Min pladespiller kører måske for langso mt!
id...@worldonline.dk
cirka den svagest mulige motor og bruger nok 20 sekunder på at komme op
i fart, men jeg spekulerer på om mon ikke den faktisk kører en anelse
for langsomt!
Hvordan tester jeg bedst det? Og hvis min mistanke er korrekt kan jeg
mon så gøre noget ved det selv?
Jeg har en af de her papskiver med sorte mærker til henholdsvis 50 Hz og
60 Hz, men er der ikke noget med at man ikke kan regne 100% med at strøm
fra elværket er 50 Hz så en test med en lampe og en sådanne skive er vel
ikke så meget værd?
Mvh
Bruno
Ole Trabjerg
fra de 50 Hz er meget små.
Men husk at prøve at sætte pick-up'en ned i rillen, når du tester hastighed.
Nogle grammofoner går lidt ned i hastighed, når friktionen i rillen skal
overvindes.
Måske skal du have en frisk drivrem?
mvh
Ole Trabjerg
Peter Haslev
starter - stop det når nummeret slutter! Sammenlig med din reference på
pladecoveret - voila!
--
Peter Haslev
M.Sc.E.E in Digital Signal Processing
Phone: +45 98 13 10 34 / 40 11 76 70
E-mail: has...@mail1.stofanet.dk
Web: http://home1.stofanet.dk/haslev
<id...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:3e2bdf12$0$169$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Max
> Hvordan tester jeg bedst det? Og hvis min mistanke er korrekt kan jeg
> mon så gøre noget ved det selv?
Til at teste en gramofons hastighed bruger man en stroboskob skive, du
kan downloade en her hvis du vil have en anden end den du har.
http://www.quadesl.com/pdf/strobe.pdf
> Jeg har en af de her papskiver med sorte mærker til henholdsvis 50 Hz og
> 60 Hz, men er der ikke noget med at man ikke kan regne 100% med at strøm
> fra elværket er 50 Hz så en test med en lampe og en sådanne skive er vel
> ikke så meget værd?
Den metode er helt OK, den afvigelse der evt. er fra elværket giver ikke en
ændring man behøver at bekymre sig om.
Mvh Max
id...@worldonline.dk
> Se på pladecoveret, hvor lang et nummer er. Start et stopur når nummeret
> starter - stop det når nummeret slutter! Sammenlig med din reference på
> pladecoveret - voila!
>
for at minimere den procentvise måleusikkerheden, men erfaring taler for
at det er ret svært at vide om der lige er målt et par sekunders stilhed
med i begge ender på coveret angivelser.
Jeg er endt med at ville kombinere tidtagning udfra et Front242 album,
de angiver BPM så deres tidtagning er nok også korrekt, med en papskive.
Så skal jeg bare lige havde monteret en alm. glødepære lampe i nærheden
af pladespilleren for mine stuelamper kører alle på halogen.
Tak for input allesammen.
Mvh
Bruno
Palle M. Pedersen
> Min dejlige engelske pladespille fra Pink Triangle er forsynet med sådan
> cirka den svagest mulige motor og bruger nok 20 sekunder på at komme op
> i fart, men jeg spekulerer på om mon ikke den faktisk kører en anelse
> for langsomt!
Min nye rega3 2000 starter også langsomt. Vejledningen anbefaler ikke at
slukke den mellem pladeskift. Når jeg hører samme plade i CD version er den
pladespilleren lidt for langsom. Det siges, at der faktisk er en vis tilladt
tolerance (som man faktisk kan høre ved direkte sammenligning) og at
firmaerne sædvanligvis vælger lidt til den langsomme side da det høres
mindre unaturligt end lidt for hurtig hastighed. Er du sikker på at det
faktisk generer dig med en anelse for langsom hastighed?
Palle
Niklas
"Palle M. Pedersen" <p...@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:inCX9.42715$Hl6.5...@news010.worldonline.dk...
Stabilitet i hastigheden er vigtigere end præcision i hastigheden.
Meeeeen jeg ville selv gå i spåner indtil jeg havde forvisset mig om
at den var korrekt hvis jeg havde samme problem.
