njalsgade Røg gennem taget på en ejendom, ramte en mur på den anden
side af gaden og lagde sig til rette midt på kørebanen, eksploderede kl.
05.09
05 MC Sukkerfabrikken demonteret af Einar Lund
06 GP 36 timers Sukkerfabrikken Kørt til kajkanten af Falck med kranvogn og
sænket til bunden medens den stadig var armeret
07 MC Sukkerfabrikken demonteret af Einar Lund
08 GP Sukkerfabrikken 2. sal over maskinrummet firet ned den 29. og
bortsprængt i et krater 17.40
09 MC eksploderede i Sukkerfabrikken
10 MC eksploderede i Sukkerfabrikken
11 MC eksploderede i Sukkerfabrikken
12 MC eksploderede i Sukkerfabrikken
13 GP blev knust da den ramte B&W's montagehal
14 MC eksploderede ved skinneknudepunktet i B&W's montagehal
15 GP B&W bortsprængt den 30.*
16 GP B&W bortsprængt den 30.*
17 GP Gik gennem sandsugeren "Baldur" og sprang på bunden af Christianshavns
Kanal natten til den 28.
18 GP B&W's sydlige kaj ved Christianshavns Kanal eksploderede kl 00.13
19 GP B&W bortsprængt den 30.*
20 GP B&W's 8. afdeling sprang 29. kl. 13.52
21 GP B&W bortsprængt den 30.*
22 GP B&W bortsprængt den 30.*
23 GP Christianskirken sprang 23.42
24 GP på en byggetomt blev bortsprængt den 28. kl. 16.15
25 GP landede i havnen Transporteret til sydhavnen og bortsprænt
26 MC landede i havnen Transporteret til sydhavnen og bortsprænt
27 MC landede i havnen Transporteret til sydhavnen og bortsprænt
28 GP landede i havnen Transporteret til sydhavnen og bortsprænt
29 MC eksplodered i Knippelsbrogade udfor Lommetørklædefabrikken
30 MC eksplodere på 3. sal af Lommetørklædefabrikken
31 MC eksploderede ved Knippelsbro
32 GP landede i havnen Transporteret til sydhavnen og bortsprænt
* Man kan undres over at B&W bomberne fik lov at ligge til den 30. og
herefter ikke kunne demonteres eller fjernes men måtte bortsprænges på
stedet med store ødelæggelser til følge. Poul Sæbye - leder af oprydningen -
har senere bekræftet der var "lusk" med i spillet.
Kilde: Henrik Skov Kristensen i "Vestallierede luftangreb i Danmark under
2. verdenskrig"
Håber det kan bruget til noget.
Mvh Henning
Ruth Nielsen
"Henning" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
> Jeg blev nysgerrig og greb til reolen, her er resultatat:
Så du fulgte Peter Loumanns gode eksempel.
> Angrebet den 27. januar 1943 havde som mål kun B&W Diesel, at
> Sukkerfabrikken og Lommetørklædefabrikken blev ramt og brændte var ikke
med
> i planen men uheld.
Lommetørklædefabrikken har jeg slet ikke hørt om før. Men derimod om
beboelsesejendommene på Islands Brygge.
> Den egentlige angrebsstyrke bestod af 9 Mosquitos - 6 fra 105 Sqdn. og 3
> fra 139 Sqdn. hvoraf 1 måtte afbryde allerede over den jyske vestkyst . De
8
> gennemførte angrebet. På vejen hjem ramte 1 nogle højspændingsledninger
syd
> for Holbæk og endnu 1 styrtede under et forsøg på at lande. Flyet var
ganske
> enkelt løbet tør for brændstof andre landede med kun 20 liter tilbage.
Det var interessant at få disse oplysninger med også.
> Der blev kastet i alt 32 bomber alle på 500 pounds over en strækning af
ca.
> 1 km. 12 MC (Medium Capacity) beregnet til at eksploder med det samme, de
> resterende 20 var GP (General Purpose) med forskellige forsinkelser.
