eksamen i Folkeskolen

[Arne H. Wilstrup]

Hidtil har der ikke v�ret eksaminer i Folkeskolen, men afgangspr�ver - nu
vil Venstre og Konservative have indf�rt at eleverne skal "best�" i alle
fag. Det m� s� medf�re at der s� vil v�re tale om en eksamen, men i
mods�tning til den gamle realeksamen der var kompetencegivende til en videre
uddannelse inden for handel og kontor samt evt. til gymnasierne, s� siger de
ikke noget om hvorfor de mener at eleverne nu skal "best�" alle fagene, da
det jo stadigv�k IKKE giver nogen mening mht. videreuddannelserne.
Og hvad vil de g�re med de elever der ikke "best�r" i et fag? f�rer det til
noget at man s� kan udpege de aldeles dumme eller de aldeles fremragende og
vil det f� flere elever til at blive klogere? Nej, igen har vi situationen
med at grisen ikke bliver tungere af at blive vejet.
Hul i hovedet-forslag.

[Per Rønne]

Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen.dk> wrote:

> Hidtil har der ikke v�ret eksaminer i Folkeskolen, men afgangspr�ver

Ah, det burde du nu vide er forkert.

Glemmer du ikke gode gamle:

Mellemskoleeksamen.
Pr�limin�reksamen.
Teknisk forberedelseseksamen (havde de ikke-boglige ikke en s�dan
mulighed efter 10. klasse?).
Realeksamen (afholdt sidste gang 1978).

Mon ikke id�en er at best�r eleven ikke 'i alle fag', vil en optagelse
til gymnasium eller erhvervsskole automatisk v�re suspenderet - indtil
eleven (eventuelt efter 10. klasse) har best�et?
--
Per Erik R�nne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe

[Arne H. Wilstrup]

""Per Rønne"" skrev i meddelelsen
news:1kwup1a.172a8us1m7vse4N%p...@RQNNE.invalid...

>
>Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen.dk> wrote:
>

>> Hidtil har der ikke været eksaminer i Folkeskolen, men afgangsprøver

>
>Ah, det burde du nu vide er forkert.

Nu må du sgu holde op - skal vi tilbage til 1700-tallet før det gælder?
naturligvis mener jeg efter skoleloven af 1975- det er sgu da indlysende,
pedant :-)

>
>Glemmer du ikke gode gamle:
>
>Mellemskoleeksamen.

>Præliminæreksamen.
>Teknisk forberedelseseksamen (havde de ikke-boglige ikke en sådan
>mulighed efter 10. klasse?).
>Realeksamen (afholdt sidste gang 1978).'

Nej, dem glemmer jeg ikke -se ovenover.
>
>> - nu vil Venstre og Konservative have indført at eleverne skal "bestå" i
>> alle fag. Det må så medføre at der så vil være tale om en eksamen, men i
>> modsætning til den gamle realeksamen der var kompetencegivende til en

>> videre uddannelse inden for handel og kontor samt evt. til gymnasierne,

>> så
>> siger de ikke noget om hvorfor de mener at eleverne nu skal "bestå" alle
>> fagene, da det jo stadigvæk IKKE giver nogen mening mht.
>> videreuddannelserne. Og hvad vil de gøre med de elever der ikke "består"
>> i
>> et fag? fører det til noget at man så kan udpege de aldeles dumme eller
>> de
>> aldeles fremragende og vil det få flere elever til at blive klogere? Nej,

>> igen har vi situationen med at grisen ikke bliver tungere af at blive
>> vejet. Hul i hovedet-forslag.
>
>

>Mon ikke idéen er at består eleven ikke 'i alle fag', vil en optagelse
>til gymnasium eller erhvervsskole automatisk være suspenderet - indtil
>eleven (eventuelt efter 10. klasse) har bestået?


Det er svært at læse tanker - også dem hos Venstre og Konservative, for det
er jo ikke så tit at de tænker overhovedet!

[Per Rønne]

Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" skrev i meddelelsen
> news:1kwup1a.172a8us1m7vse4N%p...@RQNNE.invalid...
> >
> >Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen.dk> wrote:
> >
> >> Hidtil har der ikke været eksaminer i Folkeskolen, men afgangsprøver
> >
> >Ah, det burde du nu vide er forkert.
>
> Nu må du sgu holde op - skal vi tilbage til 1700-tallet før det gælder?

Åh, ja. Christian VIs almueskolelov. Alle børn skulle gå i skole søndag
efter kirketid, og her lære at læse (men ikke nødvendigvis at skrive),
og naturligvis skulle de kunne Luthers Lille Katekismus udenad.

