Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Øl og elefanter

208 views
Skip to first unread message

Michael Olsen

unread,
Apr 15, 2005, 6:28:01 PM4/15/05
to
Kære gruppe

En svensk ven har sendt mig nedenstående anekdote, som han ønsker be- eller
afkræftet. Kan nogle af jer bidrage?

Elefantöl. Vad har Carlsbergs bryggerier med elefanten att göra? Carl

Jacobsen, död 1914, son till grundaren av Carlsbergs Bryggerier, och hans

hustru hade svårt att få barn. Bl.a. förekom havandeskap med missfall. I

misströstan över läkarvetenskapen köpte Jacobsen i samband med sin hustrus

aktuella havandeskap en elefant. Som symbol för liv och, ett långt sådant.

Havandeskapet föll väl ut och familjen utökades med ett välskapt barn. Med

tiden blev det fyra elefanter. Och fyra barn. På detta sätt har elefanten

kommit att bli familjens, och Carlsbergs, symbol. Förutom att elefanten

återfinns på etiketter, så bärs bl.a. portalen på "Nye Carlsberg" ( som för

övrigt grundades av just Carl) upp av fyra stenelefanter i naturlig storlek.

?????????

Og lige som en service: havendeskab betyder graviditet, og misfall betyder
abort. Resten skulle være ligetil.

mvh Michael Olsen


Poul Erik Kjærgaard Larsen

unread,
Apr 17, 2005, 5:12:20 AM4/17/05
to
Jeg har spurgt vor lokale museumsleder cand.mag. Ketty Johansson der har
kendskab til familien og hun har sendt følgende til mig:
Det var da en virkelig skrøne. Carl og Ottilia havde absolut ingen problemer
med at få børn. De fik i alt 8, hvoraf de 4 døde - ikke som spæde, men i
forbindelse med bl.a. meningitis og skarlagensfeber.

Hvorfor man benytter elefanter som symbol gætter jeg på er noget med styrke
og holdbarhed.

I Kenya benytter man også elefanten som ølmærke - The Tuskers Bier - Tusker
er en hanelefant.

Med venlig hilsen

Ketty

"Michael Olsen" <m...@bt.dk> wrote in message
news:42603ff1$0$335$4d4e...@news.dk.uu.net...

Herluf Holdt, 3140

unread,
Apr 17, 2005, 5:43:14 AM4/17/05
to
Michael Olsen skrev:

> Elefantöl. Vad har Carlsbergs bryggerier med elefanten att göra?

> [...]


> Förutom att elefanten återfinns på etiketter, så bärs bl.a.

> portalen på "Nye Carlsberg" (som för övrigt grundades av just


> Carl) upp av fyra stenelefanter i naturlig storlek.

Det med bryggerens fertilitet er allerede besvaret.

(Carlsberg sendte "Elefantøl" på markedet for første gang i 1959.)

De fire granitelefanter under Elefantporten var jeg henne at se
nærmere på i forrige uge. De er udført af billedhuggeren H.P.
Pedersen-Dan. Tårnet er opført i 1901. (På flere af elefanterne
ses også de svastikasymboler, som bryggeriet senere måtte
fjerne fra etiketter og vogne, m.m.)

På Elefantøl-etiketten er der tilføjet en "levende" elefant midt
under porten. Det skulle være efter råd fra en salgschef i
Vestafrika, som havde hørt at tre elefanter skulle betyde
lykke (i Afrika).

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

Michael Olsen

unread,
Apr 17, 2005, 11:05:33 AM4/17/05
to
Tusind tak for svarene. Så er den anekdote vist lagt i graven - med eller
uden gravøl.

mvh Michael Olsen


hughw36

unread,
Apr 17, 2005, 1:58:54 PM4/17/05
to
Just think of the elephant order in Copenhagen elefantorden

Elefantordenen, er indstiftet af Christian
1. omkring 1458.

so the elephant was already a symbol of danish prestige

http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/artikler/oselefant.htm
on lead coins too

Hugh W

http://hughw36.blogspot.com/

http://images.google.com/images?q=elefantorden&hl=en&btnG=Search+Images
==========================

in best Danglish
http://www.kb.dk/kultur/expo/porten/cult96/sect1-1.htm

Rank and its opponents.
The absolute monarchy desired to create a system in which it was clear
that honour and worthiness were not determined by birth and wealth, but
by the grace of the king. In 1671 a new nobility was created of earls
and baronets. In the same year the Order of the Dannebrog was created.
thus a new rank of nobility was established.