> Forskellen på MC og GP var at MC havde tyndere hylster og derved mere
> sprængstof, velegnet til at vælte bygninger med.
Okay
> På Sukkerfabrikken arbejdede på angrebstidspunktet 70 mennesker på
> aftenskiftet. På dagskiftet arbejdede 300. Disse 70 nåede ikke i
> tilflugtsrum. På fabrikken kunne de ikke høre sirenerne, derfor skulle der
> reageres på blinksignaler, som fabrikkens eget luftværn dirigerede.
Bomberne
> faldt dog samtidig med at der blev blinket. Sukkerfabrikken blev ramt af 8
> bomber. Af de ansatte blev 4 dræbt og mange fik alvorlige forbrændinger.
> Ialt blev 8 dræbt, 25 hårdt såret samt 43 lettere såret.
Javel, der er også mange interessante detaljer.
Ih dog, har man også det nedskrevet.
Jeg siger mange tak for alle oplysninger.
Ruth
Ruth Nielsen
"Peter Loumann" skrev i en meddelelse
> (Martin Petersen) wrote:
>
> >> Sommetider er bøger lige så gode som google ;o)
>
> >Som regel da bedre!
>
> Nåh - det ved jeg ikke, din googling bragte os på sporet, bogen
> klarede detaljerne.
>
> >(Men man har dem jo ikke altid lige ved hånden ...)
>
> Nej, det er guld værd at have samlet sig et ordentligt håndbibliotek
> (men en plage ved flytning og større rengøring).
Ja, det er virkelig guld værd. Jeg har bare slet ikke noget om 2.
verdenskrig.
Men I skal have tak for alle oplysningerne.
Ruth
Peter Loumann
wrote:
>Lommetørklædefabrikken har jeg slet ikke hørt om før.
Heller ikke jeg. Det må være den der i min kilde omtales som "en
fabriksbygning i Knippelsbrogade".
>Javel, der er også mange interessante detaljer.
Ja. Imponerende at man har registreret alle bomber så præcist. Et godt
eksempel på den manglende præcision og de ret store tab på begge sider
ved luftbombardementer.
Tak til Henning!
Ruth Nielsen
"Peter Loumann" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen" wrote:
> >Lommetørklædefabrikken har jeg slet ikke hørt om før.
> Heller ikke jeg. Det må være den der i min kilde omtales som "en
> fabriksbygning i Knippelsbrogade".
>
> >Javel, der er også mange interessante detaljer.
>
> Ja. Imponerende at man har registreret alle bomber så præcist. Et godt
> eksempel på den manglende præcision og de ret store tab på begge sider
> ved luftbombardementer.
Ja, tænk at der ud af 9 fly var hele 3 der var sat ud af spillet inden de
kom
fra dansk område igen.
For få år siden hørte jeg et foredrag af en forhenværende engelsk pilot
som i 1945 måtte springe ud med faldskærm over Nordsjælland. Var
der andre større luftbombardementer end de to vi taler om her?
> Tak til Henning!
Jah, det var spændende.
Ruth
Martin Petersen
> Var
> der andre større luftbombardementer end de to vi taler om her?
Jeg mener at Gestapohovedkvartererne både i Odense og Århus blev bombet.
I hvert fald blev dét i Århus, som lå på universitetet bombet sønder og
sammen, og både gestapofolk og tilfældige danskere blev dræbt.
Martin
Remmen
"Bo Warming" <ELTZNX...@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:heLlb.1003$To5...@fe04.atl2.webusenet.com...
> Eller om modstandsbevægelsen fra 21 marts til 4 maj 1945 havde gavn af at
> Gestapo-arkiver mm var blevet bombet og brændt på Shellhuset.
