Mikkel Z. Herold skrev blandt andet:
> Jeg har fiberbredbånd fra Waoo og deres nye Tilgin HG2301-router. Og
> så har jeg IP-telefoni fra Fonet.
>
> Da jeg skiftede fra den gamle router (en Tilgin HG1311) var der en
> masse bøvl med at få telefonien til at virke igen, og det viste sig,
> at det var Fonet, der skulle sætte min forbindelse anderledes op –
> noget med, at der skulle aktiveres DDI fremsendelse.
>
> Mens Waoo og Fonet gik og rodede med at finde ud af, hvad problemet
> var, besluttede jeg mig for at kigge efter en adapter i stedet, for
> sådan en skulle efter sigende kunne løse problemet.
>
> Imidlertid lykkedes det dog at få telefonien op at køre igen via
> routeren, så nu står jeg med en adapter (Linksys PAP2T), som jeg ikke
> ved, om jeg skal bruge til noget.
>
> På den ene side er jeg tilhænger af at have et så simpelt set-up som
> muligt, og derfor hælder jeg mest til at droppe adapteren.
Det kan du tilsyneladende også bare gøre.
>
> På den anden side gider jeg ikke igennem så meget bøvl igen, næste
> gang, Waoo vil skifte min router ud – og det er, som jeg forstår det,
> det jeg kan undgå ved at bruge adapteren.
Sandsynligvis korrekt - men det behøver du jo ikke gøre før det er aktuelt.
> Er der andre fordele ved at benytte en adapter?
Egentlig ikke når Waoo er så venlige at lade dig bruge deres router til dit
Fonet abonnement. Hos mange (de fleste?) udbydere kan man ikke bruge deres
udstyr til andre firmaers telefonabonnement.
> Vil jeg kunne tage den
> med mig på ferie, for eksempel, og benytte den der??
Hvis du er et sted med en fungerende internetforbindelse via et modem eller
en router, så ja. Men du skal jo også have en telefon....
Og de fleste hoteller stiller jo kun en trådløs internetforbindelse til
rådighed for pc'er eller smartphones.
I dit sted ville jeg betragte udgiften til adapteren som lærepenge - og så
dyr var den vel heller ikke.
Du kan også forsøge at sælge den i en markedsgruppe - eller bare have den i
reserve hvis det bliver aktuelt.
--
vh
Ole C