Om at spørge på kirkegårdskontoret

[J. H. Larsen]

Mere end een gang har jeg besøgt et kirkegårdskontor og spurgt, hvem
der egentlig har ansvaret for vedligeholdelsen af et gravsted, som
tilhører en "sidegren" til min egen slægt...

Mere end een gang er jeg blevet mødt med åbenhed og har fået oplyst
både adresse og telefonnummer, hvorefter jeg har fået en god snak med
disse mennesker om fælles aner.

Jeg er også blevet afvist og har fået at vide, at det måtte man ikke
oplyse om.

Egentlig forstår jeg bedst det sidste, men hvad er reglerne faktisk,
når det kommer til denne uortodokse, men meget givende form for
slægtsforskning?

M.v.h.
J.H. Larsen