Det er vist ganske almindeligt accepteret, at Gestapo med de oplysninger de
havde i Shell-huset kunne have ødelagt den danske modstandsbevægelse næsten
100%. Det havde nok ikke ændre ved krigens gang, men jeg går ud fra, at
briterne har villet støtte de danske modstandsfolk som satte livet på spil
for at krigen kunne komme til en hurtigere afslutning, specielt set i lyset
af, at de allierede havde tilskyndet danskerne til at gå til modstand.
Angrebet på B&W kan også ses som et 'Hvis ikke I selv kommer i gang med
noget sabotage *NU* må vi bombe industri i Danmark selv'-angreb fra allieret
side.
> Da begge bombninger i høj grad ramte uskyldige (bl.a. hundred børn på den
> franske skole) var det vel en morderisk leg med liv at iværksætte
> bombningerne, hvis de intet gavnede andet end PR altså pjat.
Man kan diskutere hvem, som har skylden for at så mange civile omkom i
angrebet d. 21. marts 1945. Angrebet gik i gang 11.14 lokal tid. 11.16 satte
de danske myndigheder på eget initiativ luftværnssirenerne i gang. Først
11.19 kom ordren fra tyskerne om at starte sirenerne (R. Reilly, The Sixth
Floor, ISBN 0-304-36159-3).
Men det er da et interessant spørgsmål: Skal man lade være med at hjælpe
hvis der er en risiko for, at der kommer uskyldige til skade? Specielt hvis
man forsøger at lade være med at se på spørgsmålet i bagklogskabens klare
lys.
Lars
Ruth Nielsen
"Martin Petersen" skrev i en meddelelse
Ja, det er klart at der også må være foregået noget i de andre større danske
byer. Indtil nu har jeg aldrig haft lyst til at læse om 2. verdenskrig. Jeg
har
syntes at det var tilstrækkeligt hvad man har hørt voksne og ældre tale om.
Det er først nu, jeg er begyndt at blive nysgerrig mht visse begivenheder,
så
hvis man må stille et par spørgsmål en gang imellem kan man måske blive
klogere.
Ruth
> Martin
Peter Loumann
wrote:
>Ja, det er klart at der også må være foregået noget i de andre større danske
>byer. Indtil nu har jeg aldrig haft lyst til at læse om 2. verdenskrig. Jeg
>har
>syntes at det var tilstrækkeligt hvad man har hørt voksne og ældre tale om.
>Det er først nu, jeg er begyndt at blive nysgerrig mht visse begivenheder,
>så
>hvis man må stille et par spørgsmål en gang imellem kan man måske blive
>klogere.
Selvfølgelig må man det. Det er det gruppen er til.
Men din linjeombrydning er stadig ikke god (derfor mit fulde citat).
Du burde søge hjælp i oe-gruppen.
Peter Loumann
wrote:
>Var der andre større luftbombardementer end de to vi taler om her?
Det var der sikkert. Den bog jeg henviste til i mit tidligere indlæg
har et overskueligt kapitel om det. Den kan bestemt lånes på nærmeste
bibliotek.
Jeg fortæller bare kort om et der vel ikke var større, men dog
opsigtsvækkende:
4. sep. 1939, godt 7 mdr. *før* besættelsen, mens Danmark endnu var
rigtig neutralt, bombede englænderne Esbjerg, ved højlys dag. En
enkelt maskine kastede 5 bomber. 3 ramte ubebyggede områder, 1 faldt i
havnen og en ramte en 3½ etagers bebolesesejendom i Frodesgade. En
yngre kvinde blev dræbt og 7 blev lettere såret. Tusinder flygtede ud
af byen.
Det var en fejl. Maskinen tilhørte en mindre eskadille der havde
mistet orienteringen under et bombetogt mod Nordtyskland, og som
yderligere mistede indbyrdes kontakt under forsøg på at finde hjem.
Episoden sætter tyskernes påstand om at Norden var truet af England, i
et tragikomisk skær.
Der er også adskillige begravelsespladser i Danmark for alierede
flybesætninger, der blev skudt ned, mange - måske de fleste - blot
under overflyvning på vej mod Nordtyskland eller Polen. De er nu kun
eller fortrinsvis britiske, da amerikanerne efter krigen hentede deres
lig hjem.
