Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Lockouten
4 views
Skip to first unread message
Per Rønne
Apr 7, 2013, 3:53:34 AM4/7/13
to
Jeg vil blot g�re opm�rksom p� at jeg til f�lgende debat p� Berlingske
Tidende:
har sendt f�lgende indl�g:
=
Svend Aage Larsen sp�rger om den nuv�rende skole er god nok. Nej det er
den ikke. Er l�rerne gode nok? Nej, det er de heller ikke.
Men er de to mangler l�rernes skyld? Det synes han at mene.
Men det er alts� Christiansborg og embedsv�rket der er den rette smed at
rette. Ikke l�rerne.
Det er Christiansborg og embedsv�rket der stod bag den st�rste
katastrofe i dansk skolehistorie: afskaffelsen af realeksamen og
indf�relsen af en enhedsskole hvis inderste dictum n�dvendigvis m�tte
v�re, at hvad ikke alle kunne l�re, m�tte ingen l�re.
Det er i �vrigt ogs� Christiansborg og embedsv�rket der stod bag to
andre katastrofer i dansk skolehistorie: afskaffelsen af grengymnasiet
der gav passende og ubureaukratisk sammenh�ng mellem n�rtbesl�gtede fag,
til fordel for et supermarkedsgymnasium uden denne sammenh�ng, men dog
trods alt med bibeholdelse af linjedelingen mellem drengenes matematiske
gymnasium og pigernes sproglige.
Det sidste var nok hovedgrunden til at vi s� fik den n�stst�rste
katastrofe i dansk skolehistorie: reformgymnasiet. De fortrinsvis
kvindelige skolepolitikere kunne nemlig se at pigerne dermed bev�gede
sig ind i en blindgyde i forhold til enhver feminists karrierem�l: en
slutstilling som departementschef. Og i �vrigt havde drengene jo i
forvejen alt, alt for megen matematik - et i �vrigt h�jst ufeminint fag.
I �vrigt var det n�dvendigt at der foregik mere samarbejde fagene
imellem.
Derfor fik vi et reformgymnasium, hvor det nye A-niveau i matematik
ligger under det gamle B-niveau. Derfor fik vi et gymnasium hvor den
maskuline (?) faglighed erstattedes af den feminine (?) tv�rfaglighed og
l�ggen v�gt p� proces i stedet for resultat, og p� l�s snak i stedet for
stringens. Og i �vrigt en skole, hvor det n�dvendige samarbejde mellem
en klasses n�rt besl�gtede fag ikke mere kan klares med en uformel snak
l�rerne imellem, p� f� sekunders varighed, men er formaliseret i
teamm�der hvor alle en klasses l�rere deltager, hvor der er ordstyrer og
referent, og hvor beslutninger l�gges p� skolens intranet til
efterf�lgende opf�lgelning. Den enkelte l�rer indg�r naturligvis i
klasseteams for alle de klasser han underviser i, og fagteams for alle
de fag han har undervisningskompetence i. Og n�r han sidder i teamm�de
kan han naturligvis ikke undervise - ikke underligt at antallet af
konfrontationstimer en l�rer kan overkomme er faldende.
Noget tilsvarende g�lder for grundskolerne. Ogs� de er pr�get af at en
stigende del af arbejdet er pr�get af m�der. Og for deres vedkommende
g�lder i �vrigt at l�rere med specielle opgaver t�ller med i n�vneren,
men ikke i t�lleren, n�r det gennemsnitlige antal lektioner for l�rere
beregnes. Skoleleder og viceinspekt�rer underviser s�ledes ikke, eller
kun i begr�nset omfang, men hele deres arbejdsdag t�ller med i n�vneren.
Ditto for seminarieuddannede skolebibliotekarer og datavejledere; her
t�ller deres undervisning i biblioteks- og computerbrug endda ikke med i
t�lleren, heller ikke selv om det er b�rn og ikke kolleger de
underviser.
Svend Aage Larsen s�tter med rette et sp�rgsm�l ved de
seminarieuddannede l�reres dygtighed, men igen retter han bager for
smed. For er det ikke Christiansborg og embedsv�rket der bestemmer
adgangsniveauet til l�rerseminarierne, er det ikke samme der bestemmer
hvad seminarieeleverne skal l�re, er det ikke samme der s�tter
dumpeniveauet til l�rereksamen?
Man har altid fastsat kravet til seminarieelevernes linjefag til det
h�jeste en elev i grundskolen skulle opn�. Derfor kan �ldre
grundskolel�rere med linjefag i matematik analytisk l�se to (ikke
n�dvendigvis line�rt) uafh�ngige ligninger med to ubekendte. Det var
nemlig et krav til realeksamen. Derfor kan yngre grundskolel�rere med
samme linjefag kun l�se to line�rt uafh�ngige med to ubekendte ved at
tegne dem ind p� millimeterpapir, og finde sk�ringspunktet: det er
nemlig enhedsskolens h�jeste krav til elevernes matematikkunnen p� dette
omr�de.
Derfor kunne jeg selv i realskolens sidste klasse sidde og lege med
Newton, og finde en for mig da endnu ukendt formel: E = 1/2*m*v^2.
Fysikl�reren s� blank ud i �jnene, da jeg viste ham den. N�ste �r, inden
for de f�rste 14 dage i det matematiske gymnasium, gens� jeg s� formlen
for kinetisk energi ...
Derfor har jeg kunnet opleve, at n�r jeg underviste l�rere med linjefag
i matematik i brug af regneark, seminarieuddannede l�rere som underviste
i faget i 10. klasse, s� anede de ikke hvad en funktion var. De troede
at en funktion var det samme som den rette linjes ligning, og sinus og
cosinus havde de aldrig h�rt om.
Det er en katastrofe n�r l�rere ikke har et helst betydeligt fagligt
overskud i forhold til de fag, de underviser i. Men hvem har skylden
der? Det har politikere og embedsm�nd; det er jo dem der har fastsat
hvad seminarieeleverne skal l�re.
Selv ved undervisning i matematik i 1. klasse kr�ves i �vrigt mere
matematik end hvad seminariet l�rer deres elever. For skal der ske
rigtig undervisningsdifferentiering (hvilket kr�ver holddeling) vil det
naturlige v�re at de velbegavede b�rn f�r m�ngdel�re. Ikke med
talm�ngder, men med giraffer og l�ver, med �bler, p�rer og bananer.
Tilrettelagt som en leg, tilrettelagt som et spil. I dag f�r de blot lov
til at kede sig, mens resten af klassen efterh�nden l�rer det, alle skal
l�re.
Svend Aage Larsen n�vner med rette at 15% af b�rnene forlader
grundskolen uden tilstr�kkelige resultater i dansk og matematik.
Desv�rre har han tilsyneladende ikke fulgt den debat, man sporadisk har
kunnet f�lge i Weekendavisen. Sagen er nemlig at den gruppe altid har
eksisteret. Sagen er nemlig at den passer med en IQ p� 85 p� den
Gau�-fordelte intelligenskurve. Sagen er nemlig at det er den andel af
en �rgang der ligger n�r sinkestadiet, det er den andel af en befolkning
som kun kan klare en 'uddannelse' til ufagl�rt arbejder - hvortil jeg i
�vrigt ogs� regner sosu-assistenter.