Skolen afsluttedes i 14-års alderen med en obligatorisk eksamen kaldet
'konfirmation'. Uden en sådan blev man ikke som de andre børn myndige,
når man fyldte 25 (myndighedsalderen blev i 1953 sat ned til 23). Og så
kunne man naturligvis heller ikke blive gift ...

Var det ikke i 1898 at almueskolen skiftede navn til 'folkeskolen'?
--
Per Erik Rønne

[Arne H. Wilstrup]

""Per Rønne"" skrev i meddelelsen

news:1kwwbg3.18znrmv1hisn9cN%p...@RQNNE.invalid...

På landet talte man om almueskolen og i byerne blev det til borger- og
almueskolen.

Første gang man hørte om den betegnelse var så vidt jeg husker ved
Seminarieloven i 1894 og godt fem år efter blev Folkeskoleloven til og
afløste dermed begrebet "almueskolen" og "borger- og almueskolen"

Jeg orkede ikke at slå det op, men det er hvad jeg umiddelbart husker - det
er ikke noget jeg går og husker på til daglig, og nu hvor jeg er gået på
efterløn, har skolevæsenet ikke mon største interesse udover at jeg af og
til læser og forholder mig til ting der er sket i folkeskoleregi. Fx læser
jeg i dagens avis om en dreng der er blevet "flamberet" af en kvajpande -jeg
var som lærer altid opmærksom på eleverne og var - om nogen - den mest
hysteriske omkring børnenes sikkerhed, men det var ikke just det mine
kollegaer var optaget af. Påpegede jeg fx problemer med skolegårdens
underlag eller andre ting, fik jeg at vide at børn da skulle slå sig for at
lære at passe på og da de selv var drenge var der ikke den form for
"pyssenyssethed" som jeg lagde for dagen. I de fleste tilfælde gik det jo
godt.

Jovist, men når det går galt fordi en idiot af en voksen ikke tænker sig om
og reflekterer over at børn ikke altid følger "logikkens regler" , så er det
ekstra slemt, synes jeg. At bruge tændvæske til åben ild når der er børn i
nærheden og så efterfølgende ikke kan finde ud af at tilkalde en ambulance,
er mere end pinligt. Værre bliver det at SFO'ens leder undskylder det med at
sundhed ikke hører til blandt pædagogernes spidskompetence. Det er rystende
at man slet ikke i uddannelsen -tilsyneladende - bruger tid på både
førstehjælp og sikkerhed, noget som vistnok nu er blevet obligatorisk i
uddannelsen (det var sgu på tide). Et kursus i førstehjælp, gerne
vedligeholdt jævnligt, er sgu det mindste man kan forlange når man har
ansvaret for en masse børn som ikke er modne nok til at overskue
konsekvenserne af deres handlinger, og det er da slet ikke i orden at man i
den grad står som brægende får når en ulykke sker med børn, og det er vel
rundt regnet 20.000 børn årligt der kommer til skade, så det burde da vække
til refleksion hos pædagoger såvel som lærere. Da jeg i sin tid råbte
temmelig højt om den manglende sikkerhed der var i forbindelse med børn,
sagde min skoleleder til mig at det var lederens ansvar og at jeg ikke
skulle gå ind i den diskussion, da der var styr på det. Nåeh, ja -jeg holdt
så kæft (det kan jeg godt :-) ) og kun fordi jeg igen læser om en ulykke som
kunne være undgået hvis man havde tænkt sig om, tænker jeg tilbage på
skolehverdagen i "gamle dage". Akkeja. :-O

Men alt dette var blot for at kommentere det med Folkeskoleloven. I øvrigt
var det som sagt ikke første gang man lavede en lov om skolevæsenet. Det var
så tidligt som i 1539, den såkaldte kirkeordinans. I forbindelsen med
reformationen i 1536 blev den gamle kirke jo væltet over ende og det
resulterede så i en lov om den nye kirke hvorunder også skolerne kom med.
Det var under Christian d. 3. Men tidligere havde vi også skoler, nemlig de
såkaldte klosterskoler og domskoler udover de skoler der blev dannet i
enkelte danske byer hvor en gruppe borgere havde sluttet sig sammen om at
danne en skole. Her skete undervisningen ved landets kirker eller ved de
store domkirker.
Kirkernes skoler underviste i læsning, skrivning og sang samt oplæring i den
katolske tro. Al undervisning foregik på latin hvor man også skulle tale
latin, ligesom love og dokumenter var på latin.