--------------------------------------------------------------------------------
Peder Schumacher's (1635-99) patent of nobility from 1673, whereby he
is raised to Earl of Griffenfeld and Knight of the Elephant. One of
many patents for the new earls and baronets. (The Danish National
Archives)


http://www.kb.dk/kultur/expo/porten/kult96/afsn1-1.htm

Jan Bang Jensby

unread,
Apr 18, 2005, 10:13:57 AM4/18/05
to

"Herluf Holdt, 3140" wrote

>
> På Elefantøl-etiketten er der tilføjet en "levende" elefant midt
> under porten. Det skulle være efter råd fra en salgschef i
> Vestafrika, som havde hørt at tre elefanter skulle betyde
> lykke (i Afrika).
>

Jeg har hørt at den 3. elefant blev tilføjet fordi 2 elefanter er tegn på
ulykke i Thailand.

Nu vil jeg sørme gerne have klar besked.

Hjælp!

- Jensby


Herluf Holdt, 3140

unread,
Apr 18, 2005, 1:47:57 PM4/18/05
to
Jan Bang Jensby skrev:
> "Herluf Holdt, 3140" wrote

Jeg fandt min historie i SDE, men her er et citat med den samme
påstand fra denne side:
<
http://www.dkpto.dk/nyheder/nyhedsbreve/nyhedsbreve/nyhedsbrev2000_3.pdf
>

Da Afrika fik en ekstra »ølefant«.

Danske eksportvirksomheder på det globale marked må naturligvis
tilpasse markedsføringen efter lokal kultur og historie. Det gælder
også for varemærker. Et eksempel er den ændring, Carlsberg måtte
foretage, da bryggeriet i 50'erne skulle klargøre en eksportøl til den
afrikanske region. Etiketten - og dermed øllens kendetegn og
varemærke - gengav Carlsberg Bryggeriernes elefantport med de
to elefanter på etiketten. I Afrika betyder symbolet 'to elefanter'
imidlertid ulykke, så etiketten på eksportøl til Afrika fik tilføjet en
ekstra elefant, der går igennem Carlsberg Bryggeriernes port! Den
nutidige eksport-Elephantetiket viser kun én afrikansk elefant.

Jan Bang Jensby

unread,
Apr 19, 2005, 10:32:13 AM4/19/05
to

"Herluf Holdt, 3140" wrote

>
> Da Afrika fik en ekstra »ølefant«.
>
> Danske eksportvirksomheder på det globale marked må naturligvis
> tilpasse markedsføringen efter lokal kultur og historie. Det gælder
> også for varemærker. Et eksempel er den ændring, Carlsberg måtte
> foretage, da bryggeriet i 50'erne skulle klargøre en eksportøl til den
> afrikanske region. Etiketten - og dermed øllens kendetegn og
> varemærke - gengav Carlsberg Bryggeriernes elefantport med de
> to elefanter på etiketten. I Afrika betyder symbolet 'to elefanter'
> imidlertid ulykke, så etiketten på eksportøl til Afrika fik tilføjet en
> ekstra elefant, der går igennem Carlsberg Bryggeriernes port! Den
> nutidige eksport-Elephantetiket viser kun én afrikansk elefant.
>

Jeg har tilladt mig at rette henvendelse til Carlsberg. Ulla Nymand fra
deres marketingafdeling har ulejliget sig med at forfatte nedenstående
redegørelse.

Stor ros til hende for at svare så fyldestgørende.