Det er da muligt at man kan hj�lpe denne gruppe lidt ved at give den en
l�ngere skoledag, med ogs� fysiske aktiviteter indbygget. Denne gruppe
drenge (for der er fortrinsvist tale om drenge; pigers og drenges
middelintelligens er ganske vist den samme, men drengenes spredning er
st�rre end pigernes, hvilket giver flere s�vel h�jt- som lavtbegavede
drenge end piger) vil dog nok v�re bedre tjent med de specialskoler for
7.-10. klasse der i ungdomsskolens regi er oprettet rundt omkring i
landet. Med en praksisorienteret, maskulin p�dagogik med udelukkende
mandlige l�rere; for mange af disse b�rns vedkommende betyder det at de
kan best� Folkeskolens Afgangspr�ve.
Man l�ser i hvert fald ikke denne gruppes b�rns problemer ved at give
alle b�rn permanent eftersidning. For mange b�rn er skoledagen i �vrigt
allerede for langt; ikke fordi den i sig selv er for lang, men fordi
deres indl�ringshastighed er mindst dobbelt s� hurtigt som deres
klassekammeraters. De sidder alts� og keder sig over undervisningens
banaliteter.
S� er der sp�rgsm�let om forberedelsetid. Det giver sig selv, at den tid
der er sat af til forberedelse, ikke afspejler den virkelige
forberedelsestid. Men ingen registrerer den faktiske forberedelsestid
(hvorfor skulle man ogs� det?), og hverken folkeskolen eller
gymnasieskolen stiller i �vrigt kontorer til r�dighed for l�rerne; ikke
engang eget skrivebord med computer og reol forefindes. Vil en l�rer
forberede sig p� skolen m� det som regel ske p� l�rerv�relset, ved et
bord i et lokale, som ogs� bruges til l�rerkantine og ved m�derne i
P�dagogisk R�d, der er m�der for hele l�rerkorpset.
Skal l�rernes arbejdstid kontrolleres skal den bruges p� skolen, og der
skal for hver folke- og gymnasieskole opf�res en ny blok med
enkeltmandskontorer til 50 l�rere, eller i det mindste f�lleskontorer
for en gruppe l�rere, men med hver deres skrivebord. Det bliver dyrt.
Som det er nu stiller l�rerne et kontor til r�dighed for skolen i
privaten. Jeg er selv gymnasiel�rer, cand.scient. i datalogi og engelsk,
som dog i �jeblikket er vendt tilbage til universitetet for at l�se
astrofysik; jeg f�r s� tre ekstra undervisningsfag: fysik, astronomi og
matematik, n�r jeg vender tilbage til skolen. Jeg har dog ogs� et �rs
erfaring fra folkeskolen som l�rervikar, med overtagelse af et halvt
fast skema og med l�se vikartimer for alle �rgange, 1.-10. klasse.
Men alts�, jeg sidder p� mit private kontor, med stort vinkelskrivebord,
med egen MacBook Pro med ekstern 27" sk�rm. Alt bekostet af mig selv. P�
samme m�de sidder andre l�rere og forbereder sig. De tager ikke tid p�
det; de n�jes med at bruge den n�dvendige tid.
Den officielle forberedelsestid betyder i praksis at der er tale om
funktionsl�n. L�rerne f�r l�n for at undervise eleverne, og f�re dem op
til eksamen. Hos mig plejer gennemsnittet hos eleverne i �vrigt at ligge
1-2 karakterpoints over landsgennemsnittet, men det er m�ske fordi jeg
er mere resultatorienteret end jeg er procesorienteret. Det er jo ogs�
en k�nsspecifik egenskab.
Skolelederne er n�ppe i stand til p� betryggende vis at fasts�tte den
rette forberedelsestid for hver af skolens 50 l�rere, for hver af denne
l�rers specifikke klasser og fag. Og for hver blok; husk p� at skole�ret
i dag mange steder er delt op i blokke, med skiftende skemaer.
Det bliver et st�rre arbejde, og vil sandsynligvis kr�ve ans�ttelse en
direkt�r under skolelederen, en direkt�r organiseret i DJ�F. Meget
enklere end det bureaukrati KL og Corydon dr�mmer om, er at bibeholde
faste forberedelsesfaktorer. Over tid skal de alligevel nok g� op, og
selv om eksempelvis en matematikl�rer i gymnasiet med parallelhold n�ppe
har det store ekstra arbejde med det, afspejler det s�m�nd nok hans
st�rre markedsv�rdi - der er voldsom mangel p� fysik- og is�r
matematikl�rere, og denne mangel vil stige kraftigt de kommende �r.
Jeg vil til sidst vende tilbage til hvad der siges er kommet til i
stedet for den st�rre faglighed i tidligere tiders mellem- og
gymnasieskole: Gruppearbejdet, herunder det tv�rfaglige gruppearbejde.
Og jeg burde m�ske her have brugt ordet 'projektarbejde' i stedet for
'gruppearbejde'.
Men eleverne l�rer jo ikke at arbejde i grupper i nutidens grund- og
gymnasieskole, i de projekter de deltager i. At sidde fire elever om
samme sk�rm for at skrive en tekst, er ikke gruppearbejde. S� n�r
eleverne bagefter begynder p� deres terti�re skoler, s� skal de l�re at
rigtigt projektarbejde best�r i at gruppen m�des en gang i mellem, og at
den p� disse m�der uddelegerer og koordinerer opgaverne. F�rst til sidst
sammenfattes de enkelte elevers bidrag til en samlet rapport, gerne
skrevet i LaTeX.
Det tv�rfaglige projektarbejde giver s�rskilte problemer p� sekund�re
skoler ('secondary education' er ca. 6.-12. klassetrin, mellem- og
gymnasieskolen). Ved det tv�rfaglige projektarbejde deltager individer
med forskellig faglig baggrund, forskellige baggrunde der giver god
mening for projektet.
Men elever p� sekund�rskoler har ikke forskellige faglige baggrunde. De
har de samme faglige baggrunde, og skulle en gruppe beslutte sig til at
give eleven med de bedste franskkundskaber opgaverne der fordrer
franskkundskaber - s� er det l�rerens pligt at skride ind. For det vil
jo ikke forbedre de andres franskkundskaber, tv�rtimod.
Tv�rfagligt projektarbejde giver f�rst mening p� det terti�re niveau, og
jeg vil endda sige, f�rst p� 2. del. Her giver det mening at fysik-,
biologi- og �konomistuderende laver projekter sammen, hvor de hver is�r
bidrager med deres egen faglighed.
F�r den sidste gymnasiereform gennemf�rtes et tv�rfagligt fors�g mellem
to klasser p� et gymnasium. Fagene var matematik og fysik.
L�rerne fandt ud af at skulle alle elever f� noget ud af det, m�tte de
splitte de to klasser op igen, men efter fagligt niveau.
Undervisningsdifferentiering med holddeling var n�dvendigt.