DEn første egentlige skolelov blev så til (som selvstændig lov) i 1739 hvor
alle børn skulle have undervisning, også fæstebøndernes børn og det var
Frederik d. 4 der beordrede flere skoler bygget, de såkaldte rytterskoler,
og det skete allerede før den nye skolelov trådte i kraft, nemlig i 1721
hvor kongen bød 240 skoler bygget. Dette skete på seks år - udover en skole
på Bogø. Her boede læreren også på skolen og levede af hvad han kunne dyrke
selv i skolehaven samt hvad bønderne ville bringe til ham af forskellige
fornødenheder. En sjov historie var i øvrigt at man gik fra tegltag til
stråtag fordi børnene kastede sten på taget og forstyrrede dermed læreren -
den samme effekt havde det ikke med stråtag. :-). I øvrigt var det en broget
tid med love, idet det allerede i 1736 blev bestemt at alle børn skulle
konfirmeres for at kunne blive gift og leje en gård. Her rejste præster
rundt til de forskellige skoler for at 'prøve' eleverne i børnelærdommen -og
her var det vel egentlig de første eksaminer opstod. I skolerne skulle
eleverne lære at læse og kunne deres katekismus, men måtte gerne lære både
at skrive og regne.

Skolerne var i øvrigt mest private i byerne hvor fagene katekismus og
læsning var sikre "sællerter". Senere dukkede så nye fag som geeografi,
historie og moderne sprog. Nå, men jeg fortaber mig i skolehistorie - du
skulle aldrig have kommenteret det :-D

[Ivar]

Arne H. Wilstrup skrev:

> Det må så medføre at der så vil være tale om en eksamen, men i modsætning til

> den gamle realeksamen der var kompetencegivende til en videre uddannelse

> inden for handel og kontor samt evt. til gymnasierne, så siger de ikke noget
> om hvorfor de mener at eleverne nu skal "bestå" alle fagene, da det jo
> stadigvæk IKKE giver nogen mening mht. videreuddannelserne.

Jo, det giver fint mening. Gymnasier og erhvervsskoler mener, at
elevernes niveau er faldet markant. Det er resultatet af en målrettet
politik om, at flere skal have en ungdomsuddannelse. En bestået
afgangsprøve vil blive et krav til optagelse på gymnasium.

http://politiken.dk/uddannelse/ECE1870680/ungdomsuddannelser-vil-skaerpe-optagelseskrav/


Ivar Magnussson

[Arne H. Wilstrup]

"Ivar" skrev i meddelelsen news:mn.95797dd13...@notvalid.dk...
>
>Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> Det m� s� medf�re at der s� vil v�re tale om en eksamen, men i mods�tning

>> til
>> den gamle realeksamen der var kompetencegivende til en videre uddannelse

>> inden for handel og kontor samt evt. til gymnasierne, s� siger de ikke
>> noget
>> om hvorfor de mener at eleverne nu skal "best�" alle fagene, da det jo
>> stadigv�k IKKE giver nogen mening mht. videreuddannelserne.

>
>Jo, det giver fint mening. Gymnasier og erhvervsskoler mener, at

>elevernes niveau er faldet markant. Det er resultatet af en m�lrettet
>politik om, at flere skal have en ungdomsuddannelse. En best�et
>afgangspr�ve vil blive et krav til optagelse p� gymnasium.
>
>http://politiken.dk/uddannelse/ECE1870680/ungdomsuddannelser-vil-skaerpe-optagelseskrav/
>
Som det er blevet sagt tidligere: grise bliver ikke tungere af at blive
vejet. Der vil ikke komme flere til at klare en ungdomsuddannelse blot ved
at indf�re en best�elsesgrad som krav til afgangspr�verne i 9.klasse. Det
vil alene betyde endnu en sortering, men flere i ungdomsuddannelse vil det
ikke give -tv�rtimod.

Vi skal finde en helt anden model end det nuv�rende, men der er ikke noget
der er afgjort endnu og det er derfor lodret forkert n�r du h�vder at en
best�et afgangspr�ve vil blive et krav til optagelse p� et gymansium - for
hvad vil det sige at best�? En elev der har f�et 02 i et fag har pr.
definition best�et, og alene at basere sig p� karakterer ved en eksamen er
nok det ringeste grundlag for at vurdere en elevs fremtidige muligheder.
I 'gamle dage' valgte man ogs� at lade karaktererne i grundskolen afg�re om
en elevs egnethed, men det viste sig hurtigt at det var en h�jst usikker
metode: de st�rste plattenslagere der havde en vis flegma og derfor bestod
de fleste mundtlige eksaminer med bravour og derfor blev sendt videre i
gymnasiet, kom ikke n�dvendigvis ud i den anden ende med overbevisende
resultater og fik slet ikke den uddannelse som de ellers skulle v�re
berettiget til, hvorimod de s�kaldt svage elever (bed�mt af l�rerne og
karaktererne) kunne ende med at g�re en god figur, hvis de brugte tiden til
at sno sig ud og ind i systemet, og mange elever der i sin tid blev d�mt
ude, er i dag m�nd og kvinder med store uddannelser og gode jobs.

