Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Køb af brugte højttalere til klassisk musik

151 views
Skip to first unread message

Kurt Hansen

unread,
Sep 19, 2015, 2:37:33 PM9/19/15
to
Jeg har fået renoveret et par Jamo'er med bl.a. nye basenheder.
Operationen kostede mig 3500 kr. - billigere end at købe nye. Problemet
er bare, at jeg ikke er tilfreds med lyden. Det er jo nok tvivlsomt om
jeg får i nærheden af det beløb gennem den blå avis, men jeg ikke bruge
dem til noget, så det tab på jeg så bære.

Jeg skal have fundet et sæt højttalere til klassisk musik, som opfylder
MIT krav: Lyst og sprødt mellemtoneområde. Langt de fleste højttalere
jeg har hørt, lyder i MINE ører som mørkt mudder i et bredt område i
midten. Ingen dynamik, ingen detaljer og generelt for mørk lyd.

For 8-10 år siden var jeg hele vejen rundt hos lokale forhandlere og jeg
lyttede til mange forstærkere og højttale. Alle havde det
karakteristikum som beskrevet og jeg var ved at opgive, da jeg dabbede
ind og fik testet mine medbragte CD'er på et Bose surroundanlæg. Fire
små dåser og en gulvbas og en tilhørende afspiller. Dét opfyldte min
lydsmag til fulde. Desværre gik det til konen, da vi skiltes i al
venskabelighed.

Nu vil mange her sikker klaske sig på låret af grin, men vi mennesker er
jo så forskellige og sådan er mine øren altså.

Nu ville det nemme svar så være, at jeg jo bare kan købe et Bose-anlæg
igen. Nej, det kan jeg ikke. Dels fordi det kostede 8så vidt jeg husker
over 30.000 og dels fordi jeg ikke vil have et surroundanlæg med
afspiller. Jeg har en dejlig Luxman forstærker og skal bare have et par
gulvhøjttalere. Og dog: 4+1 uden afspiller, som kan kobles til Luxman'en
vil også være en mulighed. Hedder det så Sonos nu om dage, eller hvad?
Det skal siges at jeg allerede har en Bluesound Vault, som jeg styrer
med en iPad.

Nu ligger det ikke lige til mig at misbruge forhandlerne ved at gå ind
og lytte og bagefter gå ud og købe brugt. Omvendt er det jo lidt af et
spil at købe af en privat, for jeg vil jo gerne have lejlighed til at
teste lyden inden jeg køber.

Hvordan vil I gribe sagen an?

Desværre lyder budgettet på et max. omkring 10.000 for et sæt. Derfor
går jeg efter brugt.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

ErikRS

unread,
Sep 19, 2015, 3:49:17 PM9/19/15
to
Her er et par forslag fra de klassiske.

Bose 301 reol, 401 reol/stand, 501 stand, 601 og 901 Mk II gulv.

Har hørt både 301, 401 og 501 med klassisk musik på - svjh. en L-510. De
er/var alle 3 fortræffelige til at gengive klaver, små stryger grupper,
solo sang med lille ledsagelse i form af lille orkester eller
enkelt-instrument, men ikke helt så gode til orgel og store symfoniorkestre.

Både 601 og 901 Mk II er fremragende til al klassisk lige fra et solo
instrument til det symfoniske. Har hørt begge i sin tid på en L-550...

Et andet alternativ kan være Tannoy Saturn 8 reol/stand og Saturn 10
gulvhøjttaler. De er suveræne i gengivelse til både klassisk, jazz og
rock/pop i alle afskygninger.

Jeg har selv et sæt Saturn 8, men har ikke hørt dem på Luxman, men hvis
de bare kan gengive lige så godt, som de gør med en Sansui AU-X901, så
/er/ det godt. (AU-X901 har afløst min hedengangne AU-X911DG).

Et 'luksus' alternativ kunne være et sæt KEF 105.4, hvis de er til at
opdrive i god stand. Det er helt klart de absolut bedste højttalere, jeg
nogensinde har lyttet til. De er så nuancerede i gengivelse, at man kan
høre de enkelte 'anslag' på et klaver og det mikroskopiske 'hiss', der
er i det øjeblik en violinbue sættes til strengene.