De fandt ogs� ud af at undervisningsformen kr�vede meget mere tid af
s�vel l�rere som elever. P� trods af det var elevernes udbytte af
undervisningen mindre end i den traditionelle. For den procesorienterede
l�rer er det en lille pris at betale; for den resultatorienterede er det
uacceptabelt.
Og egentlig tv�rfaglighed var der jo ikke tale om, da elevernes
foruds�tninger var ens - og da begge l�rere i �vrigt var s�vel
matematik- som fysikl�rere.
=
FUT dk.undervisning.folkeskole.
FUTen kan naturligvis overrules, hvis man �nske den debat fortsat ogs�
p� dk.politik.
--
Per Erik R�nne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe
Tidende:
har sendt f�lgende indl�g:
=
Svend Aage Larsen sp�rger om den nuv�rende skole er god nok. Nej det er
den ikke. Er l�rerne gode nok? Nej, det er de heller ikke.
Men er de to mangler l�rernes skyld? Det synes han at mene.
Men det er alts� Christiansborg og embedsv�rket der er den rette smed at
rette. Ikke l�rerne.
Det er Christiansborg og embedsv�rket der stod bag den st�rste
katastrofe i dansk skolehistorie: afskaffelsen af realeksamen og
indf�relsen af en enhedsskole hvis inderste dictum n�dvendigvis m�tte
v�re, at hvad ikke alle kunne l�re, m�tte ingen l�re.
Det er i �vrigt ogs� Christiansborg og embedsv�rket der stod bag to
andre katastrofer i dansk skolehistorie: afskaffelsen af grengymnasiet
der gav passende og ubureaukratisk sammenh�ng mellem n�rtbesl�gtede fag,
til fordel for et supermarkedsgymnasium uden denne sammenh�ng, men dog
trods alt med bibeholdelse af linjedelingen mellem drengenes matematiske
gymnasium og pigernes sproglige.
Det sidste var nok hovedgrunden til at vi s� fik den n�stst�rste
katastrofe i dansk skolehistorie: reformgymnasiet. De fortrinsvis
kvindelige skolepolitikere kunne nemlig se at pigerne dermed bev�gede
sig ind i en blindgyde i forhold til enhver feminists karrierem�l: en
slutstilling som departementschef. Og i �vrigt havde drengene jo i
forvejen alt, alt for megen matematik - et i �vrigt h�jst ufeminint fag.
I �vrigt var det n�dvendigt at der foregik mere samarbejde fagene
imellem.
Derfor fik vi et reformgymnasium, hvor det nye A-niveau i matematik
ligger under det gamle B-niveau. Derfor fik vi et gymnasium hvor den
maskuline (?) faglighed erstattedes af den feminine (?) tv�rfaglighed og
l�ggen v�gt p� proces i stedet for resultat, og p� l�s snak i stedet for
stringens. Og i �vrigt en skole, hvor det n�dvendige samarbejde mellem
en klasses n�rt besl�gtede fag ikke mere kan klares med en uformel snak
l�rerne imellem, p� f� sekunders varighed, men er formaliseret i
teamm�der hvor alle en klasses l�rere deltager, hvor der er ordstyrer og
referent, og hvor beslutninger l�gges p� skolens intranet til
efterf�lgende opf�lgelning. Den enkelte l�rer indg�r naturligvis i
klasseteams for alle de klasser han underviser i, og fagteams for alle
de fag han har undervisningskompetence i. Og n�r han sidder i teamm�de
kan han naturligvis ikke undervise - ikke underligt at antallet af
konfrontationstimer en l�rer kan overkomme er faldende.
Noget tilsvarende g�lder for grundskolerne. Ogs� de er pr�get af at en
stigende del af arbejdet er pr�get af m�der. Og for deres vedkommende
g�lder i �vrigt at l�rere med specielle opgaver t�ller med i n�vneren,
men ikke i t�lleren, n�r det gennemsnitlige antal lektioner for l�rere
beregnes. Skoleleder og viceinspekt�rer underviser s�ledes ikke, eller
kun i begr�nset omfang, men hele deres arbejdsdag t�ller med i n�vneren.
Ditto for seminarieuddannede skolebibliotekarer og datavejledere; her
t�ller deres undervisning i biblioteks- og computerbrug endda ikke med i
t�lleren, heller ikke selv om det er b�rn og ikke kolleger de
underviser.
Svend Aage Larsen s�tter med rette et sp�rgsm�l ved de
seminarieuddannede l�reres dygtighed, men igen retter han bager for
smed. For er det ikke Christiansborg og embedsv�rket der bestemmer
adgangsniveauet til l�rerseminarierne, er det ikke samme der bestemmer
hvad seminarieeleverne skal l�re, er det ikke samme der s�tter
dumpeniveauet til l�rereksamen?
Man har altid fastsat kravet til seminarieelevernes linjefag til det
h�jeste en elev i grundskolen skulle opn�. Derfor kan �ldre
grundskolel�rere med linjefag i matematik analytisk l�se to (ikke
n�dvendigvis line�rt) uafh�ngige ligninger med to ubekendte. Det var
nemlig et krav til realeksamen. Derfor kan yngre grundskolel�rere med
samme linjefag kun l�se to line�rt uafh�ngige med to ubekendte ved at
tegne dem ind p� millimeterpapir, og finde sk�ringspunktet: det er
nemlig enhedsskolens h�jeste krav til elevernes matematikkunnen p� dette
omr�de.
Derfor kunne jeg selv i realskolens sidste klasse sidde og lege med
Newton, og finde en for mig da endnu ukendt formel: E = 1/2*m*v^2.
Fysikl�reren s� blank ud i �jnene, da jeg viste ham den. N�ste �r, inden
for de f�rste 14 dage i det matematiske gymnasium, gens� jeg s� formlen
for kinetisk energi ...
Derfor har jeg kunnet opleve, at n�r jeg underviste l�rere med linjefag
i matematik i brug af regneark, seminarieuddannede l�rere som underviste
i faget i 10. klasse, s� anede de ikke hvad en funktion var. De troede
at en funktion var det samme som den rette linjes ligning, og sinus og
cosinus havde de aldrig h�rt om.
Det er en katastrofe n�r l�rere ikke har et helst betydeligt fagligt
overskud i forhold til de fag, de underviser i. Men hvem har skylden
der? Det har politikere og embedsm�nd; det er jo dem der har fastsat
hvad seminarieeleverne skal l�re.
Selv ved undervisning i matematik i 1. klasse kr�ves i �vrigt mere
matematik end hvad seminariet l�rer deres elever. For skal der ske
rigtig undervisningsdifferentiering (hvilket kr�ver holddeling) vil det
naturlige v�re at de velbegavede b�rn f�r m�ngdel�re. Ikke med
talm�ngder, men med giraffer og l�ver, med �bler, p�rer og bananer.
Tilrettelagt som en leg, tilrettelagt som et spil. I dag f�r de blot lov
til at kede sig, mens resten af klassen efterh�nden l�rer det, alle skal
l�re.
Svend Aage Larsen n�vner med rette at 15% af b�rnene forlader
grundskolen uden tilstr�kkelige resultater i dansk og matematik.