Jeg vi derfor advare mod at man g�r en afsluttende eksamen til det eneste
bed�mmelseskriterium for retten til en videreg�ende uddannelse, ligesom jeg
hellere ser afgangspr�verne afskaffet til fordel for noget andet. Karakterer
skal ogs� afskaffes imho -enhver eksamen b�r afg�res med best�et eller
ikke-best�et, hvis der overhovedet skal v�re en eksamen p�
folkeskoleniveauet. Jeg ser hellere en l�bende vurdering hvor eleverne ogs�
selv deltager og giver deres egen opfattelse af hvordan de selv synes at de
klarer kravene, gerne med "fremmede l�rere" som vejledere gennem
skoleforl�bet.

Som det er i dag er der en stor sk�vhed n�r det g�lder gymnasierne og HF:
eleverne har krav p� at f� at vide s� hurtigt som muligt, og senest f�r de
g�r til afgangspr�ve, om de er blevet optaget p� et gymnasium - og n�r de
f�r det at vide, �ndrer mange desv�rre adf�rd og bliver ligeglade -for n�r
de har f�et de endelige afg�relser, s� har de retskrav p� optagelse - og de
kan s� pj�kke, lade v�re med at lave hjemmearbejde, forberede sig etc. Ja,
det er obligatorisk at g� til afgangspr�verne, men de kan uden sanktioner
undlade at g�re det alligevel -der er intet i lovgivningen der "tvinger"
dem.

Gymnasierne f�r jo ogs� penge for hver elev de accepterer, s� gymnasierne er
sultne -is�r i tider med de sm� �rgange.

Endelig er gymnasierne j oikke det eneste saligg�rende: der er andre
ungdomsuddannelser i spil, og skal en elev der gerne vil v�re kok virkelig
best� et fag som matematik p� et h�jt niveau, n�r hans evner og lyst g�r i
en helt anden retning? Eller skal en elev der gerne vil v�re smed virkelig
best� en eksamen i historie eller i geografi for at kunne begynde p� en
s�dan ungdomsuddannelse? og hvad med elever der bliver bedre efter
folkeskolen -skal de for altid udelukkes for en videreg�ende uddannelse
fordi deres karakterer til en eksamen eller deres evner til at g� til
eksamen ikke var god nok?

Tingene er ikke s� sort-hvide som de g�res til, desv�rre!

[Per Rønne]

Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen.dk> wrote:

> Kirkernes skoler underviste i l�sning, skrivning og sang samt opl�ring i den
> katolske tro. Al undervisning foregik p� latin hvor man ogs� skulle tale
> latin, ligesom love og dokumenter var p� latin.

Som Sk�nske Lov, Sj�llandske lov - og hvad de nu hed alle sammen.
Landskabslovene?

> DEn f�rste egentlige skolelov blev s� til (som selvst�ndig lov) i 1739 hvor
> alle b�rn skulle have undervisning, ogs� f�steb�ndernes b�rn og det var
> Frederik d. 4 der beordrede flere skoler bygget, de s�kaldte rytterskoler,
> og det skete allerede f�r den nye skolelov tr�dte i kraft, nemlig i 1721
> hvor kongen b�d 240 skoler bygget. Dette skete p� seks �r - udover en skole
> p� Bog�. Her boede l�reren ogs� p� skolen og levede af hvad han kunne dyrke
> selv i skolehaven samt hvad b�nderne ville bringe til ham af forskellige
> forn�denheder. En sjov historie var i �vrigt at man gik fra tegltag til
> str�tag fordi b�rnene kastede sten p� taget og forstyrrede dermed l�reren -
> den samme effekt havde det ikke med str�tag. :-). I �vrigt var det en broget
> tid med love, idet det allerede i 1736 blev bestemt at alle b�rn skulle
> konfirmeres for at kunne blive gift og leje en g�rd. Her rejste pr�ster
> rundt til de forskellige skoler for at 'pr�ve' eleverne i b�rnel�rdommen -og
> her var det vel egentlig de f�rste eksaminer opstod. I skolerne skulle
> eleverne l�re at l�se og kunne deres katekismus, men m�tte gerne l�re b�de
> at skrive og regne.

Mon ikke der allerede inden da var eksaminer i tilknytning til
latinskolerne? I det mindste en examen artium for at kunne komme p�
universitetet?

> Skolerne var i �vrigt mest private i byerne hvor fagene katekismus og
> l�sning var sikre "s�llerter". Senere dukkede s� nye fag som geeografi,
> historie og moderne sprog. N�, men jeg fortaber mig i skolehistorie - du

> skulle aldrig have kommenteret det :-D

--
Per Erik R�nne

[Per Rønne]

Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen.dk> wrote:

> Gymnasierne f�r jo ogs� penge for hver elev de accepterer

Nej. For enhver elev der best�r eksamen.