- Jensby

På Elefantporten fra 1901,er det første gang, elefanter optræder i Carlsberg
sammenhænge. Porten er skabt efter Carl Jacobsen ide af arkitekten Vilhelm
Dahlerup. Inspiratioskilden skulle efter samtidige oplysninger være:
Obelisken på Minervapladsen i Rom, der bæres af en elefant, og fra orgelet i
Vor Frelser kirke i København, her bæres orgelfacaden af to elefanter.
Brug af elefanter som symbol har lange traditioner i Danmark. I kristelig
symbolik står det for trofasthed, styrke og klogskab. Carl Jacobsen valg af
elefanten skal sikkert ses i sammenhæng med valgsproget, der pryder
elefanttårnet: Laboremus pro patria. Carl Jacobsen oprettede Ny
Carlsbergfondet, og i 1902 blev det en særlig afdeling af Carlsbergfondet.
Elefanterne i Elefanttårnet har navne, på dækknerne står initialerne på fire
af Carl Jacobsens børn Vagn, Helge, Teodora og Paula, andre fire børn der
døde i ung alder, er mindet på kirkeklokkerne i Jesuskirken i Valby.

I 1955 udsendte Carlsberg en Eksport Lager Beer i en række afrikanske lande.
Motivet på etiketten var den kendte fra elefantøllen. Øllen blev en
salgssucces. I 1959 kom øllen på det danske marked, samtidig ændres navnet
til Elephant beer. Da den blev lanceret i Danmark, var det bl.a. med den
historie at tre elefanter skulle være lykkebringende i Afrika, hvorvidt
denne historie har hold i virkeligheden vides ikke.
Der findes ingen skriftlige kilder over hvilke overvejelser man har gjort
sig ved valg af etiketmotiv. Valget af elefanter kan have sammenhæng med, at
øllen havde en betragtelig styrke, sammelignet med hvad der tidligere blev
solgt på dette marked. Brug af dyremotiver var ikke ukendt blandt
bryggerier. Designet med de tre elefanter skyldes måske, at det var et mere
harmonisk motiv med noget i midten. Carlsberg var ikke uvant med besøg af
elefanter. Station Hof (taget i brug 1954) blev i flere tilfælde brugt ved
transport af cirkuselefanter, eller elefanter der skulle til eller fra
Zoologisk have. I disse tilfælde blev der taget billeder af elefanterne ved
Elefantporten.
Carlsberg havde i en periode en samarbejdspartner i Thailand. Dette bryggeri
bruger en etiket med to elefanter. Denne øl er meget populært i Thailand, så
ulykke betyder det næppe.


Peter Loumann

unread,
Apr 19, 2005, 4:45:02 PM4/19/05
to
Jan Bang Jensby skrev:

>Carlsberg havde i en periode en samarbejdspartner i Thailand.

Interessant! Det er første gang jeg ser De Forenede Bryggerier erkende
at samarbejdet med Charoen er slut. Men der mangler en bundlinje.

>Dette bryggeri bruger en etiket med to elefanter.

Ja. Den er nydelig:

http://www.carlsberg.com.my/products/chang.htm
http://www.evertonfc.com/bluebusiness/index.php?page_id=469
http://www.bottledbeer.co.uk/index.html?beerid=924

>Denne øl er meget populært i Thailand,

Ikke sært, den er udmærket og billigere end den mest estimerede, der
ikke har elefant, men løve som mærke

http://www.paleewong.com/singha/

Den har en pikant besmag af acetone.

>så ulykke betyder det næppe.

Nej, det ville være sært. Elefanter i Thailand holdes og arbejder ofte
parvis. Påstanden om ulykke var vist også afrikansk, men Carlsbergs
elefanter er utvivlsomt asisatiske.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

Arne Feldborg

unread,
Apr 19, 2005, 6:44:36 PM4/19/05
to
"Jan Bang Jensby" <janF...@FJERNbang-jensby.dk> skrev Tue, 19 Apr 2005
16:32:13 +0200

>Jeg har tilladt mig at rette henvendelse til Carlsberg. Ulla Nymand fra
>deres marketingafdeling har ulejliget sig med at forfatte nedenstående
>redegørelse.
>

Glimrende redegørelse. Der er dog næppe tvil om at elefanterne
oprindeligt er indisk / asiatisk inspireret - ligesom de senere så
forkætrede solhjulssymboler[1] er det.

Men det undrer mig en god del at alle her i tråden (også Ulla Nymand)
omtaler 2, henholdsvis 3, elefanter.???