Venligst
Niklas
Anders Bak
<id...@worldonline.dk> wrote in message
news:3e2bdf12$0$169$edfa...@dread14.news.tele.dk...
snip
> Jeg har en af de her papskiver med sorte mærker til henholdsvis 50 Hz og
> 60 Hz, men er der ikke noget med at man ikke kan regne 100% med at strøm
> fra elværket er 50 Hz så en test med en lampe og en sådanne skive er vel
> ikke så meget værd?
snip
Jeg var for nylig på besøg på HC-Ørstedsværket i København.
Mens vi stod og kiggede på generatoren, kunne vi holde øje med
omdrejningshastigheden. Den skal ligge på 3000 RPM (da det giver 50 i
sekundet = 50 Hz)
Vi kunne se at den svingede lidt engang imellem, sådan ca. fra 2998-3002
RPM - dvs. ca +/- 2/3000 = 0,00066, altså 0,66 promille i forhold til 3000
RPM.
Jeg havde spekuleret på det samme (altså hvor store variationer der er tale
om), bl.a. fordi min pladespillers hastighed afhænger af netfrekvensen.
Og har foreløbigt besluttet mig for, at 0,66 promille er til at leve med.
MVH
Anders Bak
Jesper G. Poulsen
> om), bl.a. fordi min pladespillers hastighed afhænger af netfrekvensen.
> Og har foreløbigt besluttet mig for, at 0,66 promille er til at leve med.
Den er vel remdrevet, din pladespiller?
Remmen optager den svage hastighedsvariation som den svagt svingende
netfrekvens måtte skabe i motoren.
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
Karsten Jensen
"Jesper G. Poulsen" <ms2m...@ingensteder.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.189b27573...@news.tele.dk...
Nej, det er enertien i den forholdsvis tunge pladetallerken, der bevarer
hastighedskonstansen. Det er netop derfor, der er en tung pladetallerken.
Mvh
Karsten Jensen
Karsten Jensen
"Anders Bak" <av...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3e30690c$0$216$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
>
> Jeg var for nylig på besøg på HC-Ørstedsværket i København.
> Mens vi stod og kiggede på generatoren, kunne vi holde øje med
> omdrejningshastigheden. Den skal ligge på 3000 RPM (da det giver 50 i
> sekundet = 50 Hz)
> Vi kunne se at den svingede lidt engang imellem, sådan ca. fra 2998-3002
> RPM - dvs. ca +/- 2/3000 = 0,00066, altså 0,66 promille i forhold til
3000
> RPM.
>
> Jeg havde spekuleret på det samme (altså hvor store variationer der er
tale
> om), bl.a. fordi min pladespillers hastighed afhænger af netfrekvensen.
> Og har foreløbigt besluttet mig for, at 0,66 promille er til at leve med.
>
>
> MVH
> Anders Bak
>
>
Til yderligere oplysning. De belastningsafhængige variationer af
netfrekvensen, der ganske rigtigt heller ikke påvirker gangkonstansen i din
pladespiller, varieres også bevidst, således at periodetallet er ens fra
døgn til døgn. Det er altså ikke nok, at netfrekvensen er ca. 50 Hz, men vi
skal altså have 4.320.000 (50 Hz x 60 sek. x 60 min. x 24 timer) perioder på
et døgn, og eventuelle afvigelser korrigeres så om natten, hvor belastningen
er mindst. Eller kunne el-ure og andre apparater, der tidsstyres med
netfrekvensen som reference, ikke vise rigtigt ret længe.
Mvh
Karsten Jensen
Anders Bak
"Karsten Jensen" <bito@tdc(remove remove)adsl.dk> wrote in message
news:3e31b959$0$140$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> >
> > Remmen optager den svage hastighedsvariation som den svagt svingende
> > netfrekvens måtte skabe i motoren.
> >
>
> Nej, det er enertien i den forholdsvis tunge pladetallerken, der bevarer
> hastighedskonstansen. Det er netop derfor, der er en tung pladetallerken.
>
Ja, se det er jo interessant (synes jeg) - efter jeg havde skrevet mit
indlæg slog det mig, at det vel faktisk er med til at stabilisere
hastigheden (selv om det vel ikke kun er derfor den er så tung).