Det skal ses i lys af at man har nedbrudt censorordningen. For en del
uddannelsespolitikere synes det vigtige at v�re hvad medicinflaskens
etiket siger - end hvad flasken faktisk indeholder.

> Endelig er gymnasierne jo ikke det eneste saligg�rende: der er andre
> ungdomsuddannelser i spil

Ja, og der er mangel p� uddannelsesparate elever p� de faglige
uddannelser.

[Jan Kronsell]

<SNIP>
>Endelig er gymnasierne j oikke det eneste saliggørende: der er andre
>ungdomsuddannelser i spil, og skal en elev der gerne vil være kok virkelig
>bestå et fag som matematik på et højt niveau, når hans evner og lyst går i
>en helt anden retning? Eller skal en elev der gerne vil være smed virkelig
>bestå en eksamen i historie eller i geografi for at kunne begynde på en
>sådan ungdomsuddannelse? og hvad med elever der bliver bedre efter
>folkeskolen -skal de for altid udelukkes for en videregående uddannelse
>fordi deres karakterer til en eksamen eller deres evner til at gå til

>eksamen ikke var god nok?
>

>Tingene er ikke så sort-hvide som de gøres til, desværre!
Regeringens mål er at få 95 % af hver årgang gennem en ungdomsuddannelse. De
er til gengæld tilsyneladende ikke interesserede i kvaliteten af denne
ugndomsuddannelse. og om den kan bruges til noget senere.

Pt. arbejdes der med planer om at ændre Handelsfaglig Grunduddannelse (HG)
fra at være to-årig til at være -etårig. Det betyder at Amalie, der stater i
0. klasse som fem-årig, kommer ud af skolen som 15-årig. I 8. klasse har hun
fået vejledning (for det vil man også fremrykke), så som 14-årig har hun
besluttet at hun gerne vil have en kontoruddannelse. Vel ud af skolen
optages hun på HH på en handelsskole og som 16-årig skal hun så finde en
praktikplads. Hun kunne godt tænke sig at blive uddannet som kontorassistent
på sin lokale kommune, men desværre vil kmmunen ikke ansætte en 16-årig
kontorelev. Det vil heller ingen af de lokale virksomheder, da de alle
foretrækker mere modne ansøgere. Dem er der desværre ikke længere nogen af -
så de har helt opgivet at ansætte elever og ansætter i stedet
Administrationsbachelorer som trainees.

Amalie kan ike vælge en anden uddannelse, på grund af vedtagelsen (endnu kun
på forslagsplan) om at man kun vil give støtte til én ungdomsuddannelse,
ikke til flere. Amalies bror, Anders valgte i stedet det almene gymnasium,
selv om han kun med nød og næppe slap ind. Han står nu som 17-årig med en
studenteksamen med 4,1 i gennemsnit, hvilket ikke er nok til at bringe hanm
ind på nogen uddannelse. Han har også konstateret at skoleuddannelse ikke
lige er ham. Han ville egentlig hellere være smed. Desværre kan han ikke
komme på teknisk skole på grund af reglen om kun én ungdomsuddannelse. Han
er derfor dømt til, som mange andre med studenterekesamen at ernære sig ved
ufaglært ar bejde.

Den eneste mulige løsning efter min mening er

1) at øge adgangskravene til ungdomsuddannelserne
2) øge kvaliteten i folkeskolen, så flere kan opfylde adgangskravene
3) at øge kvaliteten af ungdomesuddannelserne

Der vil stadig v ære nogen, der ikke har lyst tilk /er egnede til at
gennemføre en ungsomsuddannelse. Derfor må der medre til

4) Skabelse af flere ufaglærte jobs
5) Forøgelse af repsekten for de ufaglærte

Alt dette kræver formodentlig tilførelse af en betragtelig del flere
ressourcer til uddannelsessystemet, og så ved vi jo godt, hvordan det
ender...

Jan

[Ivar]

Arne H. Wilstrup skrev:

> Som det er blevet sagt tidligere: grise bliver ikke tungere af at blive
> vejet.

Ingen tror at grise bliver tungere af at blive vejer, men ethvert
rationelt t�nkende menneske kan se n�dvendigheden af at man vejer
grise, hvis man �nsker at fede dem op.

> Der vil ikke komme flere til at klare en ungdomsuddannelse blot ved at
> indf�re en best�elsesgrad som krav til afgangspr�verne i 9.klasse. Det vil
> alene betyde endnu en sortering, men flere i ungdomsuddannelse vil det ikke
> give -tv�rtimod.