Elefantporten på Ny Carlsberg består jo dog immervæk af 4 elefanter
(ses også tydeligt på den omtalte etikkete). Så det er retteligt et
spørgsmål om 4 eller 5 elefanter + plus den på halsetikketten.


[1]
At en forhenværende maler i eet af vore sydlige nabolande så mange år
senere spejlvendte solhjulet og gjorde det til et politisk symbol, kan
man jo dårligt lægge brygger Jacobsen eller Carlsberg i det hele taget
til last.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketællinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Herluf Holdt, 3140

unread,
Apr 20, 2005, 1:38:21 AM4/20/05
to
Arne Feldborg skrev:

> Glimrende redegørelse. Der er dog næppe tvil om at elefanterne
> oprindeligt er indisk / asiatisk inspireret - ligesom de senere så
> forkætrede solhjulssymboler[1] er det.

> Men det undrer mig en god del at alle her i tråden (også Ulla
> Nymand) omtaler 2, henholdsvis 3, elefanter.???

Jeg omtalte da dem alle fire i mit første indlæg her i tråden. :-)
Men på elefantøletiketten kan man af gode grunde ikke se
de to elefanter på bagsiden af tårnet.

> Elefantporten på Ny Carlsberg består jo dog immervæk af 4

> elefanter (ses også tydeligt på den omtalte etikkete). [...]

De to bageste elefanter ses slet ikke på den etiket jeg refererer
til.

> [1]
> At en forhenværende maler i eet af vore sydlige nabolande så
> mange år senere spejlvendte solhjulet og gjorde det til et politisk
> symbol, kan man jo dårligt lægge brygger Jacobsen eller Carlsberg
> i det hele taget til last.

Det er der vist heller ingen i denne tråd der har gjort.

Malerens hagekors er *ikke* spejlvendt i forhold til Ny Carlsbergs
svastikasymbol fra 1881. Og jeg har tjekket det på granitfigurerne
i elefantporten. Soltegn fra romersk jernalder vender også samme
vej. Om alle Indus-kulturens soltegn også vender samme vej, skal
jeg ikke kunne sige.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

Ole Damgaard

unread,
Apr 20, 2005, 12:17:52 PM4/20/05
to
Da den blev lanceret i Danmark, var det bl.a. med den
> historie at tre elefanter skulle være lykkebringende i Afrika, hvorvidt
> denne historie har hold i virkeligheden vides ikke.

Så vil jeg da gerne supplere med endnu en "røverhistorie".

For år tilbage var jeg medlem af Århus Journalistforening, som holdt
et lille arrangment, hvor de gamle journalister fortalte gode
historier - bl.a. om de mange mere eller mindre opdigtede
agurketidshistorier.

En forhenværende lokalredaktør på Aarhuus Stifstidendes redaktion i
Hammel fortalte at han i 1959 opdigtede historien om at de to
elefanter betyder ulykke i Afrika. Netop som Elefantøllen var blevet
lanceret. Historien var pure opspind, men den hjalp på produktiviteten
i en svær agurketid - blev trykt i avisen - og Carlsberg reagerede ved
at indføje den lille vandrende elefant i midten af porten. Svend
Cigar, som han hed (han var nemlig tidligere cigarhandler i byen)
havde aldrig turdet fortælle sandheden til Carlsberg.

mvh Ole Damgaard

tdnee...@gmail.com

unread,
Apr 3, 2019, 5:11:34 AM4/3/19
to
ELEFANTER OG ØL

Elefanter har vist altid haft snabelen langt nede i vores ølnavne.
I Kenya fandt man også på det elefantrelaterede navn TUSKER til en lager øl.
Måske er det ikke så mærkeligt, taget i betragtning at det var en dansker, Ole Bjørn Jensen der efter nogle års ansættelse på East African Breweries byggede et bryggeri i 1970 til fremstilling af Tusker Lager.
"Brewed to go with the good time" var hans slogan, og det blev en meget populær øl i Østafrika. Den indbragte Ole Bjørn Jensen, kaldet OBJ en pris for verdens største ølproduktion og en pris for smagen.
OBJ formåede at holde en konstant smag og produktion på alle bryggeriets produkter, i hans tid som malting inspector på East African Breweries. Haner født i Hammel d. 3. april 1919
0 new messages