Henning
news:1g3aw1k.19s19h21a6hfkkN%xmarti...@petersen.mail.dk...
> Jeg mener at Gestapohovedkvartererne både i Odense og Århus blev bombet.
> I hvert fald blev dét i Århus, som lå på universitetet bombet sønder og
> sammen, og både gestapofolk og tilfældige danskere blev dræbt.
Der blev foretaget 3 luftangreb på tysk politi i danmark under 2.
Verdenskrig.
Århus Universitet 31. oktober 1944
Hellhuset København 21. marts 1945
Husmandsskolen Odense 17. april 1945
mvh Henning
Ruth Nielsen
"Peter Loumann" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen" wrote:
> >Det er først nu, jeg er begyndt at blive nysgerrig mht visse
begivenheder,
> >så hvis man må stille et par spørgsmål en gang imellem kan man måske
> >blive klogere.
>
> Selvfølgelig må man det. Det er det gruppen er til.
Godt, tak.
> Men din linjeombrydning er stadig ikke god (derfor mit fulde citat).
> Du burde søge hjælp i oe-gruppen.
Ja, det var det jeg gjorde da der blev klaget over det i dks, og jeg fik en
anvisning på noget med funktioner >indstillinger o.s.v. Det så også ud til
at det hjalp, men jeg ved ikke hvorfor det hurtigt ændrede sig igen.
Det var meningen jeg ville til bruge quote-fix, men så kom alt det mas med
virusbombardementerne. Nu er det så nogenlunde overstået, kan jeg tage
det med qoute-fix op igen.
Ruth
Ruth Nielsen
"Peter Loumann" skrev i en meddelelse
>
> >Var der andre større luftbombardementer end de to vi taler om her?
>
> Det var der sikkert. Den bog jeg henviste til i mit tidligere indlæg
> har et overskueligt kapitel om det. Den kan bestemt lånes på nærmeste
> bibliotek.
Ja, det er den af J. Hæstrup m.fl.: Besættelsen 1940-45 ... du mener?
> Jeg fortæller bare kort om et der vel ikke var større, men dog
> opsigtsvækkende:
> 4. sep. 1939, godt 7 mdr. *før* besættelsen, mens Danmark endnu var
> rigtig neutralt, bombede englænderne Esbjerg, ved højlys dag. En
> enkelt maskine kastede 5 bomber. 3 ramte ubebyggede områder, 1 faldt i
> havnen og en ramte en 3½ etagers bebolesesejendom i Frodesgade. En
> yngre kvinde blev dræbt og 7 blev lettere såret. Tusinder flygtede ud
> af byen.
Ja, det må da have vakt enorm opsigt, og det må da også have spredt en
øjeblikkelig skræk og forvirring indtil man blev klar over hvad det egentlig
var der var foregået.
> Det var en fejl. Maskinen tilhørte en mindre eskadille der havde
> mistet orienteringen under et bombetogt mod Nordtyskland, og som
> yderligere mistede indbyrdes kontakt under forsøg på at finde hjem.
Jeg har da aldrig hørt om den episode før.
> Episoden sætter tyskernes påstand om at Norden var truet af England, i
> et tragikomisk skær.
Ja.
> Der er også adskillige begravelsespladser i Danmark for alierede
> flybesætninger, der blev skudt ned, mange - måske de fleste - blot
> under overflyvning på vej mod Nordtyskland eller Polen. De er nu kun
> eller fortrinsvis britiske, da amerikanerne efter krigen hentede deres
> lig hjem.
Ja, det kan vel være sådan noget der nær var sket for ham jeg har hørt
holde foredrag om at han måtte springe ud med faldskærm over
Nordsjælland.
Bo Warming
news:QXVlb.940$7z5...@news.get2net.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNX...@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:heLlb.1003$To5...@fe04.atl2.webusenet.com...