De kan gengive /al/ musik... Er lyden 'tung' gengives den tung, er lyden
'lys og sprød', gengives den lyst og sprødt. Og er det et stort orgel,
er det som at sidde midt inde i orglet. Faktisk har jeg hørt en del på
KEF 105.4, da et par af mine venner og studiekammerater havde et sådant
sæt kørende på et sæt Nakamichi CA-/PA-5 Mk II.

Er du til 'kontant' og 'distinkt' lyd, så kunne et sæt AcousticResearch
AR-11 sokkel-højttalere måske være et valg, hvis de kan findes i god
stand. Som KEF og Tannoy kan de gengive alt lige fra klaver til
symfoniorkester - og selv hårdtslående rock (Led Zeppelin), hvis man er
til det. - Jeg har hørt på dem jævnligt hos et par af mine venner. De
købte AR-11 + Marantz PM1100 for nu vel snart 35 år siden, og det
spiller endnu.

Der er selvfølgelig andre mærker og modeller som Infinity. Her har jeg
selv kun hørt de små modeller. De er velegnet til let strygermusik og
solo instrumenter - klaver, guitar osv., men efter min mening ikke
velegnet til symfonisk musik og slet ikke til orgelmusik. De større
Infinity har jeg ingen kendskab til.

DALI lavede nogle fremragende gulvhøjttalere i deres 7, 8 og 18 serier.
7a og 8a var to gode forholdsvis små gulvhøjtalere. Især 8a var god til
blandet klassisk musik undtagen orgel. DALI 18 Mk II var helt forrygende
god til klassisk musik af alle slags - inkl. orgel. - Jeg ville dengang
godt have haft et sæt 18 Mk II til min daværende Luxman L-116, men jeg
havde ikke plads til gulvhøjttalere dengang.

NB. Når jeg skal lytte til / teste højttalere, bruger jeg altid 2
bestemte indspilninger af J.S.Bachs Toccata & Fuge in D-minor + Widors
symphony no. 5 - begge spillet på 2 af de helt store Arp-Snitger orgler
i Holland. Begge indspillet af Daniel Chorzempa og udgivet på Philips.

mvh. Erik Richard
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-d...@MOVEstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
Openoffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Kurt Hansen

unread,
Sep 20, 2015, 3:52:08 AM9/20/15
to
Den 19/09/15 kl. 21.49 skrev ErikRS:
>
> Kurt Hansen wrote:
>>
>> Jeg skal have fundet et sæt højttalere til klassisk musik, som opfylder
>> MIT krav: Lyst og sprødt mellemtoneområde. Langt de fleste højttalere
>> jeg har hørt, lyder i MINE ører som mørkt mudder i et bredt område i
>> midten. Ingen dynamik, ingen detaljer og generelt for mørk lyd.

> Her er et par forslag fra de klassiske.

Tak Erik, men det er næsten for overvældende at matche denne liste med
en afgrænset liste på DBA, f.eks. 100 km fra Viborg, passive, 8-15.000
kr.: http://tinyurl.com/o64f3lx

Jeg fatter ikke en dyt af alle sælgernes beskrivelser og anprisninger af
deres super-duper high-ends ;-)

Hans Kjaergaard

unread,
Sep 20, 2015, 4:30:20 AM9/20/15
to
On Sat, 19 Sep 2015 20:37:32 +0200, Kurt Hansen <ku...@invalid.dk>
wrote:

>Jeg har fået renoveret et par Jamo'er med bl.a. nye basenheder.
>Operationen kostede mig 3500 kr. - billigere end at købe nye. Problemet
>er bare, at jeg ikke er tilfreds med lyden. Det er jo nok tvivlsomt om
>jeg får i nærheden af det beløb gennem den blå avis, men jeg ikke bruge
>dem til noget, så det tab på jeg så bære.
Hvilke Jamo'er var det ? De har lavet masser af skrammel men der har
også været mere heldige modeller fra dem.

Jeg mener at det eneste rigtige er at afprøve højtalere hjemme i sin
egen stue, med den forstærker man ønsker at benytte, men det er ikke
alle forhandlere der er med på den plan desværre.

Du er nok inde på det rigtige med at søge brugt, jeg syntes ikke man
laver højtalere idag hvor det er lyden der tilgodeses, det gik galt
først i 90'erne.
Der er vist stadig lidt HiFi klubber tilbage hvor man kan diskuterer
og lytte til det andre har, der kan søges inspiration, men fald ikke i
fælden med dyre kabler til anlæget og krystal sten til at ligge oven
på enhederne, brug dine øre, og sov før eventuelle indkøbsbeslutninger
tages.