Desv�rre har han tilsyneladende ikke fulgt den debat, man sporadisk har
kunnet f�lge i Weekendavisen. Sagen er nemlig at den gruppe altid har
eksisteret. Sagen er nemlig at den passer med en IQ p� 85 p� den
Gau�-fordelte intelligenskurve. Sagen er nemlig at det er den andel af
en �rgang der ligger n�r sinkestadiet, det er den andel af en befolkning
som kun kan klare en 'uddannelse' til ufagl�rt arbejder - hvortil jeg i
�vrigt ogs� regner sosu-assistenter.
Det er da muligt at man kan hj�lpe denne gruppe lidt ved at give den en
l�ngere skoledag, med ogs� fysiske aktiviteter indbygget. Denne gruppe
drenge (for der er fortrinsvist tale om drenge; pigers og drenges
middelintelligens er ganske vist den samme, men drengenes spredning er
st�rre end pigernes, hvilket giver flere s�vel h�jt- som lavtbegavede
drenge end piger) vil dog nok v�re bedre tjent med de specialskoler for
7.-10. klasse der i ungdomsskolens regi er oprettet rundt omkring i
landet. Med en praksisorienteret, maskulin p�dagogik med udelukkende
mandlige l�rere; for mange af disse b�rns vedkommende betyder det at de
kan best� Folkeskolens Afgangspr�ve.
Man l�ser i hvert fald ikke denne gruppes b�rns problemer ved at give
alle b�rn permanent eftersidning. For mange b�rn er skoledagen i �vrigt
allerede for langt; ikke fordi den i sig selv er for lang, men fordi
deres indl�ringshastighed er mindst dobbelt s� hurtigt som deres
klassekammeraters. De sidder alts� og keder sig over undervisningens
banaliteter.
S� er der sp�rgsm�let om forberedelsetid. Det giver sig selv, at den tid
der er sat af til forberedelse, ikke afspejler den virkelige
forberedelsestid. Men ingen registrerer den faktiske forberedelsestid
(hvorfor skulle man ogs� det?), og hverken folkeskolen eller
gymnasieskolen stiller i �vrigt kontorer til r�dighed for l�rerne; ikke
engang eget skrivebord med computer og reol forefindes. Vil en l�rer
forberede sig p� skolen m� det som regel ske p� l�rerv�relset, ved et
bord i et lokale, som ogs� bruges til l�rerkantine og ved m�derne i
P�dagogisk R�d, der er m�der for hele l�rerkorpset.
Skal l�rernes arbejdstid kontrolleres skal den bruges p� skolen, og der
skal for hver folke- og gymnasieskole opf�res en ny blok med
enkeltmandskontorer til 50 l�rere, eller i det mindste f�lleskontorer
for en gruppe l�rere, men med hver deres skrivebord. Det bliver dyrt.
Som det er nu stiller l�rerne et kontor til r�dighed for skolen i
privaten. Jeg er selv gymnasiel�rer, cand.scient. i datalogi og engelsk,
som dog i �jeblikket er vendt tilbage til universitetet for at l�se
astrofysik; jeg f�r s� tre ekstra undervisningsfag: fysik, astronomi og
matematik, n�r jeg vender tilbage til skolen. Jeg har dog ogs� et �rs
erfaring fra folkeskolen som l�rervikar, med overtagelse af et halvt
fast skema og med l�se vikartimer for alle �rgange, 1.-10. klasse.
Men alts�, jeg sidder p� mit private kontor, med stort vinkelskrivebord,
med egen MacBook Pro med ekstern 27" sk�rm. Alt bekostet af mig selv. P�
samme m�de sidder andre l�rere og forbereder sig. De tager ikke tid p�
det; de n�jes med at bruge den n�dvendige tid.
Den officielle forberedelsestid betyder i praksis at der er tale om
funktionsl�n. L�rerne f�r l�n for at undervise eleverne, og f�re dem op
til eksamen. Hos mig plejer gennemsnittet hos eleverne i �vrigt at ligge
1-2 karakterpoints over landsgennemsnittet, men det er m�ske fordi jeg
er mere resultatorienteret end jeg er procesorienteret. Det er jo ogs�
en k�nsspecifik egenskab.
Skolelederne er n�ppe i stand til p� betryggende vis at fasts�tte den
rette forberedelsestid for hver af skolens 50 l�rere, for hver af denne
l�rers specifikke klasser og fag. Og for hver blok; husk p� at skole�ret
i dag mange steder er delt op i blokke, med skiftende skemaer.
Det bliver et st�rre arbejde, og vil sandsynligvis kr�ve ans�ttelse en
direkt�r under skolelederen, en direkt�r organiseret i DJ�F. Meget
enklere end det bureaukrati KL og Corydon dr�mmer om, er at bibeholde
faste forberedelsesfaktorer. Over tid skal de alligevel nok g� op, og
selv om eksempelvis en matematikl�rer i gymnasiet med parallelhold n�ppe
har det store ekstra arbejde med det, afspejler det s�m�nd nok hans
st�rre markedsv�rdi - der er voldsom mangel p� fysik- og is�r
matematikl�rere, og denne mangel vil stige kraftigt de kommende �r.
Jeg vil til sidst vende tilbage til hvad der siges er kommet til i
stedet for den st�rre faglighed i tidligere tiders mellem- og
gymnasieskole: Gruppearbejdet, herunder det tv�rfaglige gruppearbejde.
Og jeg burde m�ske her have brugt ordet 'projektarbejde' i stedet for
'gruppearbejde'.
Men eleverne l�rer jo ikke at arbejde i grupper i nutidens grund- og
gymnasieskole, i de projekter de deltager i. At sidde fire elever om
samme sk�rm for at skrive en tekst, er ikke gruppearbejde. S� n�r
eleverne bagefter begynder p� deres terti�re skoler, s� skal de l�re at
rigtigt projektarbejde best�r i at gruppen m�des en gang i mellem, og at
den p� disse m�der uddelegerer og koordinerer opgaverne. F�rst til sidst
sammenfattes de enkelte elevers bidrag til en samlet rapport, gerne
skrevet i LaTeX.
Det tv�rfaglige projektarbejde giver s�rskilte problemer p� sekund�re
skoler ('secondary education' er ca. 6.-12. klassetrin, mellem- og
gymnasieskolen). Ved det tv�rfaglige projektarbejde deltager individer
med forskellig faglig baggrund, forskellige baggrunde der giver god
mening for projektet.
Men elever p� sekund�rskoler har ikke forskellige faglige baggrunde. De
har de samme faglige baggrunde, og skulle en gruppe beslutte sig til at
give eleven med de bedste franskkundskaber opgaverne der fordrer
franskkundskaber - s� er det l�rerens pligt at skride ind. For det vil
jo ikke forbedre de andres franskkundskaber, tv�rtimod.
Tv�rfagligt projektarbejde giver f�rst mening p� det terti�re niveau, og
jeg vil endda sige, f�rst p� 2. del. Her giver det mening at fysik-,
biologi- og �konomistuderende laver projekter sammen, hvor de hver is�r
bidrager med deres egen faglighed.
F�r den sidste gymnasiereform gennemf�rtes et tv�rfagligt fors�g mellem
to klasser p� et gymnasium. Fagene var matematik og fysik.