> > Eller om modstandsbevægelsen fra 21 marts til 4 maj 1945 havde gavn af
at
> > Gestapo-arkiver mm var blevet bombet og brændt på Shellhuset.
>
> Det er vist ganske almindeligt accepteret, at Gestapo med de oplysninger
de
> havde i Shell-huset kunne have ødelagt den danske modstandsbevægelse
næsten
> 100%. Det havde nok ikke ændre ved krigens gang, men jeg går ud fra, at
> briterne har villet støtte de danske modstandsfolk som satte livet på spil
> for at krigen kunne komme til en hurtigere afslutning, specielt set i
lyset
> af, at de allierede havde tilskyndet danskerne til at gå til modstand.
> Angrebet på B&W kan også ses som et 'Hvis ikke I selv kommer i gang med
> noget sabotage *NU* må vi bombe industri i Danmark selv'-angreb fra
allieret
> side.
Briterne støttede især ikkekommjunistisk modstandsbevægelse for at påvirke
dansk indenrigspolitik.
Alle vidste at selv fransk modstandsbevægelse ikke forkortede krigen med et
sekund. Tungt isenkram ved fronterne var ALT.
Tyskerne gad ikke optrævle modstandsbevægelse i de få dage fra 21 marts til
5 maj -
den bombning var meningsløs mord på uskyldige
B&W var også om PR og klart skadeligt.
> > Da begge bombninger i høj grad ramte uskyldige (bl.a. hundred børn på
den
> > franske skole) var det vel en morderisk leg med liv at iværksætte
> > bombningerne, hvis de intet gavnede andet end PR altså pjat.
>
> Man kan diskutere hvem, som har skylden for at så mange civile omkom i
> angrebet d. 21. marts 1945. Angrebet gik i gang 11.14 lokal tid. 11.16
satte
> de danske myndigheder på eget initiativ luftværnssirenerne i gang. Først
> 11.19 kom ordren fra tyskerne om at starte sirenerne (R. Reilly, The Sixth
> Floor, ISBN 0-304-36159-3).
>
> Men det er da et interessant spørgsmål: Skal man lade være med at hjælpe
> hvis der er en risiko for, at der kommer uskyldige til skade? Specielt
hvis
> man forsøger at lade være med at se på spørgsmålet i bagklogskabens klare
> lys.
Her var det let at se inden, at der var nul gavn af bombningen.
Remmen
> Alle vidste at selv fransk modstandsbevægelse ikke forkortede krigen med
et
> sekund. Tungt isenkram ved fronterne var ALT.
Kilde?
> Tyskerne gad ikke optrævle modstandsbevægelse i de få dage fra 21 marts
til
> 5 maj -
> den bombning var meningsløs mord på uskyldige
Kilde?
> B&W var også om PR og klart skadeligt.
Kilde?
Lars
Bo Warming
>
> "Bo Warming" <ELTZNX...@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:04lmb.1921$oK3...@fe10.atl2.webusenet.com...
> > Alle vidste at selv fransk modstandsbevægelse ikke forkortede krigen med
> et
> > sekund. Tungt isenkram ved fronterne var ALT.
>
> Kilde?
Alle nutidige historiske værker anerkender dette , uimodsagt, idag - at kun
russisk partisanbevægelse havde militær betydning.
> > Tyskerne gad ikke optrævle modstandsbevægelse i de få dage fra 21 marts
> til
> > 5 maj -
> > den bombning var meningsløs mord på uskyldige
>
> Kilde?
Der blev ikke anholdt eller henrettet af betydning i den korte tid. Det var
forudsigeligt at tyskerne afventede snarlig kapitulation. Vi havde ikke
norske tilstande og al modstand var mere meningsløs end nogensinde før, og
tyskerne udførte kun selvbeskyttelse.
Tæl antal dage - 45 kun. Og de alllierede havde forlængst overkommet
hurdlerne ved Bastogne og Arnhem. Alle vidste de var her snart.