/Hans

Klaus D. Mikkelsen

unread,
Sep 20, 2015, 7:01:18 AM9/20/15
to
Kurt Hansen skriver:
>
> Jeg skal have fundet et sæt højttalere til klassisk musik, som opfylder
> MIT krav: Lyst og sprødt mellemtoneområde. Langt de fleste højttalere
> jeg har hørt, lyder i MINE ører som mørkt mudder i et bredt område i
> midten. Ingen dynamik, ingen detaljer og generelt for mørk lyd.

Dynaudio, brugt.

Evt et sæt xeo til 11.000 (aktive højttalere)
http://www.dba.dk/hoejttaler-dynaudio-exo-5/id-1017292190/


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Min egen hjemmeside: http://www.moppe.dk
Forum om modeltog og tog i 1:1: http://www.baneforum.dk

ErikRS

unread,
Sep 20, 2015, 7:25:18 AM9/20/15
to
Hej Kurt - Ja, nogle smider om sig med masser af udtryk, som man
indimellem har på fornemmelsen, de ikke selv fatter en brik af.:-)

De mærker og modeller, jeg nævner, nævner jeg ud fra mit eget kendskab
til både højttalerne og til forstærkerne fra Luxman. - Nåja, så har jeg
selv bygget en del højttalere i mine yngre dage, men det kan og gør jeg
ikke mere.

Nogle af dem, der nævnes på dit søgeresultat, kender jeg kun af navn og
omtale, men aner ikke en dyt om, hvordan de vil lyde sammen med Luxman.

Et mærke, jeg bevidst gik udenom, var Mission. Ikke pga. manglende
kvalitet, men pga. den prisramme, du selv nævner. Til gengæld kan jeg
stå helt inde for lydkvaliteten - også sammen med Luxman - både L og LV
serierne. Men det nævnte MX6 sæt er /ikke/ velegnet til din forstærker.
Den har ganske enkelt ikke kraftoverskud nok.

Jeg afgrænser det så endnu mere udfra kendskab til højttalere + din
forstærker - i prioriteret rækkefølge.

1, KEF Reference 4
<http://www.dba.dk/hoejttaler-kef-referance4/id-1003706476/>
'Lillebror' til 105.4. Aldeles fremragende lyd, der vil passe eminent
til Luxman.

2, B&W CM8
<http://www.dba.dk/hoejttaler-bw-cm8-250-w/id-1018433026/>
Flot lyd. Men desværre lidt 'tung' i lyden til fx. strygermusik. Ti
lgengæld fremragende til symfonisk musik og orgel.

3, DALI Rubicon 2
<http://www.dba.dk/hoejttaler-dali-rubicon-2/id-1016186522/>
Har kun hørt den én gang i 'Klubben'. Jeg var lidt imponeret over så
godt den spillede. Hørte den med noget klaver jazz...

4, B&W 805N
<http://www.dba.dk/hoejttaler-bw-805n-pass/id-1016317944/>
God og nuanceret, men ikke helt så 'lys' og 'sprød' i tonen som CM8.
Bedst til større orkestre samt orgelmusik.

Kurt Hansen

unread,
Sep 20, 2015, 12:22:55 PM9/20/15
to
Den 20/09/15 kl. 13.01 skrev Klaus D. Mikkelsen:
> Kurt Hansen skriver:
>>
>> Jeg skal have fundet et sæt højttalere til klassisk musik, som opfylder
>> MIT krav: Lyst og sprødt mellemtoneområde. Langt de fleste højttalere
>> jeg har hørt, lyder i MINE ører som mørkt mudder i et bredt område i
>> midten. Ingen dynamik, ingen detaljer og generelt for mørk lyd.
>
> Dynaudio, brugt.
>
> Evt et sæt xeo til 11.000 (aktive højttalere)
> http://www.dba.dk/hoejttaler-dynaudio-exo-5/id-1017292190/

Æhhh, undskyld mig ... aktive højttalere? Hvad er det?

Har du nogen anelse om hvorvidt de er gode til klassisk?

