Dannelse eller uddannelse ?
Tommi Nielsen
Jeg har planer om at skrive opgave om folkeskolen skal danne eller uddanne.
Hvad er din mening og ved du noget om litteratur i den sammenhæng.
På forhånd tak MF
Arne H. Wilstrup
"Tommi Nielsen" <tommi....@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3bb5d944$0$223$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Hejsa.
>
> Jeg har planer om at skrive opgave om folkeskolen skal danne
eller uddanne.
> Hvad er din mening og ved du noget om litteratur i den
sammenhæng.
folkeskolen har to opgaver: at uddanne og at danne- Det fremgår
faktisk af skolelovens formålsparagraffer. Læs skoleloven, så er
du på vej!
--
ahw
Peter Ole Kvint
>
> Hejsa.
>
> Jeg har planer om at skrive opgave om folkeskolen skal danne eller uddanne.
> Hvad er din mening og ved du noget om litteratur i den sammenhæng.
Er danne(-lse) ikke resutattet af en uddanne(-lse)?
Arne H. Wilstrup
"Peter Ole Kvint" <haa...@haabet.dk> skrev i en meddelelse
news:3BBA1230...@haabet.dk...
Problemet er at man benytter dannelse både som et udtryk uden
for den pædagogiske fagkreds og inden for, hvor sidstnævnte kan
være vanskelig at beskrive for ikke-fagfolk. Jeg skal dog her
gøre et spinkelt forsøg:
I 1700-tallet blev unge adelsmænd sendt ud til fremmede hoffer
for at få "politur". Det vil sige at de skulle lære, hvordan man
skulle begå sig ved hoffet. Denne form for overfladisk måde at
gebærde sig på, den fernis som de unge adelsmænd og kvinder blev
belemret med, kan man nærmest sammenligne med den form for etisk
gebærden - høflighed om man vil - der ligger i den sociale
omgang med mennesker af forskellig slags.
Uddannelse har at gøre med kundskabstilegnelse, der ikke
hidrører fra almindelig oplæring i brugen af etiske normer. Det
vil sige, at man ikke i faglig pædagogisk forståelse taler om
dannelse som uddannelse, omend man med god ret kunne sige, at
uddannelse også kunne føre til dannelse.
I den pædagogiske debat er dannelse nærmere noget, der har at
gøre med, hvilket menneske der kommer ud af det. Det handler om
at man har accepteret et kriterium for, hvornår , hvordan og til
hvad man vil anvende en erhvervet viden til.
Det er dannelseskriteriet, der ligger til grund for lærerens
metodefrihed: det ansvar, der er forbundet med at man vælger
metoder i sin undervisning ud fra bestemte opfattelser af, hvad
undervisningen skal benyttes til og dermed også en bevidsthed og
et ansvar for, hvilke mennesker, der skal komme ud af de elever,
der bliver genstand for undervisningen.
Samtidig indebærer det også at man er bevidst om elevernes eget
bidrag til egen dannelse og dermed udvikling.
Det handler altså ikke eksplicit om, hvorvidt eleverne bliver
udsat for en "opdragelse" hvor de blot lærer at opføre sig pænt
og nobelt, selvom også dette indgår som element i en
skoleundervisning, men også om den viden eleverne tilegner sig
via den undervisning, der leveres.
Man kan derfor ikke sige at dannelse blot er et resultat af
uddannelse, fordi dette ville indebære at man udelukkende
fokuserede på begrebet "dannelse" som noget udvendigt, en slags
moderne politur.Dannelse indebærer nogle overvejelser over, hvad
der skal komme ud af uddannelsen i forhold til den enkelte elev.
Et godt eksempel er den teknologiske pædagogik, hvor man via
tests af elevernes kundskaber i form af produceret paratviden,
interesserer sig mere for om eleverne kan besvare spørgsmålene
korrekt. Hvordan det så går eleverne sidenhen i tilværelsen er i
den sammenhæng evigt ligegyldigt: man har en opgave at lære
f.eks. eleverne at gange to tal med hinanden. Om denne viden er
brugbar og i hvilket omfang efter skolen, interesserer ikke.
Det er heller ikke interessant i dette regi, at eleverne måske
kunne finde på at kritisere de enkelte spørgsmål, for det er
uvedkommende for skolen/lærerne: eleverne skal bare svare på de
stillede spørgsmål - man kunne f.eks. blot lade en computer give
spørgsmålene og så lade eleven svare på nogle muligheder - som
f.eks. via Multiple-choice-metoden. Nuancerne interesserer ikke,
og computerens spørgsmål er ikke til diskussion.
Man benytter også metoden til adfærdsmodificering - for urolige
elever eller ligefrem adfærdsvanskelige af slagsen, benyttes
forskellige psykologiske træningsfif, hvor man f.eks. benytter
sig af "udslukning" ( en metode, hvor en adfærdsvanskelig elevs
adfærd ignoreres) for på den måde at kunne manipulere eleven til
at ændre sin adfærd for at "komme ind i varmen".
Når man altså på den måde har "undervist" eleven i at den og den
adfærd er uacceptabel, så ender eleven med at blive et "godt"
menneske -i hvert fald set fra en lærers eller en skoles
synspunkt.
Hvis eleven så efter overstået skoletid, bliver indlagt på
psykiatrisk afdeling, begår mord eller bliver voldelig kriminel,
er ikke interessant i denne sammenhæng: her interesserer man sig
for elevens "politur" i forhold til miljøet - her : skolen.
Hvis man tager udgangspunkt i dannelsesaspektet, hvor man også
interesserer sig for elevens udvikling gennem en tilsvarende
undervisningsmetodik, hvor eleven både lærer noget og tager
ansvaret for egen læring, så ender interessen for elevens måde
at reagere på ikke ved skoleporten, men den har et videre
perspektiv: man vil godt via sin undervisning forsøge at få
eleven til at være medspiller i sin egen udvikling m.h.p. at
kunne fungere som menneske i samfundet.
Wolfgang Klafki, forsøgte at sætte forskellige
dannelseskriterier op i en noget skematisk ramme: han talte om
formal og material dannelse og mente at der mellem disse to
former fandtes en slags dialektik, hvor man kunne tale om en
kategorial dannelse.
Den formale dannelse interesserer sig ikke for et stofs
egenværdi (f.eks. matematikkens indhold), men for hvilken
indvirkning det har for udvikling af intellektet at beskæftige
sig med matematikken.
Den materiale dannelse tager modsat udgangspunkt i at det netop
er indholdet i faget (her matematikken), der er væsentligt for
et menneske at kunne beherske, hvis man vil kunne være menneske
i et samfund.
Kategorial dannelse tager sit udgangspunkt i at verden først
foreligger som verden når den er struktureret i begreber og
kategorier, mendens mennesket først er dannet som menneske, når
det er et menneske i verden med bevidsthedsformer og kategorier
til at begribe verden og sig selv med.
Dannelsesbegrebet hos Klafki har imidlertid det problem at den
ikke interesserer sig for samfundets klassekarakter som sådan
(en af de marxistiske kritkpunkter) og dermed ikke tager aktiv
stilling til, hvilke magtstrukturer, der findes i samfundet.
Det vil føre for vidt at komme ind på alle aspekter i
dannelsesbegrebet, men man kan sige, at når man taler dannelse,
så skal man være klar over, om der er tale om dannelse som et
pædagogisk -fagligt begreb eller et mere dagligdags begreb
omkring det vi kunne kalde "takt og tone".
--
Arne H. Wilstrup
overlærer, cand.pæd.pæd.