78'ere aftastning
ERLO
Findes der en pladeAFspiller f.eks. med laser?
Det skulle v�re for at kunne aftaste det gamle system som benyttedes p�
78'lakplader.
Mvh. ERLO
F.Syndergaard
"ERLO" <ernst.l...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4afac256$0$279$1472...@news.sunsite.dk...
Hvad mener du med det gamle system?
Du slipper nok ikke uden om RIIA.
Og der er forskellige kurver for de gamle plader.
--
MVH.
Finni
Max
> Findes der en pladeAFspiller f.eks. med laser?
> Det skulle v�re for at kunne aftaste det gamle system som benyttedes
> p� 78'lakplader.
Det ser ikke ud til at den opgave kan l�ses med ovenst�ende system.
--
Mvh Max
Max
> Du slipper nok ikke uden om RIIA.
Nej, men der ar lavet rigtig mange 78 plader
man alle andre systemer.
--
Mvh Max
F.Syndergaard
"Max" <max_...@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4afacca8$0$56783$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
S� siger vi " Du slipper nok ikke uden om den rigtige forbetoning"
--
MVH.
Finni
F.Syndergaard
"Max" <max_...@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
Den koster ca. 14000,- alts� $ + fragt og afgifter.
Den kommer vist ikke under mit juletr�.
--
MVH.
Finni
Hauge
> Jamen kloge Max.
Var det virkelig slemt at blive rettet?
> S� siger vi " Du slipper nok ikke uden om den rigtige forbetoning"
Joda, pladen er forbetonet, det man selv g�r i forforst�rkeren, er
efterbetoning. Ellers tager jeg da ogs� fejl.
Men hvad for- eller efterbetoning direkte har med RIAA at g�re, udover
at de laver den ene af standarderne, det kan jeg ikke se. S� lad v�re
med at tude.
/Hauge
Max
> Den koster ca. 14000,- alts� $ + fragt og afgifter.
> Den kommer vist ikke under mit juletr�.
Fattigr�v :)
--
Mvh Max
Petersen Michael
Hvorfor ikke, der er da to varianter der kan snurre 78 RPM?
--
Med venlig hilsen
Michael Petersen
Omme i Nyborg
Max
>> Det ser ikke ud til at den opgave kan l�ses med ovenst�ende system.
>
> Hvorfor ikke, der er da to varianter der kan snurre 78 RPM?
Det har du da ret i, jeg havde ikke l�st anden line under spec.
--
Mvh Max
N Dude
> efterbetoning. Ellers tager jeg da ogs� fejl.
> Men hvad for- eller efterbetoning direkte har med RIAA at g�re, udover
> at de laver den ene af standarderne, det kan jeg ikke se. S� lad v�re
> med at tude.
Det har heller intet med Riaa at g�re. Alle de gamle 78'ere er equaliseret
vildt forskelligt. Der er endda udgivelser, hvor man har brugt forskelligt
modforvr�nger udstyr p� de samme plader. I gamle dage brugte man meget
parametrisk equalisering, og her nytte det ikke meget at modforvr�nge med
en moderne grafisk equaliser.
Problemet er, at der ikke fandtes rigtige standarder dengang. Hver
tonemester havde sin egen kurve og sine egne ideer om modforvr�ngning. Hvis
man virkelig vil have vellyd fra 78'ere, s� er den gamle Elberg det eneste
rigtige valg. Det lader dog til, at samarbejdet mellem J�rgen Vad og Elberg
er oph�rt, og at J�rgen Vad har produceret en ny model.
http://www.vadlyd.dk/RIAA_and_78_RPM_preamp.html
Den koster antageligvis 8-12k...
Alternativt anskaf en god gammel neutral forforst�rker og g� s� p� jagt
efter en god, gammeldags parametrisk modforvr�nger. De er dyre, men de
virker!
Hauge
> Alternativt anskaf en god gammel neutral forforst�rker og g� s� p� jagt
> efter en god, gammeldags parametrisk modforvr�nger. De er dyre, men de
> virker!
Det b�r vel nemt kunne lade sig g�re gennem en nymodens datamaskine,
hvor den neutrale kilde er samplet i h�j opl�sning og samplerate og
derefter igennem en software parametrisk modforvr�nger.
Er det overhovedet andet end en avanceret equalizer?
Mvh Hauge
N Dude
> hvor den neutrale kilde er samplet i h�j opl�sning og samplerate og
> derefter igennem en software parametrisk modforvr�nger.
Nej, det kan ikke nemt lade sig g�re. Det er absolut ikke ligegyldigt,
hvilket signal eller hvor i k�den, der digitaliseres. Bl.a. er man n�dsaget
til s� vidt muligt at holde transportkurven analog. Digitaliserer man uden
korrekt modforvr�ngning i henhold til den anvendte indspilningskurve, s� f�r
man et signal, der er s� mangelfuldt, at der ikke er noget at arbejde med.