> > B&W var også om PR og klart skadeligt.
>
> Kilde?
Der var ikke reparationer af tyske krigsskibe i København i krigens
slutning. Det skete i Svendborg og lignende steder, hvor tyskerne kune
beskytte deres skibe.
Her lidt uddybning
Selvmordsterrorister og DK-frihedskamp1944:Lige afskyelige?
En erobrings-ideologi, Islam, der kalder sig "religion", står bag uhørt
ondskabsfuld sadisme og massakre, med lemlestelsesbomber mod humanitære
centrer i Bagdad (Røde Kors 26 okt 2003).
Da indvandringen i DK lægger op til lignende modbydelig terror her, er det
værd at analyse de store linier i sådan illegitim krigsførsel.
Man kan kritisere Geneve- og Haag-konventioner for megen dobbeltmoral, men
på et punkt står de for sund, formindskelse af civiles lidelser under krig,
nemlig ved at de sætter skel mellem *uniformerede soldater* og
terrorister=frihedskæmpere("franc tireurs", u-uniformerede friskytter som må
henrettes uden dom, uden krigsfange-rettigheder).
Når et land overgiver sig, er der bindende aftale om, at civilbefolkningen
undlader krigshandlinger og derfor skånes. Uden sådan aftale ville det ofte
være tvingende nødvendigt og uundgåeligt for sejrherrerne . at han må
udrydde hele folkeslag, på ulykkelige måder, som aldrig har været forsøgt
siden Atilla og Genghis Khans tid.
Om dansk modstandsbevægelse under WW2 hører vi ofte, at de gik efter
sabotage af industri og jernbaner kun. Det er løgn. De drev meningsløs
terror, bl.a. nedskydning af tyske soldater bagfra, og de fik RAF til at
bombe B&W og Shellhuset med drab på hundredvis af uskyldige som naturlig og
forudsigelig konsekvens.
Tyskernes rigsbefuldmægtigede Dr. Best var en hædersmand og idealist, der
satte sin post på spil for at sikre et godt samarbejdsforhold mellem de
danske og de tyske broderfolk efter krigen. Han modsatte sig modigt Hitlers
krav om fem-mod-een gengældelse, når danske terrorister havde myrdet.Yderst
få henrettedes, trods psykopat-mentaliteten hos danske kommunister.
Vor værdiløse "frihedskamp", som vor historieløse statsminister nu roser
(for at smigre USA), var ude af stand til at forkorte krigen med et sekund,
og det vidste alle.
Kun russisk partisanbevægelse havde militær betydning pga. lange sårbare
forsynlingslinier - og derfor var det legitimt at nedkæmpe partisanerne med
einstats-gruppers systematiske aflivninger af de civile, der hjalp
partisanerne, og deres pårørende , herunder mange jødiske kvinder og
børn.Det var Genghis-Khan territorie og uforståelig for nutidsdanskere.
Fordi danskerne først indledte deres modstands-pjat på et tidspunkt, hvor
tyskerne i Danmark vidste, at deres krig var tabt, slap vi billigt fra vor
uundskyldelige sadist-terror. Vi bør ikke mistolke dette som, at der er
undskyldende momenter for muslimske terrorister. Disse asociale skiderikker
burde korsfæstes og pines langsomt ihjel, for at afskrække andre fra at
tvinge besættelsesmagter til at aflive hele folk.
"Torneroselandet Danmark hygger sig i smug, mens verden brænder om dets
vugge" var en aparte situation, der ikke idag bør vildlede danskere til at
tro, at muslim-borgerkrig i landet kan blive så idyllisk som "de fem onde
år 1940-45" var.
alf.an...@gmail.com
> Jeg ved godt at de ikke blev bombet samtidig, men er der nogen der kan
> sige hvornår de to bombardementer fandt sted?
>
> Ruth
B.W 27 Januar kl. 17.05 1943 11 omkomne