Jeg har prøvet www.degulesider.dk Supersøger med forskellige kombinationer
af de to sidste cifre, f.eks. 00, hvis nummeret evt. tilhørte et firmas
nummerserie. Men intet hjælper.
Så vidt jeg ved, kan man på www.degulesider.dk ikke søge med wildcards,
heller ikke på andre søgemaskiner.
Jeg kunne selvfølgelig have ringet til nummeret for at høre, men nu er det
flere dage siden, så jeg er ikke så meget for at ringe til nummeret.
Det undrer mig, at nummeret bliver vist i min nummerviser, men at nummeret
ikke kan findes.
Nummeret kan jo ikke være hemmeligt, da det vises.
Kan nogen hjælpe med at finde ud af, hvem nummeret tilhører?
Glæder mig meget til at høre fra jer.
Venligst
Kert Rats
--
-----------------
www.trekkies.dk
Danmarks Star Trek-forening
med ca. 500 medlemmer
------------------
Nummeret kan sagtens være hemmeligt, selvom det kan vises på en nummerviser.
Jeg selv har altid haft hemmeligt nummer, og jeg bestemmer selv, via *31*
før det nummer jeg ringer til, om de skal kunne se at det er mig.
> Kan nogen hjælpe med at finde ud af, hvem nummeret tilhører?
Desværre ikke. Evt. kan du prøve at søge på nummere på Google, det kan jo
være det står på en eller anden hjemmeside for et firma.
Mvh Hauge
For Satan da - tænk, at jeg ikke tænkte på at søge på telefonnummeret via
Google! Jeg må være ved at blive lidt grå i toppen, indvendigt altså :-)
Jo, der var sgu bid - jeg fandt telefonnummeret. Og det viser sig at være en
Lise, der har ringet til mig. Jeg tror sgu, at jeg ringer tilbage for at
høre nærmere :-))
Tusind tak, Hauge, for din hjælp, som tilmed var meget hurtig.
Venligste hilsner fra
Kert Rats
Der er to forskellige parametre.
Nomenklaturen i TDC er *så vidt jeg husker*
Hemmeligt: Ingen optag i telefonbog, og ingen nummervisning mod B-abonnent
(CLIR)
Skjult: Kun CLIR
Udeladt: Ingen optag i telefonbog, men nummeret vises hos B-abonnent
"Telefonbog" er lig §34 tilgængelighed, dvs at nummeret er med i de
udvekslinger som teleselskaberne har med telefonbogs og internet-udbyderne
(der er jo ingen teleoperatører der udgiver telefonbøger længere)
--
Martin Højriis Kristensen
http://www.martinshjemmeside.dk/ - Lidt af hvert
http://www.mestomaarhus.dk/ - Mest om Århus
Ikke helt...
Udeladt: Ingen optag i telefonbog, og ingen nummervisning mod B-abonnent
Hemmeligt: Optag i telefonbog med "Hemmeligt" listet som nummer, ingen
nummervisning mod B-abonnent
Skjult: Jah, joh... Jeg mener godt at man kan "abonnere" på at ens
nummer skjult uanset om man har ikke-hemmeligt nummer, så det må være den...
--
Lars Rander ** Pil ikke ved min adresse ** :(){ :&:& };:
http://bamsepetting.dk
Hvor der er få facts, er der mange eksperter. (Donald R. Gannon)
Jeg har udeladt nummer, men kan sende nummer ved at trykke *31*.. Så der er
så mange alternativer, at dit "ikke helt" falder til jorden.
/Hauge
Der er teknisk set 3 varianter af CLIR, dvs Calling Line ID Restriction,
altså den tjeneste der lægges på centralen når man skjuler nummer mod
B-abonnent:
Altid Skjult
Skjult, men kan vises
Vist, men kan skjules
Nummer 3 er default, typisk lægges 2 på når folk ønsker skjult nummer
Ja, og det kan man også med hemmeligt nummer - eller man kan skjule det
hvis man viser nummer. Det jeg skriver er bare "standard-opførslen"...
--
Lars Rander ** Pil ikke ved min adresse ** :(){ :&:& };:
http://bamsepetting.dk
Den, som kan, gør det. Den, som ikke kan, underviser i det. (George
Bernard Shaw)
>For Satan da - tænk, at jeg ikke tænkte på at søge på telefonnummeret via
>Google! Jeg må være ved at blive lidt grå i toppen, indvendigt altså :-)
>Jo, der var sgu bid - jeg fandt telefonnummeret. Og det viser sig at være en
>Lise, der har ringet til mig. Jeg tror sgu, at jeg ringer tilbage for at
>høre nærmere :-))
Hvis det er den Lise jeg kender, så vejer hun små 200 kg og lever af
Cecil og billig papvin.
Du må endelig hilse ;-)
<mlr>