Computeren kan ikke efterf�lgende forst�rke og oprette et signal, som ikke
er tilstede. Reglerne om signal/st�jforhold og gr�nsel�s forst�rkning g�lder
OGS� for digitale signaler. Der er en grund til, at Elbergs forforst�rker
st�r hos alle professionelle broadcastere verden over. L�s evt mere p� Vads
side, der er rigelig af god information.
Hauge
> Nej, det kan ikke nemt lade sig g�re. Det er absolut ikke ligegyldigt,
> hvilket signal eller hvor i k�den, der digitaliseres.
Ogs� derfor jeg brugte "samplet i h�j opl�sning og samplerate"..
> Bl.a. er man n�dsaget
> til s� vidt muligt at holde transportkurven analog. Digitaliserer man uden
> korrekt modforvr�ngning i henhold til den anvendte indspilningskurve, s� f�r
> man et signal, der er s� mangelfuldt, at der ikke er noget at arbejde med.
Tjaeh, hvordan mon den fine kasse du linkede til, g�r det? Mon ikke den
digitaliserer, siden den g�r det s� pr�cist, for derefter at DSP signalet?
Men ok, hvis det er til 78'ere, s� brugtes der jo ret sikkert heller
ikke extremteknik dengang.. S� hvorfor skyde gr�spurve med kanoner? Man
kan jo ikke rette op p� noget der ikke er..
/Hauge
Peter Larsen
> Problemet er, at der ikke fandtes rigtige standarder dengang. Hver
> tonemester havde sin egen kurve og sine egne ideer om
> modforvr�ngning. Hvis man virkelig vil have vellyd fra 78'ere, s� er
> den gamle Elberg det eneste rigtige valg. Det lader dog til, at
> samarbejdet mellem J�rgen Vad og Elberg er oph�rt, og at J�rgen Vad
> har produceret en ny model.
Den nye lyder vist mindst lige s� godt som den koster, jeg tror ikke den er
dyr.
> http://www.vadlyd.dk/RIAA_and_78_RPM_preamp.html Den koster antageligvis
> 8-12k...
> Alternativt anskaf en god gammel neutral forforst�rker og g� s� p�
> jagt efter en god, gammeldags parametrisk modforvr�nger.
H�r nu her, hvis den oprindelige sp�rger vil afspille 78'ere, s� er det en
tur p� loppemarked efter en HMV rejsegrammofon, gerne den model, som blev
lavet i Tyskland, i god stand. Det lyder faktisk rigtig godt, og ofte bedre
end en d�rlig, eller en overbehandlet, transskribtion. Husk at finde n�le,
det skulle s�m�nd ikke undre mig om de fremstilles endnu. En anden
udfordring er, at det g�r alts� h�rdt til, s� pladerne bliver med tiden
�delagt endnu mere. Men b�de hos en indehaver af en tysk-fremstillet HMV og
ved et AES-m�de, hvor s�dan en spillede som alternativ til overspillede og
restaurerede plader har jeg v�ret overrasket over, hvor godt s�dan en
afspilning kan lyde. Det er der nogle afsindige engl�ndere som har taget ad
absurdam, s� deres transkriptioner er afspilning p� en god mekanisk
grammofon som er optaget med med mikrofon.
> De er dyre, men de virker!
Gad vide, hvad rejsegrammofoner i god stand koster, det ku' godt h�n' at
Vadlyds preamp er billigere. Men det er udenfor mit budget, jeg bruger en
god riaa fra "the quality wars", jeg har overvejet at f� mig en til, som jeg
s� modificerer s� det �verste korrektions-led fjernes, s� er man i rimelig
grad p� banen i forhold til, hvordan 78'ere er indspillet og har en rimelig
diskantdynamik i overf�rselen.
Det. der er specielt ved 78'erne er, at de er indspillet med "linear
velocity" i diskanten, og det der er specielt ved at afspille de sene,
elektrisk indspillede, fra en god transkription er at de har langt mere
power i diskanten end den vinyl, som afl�ste dem. Der var rigtigt gode
grunde til at man tog fat i direkte sk�ring igen i 70'erne, jeg tror faktisk
at det eneste som sp�ndte ben for det var digital-optagerne, som man s� ogs�
udgav p� absurd dyre vinyl-plader.
Min holdning er den, at jeg gider ikke kere mig alt for meget om at f�
efterbetoningen eksakt, for det ved man alligevel ikke om den er, og hvis
det er en god optagelse, s� er den ogs� b�vlet med at rekonstruere og
kompensere frekvensgangen for hele overf�rselsk�den v�rd.
Med venlig hilsen
Peter Larsen
Peter Larsen
> Hej.
> Findes der en pladeAFspiller f.eks. med laser?
Der plejer altid at eksistere een model.