L�rerne fandt ud af at skulle alle elever f� noget ud af det, m�tte de
splitte de to klasser op igen, men efter fagligt niveau.
Undervisningsdifferentiering med holddeling var n�dvendigt.
De fandt ogs� ud af at undervisningsformen kr�vede meget mere tid af
s�vel l�rere som elever. P� trods af det var elevernes udbytte af
undervisningen mindre end i den traditionelle. For den procesorienterede
l�rer er det en lille pris at betale; for den resultatorienterede er det
uacceptabelt.
Og egentlig tv�rfaglighed var der jo ikke tale om, da elevernes
foruds�tninger var ens - og da begge l�rere i �vrigt var s�vel
matematik- som fysikl�rere.
=
FUT dk.undervisning.folkeskole.
FUTen kan naturligvis overrules, hvis man �nske den debat fortsat ogs�
p� dk.politik.
--
Per Erik R�nne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe
KR
Apr 7, 2013, 8:51:03 AM4/7/13
to
Det var en sober.....og lang......gennemgang af problemstillingen i
konflikten. :-)
Desværre gør den nok ikke de sædvanlige "klogeåger" klogere på, hvad det
egentlig handler om.....for de har jo allerede lagt sig fast på, at alle
lærere er dovne, klynkende, utilpassede, for højtlønnede....og at det også
er for galt, at lærerne ikke arbejder 37 timer på
skolen.................lige som ALLE andre mennesker....der jo arbejder på
deres arbejdsplads.
Det er befriende, at Per Rønne "gider" at forklare hvad det hele handler
om.............desværre...for Corydon....er det i dag blevet afsløret, at
lockouten af lærerne er "bestillingsarbejde" fra regeringen....og at det
hele handler om at spare penge.....og hvis det går godt med at "tryne"
lærerne, så bliver det andre ansatte inden for staten og kommunernes tur
næste gang.
Velbekomme!!!
KR.
Jørgen Farum Jensen
Apr 7, 2013, 10:00:08 AM4/7/13
to
For nogen tid siden h�rte jeg i DR's s�ndagsfrokosten David Rehling
sige, at en unders�gelse havde vist, at de fleste seminariestuderende
havde valgt dette studium, fordi det var den korteste uddannelse.
--
Med venlig hilsen
J�rgen Farum Jensen
Per Rønne
Apr 7, 2013, 12:44:10 PM4/7/13
to
Jørgen Farum Jensen <farum...@mailme.dk> wrote:
> For nogen tid siden hørte jeg i DR's søndagsfrokosten David Rehling
> sige, at en undersøgelse havde vist, at de fleste seminariestuderende
<http://www.b.dk/kommentarer/laererkonflikt-hvem-skal-vi-stoette>
--
Per Erik Rønne
> For nogen tid siden hørte jeg i DR's søndagsfrokosten David Rehling
> sige, at en undersøgelse havde vist, at de fleste seminariestuderende
> havde valgt dette studium, fordi det var den korteste uddannelse.
Og jeg glemte vist linket:
<http://www.b.dk/kommentarer/laererkonflikt-hvem-skal-vi-stoette>
--
Per Erik Rønne
Arne H. Wilstrup
Apr 7, 2013, 7:23:21 PM4/7/13
to
""Per Rønne"" skrev i meddelelsen
news:1l0ybd8.14wzrq21emm7hcN%p...@RQNNE.invalid...
>
>Jeg vil blot gøre opmærksom på at jeg til følgende debat på Berlingske
>Tidende:
>
Jeg vil blot gøre dig opmærksom på at jeg har svaret dig på nogle af dine
påstande og opfattelser på debatsiden.
news:1l0ybd8.14wzrq21emm7hcN%p...@RQNNE.invalid...
>
>Jeg vil blot gøre opmærksom på at jeg til følgende debat på Berlingske
>Tidende:
>
Jeg vil blot gøre dig opmærksom på at jeg har svaret dig på nogle af dine
påstande og opfattelser på debatsiden.
Arne H. Wilstrup
Apr 7, 2013, 7:27:46 PM4/7/13
to
"KR" skrev i meddelelsen
news:51616bb7$0$300$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Per er gymnasielærer og har nogle - synes jeg -ganske fornuftige
betragtninger på dette felt, også selvom han er lidt sjov at læse når han
folder sig ud omkring hvad piger og drenge kan klare fagligt set. Men det er
korrekt som du skriver: Massevis af mennesker, fx dem der debatterer i
Berlingske, allerede har lagt sig fast på den retorik om de dovne lærere, de
lange ferier, de højtlønnede lærere og deres klynkeri over at skulle arbejde
som alle andre - og det er desværre min erfaring at det ikke nytter noget at
forklare disse ting til de pågældende fanatikere: De har allerede fastlagt i
deres små kyllingehjerne hvordan de mener at verden ser ud, så her lades alt
håb ude. ;-)
news:51616bb7$0$300$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
betragtninger på dette felt, også selvom han er lidt sjov at læse når han
folder sig ud omkring hvad piger og drenge kan klare fagligt set. Men det er
korrekt som du skriver: Massevis af mennesker, fx dem der debatterer i
Berlingske, allerede har lagt sig fast på den retorik om de dovne lærere, de
lange ferier, de højtlønnede lærere og deres klynkeri over at skulle arbejde
som alle andre - og det er desværre min erfaring at det ikke nytter noget at
forklare disse ting til de pågældende fanatikere: De har allerede fastlagt i
deres små kyllingehjerne hvordan de mener at verden ser ud, så her lades alt
håb ude. ;-)
Per Rønne
Apr 8, 2013, 2:17:42 AM4/8/13
to
Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen> wrote:
> "KR" skrev i meddelelsen
> news:51616bb7$0$300$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> >
> >
> >
> >Det var en sober.....og lang......gennemgang af problemstillingen i
> >konflikten. :-)
> >Desværre gør den nok ikke de sædvanlige "klogeåger" klogere på, hvad det
> >egentlig handler om.....for de har jo allerede lagt sig fast på, at alle
> >lærere er dovne, klynkende, utilpassede, for højtlønnede....og at det også
> >er for galt, at lærerne ikke arbejder 37 timer på
> >skolen.................lige som ALLE andre mennesker....der jo arbejder på
> >deres arbejdsplads.
> >Det er befriende, at Per Rønne "gider" at forklare hvad det hele handler
> >om.............desværre...for Corydon....er det i dag blevet afsløret, at
> >lockouten af lærerne er "bestillingsarbejde" fra regeringen....og at det
> >hele handler om at spare penge.....og hvis det går godt med at "tryne"
> >lærerne, så bliver det andre ansatte inden for staten og kommunernes tur
> >næste gang.
> >
> >Velbekomme!!!
> >
> Per er gymnasielærer og har nogle - synes jeg -ganske fornuftige
> betragtninger på dette felt, også selvom han er lidt sjov at læse når han
> folder sig ud omkring hvad piger og drenge kan klare fagligt set.