Kurt Hansen

unread,
Sep 20, 2015, 12:27:08 PM9/20/15
to
Den 20/09/15 kl. 13.25 skrev ErikRS:
>
> Kurt Hansen wrote:
>> Den 19/09/15 kl. 21.49 skrev ErikRS:
>>> Kurt Hansen wrote:
>>>>
>>>> Jeg skal have fundet et sæt højttalere til klassisk musik, som opfylder
>>>> MIT krav: Lyst og sprødt mellemtoneområde. Langt de fleste højttalere
>>>> jeg har hørt, lyder i MINE ører som mørkt mudder i et bredt område i
>>>> midten. Ingen dynamik, ingen detaljer og generelt for mørk lyd.

> Jeg afgrænser det så endnu mere udfra kendskab til højttalere + din
> forstærker - i prioriteret rækkefølge.

Mange tak, Erik. jeg har skrevet til to af dem, så nu venter jeg bare på
svar ;-)

Klaus D. Mikkelsen

unread,
Sep 20, 2015, 2:11:23 PM9/20/15
to
Kurt Hansen skriver:
>
> Æhhh, undskyld mig ... aktive højttalere? Hvad er det?

Højttalere med indbygget forstærker og elektronisk delefilter.

Nå ja, så har xeo også trådløs overførsel af lyden (og det virker!)

> Har du nogen anelse om hvorvidt de er gode til klassisk?

De er gode til alt - også klassisk!

Kurt Hansen

unread,
Sep 22, 2015, 1:31:15 AM9/22/15
to
Den 20/09/15 kl. 20.11 skrev Klaus D. Mikkelsen:
> Kurt Hansen skriver:
>>
>> Æhhh, undskyld mig ... aktive højttalere? Hvad er det?
>
> Højttalere med indbygget forstærker og elektronisk delefilter.
>
> Nå ja, så har xeo også trådløs overførsel af lyden (og det virker!)
>
>> Har du nogen anelse om hvorvidt de er gode til klassisk?
>
> De er gode til alt - også klassisk!

Jæuw, men ... kan de kobles til min Luxman LV-105? Og giver det mening?
Kunne jeg så ikke lige så godt have en billig forstærker fra Harald Skrald?

Er forstærkeren så sat helt ud af spillet, så f.eks. lydstyrken
reguleres med højttalernes styrepind?

Kurt Hansen

unread,
Sep 22, 2015, 3:56:32 AM9/22/15
to
Den 20/09/15 kl. 13.25 skrev ErikRS:
>
> Kurt Hansen wrote:
>> Den 19/09/15 kl. 21.49 skrev ErikRS:
>>> Kurt Hansen wrote:
>>>>
>>>> Jeg skal have fundet et sæt højttalere til klassisk musik, som opfylder
>>>> MIT krav: Lyst og sprødt mellemtoneområde. Langt de fleste højttalere
>>>> jeg har hørt, lyder i MINE ører som mørkt mudder i et bredt område i
>>>> midten. Ingen dynamik, ingen detaljer og generelt for mørk lyd.
>>>
>>> Her er et par forslag fra de klassiske.

> 1, KEF Reference 4
> <http://www.dba.dk/hoejttaler-kef-referance4/id-1003706476/>
> 'Lillebror' til 105.4. Aldeles fremragende lyd, der vil passe eminent
> til Luxman.

Disse er ikke solgt og nu har jeg kontakt med manden. Spændende :-)

Klaus D. Mikkelsen

unread,
Sep 22, 2015, 9:14:04 AM9/22/15
to
Kurt Hansen skriver:
>
> Jæuw, men ... kan de kobles til min Luxman LV-105?

Ja, hvis den har pre out

> Og giver det mening?

Nej

> Kunne jeg så ikke lige så godt have en billig forstærker fra Harald Skrald?

Nej, med xeo er der en lille "forforstærker" med en enkelt
analogindgang, en digitalindgang og et USB stik, så den fungerer som et
lydkort for en PC,

https://www.avforums.com/review/dynaudio-xeo-5-wireless-speaker-review.10315

> Er forstærkeren så sat helt ud af spillet, så f.eks. lydstyrken
> reguleres med højttalernes styrepind?

Yes, din aldrende LV 105 kan sættes hen på hylden under "klenodier"...
Du kan altid dænde for den, hvis du vil se hyggegløden i rørene :-)
0 new messages