Dette er ikke for at f� flere ind p� ungdomsuddannelser, det er for
sikre sig, at flere af dem der starter p� en ungdomsuddannelse kan
best�. Pr�v at l�se det link jeg gav.

> Vi skal finde en helt anden model end det nuv�rende, men der er ikke noget
> der er afgjort endnu og det er derfor lodret forkert n�r du h�vder at en
> best�et afgangspr�ve vil blive et krav til optagelse p� et gymansium - for
> hvad vil det sige at best�? En elev der har f�et 02 i et fag har pr.
> definition best�et, og alene at basere sig p� karakterer ved en eksamen er
> nok det ringeste grundlag for at vurdere en elevs fremtidige muligheder.
> I 'gamle dage' valgte man ogs� at lade karaktererne i grundskolen afg�re om
> en elevs egnethed, men det viste sig hurtigt at det var en h�jst usikker
> metode: de st�rste plattenslagere der havde en vis flegma og derfor bestod de
> fleste mundtlige eksaminer med bravour og derfor blev sendt videre i
> gymnasiet, kom ikke n�dvendigvis ud i den anden ende med overbevisende
> resultater og fik slet ikke den uddannelse som de ellers skulle v�re
> berettiget til, hvorimod de s�kaldt svage elever (bed�mt af l�rerne og
> karaktererne) kunne ende med at g�re en god figur, hvis de brugte tiden til
> at sno sig ud og ind i systemet, og mange elever der i sin tid blev d�mt ude,
> er i dag m�nd og kvinder med store uddannelser og gode jobs.

Problematikken med mundtlige pr�ver er velkendte. Jeg synes dog at du
udviser en meget ringe tillid til l�rernes evner til afsl�re
plattenslagere.

De nationale tests har vist, at der er i dag nye muligheder for
testmetoder.

> Jeg vi derfor advare mod at man g�r en afsluttende eksamen til det eneste
> bed�mmelseskriterium for retten til en videreg�ende uddannelse, ligesom jeg
> hellere ser afgangspr�verne afskaffet til fordel for noget andet. Karakterer
> skal ogs� afskaffes imho -enhver eksamen b�r afg�res med best�et eller
> ikke-best�et, hvis der overhovedet skal v�re en eksamen p�
> folkeskoleniveauet.

Best�et/ikke-best�et er en karakterskala med to trin.

> Jeg ser hellere en l�bende vurdering hvor eleverne ogs�
> selv deltager og giver deres egen opfattelse af hvordan de selv synes at de
> klarer kravene, gerne med "fremmede l�rere" som vejledere gennem
> skoleforl�bet.

Hvordan de selv synes de klarer kravlende, har mere med deres
personlighed at g�re end deres evner. Jeg mener det vil v�re forkert
at sortere eleverne p� grundlag af deres selvv�rd fremfor deres
faglige evner.

> Som det er i dag er der en stor sk�vhed n�r det g�lder gymnasierne og HF:
> eleverne har krav p� at f� at vide s� hurtigt som muligt, og senest f�r de
> g�r til afgangspr�ve, om de er blevet optaget p� et gymnasium - og n�r de f�r
> det at vide, �ndrer mange desv�rre adf�rd og bliver ligeglade -for n�r de har
> f�et de endelige afg�relser, s� har de retskrav p� optagelse - og de kan s�
> pj�kke, lade v�re med at lave hjemmearbejde, forberede sig etc. Ja, det er
> obligatorisk at g� til afgangspr�verne, men de kan uden sanktioner undlade at
> g�re det alligevel -der er intet i lovgivningen der "tvinger" dem.

Er det et argument for at det skal v�re afgangspr�ven, der afg�r om de
kan optages p� gymnasium?

> Gymnasierne f�r jo ogs� penge for hver elev de accepterer, s� gymnasierne er
> sultne -is�r i tider med de sm� �rgange.

Det stemmer ikke helt overens med det der stod i linket jeg gav,
hvor de �nsker ekstra sortering.

> Endelig er gymnasierne j oikke det eneste saligg�rende: der er andre
> ungdomsuddannelser i spil, og skal en elev der gerne vil v�re kok virkelig
> best� et fag som matematik p� et h�jt niveau, n�r hans evner og lyst g�r i en
> helt anden retning? Eller skal en elev der gerne vil v�re smed virkelig best�
> en eksamen i historie eller i geografi for at kunne begynde p� en s�dan
> ungdomsuddannelse? og hvad med elever der bliver bedre efter folkeskolen
> -skal de for altid udelukkes for en videreg�ende uddannelse fordi deres
> karakterer til en eksamen eller deres evner til at g� til eksamen ikke var
> god nok?

> Tingene er ikke s� sort-hvide som de g�res til, desv�rre!