Når jeg taler om piger og drenge, så taler jeg statistisk. Der er
> "KR" skrev i meddelelsen
> news:51616bb7$0$300$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> >
> >
> >
> >Det var en sober.....og lang......gennemgang af problemstillingen i
> >konflikten. :-)
> >Desværre gør den nok ikke de sædvanlige "klogeåger" klogere på, hvad det
> >egentlig handler om.....for de har jo allerede lagt sig fast på, at alle
> >lærere er dovne, klynkende, utilpassede, for højtlønnede....og at det også
> >er for galt, at lærerne ikke arbejder 37 timer på
> >skolen.................lige som ALLE andre mennesker....der jo arbejder på
> >deres arbejdsplads.
> >Det er befriende, at Per Rønne "gider" at forklare hvad det hele handler
> >om.............desværre...for Corydon....er det i dag blevet afsløret, at
> >lockouten af lærerne er "bestillingsarbejde" fra regeringen....og at det
> >hele handler om at spare penge.....og hvis det går godt med at "tryne"
> >lærerne, så bliver det andre ansatte inden for staten og kommunernes tur
> >næste gang.
> >
> >Velbekomme!!!
> >
> Per er gymnasielærer og har nogle - synes jeg -ganske fornuftige
> betragtninger på dette felt, også selvom han er lidt sjov at læse når han
> folder sig ud omkring hvad piger og drenge kan klare fagligt set.
statistiske (og genetisk betingede) kønsforskelle de to køn imellem,
også når vi taler om psyken.
Men der er også sammenfald mellem dem. Således er 25% af de
fysikstuderende piger mens der på et fag som kemi er lige mange piger og
drenge.
Ja, man kan nøjes med at se på kønsfordelingen på et undervisningshold.
100% drenge: dataloger. 75% drenge: fysikere. 50% drenge: kemikere. 25%
drenge (vistnok): biologer.
Men der er alså også kvindelige matematikprofessorer, lige som der er
mandlige psykologiprofessorer ...
Men taler jeg om nutidens skoleelever, lægger jeg mærke til at hvor der
i min skoletid var lige mange piger og drenge i realen, og lige mange
piger og drenge i gymnasiet (pigerne blot sproglige, drengene
matematiske), så er pigerne i dag antalmæssigt dominerende på de boglige
uddannelse. Tror du slet ikke at det har noget at gøre med ændringer i
skolens regelsæt, gennemført at politikere med et feminint verdenssyn?
> Men det er korrekt som du skriver: Massevis af mennesker, fx dem der
> debatterer i Berlingske, allerede har lagt sig fast på den retorik om de
> dovne lærere, de lange ferier, de højtlønnede lærere og deres klynkeri
> over at skulle arbejde som alle andre - og det er desværre min erfaring at
> det ikke nytter noget at forklare disse ting til de pågældende fanatikere:
> De har allerede fastlagt i deres små kyllingehjerne hvordan de mener at
> verden ser ud, så her lades alt håb ude. ;-)
Per Erik Rønne
Per Rønne
Apr 8, 2013, 2:17:43 AM4/8/13
to
Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen> wrote:
Jeg ser det ikke som passende at gå ud i en generel diskussion os
imellem om reformpædagogikken fra 1920erne, som for mig at se er
styrende for nutidens grund- og gymnasieskole.
Men mange af skolens dårligdomme skyldes efter min opfattelse denne
reformpædagogik. Det er blot ikke lærerne man skal bebrejde her, men
politikere og embedsmænd.
--
Per Erik Rønne
Arne H. Wilstrup
Apr 8, 2013, 5:11:11 PM4/8/13
to
""Per Rønne"" skrev i meddelelsen
news:1l101at.1erbwjw1ypj7quN%p...@RQNNE.invalid...
>
> > >
>> Per er gymnasielærer og har nogle - synes jeg -ganske fornuftige
>> betragtninger på dette felt, også selvom han er lidt sjov at læse når han
>> folder sig ud omkring hvad piger og drenge kan klare fagligt set.
>
>Når jeg taler om piger og drenge, så taler jeg statistisk. Der er
>statistiske (og genetisk betingede) kønsforskelle de to køn imellem,
>også når vi taler om psyken.
Det er ikke det jeg anfægter, men dit kvindesyn om fx at drenge er bedre til
> > >
>> Per er gymnasielærer og har nogle - synes jeg -ganske fornuftige
>> betragtninger på dette felt, også selvom han er lidt sjov at læse når han
>> folder sig ud omkring hvad piger og drenge kan klare fagligt set.
>
>Når jeg taler om piger og drenge, så taler jeg statistisk. Der er
>statistiske (og genetisk betingede) kønsforskelle de to køn imellem,
>også når vi taler om psyken.
matematik eller fysik end piger. Det gjaldt måske en gang, eftersom piger
ikke havde adgang til at lære disse fag ordentligt fordi samfundet var
skruet sådan sammen at man fremmede disse "hårde fag" som noget der var
bedst for drenge - hele samfundet har i århundreder undertrykt kvinder på
forskellige måder og ligesom der i dag findes folk der helt alvorligt mener
at jøders kendetegn er en stor, krum næse, så findes der også folk -især
mænd - der mener at piger ikke kan finde ud af matematik, selvom der bliver
flere og flere af dem der kommer ind på de videnskabelige linjer på
universiteterne og som netop er piger.
>
>Men der er også sammenfald mellem dem. Således er 25% af de
>fysikstuderende piger mens der på et fag som kemi er lige mange piger og
>drenge.
Netop - det er præcis det jeg anholder hos dig når du taler om
>Men der er også sammenfald mellem dem. Således er 25% af de
>fysikstuderende piger mens der på et fag som kemi er lige mange piger og
>drenge.
"drengegymnasier" og 'pigegymnasier'
>
>Ja, man kan nøjes med at se på kønsfordelingen på et undervisningshold.
>100% drenge: dataloger. 75% drenge: fysikere. 50% drenge: kemikere. 25%
>drenge (vistnok): biologer.
'
>Ja, man kan nøjes med at se på kønsfordelingen på et undervisningshold.
>100% drenge: dataloger. 75% drenge: fysikere. 50% drenge: kemikere. 25%
>drenge (vistnok): biologer.
Ja, men billedet er ved at vende - det går langsomt, men århundreders
undertrykkelse af kvinder på det område har naturligvis gjort sin virkning
og det billede ændres ikke "over night".
>
>Men der er alså også kvindelige matematikprofessorer, lige som der er
>mandlige psykologiprofessorer ...
javist.
>Men der er alså også kvindelige matematikprofessorer, lige som der er
>mandlige psykologiprofessorer ...
>
>Men taler jeg om nutidens skoleelever, lægger jeg mærke til at hvor der
>i min skoletid var lige mange piger og drenge i realen, og lige mange
>piger og drenge i gymnasiet (pigerne blot sproglige, drengene
>matematiske), så er pigerne i dag antalmæssigt dominerende på de boglige
>uddannelse. Tror du slet ikke at det har noget at gøre med ændringer i
>skolens regelsæt, gennemført at politikere med et feminint verdenssyn?