Men så må det vel også være væsentligt, at remmen er fleksibel, ellers (hvis
remmen var helt "stiv", som en tandrem) skulle pladetallerkenen ændre
hastighed øjeblikkeligt, når motoren gjorde det - hvilket formodentlig ville
være meget usundt for motoren, da nu pladetallerkenen er så tung.
Mvh
Anders Bak
Anders Bak
tænkte, at det er over længere tid, og derfor vel ikke påvirker afspilningen
af en LP-side væsentligt.
Anders.
Karsten Jensen
"Anders Bak" <av...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3e371904$0$140$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
.
> >
>
> Ja, se det er jo interessant (synes jeg) - efter jeg havde skrevet mit
> indlæg slog det mig, at det vel faktisk er med til at stabilisere
> hastigheden (selv om det vel ikke kun er derfor den er så tung).
> Men så må det vel også være væsentligt, at remmen er fleksibel, ellers
(hvis
> remmen var helt "stiv", som en tandrem) skulle pladetallerkenen ændre
> hastighed øjeblikkeligt, når motoren gjorde det - hvilket formodentlig
ville
> være meget usundt for motoren, da nu pladetallerkenen er så tung.
>
> Mvh
> Anders Bak
>
>
Næh, nej. Du må anskue det i de rigtige proportioner. Det er u d e l u k k
e n d e for at stabilisere hastigheden, at pladetallerkenen er så tung, og
ikke for nogen som helst anden grund. Hvorfor "trække" rundt med og spilde
kræfter på en unødig "overvægt", hvis det ikke havde en signifikant
betydning?
Remmens fleksibilitet spiller ikke den store rolle i den sammenhæng. Remmens
fleksibilitet er kun relevant i den betydning, at dens hovedformål er at
tranferere kraften fra et hjul til et andet, uden at den skrider eller
glider (hjulspin).
Som bekræftelse herpå vil du ofte se, at mange pladetallerkner er temmelig
tynde, men har til gengæld en meget tyk kant eller udgør den største vægt
ude i periferien af pladetallerkenen. Det er fordi enertienens kræfter
ligger ude i periferien, da hastighed/sek. er væsentlig større dér, end
nærmere centrum.
På den måde opnåes den mest optimale gangkonstans kontra vægt.
Det, der i hovedsagen så besvarer dit spørgsmål er, at det, der først og
fremmest influerer på gangkonstansen, er motorens "warbling" eller pendling
på grund af, at vi taler om en vekselspændingsmotor, der altid pendler
mellem polerne i et vist omfang (afhængig af motorstørrelse og -type).
Du vil i den forbindelse se grammofoner fremstillet i forgyldt plastic med
en alt for underdimensioneret motor anbragt ude i "stalden" og med en l a
n g gummielsatik ind omkring en pladetallern, der vejer måske 50 kg
(overdrivelse fremmer forståelsen), så opstart må starte en uge før, du
ønsker at høre pladen, inden den ønskede hastighed er opnået. Det giver
selvfølgelig den mindst mulige hørbare indflydese af motorens eventuelle
pendling på de endelige lydbillede.
Andre grammofoner - måske mere beregnet på professionelt orienterede
anvendelse - har nok et mere afslappet forhold til ovennævnte, da det jo er
et "værktøj" for dem, der arbejder med reproduktion/udsendelse af lyd. Der
gælder det jo hovedsagligt, at den skal virke drønsikkert og promte, hver
gang, den tændes/startes uanset hvem, hvor og hvornår det sker, og skulle
uheld være ude, skal den være så servicevenlig, at der kan flyve krager
baglæns igennem, medens man reparerer. (a piller it - a riparerer jvf.
August (Thomas Eje i Brdr. Mortensens julekanlender), samt at de fleste
stumper (reservedele) er så meget standard, at de kan findes selv hos den
lokale smed eller cykelhandler i byen - også efter kl 14 en lørdag
eftermiddag (jvf. Murphys o.s.v.).
Ikke desto mindre ville jeg ikke bytte en professionel grammofon for en af
disse i plexiglas fremstillede fantasikonstruktioner (Robert Jacobsen kunne
ikke have gjort det bedre), der nødvendigør anvendelsen af hvide, nyvaskede
bommuldshansker (uden linolieimprægnering) for optimal betjening.
Mvh
Karsten Jensen