Ja, der findes mange specialtilf�lde, og heldigvis kan de unge g�re
tingene om hvis de er kommet p� det forkerte spor. Det er ogs� vigtigt
at b�rnene i l�bet af skoleforl�bet f�r vejledning i hvad de skal
v�lge, hvilket der allerede g�res nu. Som en del af det er
selvf�lgeligt vigtigt at de selv forst�r hvad deres evner r�kker til.
Det skal selvf�lgelig g�res s� objektivt som muligt.


Ivar Magnusson

[Arne H. Wilstrup]

"Ivar" skrev i meddelelsen news:mn.d9aa7dd14...@notvalid.dk...

>
>Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> Som det er blevet sagt tidligere: grise bliver ikke tungere af at blive
>> vejet.
>
>Ingen tror at grise bliver tungere af at blive vejer, men ethvert

>rationelt tænkende menneske kan se nødvendigheden af at man vejer
>grise, hvis man ønsker at fede dem op.

Der var en gang hvor man mente at børn var "tomme kar" der blot skulle
fyldes op for at de kunne reproducere det de havde lært - den tid er forbi,
man er - heldigvis blevet klogere. Sådan ser verden nemlig ikke ud.

>
>
>> Der vil ikke komme flere til at klare en ungdomsuddannelse blot ved at

>> indføre en beståelsesgrad som krav til afgangsprøverne i 9.klasse. Det

>> vil alene betyde endnu en sortering, men flere i ungdomsuddannelse vil

>> det ikke give -tværtimod.
>
>Dette er ikke for at få flere ind på ungdomsuddannelser, det er for
>sikre sig, at flere af dem der starter på en ungdomsuddannelse kan
>bestå. Prøv at læse det link jeg gav.

Har læst det - og igen: Det er noget sludder og stritter i alle retninger.
Det er regeringens målsætning at op til 95 procent af en årgang skal have en
ungdomsuddannelse - hvordan tror du at det mål nås hvis man gør det endnu
vanskeligere for unge at få en sådan ved at strammne prøvekravene i
folkeskolen?
>
>
>> Vi skal finde en helt anden model end det nuværende, men der er ikke
>> noget der er afgjort endnu og det er derfor lodret forkert når du hævder
>> at en bestået afgangsprøve vil blive et krav til optagelse på et
>> gymansium - for hvad vil det sige at bestå? En elev der har fået 02 i et
>> fag har pr. definition bestået, og alene at basere sig på karakterer ved

>> en eksamen er nok det ringeste grundlag for at vurdere en elevs
>> fremtidige muligheder.

>> I 'gamle dage' valgte man også at lade karaktererne i grundskolen afgøre
>> om en elevs egnethed, men det viste sig hurtigt at det var en højst
>> usikker metode: de største plattenslagere der havde en vis flegma og

>> derfor bestod de fleste mundtlige eksaminer med bravour og derfor blev

>> sendt videre i gymnasiet, kom ikke nødvendigvis ud i den anden ende med

>> overbevisende resultater og fik slet ikke den uddannelse som de ellers

>> skulle være berettiget til, hvorimod de såkaldt svage elever (bedømt af
>> lærerne og karaktererne) kunne ende med at gøre en god figur, hvis de

>> brugte tiden til at sno sig ud og ind i systemet, og mange elever der i

>> sin tid blev dømt ude, er i dag mænd og kvinder med store uddannelser og
>> gode jobs.
>
>Problematikken med mundtlige prøver er velkendte. Jeg synes dog at du
>udviser en meget ringe tillid til lærernes evner til afsløre
>plattenslagere.

Jeg har været lærer i mere end 25 år og ført elever til diverse prøver, og i
min optik er der ikke tale om "plattenslagere" -der er tale om at eleverne
prøves i et fag som nogle af dem klarer stort set med begge hænder i lomme,
medens andre har grumme svært ved at klare det samme fag på en 'flydende'
måde. Men adgangen til gymnasiet er slet ikke noget lærerne bestemmer og det
har intet med afgangspørverne at gøre. For det første er det nu
UU-vejlederen der afgør om eleven anses for egnet til gynnasiet -ganske vist
i samråd med lærerne, men stadigvæk er det hans/hendes afgørelse. Jeg har
set elever der i min bog godt kunne bruge et år mere i folkeskolens ældste
klasser før evt. gymnasium, men forældrepres og - hos pigerne - tårevædede
ansigter, har fået vejlederen til at give grønt lys, selvom det ikke var
rimeligt. Til gengæld har jeg oplevet at elever der var flittige, men ikke
særligt populære hos toneangivende lærere (læs: klasselærere) er blevet
nægtet adgang, hvorefter de så er gået til prøve og kommet ind uden
problemer. Indstilling til gymnasierne er ikke en eksakt videnskab og det er
afgangsprøver heller ikke. Desuden bliver det afgjort allerede i begyndelsen
af april om en elev kan gå videre umiddelbart til gymnasiet - det er altså
før afgangsprøverne, og når de så ER indstillet, har de retskrav på at komme
i gymnasiet -UANSET HVORDAN DET GÅR DEM TIL AFGANGSPRØVERNE. Fes den ind på
lystavlen?