> Det skulle v�re for at kunne aftaste det gamle system som benyttedes
> p� 78'lakplader.
Det findes. Heller ikke til 78'ere er det en sikker god l�sning, men n�r vi
snakker om "acetates" og voksplader m.m. som kun t�ler ganske f�
afspilninger har det sin berettigelse. Derfor er der marked nok af folk, som
har brug for "ber�ringsfri aftastning" og r�d til at betale.
Problematikken er til dels den at den mekaniske aftastning i sig selv er et
low-pass filter og ogs� at en laserstr�le ikke er s� god til at feje
kampesten af vejen som en bulldozer.
Ortofon har desv�rre endnu ikke indset at 78 pickup'er altid skal v�re
stereo versioner, de har det, men kun som mono-versioner. Det kan v�re OK
til afspilning, men til transkribtion duer det ikke for det udelukker nogle
fornuftige v�rkt�jer og muligheden for at v�lge rillev�g.
Shure M78S er rimelig, ogs� i pris, men dens n�lespids-diameter er til de
allerseneste 78'ere og foruds�tter at selv de er i god stand. Jeg har en
Grado liggende, som jeg endnu ikke har f�et afpr�vet, den har lidt st�rre
n�ledspids-diameter og er anskaffet fordi jeg havde en plade, hvor M78S
ganske �benbart havde lidt for god kontakt med rillens bund.
Start med at l�se om 78'ere p� vadlyd.dk, der er god tekst der, og gode
links.
Med venlig hilsen
Peter Larsen
> Mvh. ERLO
Peter Larsen
> Nej, det kan ikke nemt lade sig g�re. Det er absolut ikke ligegyldigt,
> hvilket signal eller hvor i k�den, der digitaliseres. Bl.a. er man
> n�dsaget til s� vidt muligt at holde transportkurven analog.
Nej, det er man ikke, man skal bare langt nok til at dynamik-omr�det er
stort nok i hele frekvensomr�det. Er man s� langt, s� er det godt nok, for
frekvensgangen er alligevel et g�ttev�rk, men et, hvor der er mulighed for
at g�tte p� fornuftig vis.
> Digitaliserer man uden korrekt modforvr�ngning i henhold til den
> anvendte indspilningskurve, s� f�r man et signal, der er s�
> mangelfuldt, at der ikke er noget at arbejde med. Computeren kan ikke
> efterf�lgende forst�rke og oprette et signal, som ikke er tilstede.
Der skal v�re ordl�ngde nok, det har du ret i.
> Reglerne om signal/st�jforhold og gr�nsel�s forst�rkning g�lder OGS�
> for digitale signaler. Der er en grund til, at Elbergs forforst�rker
> st�r hos alle professionelle broadcastere verden over.
Det er nok fordi den ganske enkelt lyder rigtig godt, i det mindste i sin
seneste inkarnation, jeg har ikke h�rt version 1.
> L�s evt mere
> p� Vads side, der er rigelig af god information.
http://vadlyd.dk - hvis noget af det, der st�r ovenfor er i modstrid med
det, s� er der tale om forskellige m�der at se p� problemet p�. Og s� er der
alts� ogs� s�dan at der er organisationer, som har bedre mulighed for at
finde ud af, hvordan en given plade var forbetonet end jeg har .... det er
bedre at vide, end at g�tte, men der er s� ogs� andet som har indflydelse p�
den samlede overf�ringskarakteristik end selve sk�ringen.
ERLO
til alle for svarerne.
Jeg kan nu se at der er en enorm masse "teknisk viden" bundet i en
simpel lakplade fra 1941. Men s�dan er det tit n�r man fordyber sig lidt
i et "emne" hvad det s� end m�tte v�re.
Min f�rste tanke var bare at f� et billede/landskab af "sporet" og s�
behandle resultatet p� en pc.
Mvh. ERLO
Benny
Hej
Her er der noget for gør det selv folket med en masse data:
http://sound.westhost.com/project91.htm
Benny
Uffe B�rentsen
"Benny" <hojv...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:3e517b37-570c-4dd0...@d10g2000yqh.googlegroups.com...
On 13 Dec., 22:45, ERLO <ernst.logst...@gmail.com> wrote:
> Tak
> til alle for svarerne.
> Jeg kan nu se at der er en enorm masse "teknisk viden" bundet i en
> simpel lakplade fra 1941. Men s dan er det tit n r man fordyber sig lidt
> i et "emne" hvad det s end m tte v re.
>
> Min f rste tanke var bare at f et billede/landskab af "sporet" og s
> behandle resultatet p en pc.
>
> Mvh. ERLO
Hej
Her er der noget for g�r det selv folket med en masse data:
http://sound.westhost.com/project91.htm
Det var da en umanerlig masse interessante oplysninger samlet p� et sted.
Takker for linket :-)
--
Uffe B�rentsen