Jeg vil blot g�re opm�rksom p� at jeg til f�lgende debat p� Berlingske
Tidende:
har sendt f�lgende indl�g:
=
Svend Aage Larsen sp�rger om den nuv�rende skole er god nok. Nej det er
den ikke. Er l�rerne gode nok? Nej, det er de heller ikke.
Men er de to mangler l�rernes skyld? Det synes han at mene.
Men det er alts� Christiansborg og embedsv�rket der er den rette smed at
rette. Ikke l�rerne.
Det er Christiansborg og embedsv�rket der stod bag den st�rste
katastrofe i dansk skolehistorie: afskaffelsen af realeksamen og
indf�relsen af en enhedsskole hvis inderste dictum n�dvendigvis m�tte
v�re, at hvad ikke alle kunne l�re, m�tte ingen l�re.
Det er i �vrigt ogs� Christiansborg og embedsv�rket der stod bag to
andre katastrofer i dansk skolehistorie: afskaffelsen af grengymnasiet
der gav passende og ubureaukratisk sammenh�ng mellem n�rtbesl�gtede fag,
til fordel for et supermarkedsgymnasium uden denne sammenh�ng, men dog
trods alt med bibeholdelse af linjedelingen mellem drengenes matematiske
gymnasium og pigernes sproglige.
Det sidste var nok hovedgrunden til at vi s� fik den n�stst�rste
katastrofe i dansk skolehistorie: reformgymnasiet. De fortrinsvis
kvindelige skolepolitikere kunne nemlig se at pigerne dermed bev�gede
sig ind i en blindgyde i forhold til enhver feminists karrierem�l: en
slutstilling som departementschef. Og i �vrigt havde drengene jo i
forvejen alt, alt for megen matematik - et i �vrigt h�jst ufeminint fag.
I �vrigt var det n�dvendigt at der foregik mere samarbejde fagene
imellem.
Derfor fik vi et reformgymnasium, hvor det nye A-niveau i matematik
ligger under det gamle B-niveau. Derfor fik vi et gymnasium hvor den
maskuline (?) faglighed erstattedes af den feminine (?) tv�rfaglighed og
l�ggen v�gt p� proces i stedet for resultat, og p� l�s snak i stedet for
stringens. Og i �vrigt en skole, hvor det n�dvendige samarbejde mellem
en klasses n�rt besl�gtede fag ikke mere kan klares med en uformel snak
l�rerne imellem, p� f� sekunders varighed, men er formaliseret i
teamm�der hvor alle en klasses l�rere deltager, hvor der er ordstyrer og
referent, og hvor beslutninger l�gges p� skolens intranet til
efterf�lgende opf�lgelning. Den enkelte l�rer indg�r naturligvis i
klasseteams for alle de klasser han underviser i, og fagteams for alle
de fag han har undervisningskompetence i. Og n�r han sidder i teamm�de
kan han naturligvis ikke undervise - ikke underligt at antallet af
konfrontationstimer en l�rer kan overkomme er faldende.
Noget tilsvarende g�lder for grundskolerne. Ogs� de er pr�get af at en
stigende del af arbejdet er pr�get af m�der. Og for deres vedkommende
g�lder i �vrigt at l�rere med specielle opgaver t�ller med i n�vneren,
men ikke i t�lleren, n�r det gennemsnitlige antal lektioner for l�rere
beregnes. Skoleleder og viceinspekt�rer underviser s�ledes ikke, eller
kun i begr�nset omfang, men hele deres arbejdsdag t�ller med i n�vneren.
Ditto for seminarieuddannede skolebibliotekarer og datavejledere; her
t�ller deres undervisning i biblioteks- og computerbrug endda ikke med i
t�lleren, heller ikke selv om det er b�rn og ikke kolleger de
underviser.
Svend Aage Larsen s�tter med rette et sp�rgsm�l ved de
seminarieuddannede l�reres dygtighed, men igen retter han bager for
smed. For er det ikke Christiansborg og embedsv�rket der bestemmer
adgangsniveauet til l�rerseminarierne, er det ikke samme der bestemmer
hvad seminarieeleverne skal l�re, er det ikke samme der s�tter
dumpeniveauet til l�rereksamen?
Man har altid fastsat kravet til seminarieelevernes linjefag til det
h�jeste en elev i grundskolen skulle opn�. Derfor kan �ldre
grundskolel�rere med linjefag i matematik analytisk l�se to (ikke
n�dvendigvis line�rt) uafh�ngige ligninger med to ubekendte. Det var
nemlig et krav til realeksamen. Derfor kan yngre grundskolel�rere med
samme linjefag kun l�se to line�rt uafh�ngige med to ubekendte ved at
tegne dem ind p� millimeterpapir, og finde sk�ringspunktet: det er
nemlig enhedsskolens h�jeste krav til elevernes matematikkunnen p� dette
omr�de.
Derfor kunne jeg selv i realskolens sidste klasse sidde og lege med
Newton, og finde en for mig da endnu ukendt formel: E = 1/2*m*v^2.