Næ, jeg tror det har at gøre med at mange mænd også har indset at den
>Men taler jeg om nutidens skoleelever, lægger jeg mærke til at hvor der
>i min skoletid var lige mange piger og drenge i realen, og lige mange
>piger og drenge i gymnasiet (pigerne blot sproglige, drengene
>matematiske), så er pigerne i dag antalmæssigt dominerende på de boglige
>uddannelse. Tror du slet ikke at det har noget at gøre med ændringer i
>skolens regelsæt, gennemført at politikere med et feminint verdenssyn?
diskrimination der er sket til ulempe for det ene køn, ikke er rimelig. Husk
på at hvis alle mænd var lige så forstokkede som du giver udtryk for at være
i dette spørgsmål, så ville 1915 aldrig have fundet sted (altså begivenheden
i 1915 i Danmark), så der findes altså mænd der også kan tænke.
Arne H. Wilstrup
Apr 8, 2013, 5:18:31 PM4/8/13
to
""Per Rønne"" skrev i meddelelsen
news:1l101lj.7foqd21b1s95kN%p...@RQNNE.invalid...
>
>Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" skrev i meddelelsen
>> news:1l0ybd8.14wzrq21emm7hcN%p...@RQNNE.invalid...
>> >
>> >Jeg vil blot gøre opmærksom på at jeg til følgende debat på Berlingske
>> >Tidende:
>>
>> Jeg vil blot gøre dig opmærksom på at jeg har svaret dig på nogle af dine
>> påstande og opfattelser på debatsiden.
>
>Det har jeg set, og jeg har også givet et kort svar.
>
>Jeg ser det ikke som passende at gå ud i en generel diskussion os
>imellem om reformpædagogikken fra 1920erne, som for mig at se er
>styrende for nutidens grund- og gymnasieskole.
>
>Men mange af skolens dårligdomme skyldes efter min opfattelse denne
>reformpædagogik. Det er blot ikke lærerne man skal bebrejde her, men
>politikere og embedsmænd.
>
Vi er enige om ansvarsfordelingen her, og vi er også delvis enige om
>Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" skrev i meddelelsen
>> news:1l0ybd8.14wzrq21emm7hcN%p...@RQNNE.invalid...
>> >
>> >Jeg vil blot gøre opmærksom på at jeg til følgende debat på Berlingske
>> >Tidende:
>>
>> Jeg vil blot gøre dig opmærksom på at jeg har svaret dig på nogle af dine
>> påstande og opfattelser på debatsiden.
>
>Det har jeg set, og jeg har også givet et kort svar.
>
>Jeg ser det ikke som passende at gå ud i en generel diskussion os
>imellem om reformpædagogikken fra 1920erne, som for mig at se er
>styrende for nutidens grund- og gymnasieskole.
>
>Men mange af skolens dårligdomme skyldes efter min opfattelse denne
>reformpædagogik. Det er blot ikke lærerne man skal bebrejde her, men
>politikere og embedsmænd.
>
reformpædagogikkens mangler, men det betyder ikke at så er kassetænkningen
og tankpasserpædagogikken bedre. Jeg går ind for en udviklende undervisning
på virksomhedsteoriens grundlag (som ikke har noget at gøre med firmaer og
produktionsvirksomheder i øvrigt) sådan som den er udformet af Vygotsky og
andre. Herunder kan vi også tale om situeret læring, kooperativ læring som
er en mere videnskabelig tilgang til læringen, ligesom der også i de seneste
år er blevet sat fokus på lærernes 'credoer' (man kunne kalde det lærernes
'trosbekendelser' - noget jeg har skrevet om i mit engelskspeciale - og et
videnskabsteoretisk grundlag har jeg så anført i mit speciale i pædagogik,
selvom jeg ikke i dag ville have skrevet det på akkurat samme måde)
Per Rønne
Apr 9, 2013, 12:02:51 PM4/9/13
to
Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen> wrote:
> Netop - det er pr�cis det jeg anholder hos dig n�r du taler om
> "drengegymnasier" og 'pigegymnasier'
Det drejede sig jo om det historiske faktum at matematisk linje var
drengenes linje, sproglig linje pigernes.
--
Per Erik R�nne
Per Erik R�nne
Arne H. Wilstrup
Apr 9, 2013, 4:02:46 PM4/9/13
to
""Per R�nne"" skrev i meddelelsen
news:1l12nca.mm3ekk1534xliN%p...@RQNNE.invalid...
Det var ikke s�dan at hvis man var pige, s� kunne man kun komme p� sproglig
linje og vice versa hvis man var dreng.
Men det er korrekt at de matematiske linjer ikke var s�rlig udfyldt med
piger, netop fordi pigerne var blevet tudet �rerne fulde af at det kunne de
ikke finde ud af, da det var for 'teknisk' -og de skulle hellere besk�ftige
sig med de s�kaldt 'bl�de' fag. Det billede har heldigvis �ndret sig, selvom
der er forholdsvis langt endnu til at der er st�rre balance mellem k�nnene
p� de fag der appellerer til tekniske forhold. Pigerne skal overvinde en
lang r�kke fordomme og vaner, s�det tager tid.
news:1l12nca.mm3ekk1534xliN%p...@RQNNE.invalid...
>
>Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen> wrote:
>
>> Netop - det er pr�cis det jeg anholder hos dig n�r du taler om
>> "drengegymnasier" og 'pigegymnasier'
>
>Det drejede sig jo om det historiske faktum at matematisk linje var
>drengenes linje, sproglig linje pigernes.
>
S�dan har det aldrig v�ret - men der har v�ret en r�kke fordomme mod det.
>Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen> wrote:
>
>> Netop - det er pr�cis det jeg anholder hos dig n�r du taler om
>> "drengegymnasier" og 'pigegymnasier'
>
>Det drejede sig jo om det historiske faktum at matematisk linje var
>drengenes linje, sproglig linje pigernes.
>
Det var ikke s�dan at hvis man var pige, s� kunne man kun komme p� sproglig
linje og vice versa hvis man var dreng.
Men det er korrekt at de matematiske linjer ikke var s�rlig udfyldt med
piger, netop fordi pigerne var blevet tudet �rerne fulde af at det kunne de
ikke finde ud af, da det var for 'teknisk' -og de skulle hellere besk�ftige
sig med de s�kaldt 'bl�de' fag. Det billede har heldigvis �ndret sig, selvom
der er forholdsvis langt endnu til at der er st�rre balance mellem k�nnene
p� de fag der appellerer til tekniske forhold. Pigerne skal overvinde en
lang r�kke fordomme og vaner, s�det tager tid.
Per Rønne
Apr 10, 2013, 12:23:41 AM4/10/13
to
Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen> wrote:
> ""Per R�nne"" skrev i meddelelsen
> news:1l12nca.mm3ekk1534xliN%p...@RQNNE.invalid...
> >
> >Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen> wrote:
> >
> >> Netop - det er pr�cis det jeg anholder hos dig n�r du taler om
> >> "drengegymnasier" og 'pigegymnasier'
> >
> >Det drejede sig jo om det historiske faktum at matematisk linje var
> >drengenes linje, sproglig linje pigernes.
> >
>
> S�dan har det aldrig v�ret - men der har v�ret en r�kke fordomme mod det.
S�dan var det reelt. Ikke formelt.
> ""Per R�nne"" skrev i meddelelsen
> news:1l12nca.mm3ekk1534xliN%p...@RQNNE.invalid...
