Jeg er lærerstuderende og sidder i skrivende stund og læser om den
kategoriale dannelse af Wolfgang Klafki, som skal inddrages i min pæd.
opgave. Bogen som jeg læser hedder: "Kategorial dannelse og
kritisk-konstruktiv pædagogik (1983)" - Men den er godt nok svær og tør!
Er der nogen herinde, som kender nogle bøger, der beskriver den kategoriale
dannelse? Eller er der andre bøger af Klafki, som I mener beskriver den
kategoriale dannelse bedre?
Håber på et par hurtige svar, da jeg arbejder med ham de næste par dage..
Venlig hilsen Anders Christiansen
For en måneds tid siden læste jeg "Dannelsesteori og didaktik: nye
studier" og dette er også yderst spændende læsning, hvor elementer af
Klafkis tanker om bl.a. den kategoriale dannelse beskrives. Men denne
gengivelse er heller ikke ligefrem nem læsning, og hvis du ønsker at
holde abstraktionsniveauet nede i stueplan, bør du nok søge i andre
forfatteres gengivelse af Klafkis tanker. Personligt kan jeg godt lide
Klafkis egne formuleringer og har derfor ikke søgt iblandt disse andre
forfattere... Men jeg er faldet over flere gode beskrivelser af Wolfgang
Klafki i Alexander von Oettingens tekster, hvor der kan føres en linie
fra Schleiermachers tanker til Klafkis tanker.
--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Yndlingscitat: "Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed." [Karl R. Popper]
Jeg spurgte en af mine venner, der er lærer, og han anbefalede følgende:
Få fat i den opslagsbog, der hedder Pædagogisk opslagsbog 2. udgave på
biblioteket. Der står under "dannelse" en 4-5 sider med en glimrende og
letlæst introduktion af professor Karsten Schnack, der har skrevet om
Klafkis dannelsessyn med massevis af forståelige eksempler. Og der er også
kritik af Klafkis tænkning. Det er en glimrende indgangsvinkel.
--
Sylfede
Vh. Anders Christiansen
"sylfede" <s...@fedeinvalid.com> skrev i en meddelelse
news:4433ec39$0$84027$edfa...@dtext01.news.tele.dk...