Fysikl�reren s� blank ud i �jnene, da jeg viste ham den. N�ste �r, inden
for de f�rste 14 dage i det matematiske gymnasium, gens� jeg s� formlen
for kinetisk energi ...
Derfor har jeg kunnet opleve, at n�r jeg underviste l�rere med linjefag
i matematik i brug af regneark, seminarieuddannede l�rere som underviste
i faget i 10. klasse, s� anede de ikke hvad en funktion var. De troede
at en funktion var det samme som den rette linjes ligning, og sinus og
cosinus havde de aldrig h�rt om.
Det er en katastrofe n�r l�rere ikke har et helst betydeligt fagligt
overskud i forhold til de fag, de underviser i. Men hvem har skylden
der? Det har politikere og embedsm�nd; det er jo dem der har fastsat
hvad seminarieeleverne skal l�re.
Selv ved undervisning i matematik i 1. klasse kr�ves i �vrigt mere
matematik end hvad seminariet l�rer deres elever. For skal der ske
rigtig undervisningsdifferentiering (hvilket kr�ver holddeling) vil det
naturlige v�re at de velbegavede b�rn f�r m�ngdel�re. Ikke med
talm�ngder, men med giraffer og l�ver, med �bler, p�rer og bananer.
Tilrettelagt som en leg, tilrettelagt som et spil. I dag f�r de blot lov
til at kede sig, mens resten af klassen efterh�nden l�rer det, alle skal
l�re.
Svend Aage Larsen n�vner med rette at 15% af b�rnene forlader
grundskolen uden tilstr�kkelige resultater i dansk og matematik.
Desv�rre har han tilsyneladende ikke fulgt den debat, man sporadisk har
kunnet f�lge i Weekendavisen. Sagen er nemlig at den gruppe altid har
eksisteret. Sagen er nemlig at den passer med en IQ p� 85 p� den
Gau�-fordelte intelligenskurve. Sagen er nemlig at det er den andel af
en �rgang der ligger n�r sinkestadiet, det er den andel af en befolkning
som kun kan klare en 'uddannelse' til ufagl�rt arbejder - hvortil jeg i
�vrigt ogs� regner sosu-assistenter.
Det er da muligt at man kan hj�lpe denne gruppe lidt ved at give den en
l�ngere skoledag, med ogs� fysiske aktiviteter indbygget. Denne gruppe
drenge (for der er fortrinsvist tale om drenge; pigers og drenges
middelintelligens er ganske vist den samme, men drengenes spredning er
st�rre end pigernes, hvilket giver flere s�vel h�jt- som lavtbegavede
drenge end piger) vil dog nok v�re bedre tjent med de specialskoler for
7.-10. klasse der i ungdomsskolens regi er oprettet rundt omkring i
landet. Med en praksisorienteret, maskulin p�dagogik med udelukkende
mandlige l�rere; for mange af disse b�rns vedkommende betyder det at de
kan best� Folkeskolens Afgangspr�ve.
Man l�ser i hvert fald ikke denne gruppes b�rns problemer ved at give
alle b�rn permanent eftersidning. For mange b�rn er skoledagen i �vrigt
allerede for langt; ikke fordi den i sig selv er for lang, men fordi
deres indl�ringshastighed er mindst dobbelt s� hurtigt som deres
klassekammeraters. De sidder alts� og keder sig over undervisningens
banaliteter.
S� er der sp�rgsm�let om forberedelsetid. Det giver sig selv, at den tid
der er sat af til forberedelse, ikke afspejler den virkelige
forberedelsestid. Men ingen registrerer den faktiske forberedelsestid
(hvorfor skulle man ogs� det?), og hverken folkeskolen eller
gymnasieskolen stiller i �vrigt kontorer til r�dighed for l�rerne; ikke
engang eget skrivebord med computer og reol forefindes. Vil en l�rer
forberede sig p� skolen m� det som regel ske p� l�rerv�relset, ved et
bord i et lokale, som ogs� bruges til l�rerkantine og ved m�derne i
P�dagogisk R�d, der er m�der for hele l�rerkorpset.
Skal l�rernes arbejdstid kontrolleres skal den bruges p� skolen, og der
skal for hver folke- og gymnasieskole opf�res en ny blok med
enkeltmandskontorer til 50 l�rere, eller i det mindste f�lleskontorer
for en gruppe l�rere, men med hver deres skrivebord. Det bliver dyrt.
Som det er nu stiller l�rerne et kontor til r�dighed for skolen i
privaten. Jeg er selv gymnasiel�rer, cand.scient. i datalogi og engelsk,
som dog i �jeblikket er vendt tilbage til universitetet for at l�se
astrofysik; jeg f�r s� tre ekstra undervisningsfag: fysik, astronomi og
matematik, n�r jeg vender tilbage til skolen. Jeg har dog ogs� et �rs
erfaring fra folkeskolen som l�rervikar, med overtagelse af et halvt
fast skema og med l�se vikartimer for alle �rgange, 1.-10. klasse.