> >
> >Arne H. Wilstrup <nixen-snabel-a-bixen> wrote:
> >
> >> Netop - det er pr�cis det jeg anholder hos dig n�r du taler om
> >> "drengegymnasier" og 'pigegymnasier'
> >
> >Det drejede sig jo om det historiske faktum at matematisk linje var
> >drengenes linje, sproglig linje pigernes.
> >
>
> S�dan har det aldrig v�ret - men der har v�ret en r�kke fordomme mod det.
> Det var ikke s�dan at hvis man var pige, s� kunne man kun komme p� sproglig
> linje og vice versa hvis man var dreng.
Den normale matematikerklasse 24 drenge og 4 piger.
> Men det er korrekt at de matematiske linjer ikke var s�rlig udfyldt med
> piger, netop fordi pigerne var blevet tudet �rerne fulde af at det kunne de
> ikke finde ud af, da det var for 'teknisk' -og de skulle hellere besk�ftige
> sig med de s�kaldt 'bl�de' fag. Det billede har heldigvis �ndret sig, selvom
> der er forholdsvis langt endnu til at der er st�rre balance mellem k�nnene
> p� de fag der appellerer til tekniske forhold. Pigerne skal overvinde en
> lang r�kke fordomme og vaner, s�det tager tid.
Du mener at alle psykiske k�nsforskelle er milj�bestemte?
Arne H. Wilstrup
Apr 10, 2013, 3:41:39 AM4/10/13
to
""Per R�nne"" skrev i meddelelsen
news:1l13lgr.qly3xi4hwdc0N%p...@RQNNE.invalid...
>
> >
>> S�dan har det aldrig v�ret - men der har v�ret en r�kke fordomme mod det.
>
>S�dan var det reelt. Ikke formelt.
Det er vi ikke enige om - at drengene ofte valgte den gren der hed
> >
>> S�dan har det aldrig v�ret - men der har v�ret en r�kke fordomme mod det.
>
>S�dan var det reelt. Ikke formelt.
matematisk, evt. kombineret med mat-fys. eller mat-bio -linjen (naturfaglig)
har intet med hvad der var reelt, hvis du dermed mener at det skyldtes
drengenes bedre matematiske begavelse, men det var i virkeligheden blot
begrundet med at pigerne altid fik at vide at det duede de ikke til. N�r man
gennem en hel skolegang fort�ller pigerne at de er gode til at sy, at lave
mad og at l�re sprog, s� ender det som regel med at det er inden for disse
kompetencer de finder deres interesser - men i dag, hvor grenopdelingen er
mere "mild" vil man kunne finde flere piger der arbejder med fysik og
naturfag i det hele taget, selvom der er et stykke vej igen f�r det bliver
'moderne'. Der skal overvindes mange traditioner og fordomme.
>
>> Det var ikke s�dan at hvis man var pige, s� kunne man kun komme p�
>> sproglig
>> linje og vice versa hvis man var dreng.
>
>Den normale sproglige klasse havde 24 piger og 4 drenge.
Som jeg skrev tidligere: fordomme og traditioner - ikke fordi det reelt var
>> Det var ikke s�dan at hvis man var pige, s� kunne man kun komme p�
>> sproglig
>> linje og vice versa hvis man var dreng.
>
>Den normale sproglige klasse havde 24 piger og 4 drenge.
s�dan at pigerne ikke kunne finde ud af disse ting eller at drengene bedst
kunne finde ud af det (og vice versa).
>
>Den normale matematikerklasse 24 drenge og 4 piger.
Jf. ovenover.
>Den normale matematikerklasse 24 drenge og 4 piger.
>
>> Men det er korrekt at de matematiske linjer ikke var s�rlig udfyldt med
>> piger, netop fordi pigerne var blevet tudet �rerne fulde af at det kunne
>> de
>> ikke finde ud af, da det var for 'teknisk' -og de skulle hellere
>> besk�ftige
>> sig med de s�kaldt 'bl�de' fag. Det billede har heldigvis �ndret sig,
>> selvom
>> der er forholdsvis langt endnu til at der er st�rre balance mellem
>> k�nnene
>> p� de fag der appellerer til tekniske forhold. Pigerne skal overvinde en
>> lang r�kke fordomme og vaner, s�det tager tid.
>
>Og du kan slet ikke forestille dig at ogs� generne spiller en rolle?
Generne har en rolle i forbindelse med folks fysiologiske udvikling, for nu
>> Men det er korrekt at de matematiske linjer ikke var s�rlig udfyldt med
>> piger, netop fordi pigerne var blevet tudet �rerne fulde af at det kunne
>> de
>> ikke finde ud af, da det var for 'teknisk' -og de skulle hellere
>> besk�ftige
>> sig med de s�kaldt 'bl�de' fag. Det billede har heldigvis �ndret sig,
>> selvom
>> der er forholdsvis langt endnu til at der er st�rre balance mellem
>> k�nnene
>> p� de fag der appellerer til tekniske forhold. Pigerne skal overvinde en
>> lang r�kke fordomme og vaner, s�det tager tid.
>
>Og du kan slet ikke forestille dig at ogs� generne spiller en rolle?
at skyde fra hoften i forenklingens navn. De er en betingelse for at
individdet kan udvikle sig, men evner for dette eller hint er ikke medf�dt,
men till�rt.
>
>Du mener at alle psykiske k�nsforskelle er milj�bestemte?
Det ville v�re en grov forenkling at sige det, men de psykiske k�nsforskelle
>Du mener at alle psykiske k�nsforskelle er milj�bestemte?
der er betinget af hormonale forandringer har intet at g�re med hvilke evner
man kan udvikle som dreng eller pige i forbindelse med matematik, fysik,
kemi og sprog. Piger har ikke lettere ved at l�re sprog og drengene ikke
lettere ved at l�re matematik-fysik eller andre tekniske fag alene som f�lge
af deres k�n. Dette bevises ved at vi i dag har massevis af drenge der
interesserer sig for sprog og er gode til det, medens der er massevis af
piger der fx bliver mekanikere, fysikere og matematikere. Jeg har ikke
patent p� at vide hvad der i �vrigt betinger disse forhold, men det er fra
litteraturen velkendt at udviklingen af evner ikke har noget at g�re med
anl�g n�r vi taler om normaltbegavede b�rn i almindelighed. Det handler om
interesser, om p�virkninger og dermed om at 'prikke' til folk i en bestemt
retning som s� g�r dem ekstra 'f�lsomme' over for noget bestemt. Det er
sj�ldent at gode pianister eller sangere eller musikere i det hele taget
kommer fra hjem uden klaver, uden at for�ldrene p� en eller anden m�de har
de samme evner og f�rdigheder, men det KAN forekomme at en person rundet af
en gennemf�rt musikalsk familie ender som "totalt toned�v" og vice versa,
men det er ikke reglen og jeg mener at det er mere kompliceret end som s�
blot at h�vde at piger fra f�dslen har et "gen" for sproglighed, og drenge
for teknik, mekanik og matematik. Det er en forenkling af tingene hvor man
ikke tager milj�ets store bidrag til disse ting med i betragtning.
0 new messages