>
>De nationale tests har vist, at der er i dag nye muligheder for
>testmetoder.

Nationale tests viser ingenting udover elevernes evner til at klare tests.
>
>
>> Jeg vi derfor advare mod at man gør en afsluttende eksamen til det eneste
>> bedømmelseskriterium for retten til en videregående uddannelse, ligesom
>> jeg hellere ser afgangsprøverne afskaffet til fordel for noget andet.
>> Karakterer skal også afskaffes imho -enhver eksamen bør afgøres med
>> bestået eller ikke-bestået, hvis der overhovedet skal være en eksamen på
>> folkeskoleniveauet.
>
>Bestået/ikke-bestået er en karakterskala med to trin.

Ja, men den er at foretrække fremfor en graduering, selvom jeg selv er imod
eksmaminer i folkeskolen. Det er i strid med formålsparagraffen, det er i
strid med pædagogikken, men er en reminiscens fra fortiden som ikke burde
være gældende i dag.
>
>
>> Jeg ser hellere en løbende vurdering hvor eleverne også selv deltager og

>> giver deres egen opfattelse af hvordan de selv synes at de klarer

>> kravene, gerne med "fremmede lærere" som vejledere gennem skoleforløbet.

>
>Hvordan de selv synes de klarer kravlende, har mere med deres

>personlighed at gøre end deres evner. Jeg mener det vil være forkert
>at sortere eleverne på grundlag af deres selvværd fremfor deres
>faglige evner.

Det er ikke sådan man evaluerer eleverne - heller ikke i forbindelse med
elevsamtalerne i løbet af året.
>
>
>> Som det er i dag er der en stor skævhed når det gælder gymnasierne og HF:
>> eleverne har krav på at få at vide så hurtigt som muligt, og senest før
>> de går til afgangsprøve, om de er blevet optaget på et gymnasium - og når
>> de får det at vide, ændrer mange desværre adfærd og bliver ligeglade -for
>> når de har fået de endelige afgørelser, så har de retskrav på optagelse -
>> og de kan så pjække, lade være med at lave hjemmearbejde, forberede sig
>> etc. Ja, det er obligatorisk at gå til afgangsprøverne, men de kan uden
>> sanktioner undlade at gøre det alligevel -der er intet i lovgivningen der
>> "tvinger" dem.
>
>Er det et argument for at det skal være afgangsprøven, der afgør om de
>kan optages på gymnasium?

Det er et argument for at afskaffe eksaminerne - i dag afgør afgangsprøven
ikke noget - så hvorfor så opretholde den?
>
>
>> Gymnasierne får jo også penge for hver elev de accepterer, så gymnasierne
>> er sultne -især i tider med de små årgange.

>
>Det stemmer ikke helt overens med det der stod i linket jeg gav,

>hvor de ønsker ekstra sortering.

Næ, der stod meget vrøvl i det link.

>
>
>> Endelig er gymnasierne j oikke det eneste saliggørende: der er andre
>> ungdomsuddannelser i spil, og skal en elev der gerne vil være kok
>> virkelig bestå et fag som matematik på et højt niveau, når hans evner og

>> lyst går i en helt anden retning? Eller skal en elev der gerne vil være
>> smed virkelig bestå en eksamen i historie eller i geografi for at kunne
>> begynde på en sådan ungdomsuddannelse? og hvad med elever der bliver
>> bedre efter folkeskolen -skal de for altid udelukkes for en videregående

>> uddannelse fordi deres karakterer til en eksamen eller deres evner til at

>> gå til eksamen ikke var god nok?
>
>> Tingene er ikke så sort-hvide som de gøres til, desværre!
>

>Ja, der findes mange specialtilfælde, og heldigvis kan de unge gøre
>tingene om hvis de er kommet på det forkerte spor. Det er også vigtigt
>at børnene i løbet af skoleforløbet får vejledning i hvad de skal
>vælge, hvilket der allerede gøres nu. Som en del af det er
>selvfølgeligt vigtigt at de selv forstår hvad deres evner rækker til.
>Det skal selvfølgelig gøres så objektivt som muligt.

Det er ikke noget der kan afgøres med en afgangsprøve - og det er heller
ikke en slags spåmaskine om hvordan den unge vil klare sig på et evt.
gymnasium eller videre frem.