Men alts�, jeg sidder p� mit private kontor, med stort vinkelskrivebord,
med egen MacBook Pro med ekstern 27" sk�rm. Alt bekostet af mig selv. P�
samme m�de sidder andre l�rere og forbereder sig. De tager ikke tid p�
det; de n�jes med at bruge den n�dvendige tid.
Den officielle forberedelsestid betyder i praksis at der er tale om
funktionsl�n. L�rerne f�r l�n for at undervise eleverne, og f�re dem op
til eksamen. Hos mig plejer gennemsnittet hos eleverne i �vrigt at ligge
1-2 karakterpoints over landsgennemsnittet, men det er m�ske fordi jeg
er mere resultatorienteret end jeg er procesorienteret. Det er jo ogs�
en k�nsspecifik egenskab.
Skolelederne er n�ppe i stand til p� betryggende vis at fasts�tte den
rette forberedelsestid for hver af skolens 50 l�rere, for hver af denne
l�rers specifikke klasser og fag. Og for hver blok; husk p� at skole�ret
i dag mange steder er delt op i blokke, med skiftende skemaer.
Det bliver et st�rre arbejde, og vil sandsynligvis kr�ve ans�ttelse en
direkt�r under skolelederen, en direkt�r organiseret i DJ�F. Meget
enklere end det bureaukrati KL og Corydon dr�mmer om, er at bibeholde
faste forberedelsesfaktorer. Over tid skal de alligevel nok g� op, og
selv om eksempelvis en matematikl�rer i gymnasiet med parallelhold n�ppe
har det store ekstra arbejde med det, afspejler det s�m�nd nok hans
st�rre markedsv�rdi - der er voldsom mangel p� fysik- og is�r
matematikl�rere, og denne mangel vil stige kraftigt de kommende �r.
Jeg vil til sidst vende tilbage til hvad der siges er kommet til i
stedet for den st�rre faglighed i tidligere tiders mellem- og
gymnasieskole: Gruppearbejdet, herunder det tv�rfaglige gruppearbejde.
Og jeg burde m�ske her have brugt ordet 'projektarbejde' i stedet for
'gruppearbejde'.
Men eleverne l�rer jo ikke at arbejde i grupper i nutidens grund- og
gymnasieskole, i de projekter de deltager i. At sidde fire elever om
samme sk�rm for at skrive en tekst, er ikke gruppearbejde. S� n�r
eleverne bagefter begynder p� deres terti�re skoler, s� skal de l�re at
rigtigt projektarbejde best�r i at gruppen m�des en gang i mellem, og at
den p� disse m�der uddelegerer og koordinerer opgaverne. F�rst til sidst
sammenfattes de enkelte elevers bidrag til en samlet rapport, gerne
skrevet i LaTeX.
Det tv�rfaglige projektarbejde giver s�rskilte problemer p� sekund�re
skoler ('secondary education' er ca. 6.-12. klassetrin, mellem- og
gymnasieskolen). Ved det tv�rfaglige projektarbejde deltager individer
med forskellig faglig baggrund, forskellige baggrunde der giver god
mening for projektet.
Men elever p� sekund�rskoler har ikke forskellige faglige baggrunde. De
har de samme faglige baggrunde, og skulle en gruppe beslutte sig til at
give eleven med de bedste franskkundskaber opgaverne der fordrer
franskkundskaber - s� er det l�rerens pligt at skride ind. For det vil
jo ikke forbedre de andres franskkundskaber, tv�rtimod.
Tv�rfagligt projektarbejde giver f�rst mening p� det terti�re niveau, og
jeg vil endda sige, f�rst p� 2. del. Her giver det mening at fysik-,
biologi- og �konomistuderende laver projekter sammen, hvor de hver is�r
bidrager med deres egen faglighed.
F�r den sidste gymnasiereform gennemf�rtes et tv�rfagligt fors�g mellem
to klasser p� et gymnasium. Fagene var matematik og fysik.
L�rerne fandt ud af at skulle alle elever f� noget ud af det, m�tte de
splitte de to klasser op igen, men efter fagligt niveau.
Undervisningsdifferentiering med holddeling var n�dvendigt.
De fandt ogs� ud af at undervisningsformen kr�vede meget mere tid af
s�vel l�rere som elever. P� trods af det var elevernes udbytte af
undervisningen mindre end i den traditionelle. For den procesorienterede
l�rer er det en lille pris at betale; for den resultatorienterede er det
uacceptabelt.
Og egentlig tv�rfaglighed var der jo ikke tale om, da elevernes
foruds�tninger var ens - og da begge l�rere i �vrigt var s�vel
matematik- som fysikl�rere.
=
FUT dk.undervisning.folkeskole.
FUTen kan naturligvis overrules, hvis man �nske den debat fortsat ogs�
p� dk.politik.
--
Per Erik R�nne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe